Sund kakaomousse der sender tanker til Ipsen Og Co.

Sund kakaomouuse

Ipsen & Co. på Gammel Kongevej – hov vent.. altså.. iihhh… det sted er jo bare så hyggeligt og lækkert! Klart et af de steder jeg ville ønske lå lidt tættere på mig eller bare åbnede en søstercafé på Øbro. Her er så meget stemning, take away luge til kaffe (og det må der da i øvrigt være et (barnevogns)marked for i mit kvarter?!:))

Kaffen smager himmelsk herinde, og sidst jeg var forbi, fik vi også en chokolademousse med frysetørrede hindbær. Jeg fandt aldrig ud af, om den var helt klassisk eller et sundere alternativ, men godt smagte den. Og straks kom jeg til at tænke på den, da det var den søde tands tur til at vælge opskrift i min Kokke og Kræs by Nemlig.com-test.

Sund kakaomouuse

Kakaomousse med avokado har Ditte Ingemann nemlig også leveret til Nemlig-universet, så selvfølgelig var det den, jeg som “alt-med-choko-elsker” måtte kaste mig over. Jeg har tit lavet kakao- aka chokolademousse på avokado selv, så det var der som sådan ikke noget nyt i. Men hvad jeg vil sige, at denne opskrift tilføjer af nyt for mig, er mørk chokolade som smeltes over vandbad, og gør moussen mere fast i konsistensen. Det er virkelig lækkert!! Det gør den så heller ikke helt palæo/lchf-ish for dem, der lever strict efter det. Men jeg synes stadig, den kan betegnes som sund. Ikke mindst for sjælen.

Chokolademousse

Jeg kunne købe det hele på nemlig.com undtagen kakaonibs, som jeg så udelod – og friske hindbær som jeg valgte at købe selv, da jeg ikke vidste, hvornår jeg ville få lavet moussen og derfor ville undgå at de blev dårlige. Det kan være én af ulemperne ved at handle forud. I opskriften står der, at der skal bruges 3 spsk honning. Der synes jeg sagtens, man kan nøjes med mindre, f.eks. 1 spsk. I fremgangsmåden står der sirup i stedet for honning, men jeg tror nu, det der honning, der menes. Opskriften beregnet til fire, men jeg vil nu mene, at den snarere er til to. Om det er mig der spiser store desserter, må være op til læseren at bedømme .:)

Og så vil lidt appelsinskal også gøre det godt, hvis man er til det. Jeg er fan af choko/appelsin-kombinationen, men det er jo meget individuelt.

Sund kakaomouuse

Kakaomousse med avocado (4 eller 2 personer – alt efter appetit)

2 gode og modne avocadoer
6 soltørrede dadler (uden sten)
3 spsk. rå honning (eller evt. blot 1 spsk.)
1⁄2 tsk. ren vaniljepulver
3 spsk. raw kakaopulver (eller blot almindeligt mørkt kakao uden sukker)
40 g 85% mørk chokolade
Evt. lidt appelsinskal
Pynt: friske hindbær og kakaonibs (det kunne jeg ikke få fat i, men jeg toppede med mynte i stedet, som er god til at peppe chokoladesmagen op)

Blend avokadokødet i en foodprocessor (eller løghakker/blender) med dadler, honning, vanilje og kakaopulver.

Smelt chokoladen over et vandbad (jeg brugte en stor gryde og en dyb tallerken, som ikke smelter over varmen). Blend den smeltede chokolade godt sammen med avokadomassen og smag til.

Anret moussen og stil de på køl i 3-4 timer. Servér med friske hindbær og kakaonibs (hvis dette er på lager…) Evt. mynte også.

// Indlægget er sponsoreret af nemlig.com //

Sund kakaomouuse

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Kaffe på (Café) Altanen i november – ja da!

Hvad gør man, når de ustyrlige tanker svæver rundt på en brandvarm sandstrand, mens man fysisk trasker ned ad Gammel Kongevej i regn, vind og spandevis af kolde grader? Det var denne ugens store spørgsmål!
Min rejsefeber har nået en temperatur, jeg slet ikke vidste fandtes..

Venezuela, Vietnam, Argentina, Costa Rica.. alle mulige spændende steder bliver ved med at poppe op og lokke mit  novemberhumør. Det er slet ikke i orden, og jeg har nu sagt stop! Har forsøgt at overbevise mig selv om november-Københavns yderst eksotiske karakter, og i stedet for at traske rundt, tog jeg og en ven en drastisk beslutning. Vi stoppede op ved nr. 19 og gik indenfor til en forfriskning … på Altanen.

Der sad vi så en helt almindelig novemberdag blandt et væld af farvede havestole, altankasser og rå murstensmure med et stærkt udendørslys. Som var det i haven hos mormor – sådan mere eller mindre.
Café Altanen er et showroom for altaner kombineret med en café, der tilbyder ‘håndmadder’, brød fra Lagkagehuset, saft og varme drikke til gode priser.
Stolene knager på autentisk vis, og selvom jeg ikke ligefrem er altankøber-målgruppen, så gav besøget mig værdi. Sommerværdi! Lidt dæmpet latinamerikansk musik ville nok ikke skade stemningen herinde, og selvom chai-teen var god og cremet tror jeg en margarita eller caipirinha på menukortet kunne gøre det endnu mere festligt – og måske få folk til at købe flere altaner. Hvem ved?!
Men en herlig eftermiddag på Altanen – det havde vi. Så kan den kølige danske vinter bare komme an 😉

Café Altanen
Gammel Kongevej 19
1610 København V