Fire nye sunde cafeer, jeg er vild med!

Cousins på Vendersgade

Siden jeg kom hjem fra Marokko, har jeg nået at besøge fire nye og helt fantastiske steder i byen, som alle har sunde, lækre tilbud og en masse vegetariske muligheder.

Det startede med Matcha Bar, som vi besøgte med Yelps Early Bird-klub sidste fredag. Det er virkelig stedet at teste den grønne te (“matcha”) i byen, og jeg må sige, at deres matcha latte smager fantastisk – ligesom deres chiagrød, granolabarer og juice. Derudover er det et smukt, moderigtigt og hyggeligt sted at hænge ud i mange timer, og jeg fik ikke engang lyst til kaffe efter sådan et ordentligt matcha-skud. Seriøse sager altså!

Matcha Bar

Min søndags frokostdate var så Bluetaco på Blågårdsgade sammen med den gode Nadia fra Foodfanatic. BLÅ tacos på BLÅgårdsgade – ja, hvad siger I så? Deres tacos smager ikke blot eminent – de er også ret unikke! Selvfølgelig forbi de er blå, men også fordi de er glutenfri, økologiske og indeholder mere protein end gennemsnittet. Og dog stadig lige så greasy og smagfulde, som tacos skal være! Og for dem der ikke spiser kød, er her masser af vegetariske varianter – og endda en vegansk med hvide majs og rød peber. Det lyder måske ikke af meget, men var klart min favorit. Sammen med en af dem med kylling, som jeg smagte hos Nadia.
….Og de sparer ikke på korianderen. I like!

Bluetaco - glutenfree

Så er der også Cousins, som jeg har nævnt før, men som lige fortjener endnu en mention. Nu har jeg nemlig også fået smagt deres salater, som altid er økologiske og vegetariske og til gode priser. Og denne gang med blomkålsris (innovativt af København at være) … her er også brunch og kager blandt de alt for fede genbrugsmøbler fra Indien. Og alt i cafeen kan købes. Også kaffekoppen du drikker af!

Cousins

Sidste (men ikke mindste) gren på gaflen er så min nyeste favorit Hafnia Bar! Jeg er begejstret over det sted, og har lyst til at tage derind og spise og arbejde hver dag. Stedet er lige åbnet med servering af salater, sandwich, morgenmad og kager … OG der kommer også bowls på menuen (JA! Så skete det. Jeg behøver nu ikke kun lave dem selv.) Cafeen er ledet af flinke fyre, der brænder for konceptet, og alt pånær laks og avokado er økologisk. Salaterne (lille 65/stor 75) var så lækre, og jeg fik både chlilimayo (lavet på solsikkekerner), hummus og kidneybønne-creme til. Og nåhr ja en romkugle og cappuccino fulgte trop senere. Og må jeg så lige tilføje, at jeg er vild med lokalerne? Et sted hvor du selv kan tage hen – selv som mand – uden af føle dig helse-agtigt og som midtpunkt i et levende boligmagasin.
…Vidste du desuden, at Hafnia er det latinske navn for København? Det siger jo alt!

Hafnia Bar

Salat på Hafnia Bar

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Græskar quinoa bowl

Græskar quinoa bowl

Okay seriøst, hvis I endnu ikke har prøvet at lave en såkaldt bowl med bund af quinoa, couscous eller perlebyg, grøntsager og tahindressing MÅ I altså prøve det. Jeg lever af det i øjeblikket – morgen, middag og aften (altså når jeg ikke lige er på farten i den skønne by) – og bliver aldrig træt af det. Du kan variere den på 100 måder, og den er sund, vegetarisk, og sammensat efter sæson. Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke for længst er åbnet en københavnsk “bowl” café! (Se også tidligere opskrifter her og her.)

Den her version er med bagte græskar, rødkål og kikærter. Og det er såre simpelt;

Græskar quinoa bowl, 2 stk

1 hokkaidogræskar
Olivenolie
1-2 citroner
Rosmarin
1 pose quinoa (kog hele posen men brug blot ca. 3-4 dl til denne opskrift
1/3 rødkålshoved
1 løg
2 dl kikærter fra dåse eller drænet og kogt.
En håndfuld græskarkerner/hasselnødder
1 avokado
Evt. koriander eller grønkål bagt i ovnen med olie og salt
2 spsk tahin
1 tsk agavesirup

Del et hokkaidogræskar på midten, fjern kernerne, skær det i “både” og bag med olivenolie, citronsaft, rosmarin og salt og peber ved 180 grader i 45-50 minutter.

I mellemtiden koger du en pose quinoa (perlebyg eller couscous.), skærer du rødkål i fine strimler (gerne med mandolinjern) og steger det på en pande, evt. med lidt rødløg og kikærter, med olie, salt og peber og gerne lidt citron.

Herefter kan du putte en håndfuld hasselnødder eller græskarkerner i ovnen på en plade under græskarstykkerne. Det smager fantastisk til.

Og til sidst den vigtigste ingrediens: Tahindressing. Bland tahin med olivenolie, 1/2 dl vand, saften fra en halv citron, agavesirup og salt og peber. Og skær så avokadoen i stykker.

Så mangler du bare at arrangere bowlen: quinoa i bunden, herefter rødkål, tahindressing, græskar, avokado, hasselnødder/græskarkerner, lidt mere dressing og så evt. koriander på toppen eller ovnbagt grønkål.

Græskar quinoa bowl

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Perlebyg bowl med tofu og bagte grøntsager

Perlebyg-bowl med tofu og bagte grøntsager

Til københavneren og andre som søger alternativ morgenmad, har jeg nu endnu et forslag til en sund og hurtig morgenmadsbowl, som er lidt billigere i længden end quinoa bowlen. Perlebyg bliver ikke hyldet på sundhedspodiet i samme grad som quinoa, men det er et virkelig sund alternativ til så meget andet, koster kun 15 kr. for en stor økologisk pose, og smager herligt sammen med (bagte) grøntsager.

Mit tip til en hel uge med sund morgenmad i København i denne uge er derfor: Kog en ordentlig grydefuld perlebyg først på ugen og skræl i samme omgang grøntsager i kvadrater, vend dem i olivenolie, salt, citron og timian og bag dem ved 180 grader i ca. 50 minutter eller til de er lysebrune og crispy.

Har man en varmluftovn vil jeg anbefale flere bradepander på samme tid; en med 3 peberfrugter og et broccoli, en med ca. 4 søde kartofler (eller/og gulerødder) og en med en pose frosne bønner, som får samme omgang som de rå grøntsager (også kaldet bønnefritter)

Perlebyg-bowl med tofu og bagte grøntsager

Min yndlingskombination er en bund af perlebyg med broccoli, bønner, søde kartofler og peberfrugter toppet med sesamolie, en halv avokado, et spejlæg, salt og peber. Derudover fik jeg for noget tid siden en tofu naturel i gave fra danske Naturli’, som netop har lanceret en håndfuld veganske “look a like kød”-produkter. Den tofu smager fantastisk, når den lige er skåret i kvadrater og ristet et par minutter på hver side på panden og så på toppen af bowlen (fås også i spicy variant hvis man er til det.)

Alt i alt et måltid, der mætter i virkelig mange mange timer. Virkelig vanedannende!

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Morgenmads Quinoa Bowl

Morgenmads Quinoa Bowl

Morgenmads Quinoa Bowl med grøntsager forberedt dagen inden – tilsat spejlæg på toppen. Det er altså bare lækkert, sundt og varieret morgenmad uden det tager ti år og en tur til Bakken – og tilbage igen.

Vi københavnere/danskere har ikke sådan til vane at spise grøntsager fra morgenen af, og selvom jeg indimellem godt kan snuppe en salat om morgenen, er det ikke min favoritspise. Ofte har jeg lyst til noget lidt mere “tungt” og snasket, som man kender fra “skemad”, og det finder man med denne lækre skål. En bund af quinoa giver den her grød/gryn-fornemmelse vi kender, og med grove grøntsager som broccoli og bønner (som man endda kan tilberede dagen inden) og et varmt spejlæg på toppen, er det her måltid virkelig et, jeg glæder mig så meget til, at jeg nærmest slår en saltomortale ud af sengen.

Morgenmads Quinoa Bowl

Fremgangsmåden er enkel: Kog en god portion quinoa dagen inden og bag peberfrugt i ovnen med olie ved 180 grader i 15-20 minutter og steg evt broccoli og marinér lidt kidneybønner med æblecidereddike, olivenolie. På dagen skærer du avokado og evt. forårsløg i skiver. Og laver spejlæg. Quinoa og så grøntsager puttes i skålen og marineres med sesamolie, salt og peber. Spejlæg balanceres på toppen og dagens tidlige måltid bliver med ét noget, du sent vil glemme.

Tip: En dip gør det også rigtig godt i skålen. Hummus, pesto eller den her lækre mangochutney fra Vanløse Blues, som jeg var så heldig at Maria havde lavet til mig, sidst jeg mødte hende. Den er så god!

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

3 nemme salater til fest…

Lynhurtige salater til fest...For nogle uger siden skrev jeg om vores impulsive grillfest i gården. Det er ikke sikkert, at der er så pokkers mange grillaftener tilbage i år, men vi er da ikke færdige med at feste, er vi vel? Derfor tænker jeg lige, jeg vil vise de salater vi lavede til festen. De tog nemlig ikke særlig svære at lave, og flere af ingredienserne er nogle, man lige kan have liggende, hvis en impulsiv fest pludselig skulle opstå.

Først må jeg være helt ærlig og sige, at jeg ikke stod for den fine kartoffelsalat, men jeg ved, at den var lavet efter denne opskrift – og var meget populær.

Hvidkålssalaten er den mest simple, fordi den blot bestod af hvidkål, gulerødder, sesam og en god dressing. De der kan tage tid er gulerødderne, som skal skares i skiver og vendes i olie og frisk timian samt bage i ovnen ved 180 grader i ca. 45 minutter, men derudover er det blot at rive et hvidkål på et mandolinjern, og tilsætte de bagte gulerødder sammen med en dressing af sesamolie, olivenolie og citron og drysse med sesam og frisk hakket persille.Perlebygsalaten består af en pose kogt perlebyg, som er vendt med squashskiver (stegt på en pande), rødkål (revet på mandolinjern), bagte peberfrugter (smurt (med olivenolie og salt) i fad, 180 grader, 15-20 minutter), en håndfuld tranebær, og til sidst tilsat en dressing af sennep, citron, æblecidereddike og olie og toppet med hakkede mandler (bagt i ovnen ved 180 grader i 15 minutter) og hakket frisk basilikum eller persille.

Hvidkålssalaten er den mest simple, fordi den blot bestod af hvidkål, gulerødder, sesam og en god dressing. De der kan tage tid er gulerødderne, som skal skares i skiver og vendes i olie og frisk timian samt bage i ovnen ved 180 grader i ca. 45 minutter, men derudover er det blot at rive et hvidkål på et mandolinjern, og tilsætte de bagte gulerødder sammen med en dressing af sesamolie, olivenolie og citron og drysse med sesam og frisk hakket persille.Hvidkålssalaten er den mest simple, fordi den blot bestod af hvidkål, gulerødder, sesam og en god dressing. De der kan tage tid er gulerødderne, som skal skares i skiver og vendes i olie og frisk timian samt bage i ovnen ved 180 grader i ca. 45 minutter, men derudover er det blot at rive et hvidkål på et mandolinjern, og tilsætte de bagte gulerødder sammen med en dressing af sesamolie, olivenolie og citron og drysse med sesam og frisk hakket persille.

God (impulsiv) fest!:)

Lynhurtige salater til fest...

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Nye sunde steder til frokost (/brunch) i København

Morgenmad på Sticks 'n' Sushi
På udkig efter noget nyt og lækkert, som samtidig er sundt? Okay, sundhed er jo et vidt begreb. I princippet synes jeg jo, at når det smager godt, og du nyder at spise det – jamen så er der ingen tvivl, så ER det godt for dig!:) Men her lidt bud på nye steder i byen med klassiske sunde ting på menuen som fisk og grøntsager – inklusiv noget helt anderledes; sushi til morgenmad!

Mexicansk bowl hos Chino’s på Østerbrogade (og på Fisketorvet)

Endelig! Lige præcis hvad Østerbro (og København generelt) har manglet på frokost, lækkerheds- & mexicaner-kontoen! Efter at have smagt den lækre “naked bowl” herinde, kan jeg kun anbefale jer: at få så meget snask i skålen, som I kan slippe afsted med!! Sorte og brune bønner, salsa, majs, syltede løg – og betal endelig for guacamole også. Og please smag deres pulled chicken. Wow, den var god, og wow hvor var der meget af den (håber ikke bare jeg var heldig, men at man altid får så meget.) Jeg var virkelig i himmelen. En lidt stærk himmel nuvel, men på den der ret fantastiske måde.  Borde både ude og inde- dejligt det ikke kun er take away.

Mexicansk hos Chino's

Asiatiske (+sushi) mundgodter til morgenmad/brunch Sticks ‘n’ Sushi

Så stor fan af det her tiltag. Har virkelig manglet morgenmad/brunch på en helt anderledes måde i København. Måske har I fornemmet det – jeg er ret glad for “salt” om morgenen og snupper gerne en suppe eller aftensmad-rester i stedet for havregryn. Desuden er jeg meget glad for det asiatiske køkken, så sushi og kimchi snupper jeg gerne som dagens første måltid. Sushien manglede desværre lidt smag/dressing ligesom misosuppen var lidt kedelig. Til gengæld kan jeg virkelig anbefale deres omelet med goma-dressing og frugt med kimchi. Matcha-croissanten var også sjov at prøve – og du kan få matcha-granola og miso-kakaosmør (skal så meget prøves næste gang!).

Matcha croissant

Gode sildemadder hos Giggles på Strædet
Fisk er sundt ik? Især når det smager som silden (og laksen) gør på Giggles. Wow, altså jeg mindes ikke jeg har fået en så lækker sildemad nogensinde (!) Man kan sidde ude og inde og foruden smørrebrød til frokost, har cafeen også en aftenmenu, som jeg stadig har til gode. Giggles hører sammen med Commedy Zoo, så et godt grin efter et måltid – det kan da kun være sundt?  😉

Frokost på Giggles

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Sommer i København – og vi lever kun én gang!

Et lille hurtigt glimt fra i går aftes synes jeg lige er på sin plads på bloggen i dag. Fra en super impulsiv grillaften med venner som bare måtte sættes i gang da jeg hørte at hele denne uge skulle byde på sol. Nu skal det der grill i gården altså nås, tænkte jeg med det samme, da vejrmanden på tv2 viste lutter gule pletter på skærmen. Som sagt så gjort!

Grill i gården - sommer i København

Og her er så lidt af resultatet: Kartoffelsalat, hvidkålssalat med gulerødder bagt i olie og timian, og med sesamolie og sesam, hvedekernesalat med alverdens farverige ting (opskrift på vej…) Og så pølser på grillen. Sådan må det være.

Indimellem har vi (og ja, det er også et JEG) så travlt med at leve op til krav, være sunde, ordentlige, systematiske, perfekte – you name it – at vi sætter aftaler i kalenderen for de næste to måneder og snitter gulerødder, men fuldstændig glemmer at gribe øjeblikket. Dér hvor man kobler af, er sammen med dem der betyder noget, åbner endnu en flaske og er oppe til sent på en smuk hverdagsaften. Der hvor morgendagen ikke eksisterer, og hvor kalendere er aldeles ligegyldige. Hvis de øjeblikke ikke ER selve livet – hvad er så? ❤