Weekendglimt: Uge 4

Weekendglimt nr. 4 og dermed sidste i januar… uuuuh det går allerede stærkt det her år!:)

Fredag bød på hygge med Maria aka Vanløse Blues og vores signaturret “Fish and salad” i Torvehallerne (Fiskedeller fra Boutique Fisk og salater fra Smag).

Fiskedeller og salat i Torvehallerne

“Fish N’ Salad” … Fiskedeller og salat i Torvehallerne

Den stod også på god morgenmad (selvfølgelig!) Pandekager i stedet for vafler denne gang (man skal vel spise varieret?) og så arbejde og tid til bloggen. Skønt! Jeg har blandt andet og langt om længe fået ændret opskriftindexet. Håber I synes lige så meget om det som jeg. Jeg vil mene, det er blevet noget mere overskueligt, og så fik jeg også en masse opskrifter på, som jeg havde glemt i farten. (Hov hov. Skal-ikke-ske-igen!)

Pandekager med alverdens toppings

Pandekager med alverdens toppings

Højhellig lørdag aften og burger og vino på en af mine absolut Østerbro-favoritter La Esquina på Ryesgade. Jeg har tidligere godkendt bl.a. deres rugbrødsmad med krabbesalat, kaffen og de hyggelige omgivelser. Og burgeren med guacamole, chorizo, salsa og manchego. Tror da nok også lige den er nok så godkendt! Med kraftig spansk vin. Kun bedre!

Hamburguesa de la casa, røvermos og rødvin

Hamburguesa de la casa, røvermos og rødvin

Søndag var det blevet tid til Museum og Brunch Club part 4 med anmelderne fra Yelp. Brunch på Spis på Læderstræde og så den helt store tur på Christiansborg i Ruinerne, De Kongelige Stalde, Riddersalen, Tronsalen og hele molevitten. Har I være der? Nøj det vil jeg anbefale enhver københavner at få gjort – Christiansborgstosse (som mig) eller ej! 🙂

Kareten som fragtede Kronprinsen og Mary til deres bryllup i 2004

Kareten som fragtede Kronprinsen og Mary til deres bryllup i 2004

Biblioteket på Christiansborg

Biblioteket på Christiansborg

Smukke Christiansborg!

Smukke Christiansborg!

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Gaveideer til københavneren der har alt…

Gaveideer til Københavneren

Nu er det godt nok lige ved at være oppe over. Gaver der puttes under træet, mad der spises, sange der synges, maver der bliver alt for mætte, gaver der pakkes op, gaver der byttes. Ej stop! Sådan behøver det jo ikke at være vel? Gode gaver skal da ikke byttes! Og hvis du her på falderebet stadig har en ven, kæreste eller forælder som du ikke aner, hvad du skal gi’, så overvej lige en vaskeægte københavner-gave. En oplevelse til ham/hende, eller måske endda noget, I kan gøre sammen. Jeg har et par forslag;

Gaveideer København

På glatis hos Indoor Ski
Til personen som har skiabstinenser eller måske bare kan li’ nye udfordringer kan et skikursus hos Indoor Ski i Rødovre være én oplagt gaveidé. Tre ad gangen er man på glatbane og smager lidt på teknikken, og bagefter kan man slå sig ned med lidt varmt at drikke i den lille hyggelige afterski-stue – og måske grine lidt af dagens vilde stunts.

Kokkekursus i Timm Vladimirs Køkken
Jeg har nu to gange været til kokkekursus hos Timm Vladimirs Køkken i Valby, og jeg tror bestemt ikke, jeg har været der for sidste gang. Man kan vælge forskellige temaer (jeg har prøvet “Arabian night” og “Italiensk klassikere”) og er derfor blevet kastet ud i at lave tyrkisk pizza og hjemmelavet pasta. Det er lærerigt og samtidig meget socialt, da der ikke er nogen opskrifter (instruktør fortæller – madkursister udfører), og så drikker man vin undervejs og slår sig ned og spiser hver gang en ret er færdigt. Super hyggeligt og afslappende. En oplagt gaveidé til den madglade! 🙂

20141222-112011.jpg

Kaffekursus hos Kontra Coffee
Til den kaffeglade er et kaffekursus hos Kontra Coffee oplagt. Vi var afsted med Yelp i torsdag, og det var altså kaffenørderi for fuld udblæsning. Lige fra gennemgang af de forskellige kontinenters kaffe, til “cupping” (hvor man smager på kaffen, når den er aller renest.) Kontra Coffee tilbyder også latte-kurser, hvis man er mere til den kreative kaffedel.

Kaffekursus Kontra Coffee

Flødebollekursus hos Social Food
Flødeboller kan de fleste li’, og når de samtidig er lavet af kvalitet og kærlighed til omverdenen, som hos Social Food på Frederiksberg – ja, så kan det vist ikke være bedre. Social Food støtter bæredygtige projekter i Afrika, og idet de dropper mellemleverandørerne, støtter de lokalproduktionen direkte. Super inspirerende! På kurset indføres du i hold i flødebollens verden. Du lærer at fordele skum i forskellige varianter på marcipanbundene, overtrække dem med mørk eller hvid chokolade. Det er en super sjov måde at være sammen fra start til slut – og man får endda de lækre boller med hjem. Mmmmh….

Flødebollekursus hos Social Food Flødeboller kan de fleste li', og når de samtidig er lavet af kvalitet og kærlighed til omverdenen, som hos Social Food på Frederiksberg - ja, så kan det vist ikke være bedre. Social Food støtter bæredygtige projekter i Afrika, og idet de dropper mellemleverandørerne, støtter de lokalproduktionen direkte. Super inspirerende! På kurset indføres du i hold i flødebollens verden. Du lærer at fordele skum i forskellige varianter på marcipanbundene, overtrække dem med mørk eller hvid chokolade. Det er en super sjov måde at være sammen fra start til slut - og man får endda de lækre boller med hjem. Mmmmh....

Freestyle-gaven: Turist i København for en dag
Sæt den perfekte dag sammen til din ven, kæreste, mor eller hvem der nu er den heldige modtager af din julegave (eller en halv dag alt efter dit budget.) Overvej hvilke steder i byen der kunne være sjove at besøge sammen og beskriv dagen i detaljer, fx. “Vi starter med morgenmad på Tante T, herefter tager vi en tur på Bymuseet og snupper så en kaffe med rundt om én af Søerne og tager i Planetariet. Den lille frokost-sult stilles med lidt lækkert i Torvehallerne og herefter tager vi metroen til Christianshavn og går op i Vor Frelsers Kirke og nyder den smukke udsigt (eller måske en tur på en af byens skøjtebaner hvis det stadig er vinter). Eftermiddagskaffen/øllen nydes på Christiania, og herefter går vi til Tårnet af Christiansborg, hvor jeg har bestilt et bord til os i højderne. Er vejret (og sæsonen) til det, slutter vi dagen af med en drink blandt palmer og strandstole på Kayak Bar.” Denne gave kan gøres meget personlig og kreativ – og så er den sjov både at give og modtage!

Se flere af mine forslag til en alternativ dag i København her.

København gaverKøbenhavn gaver

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

 

3-retters middag i Tårnet på Christiansborg

Den fedeste oplevelse: 3 retters menu i Tårnet

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg er big big fan af vores allesammens Christiansborg. Faktisk blev den her blog jo født netop med den anledning at beskrive min hverdag på Borgen, da jeg i sin tid blev ansat som praktikant derinde. Og selvom det ikke længere er der, jeg har min daglige gang, banker mit københavnerhjerte stadig på livet løs for bygningen, stemningen, magt-vibrationerne. BORGEN!

Og netop som jeg havde troet, at det ikke kunne banke med højere kraft, så skete det. I lørdags. Jeg blev inviteret op i den nyåbnede restaurant Tårnet til en middag. Stor stor overraskelse. Mogens Lykketofts idé om at hive nogle af de støvede statuer ud af Tårnet på Borgen og skabe en restaurant for folket er blevet til virkelighed. Rasmus Bo Bojesen styrer køkkenets gryder og pander. Og jeg er helt vildt tosset med det.

Den fedeste oplevelse: 3 retters menu i Tårnet

Ikke nok med at du her finder et stilfuldt lokale midt i magtens centrum, med et par tilbageblevne (formentlig afstøvede) statuer, flot trappe i midten af lokalen og en udsigt der bare sige WOW! Du finder også her noget virkelig lækkert mad. Unikt og smukt hele vejen igennem! Jeg havde ikke de store forventninger til maden, men for pokker da altså..

Stegte spidskål med asparges høost og løvstikkecreme til forret. Ganske simpelt en ret der kunne gøre enhver til vegetar. Øjeblikkeligt! Sprødstegt multe med stikkelsbærkompot, de mest smagfulde løg og forskellige syltede grøntsager. Nye kartofler med smørsovs. Jeg siger jer – det var vildt. Den bedste hvide fisk jeg har fået længe. Måske endda nogensinde! Og da desserten skulle vælges, følte jeg mig nærmest gennemskuet, da jeg så muligheden: ‘Chokolade, chokolade, chokolade’. Chokoladekage med chokolademousse og chokoladekant … og så lige lidt rabarber. What more do you need? Og det her er en ‘folkets restaurant’. Tre retter for 385 kroner. Det er da helt okay!

Overvejer du at snuppe en middag i Tårnet, kan jeg kun sige: Book med det samme. Overvejer du ikke, er opfordringen den samme; book med det samme 😉

Den fedeste oplevelse: 3 retters menu i Tårnet

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

CopenhagenByMe som færdiguddannet?

CopenhagenByMe

Knap 5 1/2 år. Intet mindre. Så længe er det siden, jeg boede i Københavns Sydhavn, dansede på Den Glade Gris i weekenderne, og netop den dag i september trådte af på Lindevang station for at begynde et helt nyt liv som fransk og kommunikationsstuderende på CBS. Hold da helt op hvor jeg synes, der er sket meget siden da.

Fra sælger til tjener, til frivilligt arbejde i Røde Kort og studienævnet på CBS sideløbende med både kundeservicemedarbejder i Nykredit – og senere hen forbi Glaskuben og sidde med både salgsstøtte og kommunikation, så produktkommunikation og til sidst marketingafdelingen. I mellemtiden skiftede jeg CBS ud med Aalborg Universitet og startede en kandidat i kommunikation, som jeg hurtigt fik knyttet til kategorien ‘politisk kommunikation’, og som kun blev endnu mere heftigt med en praktikperiode på Christiansborg og senere hen DR2 Morgen og Deadline. Det blev krydret med passionen for København og gode (smags)oplevelser her på bloggen, som anmelder for Yelp og som Juniorkonsulent i PrimeTime Kommunikation. Og så lige lidt mere politisk rådgivning på frivillig basis, som i samarbejdende brainstorming med min gode makker og veninde endte med specialet; ‘Den autentiske politiker – et retorisk spørgsmål’. Det blev så forsvaret i onsdags… og det var så overfedt!

CopenhagenByMe

Men hvad så nu?

Ja, nu må vi se… lige nu skal jeg lige stoppe op og puste lettet ud. Jeg skal få et overblik over paletten af alle de sider af kommunikationsfaget, jeg elsker. Og så skal jeg – og det er faktisk min hovedpointe med dette indlæg – simpelthen fortsætte med at blogge herinde!! Selvom man er færdiguddannet, må og skal der være tid til at dele sine tanker, billeder og ideer. Det er jo det, kommunikationshjertet brænder for.

Fejringen fortsætter… Rigtig god weekend derude, og så håber jeg, I også vil følge med i mit liv herinde fremover … nu som ‘voksen’. Skål! 🙂

CopenhagenByMe

Københavns kommunikationsVALG

Så blev det dagen; Kommunalvalgs(og regionsråds)-dagen. Snart stemmer vi, snart findes der nye repræsentanter, og snart nedtages de valgplakater, der har hægtet sig fast og blafret i lygtepælene – og endda overlevet stormen langt bedre end TV2-journalister med sammenknebne vilde øjne, hjelme og på-grænsen-til-panik fagter.

Nøj, hvor har jeg nedstirret de plakater. Studeret hver eneste valgplakat nøje til og fra arbejde. Til og fra specialeskrivning. Til og fra Trianglen. Til og fra skraldespanden (- for ja – de hænger jo også i de private vinduer).

bro

Jeg har tænkt noget ala; ‘hun ser da egentlig flink ud’ eller ‘hvorfor vælger han et budskab som ‘mere metro’ i et bybillede, hvor beboerne er trætte af enormt metro-rod ved både Nørreport, Østerport og alle de andre porte?’.. Tankerne fortsætter: “Helle for Kbh – hvor letkøbt er det lige, når man hedder Helle?” Og “er den der trøje, Frank Jensen har på, virkelig fra Mads Nørgaard eller er det en Hanstholm-strik, som han siger.” – og hvad vil han i øvrigt sige med de krydsede og meget bestemte arme?  ….. Tanker der løber forbi og gør kort ophold, når jeg dagligt hjuler afsted.

borgen

Efterhånden føler jeg nærmest, jeg kender alle navne, ansigter, slogans… og personlighederne bag. Jeg har jo på en måde lavet min egen psykoanalyse af dem, og vil uden tvivl genkende dem, jeg ikke kendte i forvejen, fremover.

Mon jeg er blevet en slags valgplakat-freak?

Og så alligevel måske ikke … Markedsføring ‘i den virkelige (fysiske) verden’ er og bliver det der virker allerbedst. Det bekræftede brandingeksperten Martin Lindstrøm i torsdags til en workshop, jeg var til. Simpelt og back to basis. Hele 77% af os påvirkes mest af bannere og andet hurlumhej i bybilledet – politisk kommunikation eller ej.

Facebook, Instagram, Twitter… online-strategier og -udvikling. Det er alt sammen meget fancy, moderne og nytænkende. Men valgplakater. Billeder på pap. 21 ens ansigter lige ved siden af hinanden. Nej, de er da på ingen møde æstetisk kønne for byen, men de skaber da opmærksomhed!

Så derfor: Kryds-sætning-sæt-i-gang! Og godt valg til os! 🙂

Følg CopenhagenByMe på Facebook

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Valgplakater København

Christiansborg-rugboller med ingefær

De tidligere omtalte gulerods- og ingefærsrester fra juiceren har fået en ny dimension. De går nu ikke bare til vegetarbøffer, men også til rugboller.
Og det er store ting, da jeg ellers ikke normalt er den store bage-pige. Men rugboller der rent faktisk er svampede (og ikke “du troede du fik en bolle, men i stedet fik du en sten”-agtige) – de fortjener en kærlig plads herinde.

rugboller med ingefær og gulerod

De legendariske rugboller hedder Christiansborg-rugboller. Simpelthen fordi min medpraktikant i min tid på Borgen havde nogle virkelig gode rugboller med til praktikant-bagedagen, som jeg fik opskriften på – og efterfølgende ændrede lidt, bl.a. ved at tilsætte ingefær som jeg synes giver en fantastisk smag. ‘Hemmeligheden’ bag den svampede effekt er formentlig gulerødderne, skyr og et ildfast fad med vand, som sættes i ovnen under bagningen.

And it goes like this:

Rugboller med ingefær og gulerod

Christiansborg-rugboller med ingefær og gulerod, ca. 10 stk

50 g gær
ca. 10 gulerødder og lidt ingefær (revet eller ‘rester’ fra juiceren)
450 g rugmel
2 dl vand
2 dl skyr
150 g solsikkekerner (gem lidt til at drysse ovenpå)
Lidt citronsaft
2 spsk salt
1 spsk peber

Gæren smuldres i det lunkne vand, og når det er opløst, tilsættes de andre ingredienser. Dejen æltes hvilket kan være lidt svært, da den er meget klæbrig (men det skal nok lykkes:). Dejen hæver en times tid, hvorefter den formes til boller (brug evt. lidt rugmel eller kerner, hvis den er for klistrende) og der drysses solsikkekerner på toppen (tryk dem evt. fast). Bollerne hæver herefter igen en halv time.

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter. Stil et ildfast fad fyldt med vand i ovnen lige inden bollerne sættes ind, og lad det stå under bagningen, så bollerne bliver ekstra svampede og lækre.
rugboller med smørrugboller og palæorugbrød

Lidt om Borgens år (2012) og nytårsfortsæt for 2013

Christiansborg København

2012 er meget snart ved at forvandle sig til 2013, og jeg synes altid det er både vemodigt og glædeligt, når sådan en forvandling sker. Der er mange tanker, der vimser rundt indeni, når jeg står med champagneglasset i hånden og kigger på Margrethe – live og mere eller mindre på mærkerne.

Jeg har efterhånden hørt mange sige, at nytåret ikke betyder så meget for dem, men det gør det altså for mig. Jeg er faktisk en rigtig new year-lover!  Jeg bliver altid sådan lidt … sentimental… er vist ordet, der dækker bedst. Tager året op til overvejelse, vurderer hvad jeg fik ud af det – hvad der var fedt og mindre fedt, og hvad jeg vil lave om i det næste (sjovt nok er det tit præcist det samme, som jeg lovede mig selv sidste år – sådan skal det vel være!? )

Dette år har været Borgens år. Nøj! hvor er der sket meget, pyha hvor har jeg spenderet mange timer på Christiansborg, og iiih, hvor har jeg dog fået meget ud af det.Det er både godt og ondt med sådan et praktikforløb – godt fordi det er fantastisk og giver et helt andet perspektiv på uddannelse og kvaliteter. Dårligt fordi skolebænken er en ond ond djævel at komme tilbage til – for ikke at snakke om eksamensopgaver, som ikke giver andet end dårlig samvittighed, alt for mange kopper kaffe og op til flere omgange hardcore sukkerchok.

Christiansborg København

Men det kan der findes en løsning på. OG DERFOR er mit nytårsfortsæt for 2013 (for første gang nogensinde og ét jeg ved jeg kan holde) ENDNU et praktikforløb! Denne gang hos DR deadline. Og så tror jeg lige jeg vil gå i gang allerede d. 7/1 … Lige på og ‘hårdt’ 🙂

Borgen slipper dog ikke for mig foreløbig. Jeg skal nemlig fortsat hjælpe Lone Loklindt, som da jeg var med til at skrive en tale om cykling, som hun skulle holde til Cyklistforbundets landsmøde.  Fra januar zoomes der ind på miljøpolitikken – bl.a. skal vi kigge på, hvordan vi sikrer mindre luftforurening i vores skønne København. Og hvordan kan man sige nej til sådan en god sag, der gavner min allerbedste hovedstads-ven?

Jeg håber denne nytårsaften bliver en fed én af slagsen. Nogle elsker nytår, andre hader det. Nogle laver en masse nytårsfortsætter, andre laver ingen. Nogle holder fortsætterne – andre sætter dem på listen igen næste år.
MEN én ting er sikkert; Vi fortjener alle det bedste i 2013!!

Godt nytår derude 🙂

SF’s formandsvalg – Drama i Diamanten

Nu er det jo ved at være et godt stykke tid siden, det var lørdag. Det er faktisk så lang tid siden, at det  snart er lørdag igen.

Alligevel vil jeg lige skrive et par ord, måske sætninger, måske linjer, måske et helt indlæg (hvis jeg kommer rigtig godt i gang) om “dramaet i Diamanten”, også kaldet formandsvalget i SF i lørdags. Her fik jeg nemlig mulighed for at agere “flue på glasvæg” på dagen, hvor Villy S skulle ‘flagre ud’ som formand, som han selv beskrev det, og overlade titlen til den første kvindelige formand i SF’s historie. Girlpower – yes!

Jeg har tænkt lidt over, hvordan man bedst – kort og godt – beskriver den stemning, der prægede Diamanten i lørdags, men det der spot on-ord kommer bare ikke lige til mig.  Det var vel noget spænding, mikset med nervøsitet, en lille smule glæde, og så var der en form for spøjs formel højtid over det.
Og så var medierne rykket ud. Også i den grad. Selvfølgelig. Ingen SF-halløj uden Henrik Qvortrup!
Det hele foregik da også temmelig meget på mediernes præmisser. Da Annette Wilhelmsen overbevisende flagrede ind på Villys plads med 66% af stemmerne under vingerne, måtte publikum lige sidde stille og kigge lidt, for ‘nu skulle Annette altså tale med pressen’.

Der har været meget fokus på SF’s formandsvalg i tv og aviser. Og det er selvfølgelig meget godt. Dog synes jeg fokus har været lidt spøjst (jeg er blevet lidt vild med det ord). Reality-agtigt!
Indrømmet – jeg er som eks-praktikant i partiet selv røget med på politik-reality-bølgen og har tænkt noget i stil med; “det er lidt ligesom at følge med i Robinson eller Paradise. Man kan gå og gætte sig lidt frem – hvem stemmer på hvem, hvordan er hendes forhold til ham, og mon de er på samme hold eller ej?”. Man bliver grebet at stemningen. Mildest talt. Pludselig er det egentlig ikke politiske forandringer, man læser artikler i bibellængder om, men personlige oplysninger, alliancer og fnidder. Der går simpelthen Paradise i politik.

Og sådan vil det nok fortsat være i partierne. Også selvom SF nu har fået Annette som formand, der i sin tale fik sagt:

“Der skal fra nu af ikke længere være Annettes hold og Astrids hold. Der skal være vores hold. Sammenhold.” 

Simpelt. Men en rammende fin retorik i en i øvrigt ret så god tale.

Efter valget var der et par timers reception i Diamantens fine lokaler tegnet af Schmidt Hammer Lassen (og ja det ved jeg kun, fordi virksomheden også står bag Nykredits Krystallen, hvor jeg var guide til kulturnatten fredag. Præcis lige dér stopper mit arkitektoniske viden så også.)

Reception var sagen den lørdag eftermiddag. Tror nok lige der var nogen, der trængte til et glas vin eller to oven på den omgang 🙂

Bye,bye – honey – bye, bye

Jeg har prøvet at undgå den. Virkelig. Jeg har været til yoga for at meditere den væk. Jeg har forbandet den og fortrængt den, og jeg har ivrigt prøvet at hoppe over den med et hurtigt og smart Fosbury flop-spring. Men ak ak, jeg kan simpelthen ikke undgå at falde pladask over den med både arme og ben – fælden er klappet. Dagen er kommet. Det er sidste dag på Borgen.

Og hvordan håndterer man så den kendsgerning bedst muligt? Jo, man spiser  den sidste Snapsting-nadver(hvad.mad.ikke.kan.gøre) med en skøn veninde,

Crazy elevatorer

man kører og og ned i de åbne og halv-farlige elevatorer (som blev lukket efter sidste julefrokost – wonder why …) iøvrigt til enorm morskab for unge og gamle på rundvisning.
Man læser gamle mails og lader tårerne kinde-galopere, mens man mindes frustrationerne omkring betalingsringen, næstformandsvalget i SF, helligdagsfarcen, skatte- aka rugbrødsreformen og ikke mindst brød/kageordningen, der altid gik i vasken og mildest talt skabte praktikant-panik tirsdag efter tirsdag.

Samtidig glæder man sig i hvirvlende strømme over de vanvittige dage. Det kunne eksempelvis være,  da pointsystemet blev afskaffet, eller da det blev vedtaget, at homoseksuelle kunne blive gift i kirken. Det kunne også være dengang, det første debatindlæg kom i trykken, da vi havde hulla-kranse om halsen, rødt vin i koppen og  dansede til ‘Mysterious girl’ i gruppeværelset. Eller den alt-for-tidlige morgen hvor jeg frisk og frejdigt ‘overfaldt’ vores sundhedsminister med et “vi-to-kender-hinanden-meget-godt-godmorgen(-og-næsten-kram)”, fordi jeg troede hun var en anden.

Jeg vil savne hr. tagterrasse med flot-flot view over byen, de rungende lyde, når der kaldes til afstemning, de pressede dage hvor alt er K-A-O-S, diskussionerne og de politiske jokes.  Ja selv de ting, jeg i hverdagen har irriteret mig over, kommer jeg til at savne. Kunne jeg da bare endnu engang få lov til at se de dovne, udtryksløse skoleelever slæbe sig op ad trapperne bag de engagerede lærere. Kunne jeg bare én gang til betragte de mange noget så kendte malerier, som jeg ellers aldrig fik et forhold til eller blive ekspedieret af sure-Margrethe fra kantinen? Please please. Eller møde Pia Kjærsgaard… aaah og så alligevel – nu griber stemningen mig vist lidt for voldsomt.

Men hvorom alting er:
Jeg.kunne.blive.ved. Jeg er fan. Borgen-fan. Det sidste halve år har givet mig så meget. Men nu er enden nær. Skræmmende nær. Indimellem bliver man nødt til at give slip. Intet varer evigt. Jeg må videre, og jeg håber, I vil følge mig.

Tak for kampen Ida og Karina – og mine kageelskende medpraktikanter.

Bye bye, honey, bye bye.
(og så håber jeg, vi ses igen 🙂 )

Sankt Hans-tale og dadelkugler

De der go’e gamle danske helligdage og traditioner… det er vist en underdrivelse at sige, at de er et varmt emne pt. Jeg er ikke sådan “de-må-bare-ALLE-bevares-agtig, og jeg er langt fra ‘dansk-kultur-er-det-bedste-agtig, men jeg må sige, at Sankt Hans for mig er noget helt specielt.

Sankt Hans på Amager Strand

Jeg ved ikke, om det er bålet, årstiden, stemningen eller noget helt andet, men jeg bliver så sentimental, når “vi elsker vort land” bliver brølet af. Fluks er tankerne fløjet til barndommen i Voldby, hvor jeg og resten af børneflokken står på rad og række og brænder snobrødene voldsomt og uforsvarligt af.
Amager Strandpark er for mig blevet lig med Sankt Hans. Og det på trods af at jeg benytter den til både løbeture, gåture, kaffeture, spiseture og måske en enkelt gang: svømme( alias soppe)ture. Men alligevel kan jeg kun tænke: “Sankt Hans, Sankt Hans, Sankt Hans”, når jeg nærmer mig de mange bunker af sandkorn. I år blev den store dag dog fejret i det jyske, men kære Beach-boy: du var i mine tanker!

Karina skulle holde Sankt Hans-tale i Give, og jeg skrev udkastet til hendes tale. Til Give-arrangementet skulle der uddeles en ‘godt gået’-pris til den/dem, der havde gjort noget ekstra godt for lokalsamfundet. Det fik mig til at tænke på Janteloven, og jeg blev helt og aldeles enig med mig selv om, at man passende burde brænde den på bålet. Men det er jo heksen, man brænder og hvorfor egentlig det? Heksene er anderledes og skiller sig ud, men er det ikke netop det, vi belønner med en ‘godt gået pris’? At man tør kæmpe for noget, man tror på, at man tænker ud af boksen og skiller sig ud? Det gav inspiration til talen, som I kan læse den færdige version af allernederst i indlægget.

Det er alt for hårdt at sige, så derfor skriver jeg det i stedet: tiden på Borgen er ved at være til vejs ende. Udløbet. Slut. Og det er noget værre snøft-snøft (selv om jeg faktisk er lidt træt af den skattereform)…
Vi praktikanter ville være sikre på at blive husket for noget godt, så i sidste uge diskede vi op med et overvældende og svulmende kageorgie af en størrelse, der kunne have fået selv Lars Løkkes indre sukkerbamse til at gå über-tilfreds fra. Eftermiddagens sunde snack stod jeg for i form af dadelkugler (som man bare skal kalde havregrynskugler til de raw/sundhedsbølge-forskrækkede). De smager af rene chokoladedrømme og laves sådan:

Dadel(choko)kugler

12 friske dadler uden kerner
100 g kokosmel
100 g mandler (eller andre nødder)
1 spsk kokosolie
4 spsk usødet kakaopulver
1 spsk vand
1 tsk kanel
1 tsk vanilje

NødderIngredienserne skal bare blendes godt og grundigt sammen. Hvis din blender er lidt sensibel og halvsløv som min, kan det være nødvendigt at hakke mandlerne først. Og tip: put de ‘våde’ ingredienser nederst. Det er noget værre fedtstads at forme kuglerne, men de hapsere man får ud af det er hele kampklistret værd.

Man kan gøre kuglerne til f.eks. lime- chili eller kaffekugler ved at tilsætte de respektive ingredienser, og så kan man lige pynte dem ekstra ved at trille dem i kokos, kakao, hakkede nødder eller noget helt fjerde.. Volia! Let’s gooo chocoloco..

I sidste uge fik jeg endnu en sjov oplevelse med en minister, denne gang Karen Hækkerup. Vi skulle til møde i Social- og Integrationsudvalget omkring tvangsægteskaber, og fru integration tog imod os med det samme. Ordførerne stod pænt og fint opstillet, og ministeren gav dem et knus én efter én. Dvs. lige indtil hun kom til mig. Godt nok lavede hun kramme-bevægelsen, men liiiiige inden bevægelsen blev helt ført ud i livet afværgede hun og udbrød; “Hov, dig kender jeg ikke””! Kajiiiiing… der fik jeg den – og snuppede så bare lige et venligt håndtryk i stedet 🙂

Karinas Sankt Hans-tale

Tak for invitationen til at tale her – det er dejligt, og det glæder jeg mig over!

Sankt Hans er jo, når vejret er godt, en fantastisk aften at være sammen på. Egentligt er det jo lidt mærkeligt at bruge sommerens næsten længste dag og aften på at futte en kvinde af på et flammende bål. Men det hører sig jo til og for børnene er det jo en dejlig fortælling.

Sankt Hans aften var jo engang en helligdag. Det var faktisk fødselsdagen for Johannes Døberen, som også havde tilnavnet Sankt Hans. Men dengang skal jeg love for, der var der politisk mod til – i 1770 slagtede man halvdelen af danskernes helligdage og gik fra 22 af slagsen til 11. Men dengang var der jo heller ikke trepartsforhandlinger og man kunne vel nærmest kun tale om, at én part bestemte.

Det interessante er imidlertid, at mens mange af helligdagene døde, ja så holdt vi fast i at fejre Sankt Hans. Og det er jo godt, for ellers havde vi jo ikke lejlighed til at mødes under disse hyggelige omstændigheder.

Inden jeg kom, har I hyldet en lokal ildsjæl med ”Godt gået-prisen.” En som har arbejdet ekstra hårdt for Give. En som gør en enorm forskel. Som brænder for det, han laver. En som skiller sig ud.

Man må jo sige, at ord og vendinger som ildsjæl og det at brænde for noget, lige er et ordvalg, der passer til en Sankt Hans aften, der netop står i flammerne og bålets tegn. Flammer og bål, som ifølge traditionen holder onde magter og hekse væk.

Mens vi i dag har vist vores taknemmelighed overfor en af dem, der skilte sig ud og opfatter det som noget positivt, ja, så var det anderledes farligt for nogle hundreder af år siden. I 1200-tallet blev hekseovertroen særligt udbredt Danmark og førte til, at mange uskyldige kvinder mistede deres liv på bålet eller blev forfulgt – ja flere tusindvis blev ofre for disse hekseforfølgelser.

For os i dag virker disse handlinger modbydelige, groteske og meningsløse, for hvad havde heksene egentlig gjort?

Vi ved, at de ofte var ensomme, forholdsvis gamle og meget fattige. De havde en enorm viden om sygdomme, naturen og religiøse forestillinger, og så havde de evner, som rakte ud over det sædvanlige. De var kort sagt anderledes – de skilte sig ud, og repræsenterede noget ukendt, og det gjorde folk bange.

På nogen områder er vi heldigvis blevet klogere siden hekseforfølgelserne, og det er glædeligt og nærmest paradoksalt, at vi i dag så mange år efter står og belønner dem, der kan noget specielt, og som tør at tro på en sag – og så føre den ud i livet.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke kan blive bedre til at tro på os selv og også bakke op om vores medmennesker. For hvor ofte støder vi ikke ind i Jantelovens begrænsninger?

”Du skal ikke tro, at du er noget. Du skal ikke tro, du er klogere end os”, er bare nogle af Jantelovens regler. Og selvom vi på mange måder er blevet bedre til at trodse disse budskaber og tro på os selv og stå ved dem, vi er, så er der stadig situationer, hvor Jantelovens begrænsninger lægger sig over det danske land.

For vi har også hekse i vores samfund i dag. Vi brænder dem godt nok ikke af i bogstavelig forstand. Vi går måske i en bue uden om dem. Vi taler helst ikke med dem. Og vi vil slet ikke være naboer til dem. Men sikkert er det, at de sikkert både kan mærke isolationen og ensomheden som datidens hekse.

Nutidens hekse kan fx være psykiske syge, som har lidelser, der generelt er tabubelagte og derfor bliver set skævt til eller overset – og i nogen udstrækning er det nok en ret menneskelig mekanisme. For det ukendte skræmmer os.

Men psykiske sygdomme er ikke noget, som kun rammer de andre. Hver anden danske familie kommer i kontakt med psykiatrien på et tidspunkt i livet og til enhver tid kan det rammes os selv, en ven eller vores egne børn.

Nutidens hekse kan eksempelvis også være kriminelle. Med rette bør vi tage afstand fra deres gerninger. Men bag deres rå facader gemmer sig også ofte et offer, en som er blevet svigtet af sine forældre, som har været udsat for misbrug eller som på anden måde har været behandlet hårdt af livet. Vi bør huske, at når de løslades, så er de også mennesker, der har afsonet deres straf og som skal have en chance igen. Chancen er vigtig, hvis ikke kriminaliteten skal fortsætter og nye ofre skabes.

Nu blev det hele en anelse dystert. Det var ikke meningen. Blot en opfordring til at tænke på, at vores adfærd gør en forskel, når der skabes hekse.

Jeg synes, vi fortsat skal brænde vores Sankt Hans bål med henblik på at holde det onde væk fra vores og hinandens liv.

Men lad os sammen med heksen på toppen brænde Jantelovens ødelæggende budskaber. Ildsjæle skal værdsættes. Lad dem stikke ud og lad os beundre dem. De fortjener det. De ermere end gennemsnittet.

Men lad os også brænde den modsatte holdning. Nemlig berøringsangsten med vor tids hekse. Lad os afhænde vores angst overfor det ukendte, men i stedet inkludere og involvere os. For det fortjener de. De skal elskes, når de mindst fortjener det. For da har de mest brug for det.

Lad os alle være stolte af os selv, lad os sige til os selv, at vi er gode nok. Hver især har vi en rolle i hverdagen, som vi udfylder, så godt som vi kan. Vi er Verdens bedste mor, Gives bedste håndværker eller den sødeste klassekammerat.

God Sankt Hans til alle!