Weekend highlights

Foodstyling til Street Food Festival CPH

Kan man kalde det weekend, når man har tilbragt den stående (som i: uafbrudt), med en masse koordinering, timing-overvejelser og en masse praktiske opgaver? Måske næppe. Til gengæld nød jeg hvert et sekund af Street Food Festival CPH. Første gang er altid svært, og der er naturligvis meget vi som organisatorer kan gøre bedre næste år. Men jeg må indrømme at alle de her foodtrucks på mit absolut yndlingssted i byen – det var et helt surrealistisk drømmescenarium for mig! Foodstyling, festival-øl, afterparty på Nørrebro Bryghus, alt-for-meget-street-food, bæredygtighedspriser og glade mennesker som ikke engang regnen kunne slå omkuld. Need I say more?

Og hov ja som opfølgning nåede jeg faktisk også fredag både forbi Kronborg og fik byens bedste fiskefilet og den lækre lancering for KARTOTEK i Dora på Værnedamsvej. (Tjek deres smukke nye design på notesbogen på billedet herinde.) Uhørt nåede jeg desværre ikke, men det vil jeg altså næste år. Må allerede nu lave en to do til næste sommer..

Street Food Festival CPH ved Søerne⭐️ Street Food Festival ved Søerne // “The Lakes” in Copenhagen ⭐️

Arepas, El Jefe
⭐️ Lækre venezuelanske arepas fra El Jefe med Sena fra Cake Living som hjalp til under festivalen. Så skønt! // The foodtruck El Jefe serves great arepas with ragout, chicken and a veggie variant. ⭐️

Hygge ved Søerne⭐️ Lørdag aften. Nogen fandt et lille gemt spot til hygge. // Danish “hygge” Saturday night at Street Food Festival CPH. ⭐️

Kronborg
⭐️ Smørrebrød på Restaurant Kronborg til launch af deres Copenhagen Cooking-menu. Byens bedste fiskefilet? // My favorite Danish “smørrebrød”; pan-fried fillet of sole with “dillnaise” and hand-peeled shrimps at Restaurant Kronborg ⭐️

Dora på Værnedamsvej⭐️ Fineste Dora på Værnedamsvej hvor der var KARTOTEK lancering. // Launch event in Nordic interior shop Dora at Frederiksberg ⭐️

Lækre nye produkter fra Kartotek

⭐️ Smukt nyt design fra skønne KARTOTEK. Kaffe og den gode boghvedegrød. // Beautiful new products from KARTOTEK. Coffee and the great buckwheat porridge  ⭐️

Vegetar Foodstyling i Yelp-teltetLækkerier fra Ugood.⭐️ Vegetar foodstyling i Yelp-teltet og vinder af Publikums Favoritten 2016; Ugood. Fantastiske økologiske ugandiske “rolex” og sweet potato fritter. // We had a foodstyling stand – here with a vegetarian theme. The food is from the ugandan foodtruck “Ugood”. Organic, vegan and so d*** good. Won the audience award during the festival.⭐️

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

2 nye cafeer der har forandret min hverdag!

Souls på Østerbro

Den her uge har været en heftig én af slagsen! Hvis jeg skulle putte et label på den, ville jeg nok kalde den “ugen hvor hele to nye cafeer forandrede min hverdag”. Det lyder måske som en overdrivelse, men jeg har det faktisk sådan.

Det hele handler om Souls på Østerbro og Social på Nørrebro, lige ved Dronning Louises Bro. Cafeer der forstår at behandle grøntsager ordentligt. Og gør det lettere at spise mindre kød!

Souls, ligger jo i mit hood, og jeg har virkelig manglet sådan et sted på Østerbro; hvor man kan sidde og arbejde, spise lækkert sundt mad (til fair priser) – og endda ikke behøver spise kød, før det er spændende. OG så er der ægte sweet potato kærlighed herinde: både i sandwich og salat (den er min favorit – med edamamebønner, tofu, grønkål og cashew/karrydressing). Deres bbq-champignoner er også super lækre… Souls på Østerbro
Souls på Østerbro

plus jeg fik den bedste sukkerfri chokoladekage herinde i sidste uge. Så eventyrligt godt! Deres kokos latte kan også anbefales, hvis du ikke kan tåle mælk. Den fås også i en iskaffe-version, og jeg tænker, at mit forår og sommer er reddet 😉 (Og deres varme mælkefri chokolade… mmmmh!)


Chokoladekage
Og så er der Social, som også bare har vundet mit hjerte. Den åbner tidligt, så her kan du komme ind og få et morgenbræt (65 kr.) med blødkogte æg, squashbrød, avokado og pesto (som jeg fik lov til at vælge med lidt ekstra betaling) og en skøn chiagrød højtbelagt med passionsfrugt-coulis og cashewnødder…mmmmmh!

Morgenmad på SocialFine Social

De har sunde snaskede sandwich (også på squashbrød) og salater og skøn kaffe fra Copenhagen Coffee Lab. Og her er bare SÅ nice. Fair priser, fine arbejdsforhold og ja – bare et dejligt sted at hænge ud. Begge steder er drevet af friske, venlige fyre, som har sørget for cool og rå indretning, som du som pige/kvinde også sagtens kan tage kæresten med ind – uden han føler, at han er landet på en helseborg med porcelænsmøbler!

Chiagrød med passionsfrugt-coulis

Lidt ligesom Hafnia Bar i virkeligheden. Den kom jo også rigtigt på banen her i marts, og hvor er det altså bare fantastisk.  ja så må man sige, at marts måned har været “måneden hvor grøntsager (endelig) blev taget alvorligt på caféniveau i København”. Og det på en rå og sej måde! Nu har jeg hele tre valgmuligheder, når hjemmekontoret rykker ud i byen (hvilket det jo gør temmelig ofte). København, JEG ELSKER DET!:)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

 Kødfuld lørdag: Min hverdag med mindre kød!

Salat bowlNu er det vist ved at være tid til en status på projekt kødfuld lørdag; som jo egentlig betyder det modsatte af, hvad det umiddelbart lyder som; nemlig at spise mindre kød, men så vælge det lækre, bæredygtige (fra lokalområdet/det danske land) og økologiske. Dyrere, men billigere i længden. Og mere lækkert!

…Og nåhr ja så kan man også liiiige pudse glorien indtil man næsten er følelsesløs i fingerspidserne. At undgå bøf til middag skåner miljøet lige så meget som at undgå brusebad i en hel måned. Say WHAT!?

Men hvordan går det så indtil videre.. “Klarer” jeg det eller ej? Tjek billederne og bedøm selv. Jeg lover, at alle billeder med kød/fisk de sidste tre uger er med i indlægget 🙂

Boghvedegrød

Boghvedegrød med lidt havre er det bedste at stå op til på de her kolde vintermorgener. Blandes med kardemomme, lakrids og kanel, så grøden får en masse smag og toppes med kokossmør, peanutbutter, æble/granatæble, kokosflager, nødder og mere lakrids. Uhm! Og søde og salte vafler fungerer selvfølgelig stadig super uden kød også.

Hjemme hos James Price

Kylling-slikkepinde og rodfrugtboller med hønsesalat. Hvordan KAN man sige nej når selveste James Price inviterer på middag hjemme hos sig selv? Helt fantastisk! Med salater, tærter, sandwich, pizza, og ja de kødfulde slikkepinde. Give away på den nye kogebog “James Price: Uden smør og fløde” er i øvrigt på vej på bloggen …

SimpleRaw brunch
Brunch på SimpleRAW… Need I say more?

Vegetarretter
Jep de bagte grøntsager især græskar og så stegt kål er nærmest blevet døgnet rundt-spise. Altså det sammen med tahindressing (blanding af tahin, citron, olie, vand, salt og lidt agavesirup.) og ristede nødder. Aka GUDEspise!

Manden i mit hjem – og liv – har i øvrigt været med på dillen, og det gør da det hele noget nemmere. Dybt imponeret over alle de vegetarretter, han har tryllet frem på det sidste.

Brunch hos Noho

Brunch hos Noho i Kødbyen, som nu har indført et nyt bræt til de brunch-hungrende (intropris på 95 kr.) Den var ikke så vegetarisk, så jeg hoppede på sandwichen der ligger diskret i siden på billedet. OG den smagte fantastisk!

Bæredygtighedsmidddag på MadMad Mad Bodega. Et event jeg holdt for nogle af de bedste anmeldere på Yelp, og som virkelig fik mine øjne op for den her perle. Lokalt, sæson-præget og økologisk. Alle råvarer er ikke fra mere end 200 km væk. Hvor imponerende er det lige? Det er jo spot on! Det blev til lækker kamuthvede risotto med gedeost, tosset god tilberedt torsk og mundvandsdryppende gateau marcel. At spise torsk herinde, føltes næsten helt vegetatisk. Men kun næsten 😉

Iki Sushi Vegetarmenu

Hyggemad hos Iki Sushi. Orv, hvor kan man spise meget, når kød ikke indgår. Virkelig vegetariske muligheder. Masser af avokado og lækre grøntsagsspyd.

Jep, to dage ud af tre uger er vi oppe på. Det er da en okay god statistik. Og det er super nemt faktisk. Kaffe, karaffel(vin)og kage kan man endda også få. Det skal jeg nok klare:)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Hvordan bliver Danmark dobbelt så økologisk?

Økologi i Danmark


// Sponsoreret indlæg i samarbejde med COOP //

… Det spørgsmål har Coop tilbudt mig et kommercielt samarbejde om at dele. Øh prøv og vent, må jeg lige tænke over det? ((Tænkepause))… Og JA TAK!  Økologi er, som I nok ved, virkelig noget, der optager mig!

Og ja, Coop vil gerne tjene flere penge og blive set blandt danskerne, men når det så er sagt, synes jeg virkelig denne kampagne har et spændende budskab og er en oplagt anledning til interaktion. Coop udlodder på deres Facebook-side 3 x 1000 kr. i gavekort til Coops butikker med spørgsmålet : “Hvad synes du skal være det næste, vi skal prøve?” (Altså for at gøre Danmark dobbelt så økologisk.) Deltag her.

Jeg har også deltaget. Jeg kunne simpelthen ikke lade være. En af mine veninder fortalte engang om hendes ven, som ikke kunne forstå, hvorfor det var de økologiske varer, der altid fremstod anderledes, frem for de ikke-økologiske, som jo i virkeligheden er dem, der er kontroversielle ift. naturens gang. Desuden har jeg på det seneste tænkt meget over det mærkelige i at så mange er organdonorer i Sverige og så lidt i Danmark. Og hvordan kobler jeg så de to ting sammen? Ja, det giver måske bedre mening, når du læser mit svar til Coop:

“Hvad med at vende hele bøtten om? I stedet for at gøre det “specielt” at handle økologisk, kunne man gøre det specielt ikke at gøre det. I kunne sørge for, at det økologiske valg, er det normale (som det egentlig burde, da der jo her er tale om de ægte/naturlige varer.) Mens der ved de ikke-økologiske kunne stå noget ala; “ved fremstillingen af denne vare er der brugt sprøjtegift og kunstgødning”.

Økologiske varer burde stå som det oplagte valg, ikke det specielle eller anderledes valg. Erfaringer viser også, at når man gør noget naturligt, er der større chance for at folk tilvælger det! Her kan man sammenlige med det faktum, at mere end 85% er organdonorer i Sverige og kun knap 5% i Danmark (i 2014). I Sverige skal man sætte kryds, hvis man IKKE VIL være organdonor, mens man i Danmark skal sætte kryds, hvis man VIL være det.
Så kort sagt er mit forslag: “Økologisk som det naturlige valg i jeres butikker og ikke-økologisk som det unaturlige valg!”

Sig til hvis du også deler din idé derinde – jeg vil nemlig mægtig gerne høre den!:)

#Økologiforthewin!

Økologi i Danmark

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

København i mit hjem #1

Video

“Shop lokalt!” Det er noget, jeg tænker meget over for tiden. Faktisk har jeg lovet mig selv, at jeg kun må købe danske/københavnsk design og mode i en periode.

Ikke fordi jeg er nationalist, for det er jeg på i-n-g-e-n måde (og hvor ville jeg ikke bryde mig om at sende det signal), men jeg synes, vi har så meget smukt design, som jeg vil støtte, vise frem og prale af. Når vi shopper lokalt, hænger vi samtidig en guldkrans om miljøets hals og sætter ikke flere godstoge og skibe end højst nødvendigt i sving.

Sofabord fra Hay

Jeg vil derfor fremover dele både klassiske og mere nicheprægede københavnske ting i mit hjem herinde. Måske er de super hypede, fuldstændig “last season”, men for mig er de så fine og utrolig københavnske..

Sofabord fra Hay (Copenhagen – you know!:)). Grundlagt i 2002 og nu en global virksomhed med over 100 ansatte i verden. Bordet er to år gammelt, og jeg bemærker det stadig hver dag og tænker; “det er jeg glad for”!

Broste Copenhagen

Skåle og guldbestik fra Broste Copenhagen. Et rigtigt københavner-brand. Grundlagt her i byen i 1955 og med en stil der altid prøver at balancere mellem nordisk tradition og tendenser rundt omkring i verden. Jeg er vild med deres grålige skåle og guldskeer (giver bare hverdagen lidt mere shine).

Lyngbyvasen fra Lyngby Porcelæn. Vasen som mange prøver at kopiere, men den originale kan spottes på lang afstand. 1930-design fra porcelænsfabrikken i Lyngby (så kan man snakke oldschool), som genopstod i 2012 (hvad er det med det år?). Jeg var heldig at få både en hvid og gennemsigtig i fødselsdagsgave i år. Heldig fangst!:)

København fra Hamide

Københavner-plakat fra Hamide grundlagt af tyrkiske Seda og Şeyda. Denne plakat er købt i fine Mant på Kompagnistræde. Jeg er vild med teksten; “Meet the locals of Copenhagen. The towers!”

Ting og sager fra Søstrene Grene, bl.a. deres nye kollektion. Søstrene Grene er ikke som sådan en kæde med lokale produkter, da de henter ting fra hele verden. Men det er en dansk virksomhed og til deres forsvar kan det siges, at de f.eks. reducerer deres brug af emballage og har fokus på miljøet i deres forretningsmodel. Jeg har været vild med butikken, siden jeg var 9-10 år. Elskede at gå på rov når jeg besøgte min moster og kunne allerede dengang ikke forstå, at så fine ting kunne være billige.

Søstrene Grene: Ny kollektion

 

Der er selvfølgelig også mange lokale virksomheder, som eksplicit viser deres grønne profil frem. I den forbindelse kan nævnes Arla, der som noget nyt lancerer Danmarks første (økologiske!) mælk i grøn karton, som hovedsageligt består af naturlige materialer og reducerer C02-udslippet med 20% i forhold til tidligere. Tjek videoen nedenfor for mere information.

Hvad er efter din mening det sejeste københavnske brand?

arla

//Sponsoreret af Arla//

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Kokos smoothie bowl (mælkefri yoghurt)


Kokos smoothie bowl (mælkefri yoghurt)

I Los Angeles fik jeg en helt fantastisk kokosyoghurt, som jeg virkelig havde lyst til at putte i lommen og tage med hjem (eller noget:)), og siden da har jeg haft kokosyoghurt på hjernen. Ville egentlig lave én selv men at købe probiotiske bakterier for små 300 kr.?! Orv, det er mange penge! Nej så hellere finde en anden løsning.

På mange måder fungerer sådan en acai bowl / smoothie bowl jo som en yoghurt, og da jeg faldt over en opskrift fra Half Baked Havrest, tænkte jeg, at den jo til forveksling har yoghurt-look. En smoothie bowl med bl.a. gryn, chia og banan, hvor jeg så i stedet valgte at bruge frossen mango i stedet for banan samt lidt hyldeblomst og citron for at give den et syrligt pift. Mangoen gjorde farven lidt mere gullig, men jeg synes stadig yoghurt-looket blev ret så godt ramt. Og smagen – ja, den var det bedste af det hele! 🙂

Kokos smoothie bowl (mælkefri yoghurt)

Kokos smoothie bowl (mælkefri yoghurt), 2 personer

1 dåse økologisk kokosmælk
2 spsk chiafrø + lidt ekstra til topping
0,5 dl havregryn (kan undværes)
200 gram frossen mango
1 tsk vanilje
1 tsk Johan Bülow hyldeblomstpulver
1 spsk citron
1 knivspids salt

Start helst dagen inden med at blande halvdelen af kokosmælken, gryn og chia og put blandingen i en skål med låg natten over, så det kan nå at stivne og give smoothie bowlen en tykkere konsistens (kan også gøres kort inden, men natten over er bedst).

Næste morgen putter du blandingen i en blender sammen med de øvrige ingredienser og blender det sammen til en lækker cremet masse (min nye Raw Fuel kan blende massen lige så fint – men skulle det drille, kan du tilsætte lidt vand undervejs også. Undgå dog at den bliver for tynd og mister yoghurt-konsistensen. Vend til sidst lidt ekstra chiafrø i blandingen, så der kommer ekstra knald på volumen. Lad den gerne trække lidt i køleskabet, men du kan også sagtens spise lækkerheden med det samme.

Topping: Müsli, blåbær, mandler, tørrede hindbær/rabarber/solbær, kiwi, banan, chokolade, gojibær osv.

Kokos smoothie bowl (mælkefri yoghurt)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Weekendglimt: Uge 13: Besøg på årets største restaurantnyhed!

Pink og meget sundt smagende/let dessert: Gulerod, appelsin og rødbede-is

Pink og meget sundt smagende/let dessert: Gulerod, appelsin og rødbede-is

Veggiebrunch på Neighbourhood

Veggiebrunch på Neighbourhood

Kender I de steder, hvor man har lyst til at komme altid? De der stamsteder, hvor man kommer igen og igen, fordi det er trygt og rart. Og godt! Sådan er bl.a. Neighbourhood på Istedgade blevet for mig. Og den her weekend blev det både til drinks og pizza derinde fredag samt brunch og kaffe søndag. Lidt for meget måske, men aftalen søndag havde jeg haft længe, og fredag holdt vi Yelp fyraftendrinks på 1656, og så var det liiiige, at min veninde gjorde mig opmærksom på, at hun stadig havde de tynde pizzaer til gode. Og så hjælper man jo en god veninde i pizzanøden, ik? Det tænkte jeg i hvert fald! Den nyeste med stenbidderrogn og kartoffel skulle jo også lige prøves – og godkendes!:) God fredag og hvis I ikke har været på 1656, kan den også anbefales. Ikke mindst deres “Chili wow wow”, som virkelig er wow wow!

"Chili wow wow" og "Past 8" på 1656

“Chili wow wow” og “Past 8” på 1656

Lørdag skulle jeg prøve “årets største (gourmet)restaurantnyhed”; den sydamerikanske Taller. Virkelig fedt sted de har fået her i Retours gamle lokaler. Vi fik skønne pre-starters og en af de mest spændende og innovative forretter jeg har smagt nogensinde: Guava med avokado og okra. Så.pokker.godt!

Lækker lækker forret på Taller: Guava, avokado og okra

Lækker lækker forret på Taller: Guava, avokado og okra

Men samtidig en dessert, der faldt mindre i min smag: gulerodskage med appelsin og rødbede-is. Det blev simpelthen lidt for sundt i smagen for en dessert til mig. Så hellere en ekstra for- eller hovedret. Og så vil jeg virkelig anbefale, at man snupper 7 retter herinde, 4 retter er bare for lidt! Læs hele min anmeldelse her.

Søndag var det så tilbage på Vesterbro – denne gang for at prøve veggie-brunchen på Neighbourhood, som jo skuffede sidste gang. Men ikke denne gang for sikke da en 180 graders forvandling! Bedre (saftig, varm) æggepizza med græskar, bedre pesto, bedre letristet rugbrød, bedre (gange 10 kanelsnegl). Bedre af alting. Og jeg siger jer: den der kanelsnegl. Svampet, snasket og lun. Den er netop røget på min top 3. Det var virkelig en top-oplevelse. Kan klart anbefales!

Kanelsnegl to die for!

Kanelsnegl to die for!

Søndag aften stod på regnvejr, Empire Bio, chokolade og Selma omkring Martin Luther Kings bevægelse i 60’erne. Rørende tilbageblik – og hændelser som er vigtige for os at blive mindet om løbende. At der var engang hvor en hel race ikke havde stemmeret – hvor kan det være svært at begribe. Godt vi hele tiden bliver klogere!

Rigtig god uge – og påskeferie til jer der er tyvstartet lidt 😉

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Weekendglimt: Uge 8

Veggie brunch på Neighbourhood

Veggie brunch på Neighbourhood

Skaldyrsplate til søndagsfrokost til "Ørestaden koger"

Skaldyrsplate til søndagsfrokost til “Ørestaden koger”.

Jeg er fan af de weekender, hvor jeg kommer vidt omkring i byen, og den her weekend bød, foruden Østerbro, på besøg både på Nørrebro, Vesterbro, indre by og Amager. Stor tilfredsstillelse og glæde! 🙂

Fredag holdt det forholdsvis nye vinmagasin Vang deres release på skønne skønne Bageriet på Nørrebro. Har I været der forbi? Ellers kan det virkelig anbefales! I fredags var der bobler, hvid-, rød-, og rosévin til bare 20 kr. glasset. Jeps, ikke en krone mere. Det var et rent drømmescenarium – og virkelig god fredagsstemning i de fine lokaler.

Vang Release i Bageriet

Vang Release i Bageriet.

Lørdag var vi tre yelpere, der tog forbi og testede Neighbourhoods nye brunchbræt. Som I måske tidligere har læst herinde, er jeg stor fan af Neighbourhoods pizzaer, lokaler, øko-koncept, råvarefokus OG drinks. Så forventningerne var store. Og hyggeligt var det! Nogle af ingredienserne på brættet kunne dog peppes lidt op. Der manglede lidt knald på smagen. Jeg blev så glad, da jeg så den interessante salat af blomkål, grape og mandler, men en lækker marianade og noget sprødhed eller krydderi til mandlerne ville have gjort underværker. Brødet, skyr med figenkompot og ostene var L.i.g.e.i.ø.j.e.t. Lækkert grovbrød og rugbrød – og generelt en meget fin og overskuelig brunchportion.
(Pris: 135 kr. både for almindelig og veggie ekskl. drikkevarer).

Brunchbræt hos Neighbourhood

Brunchbræt hos Neighbourhood

Om aftenen var jeg og min gode veninde et smut forbi The Italian på Vester Voldgade. Middag, en flaske vin og tøsesnak. Jeg er dedikeret Cofoco-fan, så det var på ingen måde noget dårligt setup. Jeg syntes dog ikke, The Italian kunne leve op til hverken service, stemning og overraskelses-points som hos f.eks. Vespa, Les Trois Cochons og Spuntino. Men maden var god. Skøn grillet tun til forret, saltimbocca med polenta til hovedret og så må jeg lige nævne den her chokoladekage, vi fik til dessert. En af de bedste jeg har smagt. Bum bum! Så blød, tung og fantastisk at jeg kunne finde på at tage forbi igen. Bare for at smage den..

To die for chokoladekage hos The Italian

To die for chokoladekage hos The Italian

Weekenden blev afsluttet på bedst tænkelig vis. Til Søndagsfrokost til “Ørestaden koger” i Bella Centret. Det er et nyt koncept i forbindelse med Copenhagen Food Fair, hvor forskellige madaktører byder på frokost ved langborde, og så kan københavnerne købe søndagsfrokostbillet til 150 kr. (ekskl. drikkevarer). Vores plads var ved Restaurant Springflod, som serverede vadehavsfrokost med 13 retter, herunder den lækreste laks (med syltet selleri og kærnemælk) jeg har smagt længe, vadehavsrejer med dip, østers med jordbær og lime, vadehavslam, fanøskinke og alverdens lækre oste med havtorn og græskarkompot til. Det smagte virkelig lækkert, og jeg er vild med konceptet.

Østers med lime og jordbær

Østers med lime og jordbær

En søndag i madens og vinens tegn og med fokus på ikke bare Københavns, men også resten af landets råvarer, evner og kreationer. Der var også opstillet et “Torvehallerne Ørestaden”, hvor man kunne smage forskellige ting. F.eks. chokoladepasta med bl.a. rødbedepesto, trøffelpesto eller citronpesto. Lækker kombination som lige måtte købes med hjem. Herlig dag. Herligt koncept. Kunne godt. Hver søndag!:)

Lam og fanøskinke med tilbehør...

Lam og fanøskinke med tilbehør.

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Året der gik #3: Palæo(KØD!)-Brunch hos Gourmandiet.

Palæo(KØD!)-Brunch hos Gourmandiet.

Så blev det den 23. december og nye favoritter i året der gik #3 er brunch på Gourmandiet! Hardcore slagter. Yderst kendt på Østerbro og stedet hvor vi her på matriklen instinktivt styrter hen, hvis det er en af de heldige dage på året, hvor man gerne vil have en god bøf – eller det er valg (så tit som det nu sker) og deres spareribs agerer valgflæsk (altid gode grunde til at opfinde – og omfortolke traditioner). Dyrt kødvalg men NØJ hvor er det lækkert!

Palæo(KØD!)-Brunch hos Gourmandiet.

Men ikke nok med at de i min optik serverer Østerbros bedste kød, søreme om de ikke også tilbyder brunch, frokost og aftensmad a la carte. Og lad os lige blive lidt ved den der brunch. For hvis du nu er mand eller måske kender mænd, der har besluttet sig for, at brunch bare ikke lige er dig/dem. Så tro mig; Den her brunch kan få dig/dem til at skifte mening. “Kødbrunch” vil jeg uofficielt kalde den. Og så behøver jeg vel ikke sige mere? 🙂 Jeg blev nemlig selv inviteret på Gorumandiet til brunch af en ikke-brunch entusiast, og det faldt altså i god jord.

Palæo(KØD!)-Brunch hos Gourmandiet.

Brunchtallerkenen herinde starter ud meget vegetarisk med hvad jeg vil tillade mig at kalde en “brunch forret” aka en skål frugt og super lækker skyrportion med mandler, kernemüsli og lidt sirup. Herefter følger så kødballaden; bacon og 2 ramsløgpølser (fylder tilsammen ca. 1/4 af den store tallerken), tortilla med et godt lag af parmaskinke, spegepølse med stykker af valnød, laks m. blinis og peberrodscreme og så lidt forsigtigt vegetarisk; et solidt stykke fransk brie. Brødkurven indeholdt både lys og mørkt surdejsbrød og rugbrød. Men jeg vil sige, at man sagtens kunne undvære brød, for det kød lægger altså virkelig en god bund. (Det betyder dog ikke, at vi holdt os væk fra det. MEN det er en mulighed for LCHF-teamet, palæo-banden og glutenallergikerne.)

I bund og grund er jeg ikke så tosset med svinekød, men jeg må sige, at når det er økologisk og af virkelig god kvalitet, giver det en helt anden oplevelse. Jeg spiste derfor det meste, begge brunchpølser og selv spegepølsen var overraskende god. Jeg siger “selv” fordi jeg på ingen måde er spegepølse-entusiast. I virkeligheden har jeg nok ikke spist spegepølse i flere år – men denne gjorde mig nysgerrig. Alt med nødder er bare bedre! Og talking about nuts; så var der også en lille håndfuld ristede salte nødder på tallerkenen. Et dejligt twist og pift!

Palæo(KØD!)-Brunch hos Gourmandiet.

Til brunchen får man serveret basal økologisk kaffe (altså ingen latte eller form for “ino”-varianter) eller te fra A.C. Perch. Og så meget man kan drikke af det ene eller andet. Og samlet set er det 195 kr. for herligheden. Det er lang tid siden, jeg har spist så meget kød på én gang, men hvor var det lækkert og mættende!

Og må-også-lige-nævne lokalerne herinde. Så fine og hyggelige. Der er både plads lige når man kommer ind til højre, og når man går op ad trapperne. Har du nogensinde set en norsk fjeldhytte blandet med en slagter, og noget der er som taget ud af et modemagasin med julepynt-tema? For så har du Gourmandiet. Ikke mindst her til jul hvor de har pyntet virkelig fint op med juleæbler, rensdyr, grene mm. Jeg kan virkelig anbefale en hyggestund i disse fine hjemlige rammer på Østerbro…

Palæo(KØD!)-Brunch hos Gourmandiet.

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Movemberfest: Skæg og low carb pizza på NEIGHBOURHOOD

Pizza på Neighbourhood

Foto: Thorbjørn K

Sidste uge var god. Hektisk men god. Og sjov! For det første holdt jeg i torsdags oplæg hos kommunikationsbureauet Bysted i Nordvest. Temaet var (i grove træk) sociale medier, og her fik jeg så mulighed for at fortælle lidt om mit job og Yelp, og ikke mindst alle de dygtige københavnere, der hver dag bidrager med deres tips og tricks på sitet. Fordi de gerne vil dele deres erfaringer og hjælpe andre med at finde de gode steder i byen. Det gør mig stolt, og jeg tænker på netop dette hver morgen, inden jeg starter med at arbejde. Og hvad sker der så? Jo, arbejdsglæden kommer buldrende! 🙂

Derudover var jeg i sidste uge også i gang med at arrangere fest. Stor Movemberfest som løb af stablen i lørdags på det ret så nye NEIGHBOURHOOD på Istedgade. Konceptet her er økologiske cocktails og pizzaer, og så har de indrettet sig så fedt, rustikt og stilet, at jeg med det samme jeg trådte ind i lokalet, fik lyst til at flytte ind. Man sidder i øvrigt ved langborde herinde, så der er rig mulighed for at chatte med sit “neighbourhood” og dele vin, som ejeren Martin fortalte, at gæsterne indimellem gjorde. Hvor sejt er det lige? Og kunne man finde mere perfekte rammer for et Yelp-event? Jeg tror det ikke!

Neighbourhood, Istedgade

Jeg havde anbragt skæg overalt til denne fest; på ballonerne, bordene, fotovæggen, sugerørene, bolcherne – og selvfølgelig gæsterne – enten fake eller flot trimmet ægthed. Så jeg tror faktisk ikke, man kunne misse, at der var fokus på Movember.

Pizzaerne fik vi serveret af flere omgange, og det er en modig og dejlig alternativ pizza-retning, de har valgt herinde. Tynde low-carb bunde og godt med fyld (Like, like) som bl.a. inkluderede and og rødkål (yes, du læste rigtigt – julepizza. Hvor modigt er det lige?!) Lige den nåede jeg desværre ikke at smage, men jeg var vild med alt andet jeg smagte. Bl.a. rodfrugter drysset med høost på veggie-varianten, græskar i store lækre stykker sammen med chorizo, kylling/koriander og saftig hvidløgsreje-pizza. Jeg håber, jeg når forbi inden jul og kan smage and/rødkål. Og så gerne en hel én af herligheden!

Drink på Neighbourhood

Foto: Maggie P

Vi fik også deres Cu-Cress cocktail at smage. Agurk, gin, lemon, æggehvide og karse. Det kan kun være sundt ik? Jep, det var det, jeg tænkte 🙂

Eventet sluttede af med at alle gæster skulle skrive ned på et papir, hvilket sted de synes gør en stor forskel i byen (Movember-style). Der blev nævnt bl.a. Huset Magstræde, Social Food og Mellemrummet. Jeg valgte selvfølgelig NEIGHBOURHOOD. For sikke en Movemberfest, vi kunne holde derinde!

Hvad siger du, kære læser: Hvilket sted synes du gør den største forskel i København?

Kh. C.

Yelp Movemberfest Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme