Vaffel Avokado Smash!

Vaffel Avocado Smash!

Avocado smash er jo egentlig bare et fancy ord for “most-avokado-med-citron-mad”, men smash lyder lidt federe ik? Det er i hvert fald noget, som mange – inklusiv jeg selv – betaler enorme mange monetos for rundt omkring i verden, og det smager jo bare godt. Avokado-hypen ER ikke kommet helt uden grund.

Første gang jeg stiftede bekendskab med navnet var på Souls, men da jeg var i New York for et par uger siden, så jeg det nærmest overalt. Det kommer fra Australien, som nærmest alle andre (sundheds)trends i øjeblikket. Eneste, jeg ikke har smagt på café endnu, er en VAFFEL avocado smash. Laver man den så bare selv, jamen det gør man da! Jeg har opgivet opskrift på 12-14 vafler, så kan man lave en ordentlig bunke og lave madder hver morgen inden skole/arbejde. Det tager ingen tid med fyldet, når først vaflerne er bagt!

Vaffel Avocado Smash!

Vaffel Avocado Smash, 2 personer

Squashvafler, 12-14 stk 

3 æg (kan undværes og erstattes med væske og loppefrøskaller)
1 stor dansk squash (eller to små)
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner (eller 4 dl frø og kerner efter eget valg)
1 dl kikærtemel
1 dl boghvedemel
4 spsk HUSK/loppefrøskaller
1 dl vand
Lidt salt

Riv squashen bland det i en skål sammen med de øvrige ingredienser. Rør dejen rigtig godt sammen og lad den stå og trække 5 minutter. Put oliven/kokosolie på vaffeljernet, hvis du ikke har en slip-let. og lav vaflerne. Kan fryses og gemmes til madpakker mm.

1 avokado
1/2 citron
Lidt oliven- og citronolie (kan undværes)
Lidt hakkede mandler (gerne salte eller bagt i ovnen)
Skovsyre og basilikum
Lidt sød paprika
Salt og peber

Mos avokadoen godt og pres citronen i massen. Smør dette på vaflen og pynt med lidt olie samt mandler, krydderier og krydderurter. 

Vaffel Avocado Smash!

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

 Kødfuld lørdag: Min hverdag med mindre kød!

Salat bowlNu er det vist ved at være tid til en status på projekt kødfuld lørdag; som jo egentlig betyder det modsatte af, hvad det umiddelbart lyder som; nemlig at spise mindre kød, men så vælge det lækre, bæredygtige (fra lokalområdet/det danske land) og økologiske. Dyrere, men billigere i længden. Og mere lækkert!

…Og nåhr ja så kan man også liiiige pudse glorien indtil man næsten er følelsesløs i fingerspidserne. At undgå bøf til middag skåner miljøet lige så meget som at undgå brusebad i en hel måned. Say WHAT!?

Men hvordan går det så indtil videre.. “Klarer” jeg det eller ej? Tjek billederne og bedøm selv. Jeg lover, at alle billeder med kød/fisk de sidste tre uger er med i indlægget 🙂

Boghvedegrød

Boghvedegrød med lidt havre er det bedste at stå op til på de her kolde vintermorgener. Blandes med kardemomme, lakrids og kanel, så grøden får en masse smag og toppes med kokossmør, peanutbutter, æble/granatæble, kokosflager, nødder og mere lakrids. Uhm! Og søde og salte vafler fungerer selvfølgelig stadig super uden kød også.

Hjemme hos James Price

Kylling-slikkepinde og rodfrugtboller med hønsesalat. Hvordan KAN man sige nej når selveste James Price inviterer på middag hjemme hos sig selv? Helt fantastisk! Med salater, tærter, sandwich, pizza, og ja de kødfulde slikkepinde. Give away på den nye kogebog “James Price: Uden smør og fløde” er i øvrigt på vej på bloggen …

SimpleRaw brunch
Brunch på SimpleRAW… Need I say more?

Vegetarretter
Jep de bagte grøntsager især græskar og så stegt kål er nærmest blevet døgnet rundt-spise. Altså det sammen med tahindressing (blanding af tahin, citron, olie, vand, salt og lidt agavesirup.) og ristede nødder. Aka GUDEspise!

Manden i mit hjem – og liv – har i øvrigt været med på dillen, og det gør da det hele noget nemmere. Dybt imponeret over alle de vegetarretter, han har tryllet frem på det sidste.

Brunch hos Noho

Brunch hos Noho i Kødbyen, som nu har indført et nyt bræt til de brunch-hungrende (intropris på 95 kr.) Den var ikke så vegetarisk, så jeg hoppede på sandwichen der ligger diskret i siden på billedet. OG den smagte fantastisk!

Bæredygtighedsmidddag på MadMad Mad Bodega. Et event jeg holdt for nogle af de bedste anmeldere på Yelp, og som virkelig fik mine øjne op for den her perle. Lokalt, sæson-præget og økologisk. Alle råvarer er ikke fra mere end 200 km væk. Hvor imponerende er det lige? Det er jo spot on! Det blev til lækker kamuthvede risotto med gedeost, tosset god tilberedt torsk og mundvandsdryppende gateau marcel. At spise torsk herinde, føltes næsten helt vegetatisk. Men kun næsten 😉

Iki Sushi Vegetarmenu

Hyggemad hos Iki Sushi. Orv, hvor kan man spise meget, når kød ikke indgår. Virkelig vegetariske muligheder. Masser af avokado og lækre grøntsagsspyd.

Jep, to dage ud af tre uger er vi oppe på. Det er da en okay god statistik. Og det er super nemt faktisk. Kaffe, karaffel(vin)og kage kan man endda også få. Det skal jeg nok klare:)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

89 kr. for en avokadomad. NI OG FIRS?

Jeg har lige betalt 89 kr. for en avokadomad. Ja, du læste rigtigt; NI OG FIRS! Det skete i går på Frederiksberg, og da jeg efterfølgende var til flot bogreception hos Camilla fra Smag på Maden, fik jeg fortalt flere fremmødte om oplevelsen og udbrød; “Jeg skriver et blogindlæg om det”.  Som sagt, så gjort. Jeg kunne mærke det irriterede mig. Og forbavsede mig. Nu må avokadomadder altså holde op med at koste en urban bondegård!

Jeg vil i den grad gerne betale penge for kvalitet, og faktisk var jeg på Kiin Kiin efter oplevelsen i går, og der kunne jeg ikke finde på at sætte spørgsmålstegn ved beløbet på regningen. Men altså nu var det ikke ligefrem rugbrød med diamanter, jeg fik serveret til frokost i går. Det var heller ikke lækker hjemmelavet pesto, et økologisk avokadobjerg eller noget “ikke set før”.

Til gengæld var det et(!) stykke rugbrød med flødeost, tomater (som udgjorde det meste af maden), en halv avokado, lidt chilimandler samt purløg og præcist 5 rodfrugtchips ved siden af. Det er simpelthen ikke i orden at tage så meget for så lidt!

Avokadomad til 89 kr.

Faktisk kunne jeg i stedet for dette måltid have fået en congee med kylling og toppings hos GRØD, en gang chili con carne på Paludan Bogcafé, Marokkansk ret med lam hos The Spoon Company eller burger, fritter, dip og drikkelse hos Grillen Burgerbar.

Jeg har før betalt både 55 kr. 65 kr., og endda 79 kr. for en avokadomad i København, og syntes det var dyrt ift. value for money, men det her er alligevel det højeste, jeg har ofret på avokado-glæde i min lange cafékarriere i København.

Er der tale om en reel avokado-hype, eller er de her madder bare det nye (grønne) guld?

(Heldigvis er de meget billige og lækre at lave selv derhjemme 🙂 )

Stenalderbrød med tranebær

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Raw food eller suppe i den københavnske sommer?

Karrysuppe på The Spoon Company

Ferie… Aaaaah. Det har jeg altså glædet mig til! Ikke mindst fordi jeg om præcist en dag skal til USA for første gang i mit liv. Tænk engang – første tur til det store amerikanske territorium, som man har hørt så meget om. På en måde forventer jeg en masse, og på en måde forventer jeg absolut ingenting.

Men jeg håber, jeg kommer til at nyde det, elske de forskellige byer vi skal til, drikke drinks og spise en masse skøn, alternativ mad. Meget gerne supper og simreretter. Det er blevet min nye afhængighed, og det kommer jeg helt sikkert også til at skrive mere om på bloggen, når jeg er hjemme igen. Ikke mindst fordi jeg har fået lov en ny blender fra Wilfa med navnet “Raw Fuel” til test. Den kan klare alt det der grove arbejde, som andre blendere står af ved og bliver sandsynligvis min nye bedste suppe-ven.

42 Raw, Frederiksberg

Det er sjovt, for mens mange i øjeblikket fokuserer på raw mad og friske juicer mm., vil jeg faktisk hellere have mine grøntsager varme og tilberedte – og jeg er ret overbevist om, at det også er bedre for min krop (men måske ikke andres). Jeg har blandt mine venner og familie været kendt for replikken; “jeg har lyst til noget varmt mad”, og efter min akupunktør slog fast at kolde ting faktisk ikke fungerer super godt i mit system, har jeg ligesom fået en øjenåbner – det giver mening: Jeg har lyst til noget varmt, derfor bør jeg nok også spise varmt (“lyt til din krop”, som man så klogt siger). Det er på ingen måde en diæt, men forsøg på at spise hvad der passer bedst til mig. Og det er lidt i en omvendt verden, hvor f.eks. ris og ristet brød er helt fint, mens rå grøntsager (uden marinade) er mere tvivlsomt. Elsker dog salat, så skruer da bare lidt ekstra op for dressingen 😉

Suppe

Til lanceringen af Wilfas Raw Fuel-blender i sidste uge, var det Umahro Cadogan der førte an ved den nye maskine og mixede juices, nougatmælk og suppe med anekdoter. Eventet fandt sted på nye 42 Raw i Frederiksberg Centret, og deres lækre sandwiches med avokado og hummus, fik mig klart til at smide suppeskeen langt væk fra en stund. Og Cadogans broccoli/cashewnøddesuppe, skal klart testes, når jeg er hjemme igen.

Hvis der er nogen, der ligesom jeg, er vild med supper og simreretter kan jeg i øvrigt anbefale jer en tur forbi The Spoon Company på Larsbjørnsstræde. En ny café som i måske kender fra Papirøen, men nu har åbnet café med lækkerier som daal, kokossuppe, chili con carne, marokkansk lam og meget mere. Det smager super, selvom portionerne er lidt små (“sagde hende med den enorme appetit”) Også morgenmad og super billig kaffe kan man få herinde.

Daal på The Spoon Company

Og ellers; så hold, som sagt, øje med bloggen når jeg er hjemme igen. Så skal jeg skrue op for varmen herinde, høhø!

Raw food versus varmt mad – hvad virker bedst på dig? Del gerne dine holdninger og erfaringer i kommentarfeltet… Med ønske om en god (VARM) sommer!:)

Kh. C.

Den hemmelige kok: Skal vi finde os i fødevaresvindel??

Den hemmelige kok

// Bogen i dette indlæg er sponsoreret af Politikens Forlag //

“Organiserede kriminelle svindler med fødevarer” – overskrifter i den dur har på det seneste prydet flere medier. Kriminelle organiserer sig og sælger majssirup forklædt som honning, juice fortyndet med vand og kaffe med kviste og majs. Kriminelle går fra narkohandel til at svindle med fødevarer, og ‘oliemafiaen’ i Italien svindler med den kvalitetsstemplede italienske olivenolie. Men er de mon de eneste skurke, når det kommer til salg af fødevarer?

Nej, nej og nej! Det ville Mats-Eric Nilsson, forfatter til bogen “Den hemmelige kok”, helt sikkert svare på det spørgsmål. Jeg fik for et par uger siden foræret bogen fra Politikens Forlag, og nu hvor jeg har læst den, har det været spøjst at følge debatten om fødevarefusk og kriminelle bander. For er det i virkeligheden ikke tilfældet, at vi bliver snydt af virksomhederne helt lovligt … hver dag?

Mats forklarer i bogen, hvordan han fik interesse for fødevareindhold gennem is. En pistacieis, som han opdagede kun bestod af e-numre og spinat – mere eller mindre. Pistacieisen satte jagten i gang, og samtlige varer i Sverige, Mats’ hjemland, blev endevendt. Hans research er mundet ud i en meget interessant bog, som jeg virkelig kan anbefale, hvis man have mere detaljeret viden om de største fødevare-fælder og kunstige ting, vi hver dag spiser og drikker.

Den hemmelige kok

Vi ved det jo egentlig godt. At der er konserveringsmidler, tilsætningsstoffer og farvestoffer i en stor del af det mad, vi finder i vores kære supermarkeder. Men én ting er, hvad der står på pakkerne, som vi kan læse os frem til og dermed bevidst vælger at snuppe med i købet. Noget andet er, når varedeklarationer er misvisende eller direkte snyder os. Det gives der i bogen mange konkrete eksempler på, bl.a. wasabi som blot er peberrod med tilsætningsstoffer, jordbær-milkshakes fra Burger King som er kombineret af hele 49(!) smagskomponenter, varmebehandling der får chokoladeboller til at holde sig i 70 dage, ‘aromaer’ der kan dække over en række af tilsætningsstoffer, vi ikke kan identificere ud fra beskrivelsen og trøffelolie som aldrig har set skyggen af trøfler, fordi disse ville rådne, hvis de landede i en flaske med olie. For blot lige at nævne et par eksempler..

Desuden er jeg for noget tid siden holdt helt op med at købe light-produkter, og jeg må sige, at denne bog på ingen måde får mig til at fortryde det valg. For hvorfor betale flere penge for mindre fløde og så få flere tilsætningsstoffer i kroppen til gengæld?

Selvom det kan blive lidt uoverskueligt og deprimerende at læse om alle disse facts, synes jeg, at bogen er vigtig læsning for os forbrugere. Så vi så vidt muligt kan undgå de værste fælder. Egentlig er jeg i forvejen en af de (nørdede) typer, der tjekker varedeklarationer og helst køber råvarer. Læs: For det meste. Jeg skal ikke spille den hellige type – og brødposer, kanelgifler, is osv. har da også uden tvivl været gæster i min kurv. Men så er det jo et bevidst valg. Men når produkterne indeholder ting, man ikke ved, hvad er, så føler man sig da snydt … også fordi de mange e-numre jo nærmest er en videnskab for sig selv. (Dette imødekommer “Den hemmelige kok” faktisk med et mindre e-nummerleksikon i slutningen af bogen..)

Sidste weekend så jeg, at Søndagsavisen også havde fokus på vores fødevarer og gik de danske produkter igennem i sømmene. I testen identificerede de bl.a. Matilde kakaomælk med blot 1,3% kakao, Dan Cake banankage helt uden bananer og bearnaisesauce fra Bähncke helt uden smør. Her kan man da virkelig tale om fødevaresvindel på højt plan – som endda foregår på helt lovlig vis… Skal vi finde os i det?

Den hemmelige kok

 

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

And the winner is….

KonkurrenceSå er der vundet en vinder af konkurrencen om bogen “Det gode helbred – Spis sundt og forebyg kræft” fra Politikens Forlag. Lodtrækningen er sket på meget primitiv vis med en liste med alle navne og et tal og derefter lapper med alle tallene, som jeg har trukket lod imellem med lukkede øjne…

Faktisk kan man godt sige, at der er to vindere….

Den ene er FULDKORN… for selvom mange var glade for bacon, var klart størstedelen af jer, der deltog fuldkorns-fans. For nogle var det havregryn, for andre rugbrød. Måske jeg skal prøve at teste, hvad man helst vil undvære af de to ting en dag?

Nå, men den anden vinder er… nr. 28 på listen… (uuuuuuh)…. Pernille Juul.

Stort tillykke! 🙂

Pernille svarede indlægget med følgende kommentar: “Bacon er ikke en særlig stor del af min kost, fuldkorn derimod i alle mulige variationer, det vil jeg helst ikke undvære. Så ud med bacon og ja til rugbrød, fuldkornpasta, grovboller og alle de andre gode fuldkornsprodukter.”

Konkurrence

I betragtning af at bogens fokus netop foretrækker fuldkorn frem for bacon, kunne jeg forestille mig, at bogen kommer til at føle sig velkommen i Pernilles kogebogs-samling. Pernille, hvis du læser med herinde, må du meget gerne sende mig din adresse herinde eller på mail: private.camilla@gmail.com

Tusind tak til alle jer der deltog! Der kommer snart flere bogkonkurrencer og måske også flere hypotetiske mad-dilemmaer 😉

Konkurrence

 

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Ny bog: Bye bye palæo?!

Det gode helbred - Politikens ForlagDet gode helbred - Politikens Forlag

// Bogen i dette indlæg er sponsoreret af Politikens Forlag //

Forleden modtog jeg bogen: ‘Det gode helbred – Spis sundt og forebyg kræft’ af Anne Tjønneland og Anja Olsen fra Politikens Forlag.

En bog der tager udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses undersøgelse af 57.000 danskeres kostvaner gennem 20 år og inddrager andre landes præferencer og vaner. Anne er forskningschef og overlæge og Anja seniorforsker, og i bogen løfter de sløret for nogle af konklusionerne fra den store undersøgelse.

Jeg har endnu ikke haft tid til at give mig i kast med opskrifterne, men jeg synes, de indledende forklaringer er spændende og interessant læsning netop pga. de dokumenterede undersøgelser og referencer på tværs af landegrænser.

Man kan godt sige at bogen går til kødet – bogstaveligt talt – på Palæo og gør op med vores protein-fokuserede tilværelse. Der langes ud efter ‘det røde kød’ fra firkantede kræg, herunder oksekød, som forfatterne opfordrer halvdelen af danske mænd til i højere grad at sige nej tak til – for at undgå tarmkræft. Og det forarbejdede kød som bacon og pålæg bør man ifølge bogen kun spise ved særlige lejligheder – det vurderes, at 3% af vores dødsfald kunne være undgået, hvis man ikke spiser mere end 20 gram forarbejdet kød om dagen (i stedet ligger indtaget lige nu på 24 gram blandt kvinder og 49 gram blandt mænd). Særligt et citat i bogen bed jeg mærke i;

‘At skifte morgenens havregryn ud med stegt bacon er nok noget af det værste, man kostmæssigt kan gøre i forhold til kræftforebyggelse’.

Det gode helbred - Politikens Forlag

Det citat lader jeg lige stå lidt..

Fuldkorn får i bogen en ‘reborn’. Havregryn, rugbrød, knækbrød og fuldkorn i pasta, ris mm. Værsgo og gerne 75 gram om dagen. Alt tyder ifølge bogen på, at det har en god effekt på kroppen, og at fuldkorns-mennesker lever længere. Lige netop på rugbrøds-kontoen scorer vi danskere i undersøgelsen bonus-point … det trækker efter sigende en smule op i vores minus på ‘for meget kød-, sukker- og alkoholkontoen’.

Det gode helbred - Politikens ForlagDet gode helbred - Politikens Forlag

Som nu og da palæo-eksperimentperson, der lever i en verden, hvor selv Lagkagehuset har adopteret palæo-ordet til hylderne, må sådan nogle undersøgelse da tages til efterretning. Selvom palæo jo langt fra nødvendigvis betyder rødt kød fra dyr med fire ben, kan man vist godt sige, at livsstilen har meget fokus på kød, og det er da interessant – og vigtigt – også at tage dokumenterede iagttagelser fra Kræftens Bekæmpelse med sig i sin kostplan – også for klimaets skyld når det f.eks. handler om oksekød. Og måske er en portion havregryn i ny og næ slet ikke så dumt endda. Lige nu får jeg for eksempel havregrød med æblemos, kanel, kokos og valnødder. I morgen kunne det dog godt blive æg og bacon igen. Alt med måde, ik? 🙂

Læs mere om bogen fra Politikens Forlag her … og hold skarpt øje med bloggen – for snart kan du vinde bogen herinde. Og flere gode vegetaropskrifter er også på vej…

God dag derude!

Det gode helbred - Politikens Forlag

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme