Weekend highlights

Foodstyling til Street Food Festival CPH

Kan man kalde det weekend, når man har tilbragt den stående (som i: uafbrudt), med en masse koordinering, timing-overvejelser og en masse praktiske opgaver? Måske næppe. Til gengæld nød jeg hvert et sekund af Street Food Festival CPH. Første gang er altid svært, og der er naturligvis meget vi som organisatorer kan gøre bedre næste år. Men jeg må indrømme at alle de her foodtrucks på mit absolut yndlingssted i byen – det var et helt surrealistisk drømmescenarium for mig! Foodstyling, festival-øl, afterparty på Nørrebro Bryghus, alt-for-meget-street-food, bæredygtighedspriser og glade mennesker som ikke engang regnen kunne slå omkuld. Need I say more?

Og hov ja som opfølgning nåede jeg faktisk også fredag både forbi Kronborg og fik byens bedste fiskefilet og den lækre lancering for KARTOTEK i Dora på Værnedamsvej. (Tjek deres smukke nye design på notesbogen på billedet herinde.) Uhørt nåede jeg desværre ikke, men det vil jeg altså næste år. Må allerede nu lave en to do til næste sommer..

Street Food Festival CPH ved Søerne⭐️ Street Food Festival ved Søerne // “The Lakes” in Copenhagen ⭐️

Arepas, El Jefe
⭐️ Lækre venezuelanske arepas fra El Jefe med Sena fra Cake Living som hjalp til under festivalen. Så skønt! // The foodtruck El Jefe serves great arepas with ragout, chicken and a veggie variant. ⭐️

Hygge ved Søerne⭐️ Lørdag aften. Nogen fandt et lille gemt spot til hygge. // Danish “hygge” Saturday night at Street Food Festival CPH. ⭐️

Kronborg
⭐️ Smørrebrød på Restaurant Kronborg til launch af deres Copenhagen Cooking-menu. Byens bedste fiskefilet? // My favorite Danish “smørrebrød”; pan-fried fillet of sole with “dillnaise” and hand-peeled shrimps at Restaurant Kronborg ⭐️

Dora på Værnedamsvej⭐️ Fineste Dora på Værnedamsvej hvor der var KARTOTEK lancering. // Launch event in Nordic interior shop Dora at Frederiksberg ⭐️

Lækre nye produkter fra Kartotek

⭐️ Smukt nyt design fra skønne KARTOTEK. Kaffe og den gode boghvedegrød. // Beautiful new products from KARTOTEK. Coffee and the great buckwheat porridge  ⭐️

Vegetar Foodstyling i Yelp-teltetLækkerier fra Ugood.⭐️ Vegetar foodstyling i Yelp-teltet og vinder af Publikums Favoritten 2016; Ugood. Fantastiske økologiske ugandiske “rolex” og sweet potato fritter. // We had a foodstyling stand – here with a vegetarian theme. The food is from the ugandan foodtruck “Ugood”. Organic, vegan and so d*** good. Won the audience award during the festival.⭐️

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Havremælk på Kosta Kaffebar, yir!

Kaffe med havremælk

I fredags var jeg et smut på Amager. Hele to gange faktisk. En god veninde skulle overraskes både tidligt om morgenen (ja tak til bobler kl. 7.20) – og om aftenen. I mellem de to fejringer nød jeg at opholde mig i mit gamle hood og gik ind på min gamle stam- arbejds-café Kosta Kaffebar på Amagerbrogade. Var den mon stadig et hit?

Det skulle den vise sig at være. Og mere til. Lækre arbejdsforhold, kaffe og snasket toasted sandwich! Jeg kan jo ikke så godt tåle komælk og spørger derfor altid de københavnske cafeer, om “de har andet end komælk?“. Nærmest 10 ud af 10 gange er svaret; “ja, vi har soja!”. Hmm okay. Fint. MEN …jeg synes virkelig ikke sojamælk smager godt!! Mandelmælk er bare endnu værre… (synes jeg!)

Hygge på Kosta Kaffebar

Havremælk derimod. Det smager godt! Og og og hvad tror du, baristaen sagde på denne regnfulde fredag? “Ja, vi har også havremælk (fra svenske Oatly)”. HALLELUJA og tak for det. 2 af dem. Mindst! Jeg foreslår altid cafeerne at implementere havremælk på menuen.(Se lige det fine mælkeskum på billedet..) Og med den her oplevelse på fine Amager, tror jeg, jeg vil fortsætte mit lobbyarbejde. For mere havremælk til københavnerne 😉

Find og læs hele min anmeldelse af Kosta Kaffebar her. 

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 08.34.35Friday I visited Amager two times to celebrate my good friend. (Early morning with bubbles at 7.20) and in between I hanged out in my old hood and went to Kosta Kaffebar where I experienced that they have oatmilk for the great coffee.

I really don’t like soy milk and it is more or less the only milk alternative you can get to your coffee in the “normal” (not plant based) cafés in Copenhagen right now. Some have almond milk which I also give a wide berth, so I was SO happy to get this great coffee with oat milk (from Swedish “Oatly”), and I will keep spreading the word about oat milk and hopefully more cafés will adopt it little by little.

BTW. I can really recommend Kosta Kaffebar as the place to go on Amager for good coffee, delicious sandwiches and great working conditions.

Sandwich på Kosta

Fire nye sunde cafeer, jeg er vild med!

Cousins på Vendersgade

Siden jeg kom hjem fra Marokko, har jeg nået at besøge fire nye og helt fantastiske steder i byen, som alle har sunde, lækre tilbud og en masse vegetariske muligheder.

Det startede med Matcha Bar, som vi besøgte med Yelps Early Bird-klub sidste fredag. Det er virkelig stedet at teste den grønne te (“matcha”) i byen, og jeg må sige, at deres matcha latte smager fantastisk – ligesom deres chiagrød, granolabarer og juice. Derudover er det et smukt, moderigtigt og hyggeligt sted at hænge ud i mange timer, og jeg fik ikke engang lyst til kaffe efter sådan et ordentligt matcha-skud. Seriøse sager altså!

Matcha Bar

Min søndags frokostdate var så Bluetaco på Blågårdsgade sammen med den gode Nadia fra Foodfanatic. BLÅ tacos på BLÅgårdsgade – ja, hvad siger I så? Deres tacos smager ikke blot eminent – de er også ret unikke! Selvfølgelig forbi de er blå, men også fordi de er glutenfri, økologiske og indeholder mere protein end gennemsnittet. Og dog stadig lige så greasy og smagfulde, som tacos skal være! Og for dem der ikke spiser kød, er her masser af vegetariske varianter – og endda en vegansk med hvide majs og rød peber. Det lyder måske ikke af meget, men var klart min favorit. Sammen med en af dem med kylling, som jeg smagte hos Nadia.
….Og de sparer ikke på korianderen. I like!

Bluetaco - glutenfree

Så er der også Cousins, som jeg har nævnt før, men som lige fortjener endnu en mention. Nu har jeg nemlig også fået smagt deres salater, som altid er økologiske og vegetariske og til gode priser. Og denne gang med blomkålsris (innovativt af København at være) … her er også brunch og kager blandt de alt for fede genbrugsmøbler fra Indien. Og alt i cafeen kan købes. Også kaffekoppen du drikker af!

Cousins

Sidste (men ikke mindste) gren på gaflen er så min nyeste favorit Hafnia Bar! Jeg er begejstret over det sted, og har lyst til at tage derind og spise og arbejde hver dag. Stedet er lige åbnet med servering af salater, sandwich, morgenmad og kager … OG der kommer også bowls på menuen (JA! Så skete det. Jeg behøver nu ikke kun lave dem selv.) Cafeen er ledet af flinke fyre, der brænder for konceptet, og alt pånær laks og avokado er økologisk. Salaterne (lille 65/stor 75) var så lækre, og jeg fik både chlilimayo (lavet på solsikkekerner), hummus og kidneybønne-creme til. Og nåhr ja en romkugle og cappuccino fulgte trop senere. Og må jeg så lige tilføje, at jeg er vild med lokalerne? Et sted hvor du selv kan tage hen – selv som mand – uden af føle dig helse-agtigt og som midtpunkt i et levende boligmagasin.
…Vidste du desuden, at Hafnia er det latinske navn for København? Det siger jo alt!

Hafnia Bar

Salat på Hafnia Bar

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Giveaway: Få Price (uden smør og fløde) i dit køkken!

// Der er nu trukket to vindere af “Uden smør og fløde” (via socialpunch.dk) og de heldige er Lisa Katharina Tschammer og Anahita Ghorbani. Stort tillykke og tak til alle jer der deltog!

Hvem vil ikke gerne have James Price i sit (københavner)køkken – både med og uden smør og fløde?

Som nævnt i forrige indlæg var jeg for et par uger siden på besøg hjemme hos selveste storebror Price – og hustru Anette – og jeg må nok lige love for, at det er den mest fornemme bogreception, jeg nogensinde har været til!

Sammen med Gastromand, Ditsen og Mette Lindgaard + forlaget Lindhardt og Ringhof nød jeg en lækker middag fra James’ nye bog “Uden smør og fløde” bestående af bl.a. en fantastisk marokkansk salat med gulerod og dadler, blomkålspizza med kartoffel, de omtalte kyllingslikkepinde og en fantastisk squashtærte. I går aftes lavede jeg også grønkålssalaten, som I kan se på billedet, og i dag tænker jeg så, at det må være på tide med en lille give away, til dig kære læser + en ven.

Alt hvad du skal gøre, er at tagge den person du vil invitere på middag næste gang i dette opslag og skrive, hvad du vil lave til ham/hende. Den heldige vinder OG ven får begge den nye fine kogebog fra Price. (Vinderens eksemplar er endda signeret af hr. Price selv).

Giveaway’en slutter på tirsdag kl. 12, og den starter lige akkurat NU!:)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Godt nytår med guide til vafler i København

Nyt år – nye vafler! 🙂

I lang tid har det ikke ligefrem været vaffel-udbuddet København har været kendt for. Isvaflen, jovist. Men ikke de der vafler som jeg elsker så højt; i hjerteform, ikke for søde/sukkerfri og gerne sammen med grøntsager, dressing, krydderier. Som madvafler! Især i 2015 kom de dog virkelig (tilbage) på menukortet flere steder i byen. De belgiske og hjerte-formede og også et par salte versioner også.

… En vaffeltrend er født, og jeg spår et godt vaffel-år. Hvad med jer?

Find også inspiration til hjemmelavede vaffelretter her. 

oHjertevaffel med kakao hos Wulff & Konstali Food Shop (i december var det med hvidtøl og kanelsukker :))

o (4)Fuldkornsvafler med sirup og frugt på nye Café Proviant på Østerbro.

Belgisk vaffel på AtleticaBelgisk vaffel med engelsk creme og bær på nye bar Atletica i indre by. (Fås også på Plenum, som er af samme ejer.)

Chicken & Waffles hos The Union KitchenChicken & Waffles hos The Union Kitchen.

image (7)Quinoavafler med mascarpone, havtorn og granatæbler fra Smurt.

Vafler hos Møller Kaffe & KøkkenBelgisk vaffel med engelsk creme + pynt på Møller Kaffe & Køkken. Er desværre ikke på menuen i øjeblikket, men måske den vender tilbage?

Vafler på Din Nye Ven. Billede af Jacob Jorp / www.jorp.dkBillede afVafler med flødeskum og syltetøj på Din Nye Ven ( i perioder). Dette er fra min åbningsfest med Yelp i juni 2014. Billede af Jacob Jorp / http://www.Jorp.dk

o (3).jpgVafler i brunchbuffeten på Restaurant Julian, Nationalmuseet.

Også på Alabama Social kan der fås salte vafler (men min billede derfra er simpelthen ubrugeligt pga. det dårlige lys derinde ;))

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Tak for i år, København!

Godt nytår 2015

En smart hjemmeside 2015bestnine.com har gjort det muligt at få et overblik over de mest populære opslag på Instagram i året 2015 der gik. Her ser i mine, og de viser jo meget godt, hvad bloggen er; en hyldest til København både hvad angår steder, aktiviteter og mad. At den så også handler om København i mit hjem, er noget man måske ikke kan se på Instagram, men det ved I – jer der følger med herinde – forhåbentligt 🙂

På min private Facebook skrev jeg i går; “Ja okay, jeg kan godt li’ solnedgange. Og mad. Og farver. Og Instagram. Og lidt Facebook. Og Twitter. Og først og fremmest Yelp!
Ja okay, jeg er nok en af de der irriterende typer, der bruger voldsomt meget tid på de sociale medier. Men hvad gør det – når bare man har det sjovt? 🙂
Tak for dig, du farverige 2015!”

Og det mener jeg virkelig fra bunden af hjertet. Jeg har det simpelthen så sjovt på de sociale medier, og jeg er så glad for alle de/jer søde mennesker, jeg møder hver dag. TAK FOR JER!

Men hvad var så de mest populære posts på bloggen 2015? Ikke ligefrem solnedgange og bland-selv-brunch men mad med masser af farver og et par guides til København;

1. Vietnamesiske forårsruller med tre slags dip (er og bliver nr. 1!)

3. Byens billige hverdagsmad (det indlæg jeg altså bare have opdateret næste år!)

4. Cafeer med wifi og gode studie/arbejdsforhold i København

4. Snickers VAFFEL-lagkage, sukkerfri og glutenfri!

5. Sprød vaffeltoast ala Joe and the Juice

… Sidstnævnte kan virkelig anbefales til tømmermænds-madplanen i morgen!

Næste år vil jeg dele flere af mine mange guides, flere københavnske brands i mit hjem og selvfølgelig lækkert, sundt og bæredygtigt mad – ikke mindst vafler! Og hey, jeg har jo også udfordret jer lidt med en kødfuld lørdag i 2016. Hvem er frisk? 🙂

Godt nytår København

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Dagbog fra ugen der gik i København

Smuk himmel ved Operahuset

Sidste uge var ikke lige vores verdens bedste uge generelt. Det er så trist at tænke på al den grusomhed der huserer. Lige nu i Paris, men også i Baghdad, Beirut og andre steder. Man skal ikke lukke øjnene for det, men heller ikke lukke sig inde og være trist. Det gjorde jeg lørdag, hvor jeg fik den der tomme følelse i hele kroppen og stenede lidt hele dagen.

Men det skal være slut, og jeg vil igen hylde livet som jeg gjorde det for en uge siden og dele lidt billeder af ugen der gik og ellers var ret festlig indtil fredag – her på bloggen.Græskarsuppe - Jane Faerber

Mandagsgræskarsuppe inspireret by Jane Faerber fra seneste bog LCHF året rundt. Den er bare god. Andet er der ikke at sige 🙂

Tirsdagsfrokost på Smurt på Nørrebro. (Som sagt) en af mine nye favoritter, som ikke bare bruncher godt, men også serverer de her madder, som gjorde både mig og min ven meget glade. 1 stk rødbede-dellemad og 1 stk andemad (hihi!) Det sted holder altså!

Frokost på Smurt

OnsdagsFEAST sammen med Lidl (de kaldte det “a LIDL feast”, høhø) hvor mad og lokalt design mødte hinanden på bedste vis i København (kan det blive bedre?) Mira Arkin tryllede denne gang med Lidl-varer, Allan Torp tryllede bl.a. med flotte grene og lys i lejligheden og alt i alt var det bare en fantastisk middag med nye og gamle bloggerkolleger. Lidl ville vise, hvor lokale de kan være, og det er jo noget, jeg sætter pris på. Jeg bor ikke selv tæt på et Lidl-supermarked, men er nysgerrig og vil da lægge ekstra mærke til deres udvalg næste gang den tyske verdenskæmper dukker op på min vej..

FEAST

Torsdagsjulefrokost på Restaurant Kronborg. Jep, så er vi allerede i gang! Og hold da op en festlig aften omgivet af omtrent 25 fellow københavner bloggere/instagrammere mm. Jeg er så pokkers vild med Kronborgs sild og fiskefilet, som de pandesteger (der er bare ikke andet rigtigt at gøre!) Og så fik jeg faktisk lidt smag for deres snaps i år (siger frøkenen der ellers aldrig drikker snaps.) Det er store ting faktisk. Og halløj en julemenu. Alle kunne trille derfra. På den der virkelig rare lykkelige måde, I ved…

Julefrokost på Restaurant Kronborg i København_Foto af Chris Tonnesen_01//Billede af Chris Tonnesen//

Fredags-CPH:DOX i Skuespilhuset med en god veninde og filmen A Syrian Love Story samt efterfølgende diskussion med instruktør og producer og organisationen Dignity, som har beviser for, at hver 3. flytning, der kommer til Danmark har været udsat for tortur. Stof til eftertanke af den særligt skræmmende slags!Stof til eftertanke

Lørdagseftertænksomhed / endnu mere stof til eftertanke… mens håbet og glæden i højere grad var tilbage dagen efter med søndagsfamiliebrunch (jeg lavede selvfølgelig vafler. Med pistaciecreme fra Lidl-eventet. Som at spise flydende hvid chokolade. Uhm!) ..efterfulgt af fantastisk rundvisning i Operaen (100 kr. giver adgang til smukke og interessante sager.) Har I været forbi? For ellers kan sådan et besøg altså anbefales.

Vaffel-brunch

Det er ikke småting hr. Mærsk Mc-Kinney Møller har fået opbygget sammen med arkitekt Henning Larsen her på Holmen. Maling tilsat 5000 liter øl, vilde akustik-beregninger og 41.000 m² fordelt på hele 14 etager. Vi var endda oppe og stå på scenen. Og så flere timers kaffesnak ude i foyeren og den skønneste udsigt, der mødte os udenfor, da solen så småt var ved at gå ned.

Det var som at være i Sydeuropa lige midt i vores København ❤

Operahuset

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme