Glimt fra ugen der gik i København…

Ugen der gik i København..

Når hverdag og weekend er lidt af en sammenkogt simreret. I min verden sker sjove ting tit en tirsdag eller onsdag, mens arbejde eller alenehygge (med rødvin) kan hænde lørdag. Derfor er “glimt fra ugen der gik i København” måske mere passende end “weekendglimt”, som jeg har brugt tidligere.

Smagsdommerne var (igen) sat i stævne og skulle finde byens bedste tebirkes på Café Nutid. Den overlegne vinder blev Meyer’s, som jo også vandt byens bedste croissant. Hvem sagde mestre i “at bage i smør”? Pssst. vil du også være smagsdommer, er det bare at oprette dig på Yelp.dk og holde øje med eventkalenderen…

Byens bedste tebirkes Lavede boghvedegrød med 100% chokoladeknapper fra Hotel Chocolat og blev forelsket! Jeg fik de små herligheder af chokoladehotellet til brunchevent ugen inden, og skulle bare lige afprøve dem ovenpå grøden. Det var e v e n t y r l i g t sammen med ristede hasselnødder, tørret granatæble, peanutbutter og kokos. Og så er de jo helt uden sukker! (Meget chokolade rundt om munden kan dog forekomme;))

Boghvedegrød med chokoladeknapperHold galla for de bedste Yelp-anmeldere i Nikolaj Kunsthal og blev fuldstændig overvældet. Så mange fantastiske mennesker samlet på ét sted. Så fede sponsorere som netop kunsthallen, Spise/Bar nr. 20, cremant fra Les Grands Chais De France (mmmh elsker bobler) og Pisang Ambon (inkl. handsome bartendere!)

Mad fra Spisebar nr. 20Træt i håret efter galla, men en god venindes selskab, en omgang bowl (tilsat gedeost), rødvin og snik-snak kvikkede gevaldigt op! Sleepover og bønnevafler med masser af chokolade morgenen efter. Tilsat kaffe og mere snik-snak.

Chokolade vaffelbrunch30 års fest og inden da: en anden skøn venindemiddag med bobler og thaimad fra Rice & Rice. Altid en lettere forvirrende betjening derinde, men deres Panang-sovs er så surrealistisk god. Må-spise-alt-med-en-ske-GOD!

Og så var der sol og søndag over byen. På vejen hjem fra Frederiksberg Centret måtte jeg lige stoppe op og knipse lidt. Københavnerne gik som en folkevandring frem og tilbage ad stierne. Mon der er nogen, der er klar til forår?

Søerne i marts

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

89 kr. for en avokadomad. NI OG FIRS?

Jeg har lige betalt 89 kr. for en avokadomad. Ja, du læste rigtigt; NI OG FIRS! Det skete i går på Frederiksberg, og da jeg efterfølgende var til flot bogreception hos Camilla fra Smag på Maden, fik jeg fortalt flere fremmødte om oplevelsen og udbrød; “Jeg skriver et blogindlæg om det”.  Som sagt, så gjort. Jeg kunne mærke det irriterede mig. Og forbavsede mig. Nu må avokadomadder altså holde op med at koste en urban bondegård!

Jeg vil i den grad gerne betale penge for kvalitet, og faktisk var jeg på Kiin Kiin efter oplevelsen i går, og der kunne jeg ikke finde på at sætte spørgsmålstegn ved beløbet på regningen. Men altså nu var det ikke ligefrem rugbrød med diamanter, jeg fik serveret til frokost i går. Det var heller ikke lækker hjemmelavet pesto, et økologisk avokadobjerg eller noget “ikke set før”.

Til gengæld var det et(!) stykke rugbrød med flødeost, tomater (som udgjorde det meste af maden), en halv avokado, lidt chilimandler samt purløg og præcist 5 rodfrugtchips ved siden af. Det er simpelthen ikke i orden at tage så meget for så lidt!

Avokadomad til 89 kr.

Faktisk kunne jeg i stedet for dette måltid have fået en congee med kylling og toppings hos GRØD, en gang chili con carne på Paludan Bogcafé, Marokkansk ret med lam hos The Spoon Company eller burger, fritter, dip og drikkelse hos Grillen Burgerbar.

Jeg har før betalt både 55 kr. 65 kr., og endda 79 kr. for en avokadomad i København, og syntes det var dyrt ift. value for money, men det her er alligevel det højeste, jeg har ofret på avokado-glæde i min lange cafékarriere i København.

Er der tale om en reel avokado-hype, eller er de her madder bare det nye (grønne) guld?

(Heldigvis er de meget billige og lækre at lave selv derhjemme 🙂 )

Stenalderbrød med tranebær

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Cafeer med wifi og gode studie/arbejdsforhold i København

Hvem kan ikke bruge en god arbejdscafé? Jeg har tilbragt utrolig meget tid på byens cafeer og gør det også stadigvæk. Jeg ser mig derfor selv som en mindre ekspert på wifi-, god siddeforhold (og kaffe) samt tilpas lydniveau-området og tænkte, jeg lige ville dele mine erfaringer – til andre arbejde “hjemmefra”-hungrende folk og til de flittige studerende der tilbringer mange timer foran skærmen med et par liter kaffe “on the side”:

Kaffestuen på Østerbro
Kaffestuen på Østerbrogade

Et af mine absolut stamsteder! Lige når du kommer ind, er der til venstre de perfekte “arbejdsbåse”, hvor du kan indrette dit eget lille arbejdsunivers med en behagelig bænk og borde – som du også lige kan rykke helt ind til maven, hvis du vil sidde “med ret ryg”. OG du har din helt egen stikkontakt. Jeps, DIN personlige og ingen andres. Hvis du da er der først! Her er en behagelig summende stemning, som gør koncentrationen skarp – hvis du da er typen som mig, der godt kan lide at arbejde til “behageligt støj!”

Tip: De laver den bedste americano med “steamed” mælk. I en dejlig stor kop!

Bevar´s Nørrebro

Bevar’s på Ravnsborggade

Yderst elskværdige priser, dejlig stemning og de mest hjemlige omgivelser. Her finder du behagelige og på-sin-egen-måde stilede stole samt de tre S’er: stikkontakter, stabilt internet, summende musik- og cafélyd. Og og og…. latte (dobbelt shot) til 30 kr. Det må nævnes. Faktisk bør alle cafeer med en latte-pris på under 40 kr. faktisk hyldes!!
Der er også vært for rugbrødsmadder til fine priser og en lækker morgenskål med skyr, müsli og honning,

Tip: Kom tidligt. Her er hurtigt godt fyldt op!

Riccos på Rådhusstræde

En dejlig rummelig café af slagsen, hvor jeg og min veninde og (daværende) specialemakker har haft spændende (til tider umulige) diskussioner og vendt og skrevet mange mange ord. Også en café spækket med masser af strøm til computeren og god kaffe-brændstof (og bastante boller og energi-vækkende kager) til hjernen.

Tip: I indre by er Riccos-makkeren på Studiestræde også ganske okay. Lyset er dårligere, men her er sunde snacks i form af grøntsager med hummus og sunde muffins.

Kagestuen 43

Kagestuen 43 på Nordre Frihavnsgade

Ny overtager fra Krummen og Kagen på Nordre Frihavnsgade. Det bedste herinde er omgivelserne. Her er det hyggeligt altid. Blomster på bordene, små pyntede detaljer og den her lækre stol med bamset pels, hvor man kan sidde med computeren i timevis. Vel at mærke klods op af en stikkontakt! Så kan man ikke forlange mere.

Tip: Alle kaffer koster kun 28 kr. mellem 7.30 og 9. Så igen: Kom tidligt!

Mellemrummet på Ravnsborgade

Oh la la, det her er da godt nok lige et sted, jeg ville ønske jeg kendte, da jeg selv var en af “de der studerende”, der cyklede rundt med læssevis af bøger i rygsækken, en studiegruppe og ikke altid nok penge i pungen til at snuppe både morgenmad, kaffe, frokost, kaffe igen og måske endda aftensmad “ude i byen”. Næ nej, der var rugbrødsmadder i staniol altså vejen frem. OG tænk engang – dem må man medbringe herinde! En god caffe latte til den særdeles rimelige sum af 25 kr. og vupti, så kan man sidde her hele dagen og nyde af wifi og fin plads – medbragt mad eller ej.

Tip: Det her er en non profit café, så alt du køber går ovenikøbet til et godt formål!

Kent Kaffe Laboratorium

Kent Kaffe Laboratorium

Super lækker kaffe til fair priser. “Chemex 3 cup” (tre kopper kaffe) kan drikkes uden mælk for 45 kr (maj 2015). Det første (og eneste) sted i byen indtil videre, hvor jeg har drukket flere kopper kaffe – helt uden mælk(!!) Ikke nok med at cafeen brygger denne fantastiske kaffe til super pris, her er også masser af plads, wifi og separate møbelgrupper, så det er oplagt at slæbe sin laptop med på laboratoriet og arbejde alene eller sammen med andre.

Tip: Ligger lige ved Torvehallerne, så ganske ganske centralt!

Coffee First på Gammel Kongevej

Her ved man, hvordan en kop kaffe skal brygges. Og de fortæller gerne vidt og bredt om det. Så sæt lidt overspringshandlings-tid af til lidt bonusinfo. Herinde finder du flere borde, okay spredt, endda en slags “enkeltmands”, så man ikke føler, man optager det hele, samt stik rundt omkring og stabilt net. Cool indretning og stille og rolig stemning.Tip: Enhver Valhrona-elskers paradis!

Brødflov Konditori

Brødflov Konditori på Frederiksberg Falkonér Allé

Brødflov nu som café. Lige hvad Frederiksberg – og ikke mindst området omkring Falkonér allé manglede! Herinde kan du nyde de lækre kanelmonstre, surdejsbrød og andre lækkerier der kommer brændvarme ud af ovnen – eller syndigt kreeres i konditorværkstedet (træstammer, romkugler etc.) Herinde kan man hænge ud ved langborde eller højborde i vinduet, eller man kan tage computeren med som selskab. Lige sådan et sted jeg manglede i min tid som studerende på CBS!

Tip: Kaffen er en smule lille i min optik, kanelmonstret er til gengæld kæmpe (godt)!

NB! Steder der (også) har arbejdspotentiale og skal testes næste gang: Møller Kaffe & Køkken, Cortado Kaffebar & Democratic Coffee Bar. ((Siden opdateres løbende))

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Sund kakaomousse der sender tanker til Ipsen Og Co.

Sund kakaomouuse

Ipsen & Co. på Gammel Kongevej – hov vent.. altså.. iihhh… det sted er jo bare så hyggeligt og lækkert! Klart et af de steder jeg ville ønske lå lidt tættere på mig eller bare åbnede en søstercafé på Øbro. Her er så meget stemning, take away luge til kaffe (og det må der da i øvrigt være et (barnevogns)marked for i mit kvarter?!:))

Kaffen smager himmelsk herinde, og sidst jeg var forbi, fik vi også en chokolademousse med frysetørrede hindbær. Jeg fandt aldrig ud af, om den var helt klassisk eller et sundere alternativ, men godt smagte den. Og straks kom jeg til at tænke på den, da det var den søde tands tur til at vælge opskrift i min Kokke og Kræs by Nemlig.com-test.

Sund kakaomouuse

Kakaomousse med avokado har Ditte Ingemann nemlig også leveret til Nemlig-universet, så selvfølgelig var det den, jeg som “alt-med-choko-elsker” måtte kaste mig over. Jeg har tit lavet kakao- aka chokolademousse på avokado selv, så det var der som sådan ikke noget nyt i. Men hvad jeg vil sige, at denne opskrift tilføjer af nyt for mig, er mørk chokolade som smeltes over vandbad, og gør moussen mere fast i konsistensen. Det er virkelig lækkert!! Det gør den så heller ikke helt palæo/lchf-ish for dem, der lever strict efter det. Men jeg synes stadig, den kan betegnes som sund. Ikke mindst for sjælen.

Chokolademousse

Jeg kunne købe det hele på nemlig.com undtagen kakaonibs, som jeg så udelod – og friske hindbær som jeg valgte at købe selv, da jeg ikke vidste, hvornår jeg ville få lavet moussen og derfor ville undgå at de blev dårlige. Det kan være én af ulemperne ved at handle forud. I opskriften står der, at der skal bruges 3 spsk honning. Der synes jeg sagtens, man kan nøjes med mindre, f.eks. 1 spsk. I fremgangsmåden står der sirup i stedet for honning, men jeg tror nu, det der honning, der menes. Opskriften beregnet til fire, men jeg vil nu mene, at den snarere er til to. Om det er mig der spiser store desserter, må være op til læseren at bedømme .:)

Og så vil lidt appelsinskal også gøre det godt, hvis man er til det. Jeg er fan af choko/appelsin-kombinationen, men det er jo meget individuelt.

Sund kakaomouuse

Kakaomousse med avocado (4 eller 2 personer – alt efter appetit)

2 gode og modne avocadoer
6 soltørrede dadler (uden sten)
3 spsk. rå honning (eller evt. blot 1 spsk.)
1⁄2 tsk. ren vaniljepulver
3 spsk. raw kakaopulver (eller blot almindeligt mørkt kakao uden sukker)
40 g 85% mørk chokolade
Evt. lidt appelsinskal
Pynt: friske hindbær og kakaonibs (det kunne jeg ikke få fat i, men jeg toppede med mynte i stedet, som er god til at peppe chokoladesmagen op)

Blend avokadokødet i en foodprocessor (eller løghakker/blender) med dadler, honning, vanilje og kakaopulver.

Smelt chokoladen over et vandbad (jeg brugte en stor gryde og en dyb tallerken, som ikke smelter over varmen). Blend den smeltede chokolade godt sammen med avokadomassen og smag til.

Anret moussen og stil de på køl i 3-4 timer. Servér med friske hindbær og kakaonibs (hvis dette er på lager…) Evt. mynte også.

// Indlægget er sponsoreret af nemlig.com //

Sund kakaomouuse

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Brødflov på Frederiksberg – nu med brunch og Lemon curd!

Lemon curd på BrødflovBrødflov på Frederiksberg. Stedet som blandt andet kendes for det gode surdejsbrød og deres kanelmonstre. Har I smagt sådan et monster med blåbær, marcipan eller klassisk kanel? De er intet mindre end enorme!

Nu har Brødflov-klanen fået familieforøgelse. En stor én af slagsen med “Konditori” til efternavn, som er åbnet op lige ved siden af – og kan prale af både café og konditori under samme tag. Og muligheden for at “blive lidt længere” med det gode brød med smør og ost eller som sandwich og kager som træstammer, romkugler og klassiske danske kagefavoritter. Det er efter min mening lige netop sådan et sted, som Frederiksberg og ikke mindst området omkring Falkonér Allé manglede, og nøj hvor kunne jeg godt have brugt disse fine lyse omgivelser, langborde, kaffeboost og bagerduft, da jeg var studerende på CBS og havde mellemtimer eller store opgaver!

IMG_8199

Brødflovs lækre brød og ikke mindst de føromtalte monstre har jeg haft en svaghed for længe, og min veninde, som bor på Frederiksberg har flere gang haft disse med, når vi skulle noget (og de var da også repræsenterede til kampen om byens bedste kanelsnegl i Kongens have i sommers.) Da samme veninde for nogle uger siden foreslog en lørdagsbrunch, kunne jeg derfor ikke sige nej. Oprydning hjemme var på programmet, men det blev lynhurtigt fejet af banen til fordel for surdejsbrød, øko smør, ost, skyr med müsli og kaffe her på Brødflovs nye café. (Ups. Ja, sådan går det jo nogle gange).

Brødflov på frederiksberg
God morgenmad med et twist på Frederiksberg
Egentlig havde jeg “bare” forventet godt brød og ikke den vildeste kreativitet på menukortet herinde. Og selvom de allerede havde sammensag morgentallerken- og brunch-muligheder (klassisk æg, bolle, skyr, basse og æblemost), valgte vi selv at sammensætte to løsgængere: valnøddebolle og så den her lækre skyr med – ja hold fast – lemon curd! Og det var altså brunchens store overraskelse. Overvej det lige: Lemon curd under skyr og müsli. Hvor genialt er det lige?

Både skyr, kaffe og selv vand blev serveret i Weck-glas, hvilket jeg synes, der var stil over. Min veninde fik latte og jeg Americano med skummet mælk. God kaffe, fin pris (32 kr.) men en større portion ville jeg ikke have sagt nej til.

Brødflov

Cafeen er klassisk nordisk – meget lys og fin. Nogen ville måske sige upersonlig, men jeg kan synes her er rart og hyggeligt. Man kan kigge ud til bageriet, dufte produktionen og mærke varmen. Det passer mig fint. Man kan også købe chokolade, drys, NUTE te og andet godt fra hylderne med sig hjem.

Men altså skyr med lemon curd. Det skal der eksperimenteres med herhjemme. Tak for den Brødflov – og fortsættelse følger…

Brødflov på Frederiksberg

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Stenalderbrød med tranebær som hos “Overfor”

Stenalderbrød med tranebær

For et par uger siden var jeg for første gang på Overfor ved Forum og få morgenmad. Det var lige da sneen var faldet, og jeg fik kæmpet mig frem i masserne til gode sager: Varm latte, en ordentlig gang røræg med Serranoskinke og den her lækre avokadomad på stenalderbrød. Ganske enkelt en perfekt morgenmad i min verden.

Hvad der gjorde den her mad så lækker, var den salte blanding af avokado, urter, chili og mandler kombineret med stenalder(palæo)brødets søde smag fra tranebær. Det gav mig virkelig lyst til at bare min næste portion stenalderbrød med tranebær. Og det blev altså rigtig vellykket.

Stenalderbrød med avokado på "Overfor"

Stenalderbrød med avokado på “Overfor” ved Forum.

Min opskrift på stenalderbrød har ændret sig en del siden jeg for første gang lagde den på bloggen. Nu bager jeg det så tit, at der kommer de kerner og nødder i, som jeg lige har liggende. Det bliver det bestemt ikke dårligere af, så tøv ikke, hvis de der valnødder eller sesamfrø ikke lige lå i skuffen som planlagt. Skift roligt kerner ud med nødder eller nogle kerner ud med andre kerner. Det går helt fint!

Her får I opskriften på brødet, som jeg lavede det sidste gang – nu med tranebær:

Stenalderbrød med tranebær

Stenalderbrød

Stenalderbrød med tranebær ala “Overfor”, 1 stk

200 gram fiberbageblanding med chia- og hampfrø fra Urtekram (eller andre frø/kerneblandinger)
150 gram hørfrø
50 gram græskarkerner
100 gram sesamfrø
200 gram solsikkekerner
150 gram mandler
50 gram valnødder
1 dl tørrede tranebær
4-5 æg
1 dl god olivenolie
2-3 tsk salt

Rør alle ingredienser godt sammen i en skål og hæld ‘dejen’ i en rugbrødsform. Bag brødet ved 160 grader i 1 time og 5 min. Spis til morgenmad/frokost med pesto, avokado, hakkede mandler, ærteskud, persille, chili og salt og peber – eller som snack/dessert med banan, nøddesmør og lakrids – eller hjemmelavet nutella og banan.

Stenalderbrød

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Weekendglimt: Uge 1

Mandag! Helt okay faktisk. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre weekend at starte 2015 med, og nu er jeg virkelig fit for fight til en ny uge og ikke mindst et helt nyt år. Så spændende!

Brunch på Brødflov Konditori

Weekenden bød på hygge ude på hele tre forskellige københavnske perler. Virkelig luksus! Egentlig havde jeg en brunchaftale søndag og middagsaftale lørdag, men da min gode veninde spurgte, om jeg kunne presse en brunchaftale ind lørdag også, var det svært at sige nej. Hun foreslog det nye Brødflov Konditori på Frederiksberg og hun havde en forsinket julegave til mig. Kan I se, hvorfor jeg bare måtte sige JA og ikke nej? På med JA-hatten i 2015. Sådan må det være. Anmeldelse af konditoriet er på vej…

Pizza på Neighbourhood

Lørdag aften var det så pizza-time på Neighbourhood på Vesterbro, hvor vi holdt Movemberfest med Yelp tilbage i november. Der kommer også mere om det sted på bloggen meget snart. Og det er af den meget begejstrede slags, kan jeg afsløre.

Søndag. Afslapning. Lidt styrketræning og så ellers på cyklen og 7 km til Amager, hvor Wulff + Konstali Food Shop har placeret sig “langt ude” på Lergravsvej. En anden god veninde og jeg skulle mødes kl. 11, men der var propfuldt, så vi måtte vente. Udenfor. I 35 minutter. Det er ikke ofte, man gør det i København, men brunchen herude kan altså noget helt specielt. Og så var det også min venindes første besøg herinde, så det syntes jeg da ikke, hun skulle misse. Og nåhr ja – så er der ligesom heller ikke så meget andet her i nærheden:)

Brunch på Wulff og Konstali

… Men det var godt, vi ventede. Der var kommer vafler på deres brunch-kort, og W+Ks røræg, ost og lækre brød – og laksedeller – leverede endnu engang. To americanos med varmt mælk og en masse snak senere, var der gået 4 timer(!) og vi besluttede os for at bryde op.

København

København var så smuk, da jeg cyklede hjem til Østerbro, og jeg kunne ikke finde en bedre måde at starte året på.

Håber I er kommet godt i gang med 2015 og rigtig god mandag!:)

Kh C.

Sund snickerskage og minder fra CBS

Snickerskage

Der var den der gang, hvor jeg gik på CBS på Frederiksberg og læste fransk og kommunikation. Det føles som i går, men faktisk er det nu hele tre år siden, jeg fik min bachelortitel efter en lang udredning om Lene Espersens troværdighed under den såkaldte “feriekrise”. Long story short, men lige nu i disse tider hvor universiteterne igen er startet op efter sommerferien, så kommer jeg til at tænke på de der gode stunder. Med studiekammeraterne. Og en snickerskage eller to. For dem snakkede vi en del om. Snickers-kagerne på CBS. Med en lys bund, karamel og sså toppet med et godt lag chokolade og små buler af snickers.

Sund snickerskage og minder fra CBS

Nu er min craving blevet forvandlet til kreativitet. Ikke mindst fordi min yndlings nøddesmørspusher Fitness Guru gav mig en forsyning af mandelsmør, peanutbutter og kokosolie i gave. Og så var der ingen vej tilbage – jeg måtte bevæge mig ud i en sund snickerskage. Jeg udfordrede mig selv til at lave en helt uden sukker og derfor uden chokolade. Men chokoladesmagen, skulle jo være der, så resultatet blev en blanding af en ny idé til snickersbund og min sunde tunge chokoladekage. Og jeg siger jer, det smager godt. Og så er den så pokkers nem at lave, at man bliver helt glad 🙂

Sund snickerskage og minder fra CBS

Sund snickerskage, 1 stk

Bund:
1 dl peanutbutter
1/2 dl kokosolie
1/2 dl hakkede mandler
1/2 dl peanuts (evt. hakkede)
Topping:
300 g dadler uden sten
2 spsk olie (olivenolie eller kokosolie)
1 dl kakaopulver
1-2 tsk vanilje

Bland peanutbutter og kokosolie sammen i en skål. Hak mandlerne og evt. peanuts (afhængig af om du er til store eller mindre stykker), bland dem med kokos/peanutmassen og hæld den samlede masse i en springform smurt med kokosolie. Put formen i fryseren i en times tid. Lav i mellemtiden toppingen ved at blende alle ingredienserne (dadler, olie, kakao og vanilje) blendes. Tilsæt evt lidt mere olie eller vand, hvis dejen er meget tør, så konsistensen er blød og cremet.

Når bunden har fået en times tid i fryseren,  smør da toppingen på bunden og giv kagen en halv times tid mere i fryseren. Skær kagen i mindre stykker, server og spis umiddelbart bagefter da bunden hurtigt kan blive meget blød. En god undskyldning for at spise det hele på én gang – med studiekammeraterne eller helt selv 🙂

Snickerskage

Store nyheder for mig og bloggen..

Der er noget, jeg gerne har villet fortælle jer i noget tid, men som først netop i dag er blevet offentliggjort. Og det er, at jeg er blevet ansat som Community Manager for Yelp København. For dem der ikke kender Yelp i forvejen, kan jeg fortælle, at det er en online byguide (både hjemmeside og app), der hjælper dig med at finde de bedste steder i København… lige fra tandlæger og cykelhandlere til supermarkeder og cafeer/barer.

I kan finde mine anmeldelser her, mine billeder her og mine lister her.

Yelp

Men hvad sker der så med bloggen fremover? Ja, den lever da selvfølgelig videre!!  Hovedmissionen for mig her på Copenhagenbyme vil fremover være at omfortolke det mad og drikke, jeg får rundt omkring i København, hjemme i mit eget køkken. Langt hen ad vejen er det faktisk meget det, jeg gør i forvejen. Den eneste forskel er, at der vil komme færre anmeldelser af selve stederne i byen (da de jo ligger på Yelp) og mere fokus på mine hjemmelavede fortolkninger af maden i København. Men hvis der er stemning for det, lægger jeg selvfølgelig gerne billeder op af stederne op og linker til mine anmeldelser på Yelp. Lad mig endelig høre hvad I synes om det.

Skærmbillede 2014-07-13 kl. 18.26.29
Lidt mere om Yelp
Alle kan oprette en profil helt gratis på Yelp og gå herind og bedømme de forskellige steder i byen med stjerner fra 1 til 5. Desuden skriver man anmeldelser og gode tips samt lægger billeder op til inspiration, når andre skal have stillet sulten, have håret under saksen osv. Man kan selvfølgelg også bruge Yelp til selv at finde nye steder i København (igen: helt gratis!)

Jeg har været stor fan af Yelp og brugt det hyppigt, siden det kom til Danmark i 2012, hvor jeg faktisk var med til at åbne det op i det københavnske. App´en bruger jeg hyppigt til at finde nye steder i byen. Når du er i et område, du ikke kender eller bare har brug for ny inspiration til fx kaffesteder, søger du “kaffe” og vupti – de bedste kaffesteder i nærheden af dig kommer til syne. Du kan også “bogmærke” steder, som du synes lyder spændende og gerne vil huske til en anden gang. På den måde får du efterhånden din helt egen Københavner-dagbog herinde.

Yelp - tandlæge

Yelp er ikke bare en byguide med anmeldelser, det er også et community, hvor man kan komme i kontakt med sine venner eller andre Københavner-entusiaster, hvor man kan tjekke ind, blive opmærksom på begivenheder og tage til forskellige arrangementer i byen sammen. Dem, der er særligt aktive og dygtige, vil opnå en Elite-status, hvilket indebærer invitationer til fede arrangementer, som jeg får stablet på benene. Og det håber jeg da, at nogle af jer læsere bliver 🙂 Har I spørgsmål til Yelp, er I mere end velkomne til at skrive til mig herinde eller på min arbejdsmail; camillas@yelp.com

Yelp: OLUFs ispinde

Jeg er nået langt med Copenhagenbyme (takket være jer) … og det har jeg ikke tænkt mig at lave om på. Ikke mindst fordi det er så pokkers sjovt! Men jeg håber da også, at jeg via Yelp kan lære jer lidt bedre at kende – og læse og se jeres anmeldelser af byens steder 🙂

Følg Yelp på Facebook

Og på Instagram: @yelpcopenhagen

Farvel til maj: Måneden der gik i byen…

Maj københavn 2014

Uuh, det går stærkt det her. Farvel til maj og hej til juni blev der sagt. Selvom april var svær at leve op til, og maj startede ud med skyer og regn, er den virkelig kommet godt efter det. Solen er tilbage fra sit skjul! Hvis der skulle være noget, du ikke fik med her på bloggen, vinker jeg nu farvel til maj med highlights fra måneden, der gik, i ord og billeder:

Flødebollelagkage

Maj blev skudt i gang med en opskrift på sunde trøfler. Med et touch af mandelessens som giver dem den intense trøffelsmag, som ikke altid findes i de sunde udgaver. Men på ‘kagens dag’ skulle der sukker til, og her viste jeg min snaskede flødebollelagkage frem.

Kaffe blev der også skrevet en del om. Dels foreslog jeg den varme latte med lidt hjemmelavet mandelmælk. Og da det blev lidt varmere i byen, blev det store hit: Copenhagenbymes iskaffe – både regulær og i en de luxe udgave.

CopenhagenByMes iskaffe og iskaffe de luxe

Herefter præsenterede jeg mit bud på 5 cafeer i København, hvor man får billig og virkelig god hverdagsmad. Og så var København jo som bekendt vært for Eurovision, hvilket jeg selvfølgelig satte ind i en mad-kontekst: De gode steder med europæisk mad i byen. 

Så var der også Derby (FCK-Brøndby) i PARKEN, som førte til mediestorm, og jeg skrev om omtalen af FCK i medierne. En anden stor sportsbegivenhed var Copenhagen Marathon og i den anledning kreerede jeg en proteinrig pastaret med bl.a. kylling og pesto.

Marathon-spaghetti

Mine elskede fiskefrikadeller med chili og kokos kom også på herinde. Og så lavede jeg en meget sommer-egnet (paleo) porretærte på en bund af kylling.

Det blev også tid til opskriften på faste broccoliboller helt uden mel, som virkelig har haft mange visninger. Broccolivafler med soltørrede tomater og senere udviklede broccolibollerne sig til melfri gulerodsboller med valnødder.

Gulerodsboller med valnødder (paleo version)

Også i maj har jeg skrevet om forskellige steder i byen, og denne gang var det gourmet-hotdogs på Foderbrættet, jeg satte fokus på. Senere fulgte så en anmeldelse af Papirøen og Copenhagen Street Food og af de lækre yoghurtis hos My Fro Yo Cup.

Hotdogs fra Foderbrættet

Sidst men ikke mindst blev måneden sluttet af med en fantastisk cocktail-fight på Italian By Lantz. Hvor København vandt! Måneden kunne ikke afsluttes på bedre vis…

Og med sådan en maj, kan man jo kun glæde sig til juni 🙂

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme