Greenie morgenskål med friske figner og sødt snask!

Greenie med søde toppings

Greenie med søde toppingsGreenies aka grønne smoothies er – sjovt nok – meget grønne, og meget sunde. Indimellem endda en anelse for sunde i smagen til mig. Forstå mig ret – jeg er meget glad for grønne sager og krydderurter kan virkelig gøre mig lykkelig. Men det der med at drikke persille, koriander og hvad-har-vi-ellers. Se, det skal jeg lige være i humør til.

Men så er det heldigt, at man selv styrer sin blender, og kan lave det til en skål “ske-mad” med søde toppings. Der har jeg haft lyst til, siden jeg var til bogreception på “Blender” af Søren Ejlersen og seje, skønne – og yderst produktive – Ditsen. (Hvor mange fine bøger får hun lige udgivet på ingen tid? Og så er hun yderst beskeden omkring det..)
Næste morgen havde jeg fluks lyst til at lave sensommerens sidste greenies – inspireret af bogen, men i en bowl med en masse søde snacks ovenpå. Jeg tog udgangspunkt i opskriften “kvik op-greenie”, men ændrede lidt, så det blev et blend bestående af:

Greenie med toppings

Greenie morgenmadsskål, 2 personer;
4 dadler
2 kiwier
1 frisk broccoli
Lidt grønkål
1 æble
4 dl kokosvand
Lidt citron

Massen blev smuk grøn, og jeg var vild med smagen. Meget sund, men ikke for sund. Jeg toppede med friske figner, sæsonens sidste danske jordbær, kiwi-stjerner, kokos, chiafrø, mørk chokolade, mandler bagt crunchy i ovnen og masser af mandelsmør (kærlige tanker til Whole Foods, New York hvor jeg hamstrede løs). Næste dag lavede jeg næsten det samme, men med en avocado også. Det smagte af sommer – og frisk energi.
En squashvaffel on the side og godt med kaffe. Så er lørdagen altså reddet!

Og hey, et stop madspild-tip; hvis du nu laver en for stor portion smoothie, kan du tilsætte mel, måske lidt frø og kerner, æg (eller chiafrø udblødet i vand), loppefrøskaller og lidt kardemomme og salt, og så har du dejen til en greenie-vaffel til senere..

Greenie med søde toppings

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Vaffel Avokado Smash!

Vaffel Avocado Smash!

Avocado smash er jo egentlig bare et fancy ord for “most-avokado-med-citron-mad”, men smash lyder lidt federe ik? Det er i hvert fald noget, som mange – inklusiv jeg selv – betaler enorme mange monetos for rundt omkring i verden, og det smager jo bare godt. Avokado-hypen ER ikke kommet helt uden grund.

Første gang jeg stiftede bekendskab med navnet var på Souls, men da jeg var i New York for et par uger siden, så jeg det nærmest overalt. Det kommer fra Australien, som nærmest alle andre (sundheds)trends i øjeblikket. Eneste, jeg ikke har smagt på café endnu, er en VAFFEL avocado smash. Laver man den så bare selv, jamen det gør man da! Jeg har opgivet opskrift på 12-14 vafler, så kan man lave en ordentlig bunke og lave madder hver morgen inden skole/arbejde. Det tager ingen tid med fyldet, når først vaflerne er bagt!

Vaffel Avocado Smash!

Vaffel Avocado Smash, 2 personer

Squashvafler, 12-14 stk 

3 æg (kan undværes og erstattes med væske og loppefrøskaller)
1 stor dansk squash (eller to små)
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner (eller 4 dl frø og kerner efter eget valg)
1 dl kikærtemel
1 dl boghvedemel
4 spsk HUSK/loppefrøskaller
1 dl vand
Lidt salt

Riv squashen bland det i en skål sammen med de øvrige ingredienser. Rør dejen rigtig godt sammen og lad den stå og trække 5 minutter. Put oliven/kokosolie på vaffeljernet, hvis du ikke har en slip-let. og lav vaflerne. Kan fryses og gemmes til madpakker mm.

1 avokado
1/2 citron
Lidt oliven- og citronolie (kan undværes)
Lidt hakkede mandler (gerne salte eller bagt i ovnen)
Skovsyre og basilikum
Lidt sød paprika
Salt og peber

Mos avokadoen godt og pres citronen i massen. Smør dette på vaflen og pynt med lidt olie samt mandler, krydderier og krydderurter. 

Vaffel Avocado Smash!

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Ice Cream Week – og ny bæredygtig favorit is!

Lanceringsfest på SoulsPå billedet: Fine Nikoline fra Depart Deux.

Pyha, hvor var det lige den der sommer pludselig hoppede hen? Det ene øjeblik svedte jeg om kap med dråberne på bådene i Gudhjem, og det andet øjeblik, var jeg bange for at det der tag deroppe på 6. skulle bryde sammen af regndråberne, som jo faktisk var HAGL!

Nå, men jeg er da ligeglad, for fra i dag starter vi på Yelp Ice Cream Week i København – syv dage med de lækreste tilbud rundt omkring i byen.

Lanceringsevent Souls

Tilbud og rabatter er altid nice, men grunden til, at jeg egentlig har taget det her initiativ, er at vi skal huske at hylde de små lokale steder i byen. Dem der har fantastiske (hjemmelavede) produkter lavet med charme og passion. Det er dem, jeg brænder for, og som hver dag giver mig arbejdsglæde og smil på læben. Derfor er jeg så mega glad for, at vi har fået Ice Cream Week på benene! Det kræver virkelig hårdt arbejde at få sparket i gang ene mand, men heldigvis har jeg nogle fantastiske frivillige medhjælpere. F.eks. eventkoordinator Rebecca og Cecilie Lykke som en dag cyklede rundt med flyers og klistermærker til alle virksomhederne i – ja – strid REGNvejr. De er så seje!

Dyrehaven is fra Social FoodiesHele ugen kan man tjekke ind med Yelp appen på de forskellige steder og få f.eks. halv pris på de nye lækre ispinde fra Nicecream, 2 for 1 hos Skyr Original, 2 mini-is for 1 hos Istid og halv pris på is hos Social Foodies. (Se alle bonusser her). Eneste krav er at alle i selskabet tjekker ind på appen, som i øvrigt er gratis og 100% uforpligtende!

Til lanceringeventet for de mest aktive anmeldere og bloggere i går smagte jeg den her is fra Nicecream med bl.a rødbede, æble og ingefær og hold nu fast, den var lækker. (Og slet ikke dårlig til Souls skønne sangria. Mmmmh.) Derudover blev jeg i torsdags helt fortryllet af Social Foodies’ (elsker deres bæredygtige og ansvarlige koncept) isvariant kaldet “Dyrehaven”? Kender I den? Det er deres mest populære, og den består af spinat, avokado, citron, ingefær og æblemost. Og ja det lyder …. øøøh… lidt (for) sundt, men er simpelthen så frisk og cremet. Den skal jeg nok lige nyde i massevis her under Ice Cream Week. Double lovebox it is!! 😉

NB. På søndag skal vi kåre BYENS BEDSTE IS. Der er stadig et par pladser, hvis I vil med!

Forberedelser til Ice Cream Week

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 08.34.35

Copenhagen Ice Cream Week starts today with great offers all week when you check in on the Yelp app. Half price on Nicecream’s posicles, all ice cream at Social Foodies, 2 for one at Skyr Original, ISTID and much more. I organized this week – of course to create a good excuse to eat great ice cream – but also to support all these amazing local places who offer high quality and product made of passion. At the launch event at Souls yesterday they served a delicious Sangria and a beetroot/apple/ginger ice cream from Nicecream. Match made in heaven. I can also recommend you to try the green “Dyrehaven” at Social Foodies made of spinach, avocado, lemon, ginger and apple juice. So healthy and so d*** good!

Happy Ice Cream Week 😉

Copenhagen Ice Cream Week

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Vaffeltapas – den perfekte fødselsdagsmenu(y)!

Vaffeltapas

Der er altid noget at fejre i København. At sommeren kommer tidligt og meget elegant anstigende, Distortion (for dem der stadig kan holde til det;)), at det nu er juni måned (og hot!), at vi kun lever én gang osv. Det var bare ikke det, jeg fejrede i sidste weekend. Næh nej der fejrede jeg simpelthen Menys 1 års fødselsdag. I ved, supermarkedet. Som tidligere hed Superbest.

Meny på Østerbro er altid det sted, jeg tager hen, når der skal luksus-handles og alle råvarer skal være i top. Så da de spurgte, om jeg ville lave et samarbejde med dem om den perfekte fødselsdagsmenu – ja, så kan I nok forestille jer, at det var vand – af den fineste kvalitet -på min mølle. Der bliver snakket meget om sponsorerede blogsamarbejder, og jeg forstår, hvis nogen kan blive skeptiske omkring dem, men hey når det supermarked man i forvejen handler i, vil samarbejde, kan det ligesom ikke gå helt galt, vel? 😉

Ceviche, søde kartofler, aubergine og dips

Jeg har tidligere skrevet om Meny i Hellerup, som jo er den ypperste af forretningerne. Men den på Østerbro gør det altså også godt. Frugt- og grøntafdelingen kunne efter min mening godt være større og mere overskuelig, men ellers er det virkelig her du får det bredeste udvalg i mit lokalområde. Jeg elsker deres fiskeafdeling (læs: deres fiskedeller med forårsløg) samt deres udvalg af chokolade, specielle nicheprodukter og vin – ja, drikkevarer generelt.

Med de mange muligheder i Meny blev jeg hurtigt klar over, hvad der skulle laves som fødselsdagsmenu til lørdagens middag til gode venner; VAFFELTAPAS. Fordi tapas bare er den mest hyggelige gæstespise. Squashvafler (efter denne opskrift, men med squash i stedet for gulerod) med en masse dips, oste fra Arla Unika og grøntsagslækkerier til. Det endte med at blive et ret så overdådigt måltid, som faktisk kun tog to timer at lave. Ja, ja, jeg fik hjælp i køkkenet, men alligevel.. det er da ret effektivt!

TapasMenuen endte med at stå på ceviche med laks, misoglaseret auberginer med forårsløg og granatæbler, smør- og citronstegt hjertesalat (altid et hit!), bagte søde kartofler med stegte svampe, soltørrede tomater, pesto og persille, bagte jordskokker med frisk timian, edamamebønner med citron og så på brættet i midten; et par færdigkøbte dressinger; aioli, rødbedecreme fra Urtekram, (flere) tomatpesto, olivenolie, balsamico og så snacks i form af oliven, mandler, radiser, havgus ostehapsere og (flere) soltørrede tomater.

Middagen var næsten udelukkende vegetarisk (bortset fra laksen, som var skotsk og af den mest lækre kvalitet.) Vi fik også lækre Bourgogne vine og Aperol Spritz senere. Og nåhr ja, snickerskage til dessert; som jo bare er så let at lave; En håndfuld dadler blandet med kokosolie, peanutbutter, mandler og hele peanuts – bum. Formes til en kage, lægges i fryseren en times tid og beklædes til sidst med smeltet chokolade. I K K E en mundvige tør, det lover jeg!

Skål og tillykke med Meny. Jeg snupper gerne den her omgang igen i aften. Andre der vil med?

Vaffeltapas

Havremælk på Kosta Kaffebar, yir!

Kaffe med havremælk

I fredags var jeg et smut på Amager. Hele to gange faktisk. En god veninde skulle overraskes både tidligt om morgenen (ja tak til bobler kl. 7.20) – og om aftenen. I mellem de to fejringer nød jeg at opholde mig i mit gamle hood og gik ind på min gamle stam- arbejds-café Kosta Kaffebar på Amagerbrogade. Var den mon stadig et hit?

Det skulle den vise sig at være. Og mere til. Lækre arbejdsforhold, kaffe og snasket toasted sandwich! Jeg kan jo ikke så godt tåle komælk og spørger derfor altid de københavnske cafeer, om “de har andet end komælk?“. Nærmest 10 ud af 10 gange er svaret; “ja, vi har soja!”. Hmm okay. Fint. MEN …jeg synes virkelig ikke sojamælk smager godt!! Mandelmælk er bare endnu værre… (synes jeg!)

Hygge på Kosta Kaffebar

Havremælk derimod. Det smager godt! Og og og hvad tror du, baristaen sagde på denne regnfulde fredag? “Ja, vi har også havremælk (fra svenske Oatly)”. HALLELUJA og tak for det. 2 af dem. Mindst! Jeg foreslår altid cafeerne at implementere havremælk på menuen.(Se lige det fine mælkeskum på billedet..) Og med den her oplevelse på fine Amager, tror jeg, jeg vil fortsætte mit lobbyarbejde. For mere havremælk til københavnerne 😉

Find og læs hele min anmeldelse af Kosta Kaffebar her. 

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 08.34.35Friday I visited Amager two times to celebrate my good friend. (Early morning with bubbles at 7.20) and in between I hanged out in my old hood and went to Kosta Kaffebar where I experienced that they have oatmilk for the great coffee.

I really don’t like soy milk and it is more or less the only milk alternative you can get to your coffee in the “normal” (not plant based) cafés in Copenhagen right now. Some have almond milk which I also give a wide berth, so I was SO happy to get this great coffee with oat milk (from Swedish “Oatly”), and I will keep spreading the word about oat milk and hopefully more cafés will adopt it little by little.

BTW. I can really recommend Kosta Kaffebar as the place to go on Amager for good coffee, delicious sandwiches and great working conditions.

Sandwich på Kosta

Unikke madsteder i København #1


De to mest unikke madsteder i København ifølge mig? Det er jeg blev bedt om at tage stilling til, og så kan I nok lige forestille jer, at københavnerhjernen er kommet på overarbejde! Anledningen var/er, at jeg er blevet del af et ambassadørkorps for Expedia, der sætter fokus på de mest unikke madsteder i forskellige lande verden over. Jeg er blevet valgt som eneste ambassadør for Danmark/København, så selvfølgelig vil jeg gerne vise det helt rigtige frem.

Og nu er det lykkedes! Jeg er måske biased, men jeg synes mit lokalområde omkring Nordre Frihavnsgade kan noget helt unikt, som jeg vil fremhæve i dette indlæg. Det er bare – ja indbegrebet af lokalt! Kombinationen af shawarma- og burgersteder klods op af den økologiske slagter, franske ostemand, frugt- og grønthandleren Kervan, vinbutikken ved navnet Trøffelsvin og fiskemanden “Odin” der sørger for fortovskø og jovial stemning hver lørdag formiddag, når der skal sild og  torsk på middagsbordet – jamen, det synes jeg jo bare er så herligt!

CopenhagenByMe_4

Derudover er der også på caféplan flere steder, der gør min hverdag som “hjemmearbejder” med hang til noget lækkert meget bedre, hyggeligere og mere effektiv. Kagestuen 43 hvor jeg gerne tager forbi om formiddagen til en stor kop kaffe, chokolade og summende “feriestemning”. Herinde sidder der altid folk, der læser avis, venindebruncher den eller har et lille uformelt møde – og af en eller anden grund arbejder jeg perfekt i netop det afslappede setup. Stabilt internet, stikkontakter og et par høje borde gør det bestemt heller ikke mindre komfortabalt. Det er ganske simpelt udekontor, når det er bedst!

CopenhagenByMe_3

På dage hvor jeg kommer ud af døren lidt sent, tager jeg ofte et ted hen, hvor jeg kan få en stor skål grøntsager og energi. Og det fantastiske er , at nu er det her ultralækre sunde sted også åbnet i området, på Melchiors Plads. Souls hedder det. Jeg har jo i lang tid efterspurgt lækre bowls i København, og søreme om vi ikke nu har fået det med dette nye sted. Det er så fedt! Jeg er jo helt betaget af sweet potato, og deres bowl og sandwich med netop denne rodgrønsag – UHM! Det her kommer klart til at blive mit stamsted fremover – her er nemlig også masser af plads til både mig og min computer, og nu har det her område på Østerbro i mine øjne alt. Det synes jeg klart resten af verden skal opleve!

(Følg med i næste blogindlæg hvor jeg deler unikke madsteder i min by #2 med jer ;))

CopenhagenByMe_6

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

2 nye cafeer der har forandret min hverdag!

Souls på Østerbro

Den her uge har været en heftig én af slagsen! Hvis jeg skulle putte et label på den, ville jeg nok kalde den “ugen hvor hele to nye cafeer forandrede min hverdag”. Det lyder måske som en overdrivelse, men jeg har det faktisk sådan.

Det hele handler om Souls på Østerbro og Social på Nørrebro, lige ved Dronning Louises Bro. Cafeer der forstår at behandle grøntsager ordentligt. Og gør det lettere at spise mindre kød!

Souls, ligger jo i mit hood, og jeg har virkelig manglet sådan et sted på Østerbro; hvor man kan sidde og arbejde, spise lækkert sundt mad (til fair priser) – og endda ikke behøver spise kød, før det er spændende. OG så er der ægte sweet potato kærlighed herinde: både i sandwich og salat (den er min favorit – med edamamebønner, tofu, grønkål og cashew/karrydressing). Deres bbq-champignoner er også super lækre… Souls på Østerbro
Souls på Østerbro

plus jeg fik den bedste sukkerfri chokoladekage herinde i sidste uge. Så eventyrligt godt! Deres kokos latte kan også anbefales, hvis du ikke kan tåle mælk. Den fås også i en iskaffe-version, og jeg tænker, at mit forår og sommer er reddet 😉 (Og deres varme mælkefri chokolade… mmmmh!)


Chokoladekage
Og så er der Social, som også bare har vundet mit hjerte. Den åbner tidligt, så her kan du komme ind og få et morgenbræt (65 kr.) med blødkogte æg, squashbrød, avokado og pesto (som jeg fik lov til at vælge med lidt ekstra betaling) og en skøn chiagrød højtbelagt med passionsfrugt-coulis og cashewnødder…mmmmmh!

Morgenmad på SocialFine Social

De har sunde snaskede sandwich (også på squashbrød) og salater og skøn kaffe fra Copenhagen Coffee Lab. Og her er bare SÅ nice. Fair priser, fine arbejdsforhold og ja – bare et dejligt sted at hænge ud. Begge steder er drevet af friske, venlige fyre, som har sørget for cool og rå indretning, som du som pige/kvinde også sagtens kan tage kæresten med ind – uden han føler, at han er landet på en helseborg med porcelænsmøbler!

Chiagrød med passionsfrugt-coulis

Lidt ligesom Hafnia Bar i virkeligheden. Den kom jo også rigtigt på banen her i marts, og hvor er det altså bare fantastisk.  ja så må man sige, at marts måned har været “måneden hvor grøntsager (endelig) blev taget alvorligt på caféniveau i København”. Og det på en rå og sej måde! Nu har jeg hele tre valgmuligheder, når hjemmekontoret rykker ud i byen (hvilket det jo gør temmelig ofte). København, JEG ELSKER DET!:)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme