Havremælk på Kosta Kaffebar, yir!

Kaffe med havremælk

I fredags var jeg et smut på Amager. Hele to gange faktisk. En god veninde skulle overraskes både tidligt om morgenen (ja tak til bobler kl. 7.20) – og om aftenen. I mellem de to fejringer nød jeg at opholde mig i mit gamle hood og gik ind på min gamle stam- arbejds-café Kosta Kaffebar på Amagerbrogade. Var den mon stadig et hit?

Det skulle den vise sig at være. Og mere til. Lækre arbejdsforhold, kaffe og snasket toasted sandwich! Jeg kan jo ikke så godt tåle komælk og spørger derfor altid de københavnske cafeer, om “de har andet end komælk?“. Nærmest 10 ud af 10 gange er svaret; “ja, vi har soja!”. Hmm okay. Fint. MEN …jeg synes virkelig ikke sojamælk smager godt!! Mandelmælk er bare endnu værre… (synes jeg!)

Hygge på Kosta Kaffebar

Havremælk derimod. Det smager godt! Og og og hvad tror du, baristaen sagde på denne regnfulde fredag? “Ja, vi har også havremælk (fra svenske Oatly)”. HALLELUJA og tak for det. 2 af dem. Mindst! Jeg foreslår altid cafeerne at implementere havremælk på menuen.(Se lige det fine mælkeskum på billedet..) Og med den her oplevelse på fine Amager, tror jeg, jeg vil fortsætte mit lobbyarbejde. For mere havremælk til københavnerne 😉

Find og læs hele min anmeldelse af Kosta Kaffebar her. 

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 08.34.35Friday I visited Amager two times to celebrate my good friend. (Early morning with bubbles at 7.20) and in between I hanged out in my old hood and went to Kosta Kaffebar where I experienced that they have oatmilk for the great coffee.

I really don’t like soy milk and it is more or less the only milk alternative you can get to your coffee in the “normal” (not plant based) cafés in Copenhagen right now. Some have almond milk which I also give a wide berth, so I was SO happy to get this great coffee with oat milk (from Swedish “Oatly”), and I will keep spreading the word about oat milk and hopefully more cafés will adopt it little by little.

BTW. I can really recommend Kosta Kaffebar as the place to go on Amager for good coffee, delicious sandwiches and great working conditions.

Sandwich på Kosta

En uge i Marokko – 100% offline!

Processed with VSCOcam with f2 presetimage

Offline fra alle sociale medier i en uge? Hmmmm… det ved jeg nu ikke helt!

Når nu “social medier” næsten kunne være mit mellemnavn, havde jeg ikke lige set scenariet for mig: En hel uge uden alle de gode velskrevne og visuelle anbefalinger på Yelp, skøn billedeinspiration på Instagram, spændende nyheder på Twitter, “hvad laver mine venner nu”-opdateringer på SnapChat og invitationer + personlige breaking news på Facebook.

Men da jeg og familien tog på såkaldt “sultantur” til Marokko i sidste uge, skete der et eller andet med mig. Vi ankom til det her dejlige hotel Kenzi Club Agdal Medina – endnu engang booket gennem det fine rejsebureau Yaneeda – og jeg fik pludselig en trang til at komme i zen. Eller i hvert fald lige trække vejret dybt og holde 100% fokuseret øjenkontakt med alle andre end Twitter-fuglen. Og da (Yelp) endnu ikke er i Marokko, virkede det pludselig oplagt at prøve med sådan en lille lækker digi-detox. Og hold nu op det var altså lækkert! Hver dag foregik ca. sådan her:

Processed with VSCOcam with f2 presetProcessed with VSCOcam with f2 preset

Kl. 8.30: Vågner efter 8 timers søvn (…jep, OTTE! Mindst!), krammer familien, trisser over i restaurantområdet, henter friskpresset juice, frisklavet omelet og pandekager og frugt.

Kl. 10.00: Så er der morgen-yoga! En halv time med ansigtet mod solen. Aaaah…

Kl. 10.30: POOLEN kalder. Lidt skyet? Ingen problemer. Den ene pool er opvarmet til hele 28 grader. Og vandet er så blødt og rent. Og så er der aqua bike. Spøjst men sjovt! Bagefter har jeg også en date med Ken Folletts På kanten af evigheden.

Kl. 13.00: Frokost! Masser af grøntsager i buffeten. Masser af kold rosé.

Kl. 15.00: En tur på tennisbanen. Jeg er nybegynder, men fuldstændig vild med det. Jeg beslutter mig for at starte til tennis, når jeg kommer tilbage til Kbh.

Andet kl. 15.00 scenarium: Crazy markedstur i indre Marrakech med gølgere, aber på skuldrene, at fare vild i souk’en (/på markedet) og dermed ny exercise; at prutte om prisen. Jeg bliver altså så stædig og vil have netop den skål eller de sandaler til den pris, der falder mig ind. Det er ikke priserne, men magtkampen mellem sælger og køber, der trigger mig.

kl. 18.00: Karbad. Eller SPA. Alt for luksus!

Kl. 20.00: Aftensmad og rødvin enten i Marrakech eller tilbage på hotellet. Grin og snak. (Mange) drinks efter maden. Kortspil. Og måske en lille dans eller to.

imageimage

Dagene går x 7 – og jeg har ikke logget ind på noget som helst. Følelsen af at træde et skridt tilbage og bare være til stede, føles godt. Og sundt. Og selvfølgelig super let i sådan nogle fine omgivelser.

…Og billeder kan man jo sagtens tage uden at være online. Phew, hvor heldigt. Dem kan jeg så have glæde af nu, hvor jeg er tilbage på de sociale medier. Og er vild med det!

Velkommen tilbage til 99+ mails i indbakken og alverdens notifikationer. Hold nu op, man reagerer på meget hele tiden uden selv at bemærke det!

Marokko-tips følger snarest… jeg glæder mig til at dele dem med jer!

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Godt nytår med guide til vafler i København

Nyt år – nye vafler! 🙂

I lang tid har det ikke ligefrem været vaffel-udbuddet København har været kendt for. Isvaflen, jovist. Men ikke de der vafler som jeg elsker så højt; i hjerteform, ikke for søde/sukkerfri og gerne sammen med grøntsager, dressing, krydderier. Som madvafler! Især i 2015 kom de dog virkelig (tilbage) på menukortet flere steder i byen. De belgiske og hjerte-formede og også et par salte versioner også.

… En vaffeltrend er født, og jeg spår et godt vaffel-år. Hvad med jer?

Find også inspiration til hjemmelavede vaffelretter her. 

oHjertevaffel med kakao hos Wulff & Konstali Food Shop (i december var det med hvidtøl og kanelsukker :))

o (4)Fuldkornsvafler med sirup og frugt på nye Café Proviant på Østerbro.

Belgisk vaffel på AtleticaBelgisk vaffel med engelsk creme og bær på nye bar Atletica i indre by. (Fås også på Plenum, som er af samme ejer.)

Chicken & Waffles hos The Union KitchenChicken & Waffles hos The Union Kitchen.

image (7)Quinoavafler med mascarpone, havtorn og granatæbler fra Smurt.

Vafler hos Møller Kaffe & KøkkenBelgisk vaffel med engelsk creme + pynt på Møller Kaffe & Køkken. Er desværre ikke på menuen i øjeblikket, men måske den vender tilbage?

Vafler på Din Nye Ven. Billede af Jacob Jorp / www.jorp.dkBillede afVafler med flødeskum og syltetøj på Din Nye Ven ( i perioder). Dette er fra min åbningsfest med Yelp i juni 2014. Billede af Jacob Jorp / http://www.Jorp.dk

o (3).jpgVafler i brunchbuffeten på Restaurant Julian, Nationalmuseet.

Også på Alabama Social kan der fås salte vafler (men min billede derfra er simpelthen ubrugeligt pga. det dårlige lys derinde ;))

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Top 6 bland-selv-brunch i København

Bland-selv-brunch er et koncept, som virkelig hitter i København ligenu. Og det passer mig så fint at kunne sammensætte en masse lækre sager og få “lidt af alt”, når man skal brunchhygge 100%. Jeg synes dog, nogle gør det bedre end andre. Og ligeså imponeret jeg bliver, når der er kræset for detaljerne, ligeså skuffet for jeg, når man får den her “det kunne jeg lige så godt have lavet derhjemme”-omgang.

Derfor vil jeg her dele mine “gør det” og “gør det måske” bland-selv-brunchtip fra de fem bland-selv-steder jeg har prøvet i byen. I prioriteret rækkefølge:

Smurt

Smurt 

Alle kender Smag, men færre kender Smurt – salatpusherens nye smørrebrødscafé. Som så også serverer bland-selv-brunch (eller morgenmad). Jeg havde den mest hyggelige søndag med familien derinde for et par uger siden, og gik derfra med en super god følelse i maven. Quinoa-vaflen med mascarpone var den der trak i første omgang (…hvad ellers?) og den gav mig da inspiration til også at oste-toppe mine vafler, som jeg altså synes, smager bedre end Smurts (ja, det skal jeg jo sige, ik? :)) Omeletten herinde var med ricotta og smagte super godt, og når man bestilte skinke, ost mm. var det ret godt portioner. Alt i alt oplevede jeg value for money og en rar mæthed i maven.

Møller Kaffe & Køkken

Møller Kaffe & Køkken

Dette sted fortjener sin hype! Måske ikke for servicen og prisen, men for stedet og maden. Eller rettere sagt: for deres måde at behandle grøntsager og rodfrugter på. I vinters fik jeg nogle fremragende jordskokker og i sensommeren nogle mindst lige så lækre asparges med dip. De laver et par retter, man aldrig selv ville stå og bikse sammen med søvnig krop og dagen-derpå-rødvinshjerne.

…Og så føler jeg mig fantastisk godt tilpas i de mørke, rustikke rammer.

Sticks N Sushi

Sticks ‘n’ Sushi

Bbrunch på en helt anderledes måde i København. Jeg er jo ret glad for “salt” om morgenen og for det asiatiske køkken, så sushi og kimchi snupper jeg gerne som dagens første måltid. Sushien manglede lidt smag/dressing, da jeg var forbi sidst, og misosuppen var lidt kedelig. Til gengæld kan jeg virkelig anbefale deres omelet med goma-dressing og frugt med kimchi. Matcha-croissanten var også sjov at prøve – og du kan få matcha-granola og miso-kakaosmør (skal helt sikkert prøves næste gang!). Kaffe, goma og miso – sikke et morgen-makkerpar!

Mad & Kaffe

Mad & Kaffe

Deres bræt bliver serveret så smukt, og priserne er fair! Jeg var mest begejstret for deres avokado med chiliolie og mandler, og generelt smagte alt godt. Brunchen indeholder ikke umiddelbart noget, man ikke kunne bikse sammen derhjemme, hvis man havde sørget for fyldt køleskab, inden man bevægede sig ud i “tomme tønder buldrer mest” lørdagsnatten. Men det smager godt og er virkelig smukt aka Instagram-venligt præsenteret. Deres muffin er hjemmebagt, men den imponererede mig ikke synderligt. Jeg har dog set, at de nu har blåbær soyayoghurt på kortet, hvilket er meget interessant. Hvis næste skridt er kokosyoghurt, boghvedepandekager og hjemmebagte kanelsnegle kommer jeg som den første – selv med tømmermænd 🙂

Wulff + Konstali

Wulff + Konstali Shop

Minder på mange måder om Mad & Kaffe, men er bare lige den halvtredser dyrere og det mindre spændende, der gør, at jeg ville vælge ovenstående frem for at cykle længere for det. De er “stærke”, når det kommer til søde sager frem for de grønne sager (som er begrænset til avokado), kød og æg, som jeg elsker. Jeg synes dog også, at deres brødafdeling (som er friskbagt dagligt) er super fristende.

Så hvis man var vågnede op og kun kunne tænke på mandelcroissanter og romkugler, ville jeg klart indstille GPS’en til Lergravsvej på Amager og drøne derudaf.

Grill Royal

Bistro Royal – Madklubben

Madklubben flere gange skuffet mig lidt – senest med en virkelig overpriced Gumbo på Alabama Social. Bistro Royal har jeg dog sat pris på – især for servicen. Maden herinde er smuk og appetitlig, men der mangler virkelig noget trylle-trylle-og-wauw-effekt. Avokadocremen bliver serveret med noget lettere kedeligt knækbrød, og havregrød med mælk(?) og æbler, er altså noget, jeg spiser, når der ikke lige er andet derhjemme (sorry!) Deres røræg smagte helt ok, og det samme med avokadomadden med pocheret æg. Men helt ærligt, 75 kr. ? Come on! Men hyggelig er udsigten; morgen/formiddagstrafikken omkring Kongens Nytorv.

Vaffelbunch med Lene Bjerre

Vaffelbrunch, Lene Bjerre

For præcis en uge siden var jeg på vej til Valby for at guffe vafler og fejre Lene Bjerres 40 års jubilæum i Valby. Det er bare alt for lidt, jeg er i den del af København, hvilket man tydeligt kunne aflæse på min “fare-vild-skala”. Da jeg gik op det forkerte sted ved Valby Station, og ikke anede hvor busserne kørte fra, føltes det faktisk lidt pinligt. “Nå over gangbroen siger du?” Halløjsa, og tilbage med mig.

Showroom Lene BjerreLene Bjerre

Efter tog og bus ventede mig det fineste showroom, og en lækker brunch fra Wulff + Konstali (her kom vaflerne ind i billedet). Arrangørerne og værterne holdt taler, og så blev vi ellers vist rundt blandt spændende kunst og næste års forår/sommerkollektion, som bød på masser af planter og glade lyse vibes. Tænk engang: 40 år i den danske design/interiørverden, det er altså godt gået! Værkerne i showrummet bliver efter udstillingen iøvrigt bortaktioneret for at hjælpe Børnecancerfonden.

I dag fejrer jeg det hjemme med denne flotte vase, som jeg fik med fra eventet, blomster fra min mor, kaffe og planlægning af event i aften. Hvad er jeres weekendplaner? 🎈

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

8 københavnske højdepunkter i ugen der gik..

Red Barnet indsamling

Det kan måske være svært og føles forkælet at snakke om højdepunkter i ugen der gik, i en tid hvor verden brænder, og gode mennesker flygter fra elendighed og ville gøre alt for en seng og fred i en kort stund. Det vender jeg tilbage til længst nede i indlægget, hvor højdepunkterne ironisk nok rundes af af en nedtur.

Man altså, sidste uge var faktisk fyldt med action. Eller ok, action er måske så meget sagt, men i hvert fald fyldt med finurlige ting, som jeg vil prøve at sammensætte i punktform og sammenfatte under 8 højdepunkter (fordi 8 bare er mere sejt end så meget andet);

🔼 …København gav mig/os for første gang en 100% plantebaseret burger med sweet potato fritter (som jeg jo i øvrigt er ret så madforelsket i) 42 RAW var den glade giver, og hvor var jeg ligeså en glad pige, da jeg sad plantet (høhø) foran 1 stk stor og mættende burger med sideordre samt en grøn juice til lanceringen i Frederiksberg-centret. Mange spiste ikke op, fordi den var så stor, men jeg var personlig meget stolt af at efterlade mig udelukkende to tomatskiver. Mmmmh. Burgeren ligger i den dyre ende (129 kr. for burger – 149 inkl. fritter, men s*** den er lækker og genial. Og som sagt: det er altså en af dem med fyld i!)

42 Raw burger

🔼 …Bogen “Få personlig indflydelse” lærte mig, at 4,25% af danskerne er organdonorer, fordi vi skal sætte kryds, hvis vi vil være det, mens 85,9% af svenskerne er organdonorer fordi de skal sætte kryds, hvis de ikke vil være det. Måske lyder det som et sjovt højdepunkt, men det gav mig virkelig stof til eftertanke. Personligt og professionelt!

🔼 …Frederik Paulun (Svenskernes svar på Christian Bitz) har lanceret to lækre müsli-varianter på det danske marked, som er helt uden sukker og med enten dadler/hasselnød eller ingefær/quinoa. Jeg mødte Fredrik og hans müsli til et morgenmadsevent hos bureauet Essencius og har siden været glad for især dadel/hasselnød-varianten, som er noget så crunchy og som jeg har spist op til tre mellemmåltider af dagligt – jep, det er et skråplan!

Sukkerfri müsli

🔼 …Min veninde Signe der bor pt. i Ethiopien, men for en kort stund var i byen og fandt tid til mig og en mexicansk naked bowl på Chino’s efterfulgt af flat white på Original Coffee. Det varmede!

🔼 …Netværket Buzzanova hvor jeg har min blog tilknyttet, holdt den fineste bloggerfest i deres overseje lokaler på yndlings Christianshavn. De forkælede os med lækre drinks (Dark ‘N’ Stormy mmmmh), salater fra gode District Tonkin, donuts fra The Donut Shop og gennemført god stemning. Fotografen til eventet var i øvrigt asylansøger fra Syrien, som afventer om han og hans kone kan få opholdstilladelse i DK. Se hans arbejde her.

Dark N Stormy🔼 …Jeg fik endelig afprøvet “Twedagsbar” et fredagsevent, hvor alle på Twitter mødes på Von Fressen med Twitter til fælles. Jeg er ret ny på Twitter, så det er et interessant univers at udforske. Og 2 drinks for 45 kr. på Fressen hver fredag er ikke sådan at kimse af!

🔼 …Selvom lørdag var en regnvejrsdag med traktorspor under r, så var det fantastisk at opleve lokale kunstnere, der stolt viste deres design frem for københavnerne til DesignerSpace på Israels Plads. Jeg købte en lille panda fra Morten Løfbjerg, som laver de fineste kuglepenstegninger fra sin tegnstue på Frederiksberg. En virkelig let måde at shoppe lokalt på.

DesignerSpace

🔼 En stor nedtur sidste uge var, at jeg konstant følte mig fuldstændig latterlig og magtesløs i forhold til verdens store flygtningekrise. Et højdepunkt var derfor at kunne samle ind med Red Barnet i søndags. Ikke et større højdepunkt end jeg stadig går med konstant dårlig samvittighed, men en lille bitte smule hjalp det da…

// Burgeren i dette indlæg var sponsoreret af 42 Raw og müslien sponsoreret af “Det Gode Liv” //

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Blåbær Açai Bowl med kakaomüsli

Acai blåbær bowls med kakaomüsli

Açai bowl. Mmmmh! Det er den mest geniale opfindelse længe. Og noget jeg formentlig vil dele mange varianter af her på bloggen den næste tid. Ikke mindst fordi jeg er blevet ejer af den her fantastiske Raw Fuel fra Wilfa, som jeg nævnte herinde for noget tid siden. Nøj den maskine kan altså bare klare a-l-t i hele verden.

Aldrig har jeg set nogen flashe muskler og være de frosne, genstridige sager overlegen som ham her hr. Fuel. (Han larmer og buldrer noget så voldsomt, men han arbejder altså også hårdt. Det ses på resultatet!)

Acai blåbær bowls med kakaomüsli

Rygtet siger, at der på Hafnia Bar i Hellerup skulle være en lille mulighed for at tilkøbe sig açai bowls, men dette er endnu ikke afprøvet, så i stedet går jeg lidt amok herinde. Først med denne blåbær-variant, som ikke bare indeholder det her superfood-bær; açai (dog i pulver fra Acaiacai i Torvehallerne), men også både brombær, blåbær og endda broccoli. Har I sådan en grøn fætter, som I ikke ved, hvad I skal gøre af, så er den perfekt i denne blend.

Blåbær Açai Bowl med kakaomüsli

Jeg bruger kokosmælk (lækker cremet og økologisk. Gå endelig ikke ned på det!!), men mandelmælk osv. kan naturligvis også bruges. Jeg synes blot kokosmælken gør det lidt mere cremet, fyldigt og lækkert.

Lav desuden müsli til din açai bowl – så er det næsten som vi kender den klassiske yoghurt/müsli konstellation. Bortset fra at det her er meget mere frisk og bedre (hvis du spørger mig..)

Acai blåbær bowls med kakaomüsli

Blåbær Açai Bowls med kakaomüsli, 2-3 personer

Kakaomüsli:
1 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner
2 dl mandler
5 spsk kakao
2 tsk kardemomme
2 tsk kanel
Lidt salt
2 spsk kokosolie
Evt. 1 dl kokosflager og 1 dl gojibær

Bland kerner og mandler sammen i en skål med kakao, kardemomme, kanel og salt. Fordel blandingen på to plader med bagepapir og bag i ovnen ved 180 grader i 12-15 minutter. Bland evt. med kokos og gojibær når det er afkølet.

Blåbær açai blanding
1 dåse økologisk kokosmælk
4 tsk açai-pulver
300 gram blåbær og brombær (jeg brugte halv/halv, men kan også fordeles anderledes)
1 halvt broccoli
5 dadler
1 tsk lakridspulver
1 tsk vanilje
1 tsk Johan Bülow hyldeblomstpulver (kan undværes eller erstattes med lakrids)

Det er så ingredienserne. Resten kommer helt af sig selv – blend alle herlighederne sammen et voila. (Gem evt. lidt bær og kokosmælk, så du kan sikre dig den helt rigtige konsistens.)

Fordel blandingen i skåle og top med kakaomüsli. Tilsæt også gerne frisk frugt, f.eks. jordbær og banan.

Jeg har desuden også lavet min egen “Açai Vaffel Bowl”. Er man så açai bowl- eller vaffel-skør? Hvis du vil gøre det samme, kan du lave en vaffel efter denne opskrift og så folde siderne på vaflerne sammen med tandstikker, så der dannes en slags skål.

Acai blåbær bowls med kakaomüsli

//Blenderen i dette indlæg er sponsoreret af Wilfa //

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Ferieglimt: Utro med USA

Acai bowls og latteSan Francisco

Jetlagget er nu efterhånden forduftet, indtryk bearbejdet og nu er jeg igen klar til at blogge og dele al min inspiration med jer herinde. Det der med at være på ferie og tænke over, hvad der virkelig betyder noget for én; Alle de mennesker man gerne vil invitere på middag og se noget oftere. Og ja – så lige noget helt andet – alt det mad man gerne vil eksperimentere med, når man kommer tilbage i sit køkken. Det er nogle af de tanker der i baggrunden danser en stille vals i mit hoved, mens jeg nyder nye indtryk og prøver det der med at koble helt af og bare være til stede som feriens eneste opgave.

Zebraer ved Big SurVandfald i YosemiteSøløve ved La Jolla

Turen gik til Californien. Først to ugers roadtrip og F E R I E og derefter en uges kursus/arbejde sammen med mine kolleger fra hele verden på Yelps hovedkontor i San Francisco. Vores rute i bil startede og sluttede i San Francisco og gik ellers til Monterey – Big Sur – Los Angeles – San Diego – Las Vegas – Bishop – Yosemite. Fra by, til søløver, zebraer, kendisser, strand, kasino-ræs og naturoplevelser. Så kan det vist ikke blive mere alsidigt?!

Las Vegas

Venice Beach

Rejsebureauet Yaneeda havde sørget for en både hotel og billeje – til en i øvrigt virkelig god pris. Når man selv arrangerer så meget på arbejdet i hverdagen, er det bare ren luksus, når andre arrangerer ens ferie, når man har fri.

Jeg vil ikke fortælle turen i detaljer, men blot dele billeder og links til Yelp, hvor I kan læse mine anmeldelser. Se også min liste; Californien Rundt. Hvis I har spørgsmål til nogle af stederne, må I hellere end gerne skrive i kommentarfeltet.

Café Gratittude i LASushirrito

Af mad blev jeg især inspireret af de forskellige quinoa bowls (Cafe Gratitude i Los Angeles, Venice Ale House ved Venice Beach, The Plant Café i San Francisco), acai bowls (Lucky Llama Coffee i nærheden af Santa Barbara), veganske perler ( Trilogy Sanctuary i San Diego, Café Gratitude i LA) billige asiatiske guldminer (Taste of the Himalayas i San Diego, Izakaya Go (ramen burger. Mums!) i Las Vegas). Må også lige nævne Sushirrito i San Francisco og så var østers og den amerikanske suppe “gumbo” med skalddyr midt i et kasino i Las Vegas virkelig også en oplevelse.

Og så fik jeg i øvrigt også en ny afhængighed: Latte med kanel. Ja, det er lidt mærkeligt. Jeg har indimellem kanel-kuller. Dette billede er fra Schnoogs Cafe & Espresso, Yosemite.

Hygge på ferien..

Jeg kommer helt sikkert til at eksperimentere med det hele hjemme i køkkenet. 24 ting kom der undervejs på min to do-liste alt i alt. Så jeg har lidt travlt nu, kan man sige. På den gode måde naturligvis.

Håber I har nydt og fortsat nyder “sommeren” 😉

Kh C.

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Big Sur

Mit bloggerevent: Afternoon Tea hos Kagestuen 43

Afternoon Tea på Kagestuen 43

I torsdag arrangerede jeg for Yelp et Afternoon Tea på Kagestuen 43 på Nordre Frihavnsgade for nogle seje (og kageglade) københavnerbloggere. Jeg ville gerne fortælle pigerne lidt mere om Yelp og hjemmesidens/appens muligheder – og derudover ville jeg også have mulighed for at forkæle dem lidt ekstra.

Afternoon Tea på Kagestuen 43

Den var Rikhard fra stadig ret nye Kagestuen 43 med på. Også i den grad! Ikke nok med at han stillede et kagefad med både cheesecakes, gulerodskage, chokoladekage og müslibarer til rådighed – han sørgede også for tre forskellig slags sandwiches, brød, hummus, tunsalat og hønsesalat. Og te og kaffe. Det smagte altsammen pokkers skønt, og jeg vil spise min elskede iPhone på, at ingen gik sultne derfra.

Afternoon Tea på Kagestuen 43

Jeg havde klippet bloggernes logoer ud og sat dem på dækkeservietter samt flag på væggene. Og så var deres ansigter også printet ud og placeret på pinde i maden. Personligt synes jeg, det er ærgerligt at være til events uden at vide, hvem der ellers er til stede. Men denne gang tror jeg nok, alle fandt ud af, hvem hinanden var 🙂 Til stede var Sena fra Cake Living, Freya fra Scandinavia Standard, Kristine og Caroline fra Copenhagen Stories, Jonna fra By Johna, Louise fra Love Copenhagen, Sofie fra Sofies Spisekammer og Sabrina fra With Love & Sugar.

Afternoon Tea på Kagestuen 43

Afternoon Tea er ikke noget man kan få på Kagestuen 43 som en samlet pakke normalt , men man kan få de lækre kager, sandwich osv. hver for sig. Jeg stemmer dog for, at de får Afternoon Tea som en fast del på menukortet.

Hvad siger I? 🙂

Afternoon Tea på Kagestuen 43

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Butterbean pandekager med cashew kakao yoghurt

Butterbean pandekager
Den anden dag var vi et par stykker, der snakkede om favoritdesserter. Vi blev ret enige om, at pandekager med is er og bliver en vinder! Kan man andet end at elske pandekager? Jeg er selv typen, der har svært ved at gå forbi selv den her pokkers pandekage/nutella/banan-vogn på Strøget uden at næsen fluks sender “det dufter godt”-vibes til maven. Og så sidder man der …  i pandekage-saksen!

De gode bananpandekager er et godt sundt alternativ, men nu har jeg altså fundet et endnu bedre: Pandekager lavet på butterbeans. Halløjsa, DE er gode! Bedste pandekager længe faktisk. Både når det kommer til konsistens, smag og “stegbarhed”. De kan få Rasmus-klump look (man kan tage godt fat omkring dem) og kan bruges både til salt og sødt. Efter opdagelsen sidste weekend blev det hurtigt min “jeg lever lige af pandekager”-weekend. Så derfor vil jeg selvfølgelig også dele opskriften med jer – med håbet om en lige så god pandekage-weekend 🙂
Ps. Vaffeludgave er naturligvis også på vej…

Butterbean pandekager

Butterbean pandekager med cashew kakao yoghurt, 5-6 stk.

1 dåse butterbeans
6 dadler
3 æg
1 dl mælk (jeg brugte mandelmælk)
2 spsk loppefrøskaller
1 dl fuldkornsrismel (kokosfibermel, mandelmel kan også bruges men pandekagerne bliver ikke ligeså samenhængende)
1 tsk kanel
1,5 tsk kardemomme
1 tsk kanel

Blend bønnerne i en blender eller løghakker til en lind masse – tilsæt lidt vand, hvis maskinen ikke vil køre rundt. Blend til sidst dadlerne med, og når hele massen er blendet fint, hældes den i en skål sammen med de øvrige ingredienser i prioriteret rækkefølge, og der piskes godt.
Put kokosolie på en pande og hæld dejen på (fordel godt ud til kanterne med en ske eller paletkniv) og steg pandekagerne ved lav varme.

*Cashew kakao yoghurt*
(Denne opskrift er inspireret af den nye kogebog fra My New Roots)

75 g cashewnødder
2 dl vand
Lidt vanilje
1 knivspids salt
1 tsk citronsaft
10 dadler
1 dl kakao

Skyl cashewnødderne og blend dem i en blender/løghakker med salt, vanilje og citron. Tilsæt 1 dl vand lidt efter lidt – og put blandingen i en glasskål med et viskestykke over og lad den hvile i et døgns tid. (mindre kan også gøre det – “yogurten” er klar, når du ser små bobler på overfladen) Spis yogurten som den er med pandekagerne – eller gør som jeg og blend den med dadler kakao og vand i en blender/løghakker.

Rul pandekagerne med cashew kakao yoghurt og friske jordbær og spis til morgenmad eller dessert. Æfte sund og sukkerfri pandekagehygge!

Butterbean pandekager

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme