Havremælk på Kosta Kaffebar, yir!

Kaffe med havremælk

I fredags var jeg et smut på Amager. Hele to gange faktisk. En god veninde skulle overraskes både tidligt om morgenen (ja tak til bobler kl. 7.20) – og om aftenen. I mellem de to fejringer nød jeg at opholde mig i mit gamle hood og gik ind på min gamle stam- arbejds-café Kosta Kaffebar på Amagerbrogade. Var den mon stadig et hit?

Det skulle den vise sig at være. Og mere til. Lækre arbejdsforhold, kaffe og snasket toasted sandwich! Jeg kan jo ikke så godt tåle komælk og spørger derfor altid de københavnske cafeer, om “de har andet end komælk?“. Nærmest 10 ud af 10 gange er svaret; “ja, vi har soja!”. Hmm okay. Fint. MEN …jeg synes virkelig ikke sojamælk smager godt!! Mandelmælk er bare endnu værre… (synes jeg!)

Hygge på Kosta Kaffebar

Havremælk derimod. Det smager godt! Og og og hvad tror du, baristaen sagde på denne regnfulde fredag? “Ja, vi har også havremælk (fra svenske Oatly)”. HALLELUJA og tak for det. 2 af dem. Mindst! Jeg foreslår altid cafeerne at implementere havremælk på menuen.(Se lige det fine mælkeskum på billedet..) Og med den her oplevelse på fine Amager, tror jeg, jeg vil fortsætte mit lobbyarbejde. For mere havremælk til københavnerne 😉

Find og læs hele min anmeldelse af Kosta Kaffebar her. 

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 08.34.35Friday I visited Amager two times to celebrate my good friend. (Early morning with bubbles at 7.20) and in between I hanged out in my old hood and went to Kosta Kaffebar where I experienced that they have oatmilk for the great coffee.

I really don’t like soy milk and it is more or less the only milk alternative you can get to your coffee in the “normal” (not plant based) cafés in Copenhagen right now. Some have almond milk which I also give a wide berth, so I was SO happy to get this great coffee with oat milk (from Swedish “Oatly”), and I will keep spreading the word about oat milk and hopefully more cafés will adopt it little by little.

BTW. I can really recommend Kosta Kaffebar as the place to go on Amager for good coffee, delicious sandwiches and great working conditions.

Sandwich på Kosta

Weekendglimt: Bobler, Bondens Marked og mere Bland-selv-Brunch

Chateau-bobler fra Lidl

Chateau-bobler fra Lidl-fejring. Med Københavnske/danske brands som Normann Cph, Notre Dame og Bloomingville.

"Wedofood" salat med quinoa, edamame, salatost, avokado, syltede rødløg og aubergine + kylling med parmaskinke.

“Wedofood” salat med quinoa, edamame, salatost, avokado, syltede rødløg og aubergine + kylling med parmaskinke.

På onsdag holder jeg den hidtil største fest for Yelp København. Mange forberedelser og en travl uge venter, så den her weekend har stået i “tulle rundt”-humør og hygge.

Min veninde overraskede mig i fredags med hjemmelavet WeDoFood-salat, rødvin, rawcake og kaffe/baileys i hendes nye fine lejlighed på Amager. Ren lykke… Så gjorde Lidl mig opmærksom på, at der fra i morgen er Chateauuge i deres butikker. Og det skulle jo også fejres!

Bondens Marked på Østerbro

Bondens Marked på Østerbro

Jeg var desuden hurtigt forbi Bondens Marked på Østerbro lørdag (dog i regnvejr), et loppemarked ved Svanemøllen Station i dag (hver søndag indtil september), og i formiddags prøvede jeg også at lave min egen Mad og Kaffe bland-selv-brunch. Den fortæller jeg mere om herinde senere.

Mad & Kaffe Bland-selv-brunch By Me

Mad & Kaffe Bland-selv-brunch By Me

Loppemarked lige ved Svanemøllen station - hver søndag indtil september.

Loppemarked lige ved Svanemøllen station – hver søndag indtil september.

En kaffe og müslibar fra nye Kagestuen 43 i mit kvarter, blev det også lige til. Og nu skal jeg bruge resten af dagen på at gøre lidt rent og kigge på spændende bøger fra Politikens Forlag. Er vejret til andet i dag? Og ellers noget læsestof I kan anbefale, at jeg får fingrene i, inden der står ferie på programmet om et par uger? Der har jeg nemlig planer om at ligge kronisk på langs – begravet i bøger og måske en cocktail on the side 🙂

Kaffe og müslibar på Kagestuen 43

Kaffe og müslibar på Kagestuen 43

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Weekendglimt: uge 10

The Union KitchenIMG_2372

Weekenden hvor jeg for første gang smagte “Waffle & Chicken”… (Ja, jeg ved det – rystende at høre fra en dedikeret vaffelfan). Det er The Union Kitchen, der er begyndt at lave denne spændende kombi, og selvom vaflen ikke helt faldt i min smag, er ærmerne smurt op, og i nær fremtid kaster jeg mig over projektet hjemme i Østerbro-køkkenet.

Søerne

Men det var også weekenden, hvor der endnu engang var Derby i Parken og menneskemylder på Østerbro, hvor jeg for første gang (i år) nød en “kebab-salat” med masser af hummus udenfor i solen på Melchiors Plads, hvor jeg nød lørdag aften i mit eget selskab (det selskab må aldrig undervurderes) og et godt glas rødvin (og heller ikke det selskab) – og hvor vi fandt ud af, hvor vi i hvert fald ikke skal bestille pizza fra i fremtiden.

Håber også at din weekend var rar – og bød på lidt solglimt hist og pist!

Kh C.

Weekendglimt: Uge 9

Event med Earth Control

Regn, sol, regn, sol… Københavns vejrgud havde milde humørsvingninger i den her weekend tænker jeg lidt. Regn fredag da jeg var med familien på Les Trois Cochons på fine fine Værnedamsvej. En af mine all time favoritter og denne gang med stenbidderrogn/ærtecreme samt smørstegt rokkevinge på menuen. Elsker at man deler retterne herinde. Så hyggeligt. Og så er det bare sådan nogle lækre franske sammensætninger, de har!

Forretter på Les Trois Cochons

Forretter på Les Trois Cochons: Stenbidderrogn med ærtecreme, porrer med gedeostcreme og andepølser.

Smørstegt rokkevinge med estragon, blomkål, broccoli, sprøde mandler.. og mere smør:)

Smørstegt rokkevinge med estragon, blomkål, broccoli, sprøde mandler.. og mere smør:)

Sol lørdag da jeg spiste morgenmad og blandede müsli med Earth Control og Lahme Kommunikation – og selvfølgelig en masse andre søde bloggere her på Østerbro. “Earth Control tænker du måske – hvad er det?” Men straks når du ser logoet, husker du måske de mange nødder og tørrede frugter, som de står bag ude i supermarkederne. Vi fik lov til at blande deres mange varianter i en tag-med-hjem-müsli-krukke. Min blev med bl.a. tørrede blåbær, gojibær, paranødder, pistacienødder, dadler og kanel, og den står nu og pryder mit køkkenbord (og er meget svær at holde snack-nalderne væk fra…)

Event med Earth Control

Event med Earth Control: Bland-selv-müsli!

Regn igen – og denne gang den slemme af slagsen (som i slud/sne eller hvad det nu var), da det søndag var tid til Yelps fjerde Museum & Brunch Club. Denne gang brunch på Kystens Perle og “bag facaden” på Den Blå Planet. Sindssygt vejr at tage til Amager i, men med tulipaner i tivoli-farver på Kystens Perle, en omgang brunchenergi, superlækker americano, 30 (altid) positive og søde mennesker og en blæksprutte og masse andre vanddyr på slap line ovre på planetten, tror jeg ikke, man kunne tilbringe en regnvejrssøndag mere fornuftigt 🙂

Museum og Brunch Club: Sæt i gang!

Museum og Brunch Club: Sæt i gang!

Bag facaden på Den Blå Planet

Bag facaden på Den Blå Planet

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Weekendglimt: Uge 8

Veggie brunch på Neighbourhood

Veggie brunch på Neighbourhood

Skaldyrsplate til søndagsfrokost til "Ørestaden koger"

Skaldyrsplate til søndagsfrokost til “Ørestaden koger”.

Jeg er fan af de weekender, hvor jeg kommer vidt omkring i byen, og den her weekend bød, foruden Østerbro, på besøg både på Nørrebro, Vesterbro, indre by og Amager. Stor tilfredsstillelse og glæde! 🙂

Fredag holdt det forholdsvis nye vinmagasin Vang deres release på skønne skønne Bageriet på Nørrebro. Har I været der forbi? Ellers kan det virkelig anbefales! I fredags var der bobler, hvid-, rød-, og rosévin til bare 20 kr. glasset. Jeps, ikke en krone mere. Det var et rent drømmescenarium – og virkelig god fredagsstemning i de fine lokaler.

Vang Release i Bageriet

Vang Release i Bageriet.

Lørdag var vi tre yelpere, der tog forbi og testede Neighbourhoods nye brunchbræt. Som I måske tidligere har læst herinde, er jeg stor fan af Neighbourhoods pizzaer, lokaler, øko-koncept, råvarefokus OG drinks. Så forventningerne var store. Og hyggeligt var det! Nogle af ingredienserne på brættet kunne dog peppes lidt op. Der manglede lidt knald på smagen. Jeg blev så glad, da jeg så den interessante salat af blomkål, grape og mandler, men en lækker marianade og noget sprødhed eller krydderi til mandlerne ville have gjort underværker. Brødet, skyr med figenkompot og ostene var L.i.g.e.i.ø.j.e.t. Lækkert grovbrød og rugbrød – og generelt en meget fin og overskuelig brunchportion.
(Pris: 135 kr. både for almindelig og veggie ekskl. drikkevarer).

Brunchbræt hos Neighbourhood

Brunchbræt hos Neighbourhood

Om aftenen var jeg og min gode veninde et smut forbi The Italian på Vester Voldgade. Middag, en flaske vin og tøsesnak. Jeg er dedikeret Cofoco-fan, så det var på ingen måde noget dårligt setup. Jeg syntes dog ikke, The Italian kunne leve op til hverken service, stemning og overraskelses-points som hos f.eks. Vespa, Les Trois Cochons og Spuntino. Men maden var god. Skøn grillet tun til forret, saltimbocca med polenta til hovedret og så må jeg lige nævne den her chokoladekage, vi fik til dessert. En af de bedste jeg har smagt. Bum bum! Så blød, tung og fantastisk at jeg kunne finde på at tage forbi igen. Bare for at smage den..

To die for chokoladekage hos The Italian

To die for chokoladekage hos The Italian

Weekenden blev afsluttet på bedst tænkelig vis. Til Søndagsfrokost til “Ørestaden koger” i Bella Centret. Det er et nyt koncept i forbindelse med Copenhagen Food Fair, hvor forskellige madaktører byder på frokost ved langborde, og så kan københavnerne købe søndagsfrokostbillet til 150 kr. (ekskl. drikkevarer). Vores plads var ved Restaurant Springflod, som serverede vadehavsfrokost med 13 retter, herunder den lækreste laks (med syltet selleri og kærnemælk) jeg har smagt længe, vadehavsrejer med dip, østers med jordbær og lime, vadehavslam, fanøskinke og alverdens lækre oste med havtorn og græskarkompot til. Det smagte virkelig lækkert, og jeg er vild med konceptet.

Østers med lime og jordbær

Østers med lime og jordbær

En søndag i madens og vinens tegn og med fokus på ikke bare Københavns, men også resten af landets råvarer, evner og kreationer. Der var også opstillet et “Torvehallerne Ørestaden”, hvor man kunne smage forskellige ting. F.eks. chokoladepasta med bl.a. rødbedepesto, trøffelpesto eller citronpesto. Lækker kombination som lige måtte købes med hjem. Herlig dag. Herligt koncept. Kunne godt. Hver søndag!:)

Lam og fanøskinke med tilbehør...

Lam og fanøskinke med tilbehør.

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Måneden der gik: Sne og sol i januar!

Rød himmel over København

Rød (pink/lilla) himmel over København

Januar er ikke helt slut endnu, men da jeg rejser på en uges ferie og er #utromedlanzarote fra i morgen, vil jeg lige dele nogle af mine yndlings øjeblikke fra januar med jer. Det har klart været den flotteste januar, jeg kan huske, og der har virkelig ikke været langt fra sol til sne og knaldrød/pink/lilla himmel. Så er vinteren altså lige til at holde ud!

Vi ses på den anden side – jeg har allerede en masse anmeldelser og opskrifter, som jeg glæder mig til at dele med jer 🙂

Sne og fuld fart ved Søerne

Sne og fuld fart ved Søerne

Solnedgang over Langebro

Solnedgang over Langebro

Og så blev himlen pink :)

Og så blev himlen pink 🙂

Sol over Christiansborg fra Bibliotekshaven

Sol over Christiansborg fra Bibliotekshaven

Sne OG sol i Nyhavn

Sne OG sol i Nyhavn

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Weekendglimt: Uge 1

Mandag! Helt okay faktisk. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre weekend at starte 2015 med, og nu er jeg virkelig fit for fight til en ny uge og ikke mindst et helt nyt år. Så spændende!

Brunch på Brødflov Konditori

Weekenden bød på hygge ude på hele tre forskellige københavnske perler. Virkelig luksus! Egentlig havde jeg en brunchaftale søndag og middagsaftale lørdag, men da min gode veninde spurgte, om jeg kunne presse en brunchaftale ind lørdag også, var det svært at sige nej. Hun foreslog det nye Brødflov Konditori på Frederiksberg og hun havde en forsinket julegave til mig. Kan I se, hvorfor jeg bare måtte sige JA og ikke nej? På med JA-hatten i 2015. Sådan må det være. Anmeldelse af konditoriet er på vej…

Pizza på Neighbourhood

Lørdag aften var det så pizza-time på Neighbourhood på Vesterbro, hvor vi holdt Movemberfest med Yelp tilbage i november. Der kommer også mere om det sted på bloggen meget snart. Og det er af den meget begejstrede slags, kan jeg afsløre.

Søndag. Afslapning. Lidt styrketræning og så ellers på cyklen og 7 km til Amager, hvor Wulff + Konstali Food Shop har placeret sig “langt ude” på Lergravsvej. En anden god veninde og jeg skulle mødes kl. 11, men der var propfuldt, så vi måtte vente. Udenfor. I 35 minutter. Det er ikke ofte, man gør det i København, men brunchen herude kan altså noget helt specielt. Og så var det også min venindes første besøg herinde, så det syntes jeg da ikke, hun skulle misse. Og nåhr ja – så er der ligesom heller ikke så meget andet her i nærheden:)

Brunch på Wulff og Konstali

… Men det var godt, vi ventede. Der var kommer vafler på deres brunch-kort, og W+Ks røræg, ost og lækre brød – og laksedeller – leverede endnu engang. To americanos med varmt mælk og en masse snak senere, var der gået 4 timer(!) og vi besluttede os for at bryde op.

København

København var så smuk, da jeg cyklede hjem til Østerbro, og jeg kunne ikke finde en bedre måde at starte året på.

Håber I er kommet godt i gang med 2015 og rigtig god mandag!:)

Kh C.

God marmelade uden tilsat sukker – er det muligt?

Urtekram, Rigoni Di Asiago marmelade og Nocciolata

Ja, ja, JA! Svaret er så meget ja! Og det her er lidt vildt. Har gik jeg og troede, at marmelade var lidt ligegyldigt. At jeg ikke behøvede det, og at det var overvurderet. For ærlig talt, når der er så meget sukkerindhold, som der er i traditionel marmelade, så vil jeg altså hellere have noget andet; chokolade, en kage eller et eller andet der smager tungt og fyldigt! Derfor er marmelade ikke noget, man normalt finder i mit køleskab.

Af den grund var jeg da også mildt sagt skeptisk, da jeg i sidste uge blev inviteret til marmelade-event i Folkets Madhus. Og så marmelade i maden; hvad skal det nu gør godt for? Er det noget, jeg kan stå inde for? Hmmm… bagmændene var Urtekram, Lahme Kommunikation og den italienske producent Rigoni Di Asiago, og også repræsentanter fra sidstnævnte ville man simpelthen få lov til at møde personligt – de ville blive fløjet til Madhuset i selskab med deres personlige masterchef, som skulle kreere middagen. Og så må man sige; katjing! Min nysgerrighed var vakt…

Urtekram, Rigoni Di Asiago marmelade og Nocciolata

Folkets Madhus har jeg aldrig været i før, men nøj hvor ligger det godt nok et godt stykke ude på Christianshavn/Amager. Jeg cyklede og cyklede. I modvind og småregn, og da jeg lidt forsinket var fremme ved stedet, fik jeg i italiensk stil serveret en Aperol Spritzer. Aaah! Straks efter var der appetizers i form af oste, brød, pandekager med skinke (og marmelade), brød med scrambled eggs og endnu mere marmelade til dyppelse. Herefter fik vi serveret en forret; tomat mozzarella og basilikum med et twist, nemlig jordbærmarmelade. Jeps, lige præcis; “specielt men faktisk temmelig godt!” Herefter fulgte en risotto af rødbede, gedeost og jep – hindbærmarmelade. Også her var jeg tilfreds. Jeg er vild med sammensætningen gedeost/hindbær, så at den kom i som en marmelade, var en glædelig smagsoplevelse og med både en frisk frugtig hvidvin og en fantastisk rødvin til, var det helt perfekt. Som dessert sluttede vi af med den her sindssygt lækre chokolademousse af Rigoni Di Asiagos chokoladepålæg; Nocciolata. Jeg siger jer; Det var ligesom at spise nutella med en ske! Endelig var det helt legitimt at gøre. Yummy!

Lidt mere om chokoladepålægget om lidt. For de her marmelader, altså. Ja, jeg må blankt indrømme; min skepsis er forvandlet til begejstring. For de er lavet udelukkende af frisk frugt (ikke engang kogt), og så blot tilsat æblesaft og geleringsmiddel. Dvs. kun naturligt frugtsukker.

Urtekram, Rigoni Di Asiago marmelade og Nocciolata

Så er det altså pludselig noget helt andet at smøre dem på de obligatoriske bananvafler. Og pludselig er det for mig ikke et valg mellem marmelade og kage, men i stedet fx jordbær i pureret form. Fra et lækkert familieområde et time væk fra Venedig. Uden konserveringsmidler. OG fik jeg sagt, at de også er økologiske? Chokoladepålægget er med sukker, men uden palmeolie og også økologisk. Og så smager det bare super godt.

Jeg har aldrig set marmeladerne før og tror ikke, jeg ville have opdaget dem, hvis det var for det her event. Men hvor er jeg bare begejstret og hindbær-varianten er jeg så gået hen og blevet afhængig af. På mine bananvafler, med mandelsmør og skyr under og mandler som drys. Det er bare SÅ godt! Men glæder mig også til at smage jordbær, blåbær, abrikos, skovbær og brombær-varianten. Og én ting er sikkert: i mit køleskab kommer man fremover til at kunne finde mindst ét glas med frisk frugt fra Rigoni Di Asiago.

Og lige for en god ordens skyld: Jeg reklamerer ikke for det her produkt, fordi jeg var inviteret til eventet i Folkets Madhus, men fordi jeg er dybt begejstret for dette produkt og koncept. Det kan efter min mening klart være med til at højne Danmarks marmelade (og nutella)-standard!

Ps: Jeg har netop set produkterne i SuperBrugsen på Nordre Frihavnsgade. Mens chokoladepålægget ligger på lidt over en halvtredser, fås marmeladerne til 32,95 kr., mener jeg det var. Chokoladen er altså ikke noget, man lige skal spise et glas af om dagen, men marmelade-prisen finder jeg egentlig ret rimelig.

Urtekram, Rigoni Di Asiago marmelade og Nocciolata

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Stop madspild og lækkert mad på Il Buco…

Event på Il buco

Hvis jeg havde bare lidt flere timer i døgnet, ville jeg gøre lidt mere for at tage kampen op mod madspild. Som den madelsker jeg er, gør det så ondt i mit hjerte, når jeg ser mad blive gammelt, og jeg må nærmest lukke øjnene, når jeg en sjælden gang lader mad dumpe ned i skraldeposen med et brag. For næh nej.. vi bliver ikke ved med at have alle ressourcer tilgængelige, og vi bør simpelthen hanke op i os selv og blive bedre til at planlægge og begrænse vores forbrug – til at udnytte og genanvende!

Med denne interesse og bekymring i min personlige tanke- og indkøbspose var det da heller ikke svært at sige ja tak til Siemens bloggerevent på smukke Il Buco på Bryggen i sidste uge. Jep, de ville fremvise deres nye køleskab, som holder madvarerne friskere og er mere bæredygtigt. Det er marketing med henblik på salg! Men det er også et statement, et budskab der følger med i pakken. Madspild og gode råd til at undgå dette.

20141113-085400.jpg

Alt sammen illustreret med kreativiteter sammensat af de dygtige Il Buco-folk og baseret på de ting, vi ofte kan finde slatne, triste og måske mugne henslægt i køleren; rødbeder, kål, brød og æbler f.eks. Dette blev lavet til en forrygende frokostmenu med blandt andet jordskokkecreme, kammusling og karamelliseret blomkål – og så en fantastisk dessert af french toast med brød og æble. Alt sammen smuk anrettet ved siden af de overfede retro-bordkort lavet af kartoffeltryk med vores navne på (hvem sagde 90’er flaskback?!)

Et af husrådene var at putte rodfrugter, fx gulerødder i vand, hvis de begyndte at blive bløde og kedelige – et døgns tid vil få dem til at blomstre op igen. Det råd har jeg helt sikkert taget med hjem og arkiveret.

Il Buco

Køleskabet blev vist frem, og ja – det var da virkelig et, man fik lyst til at købe (overdelen blev begrænset lidt af en smart isterning og vakuum-funktion i midten, hvilket der umiddelbart er både fordele og ulemper ved) … men det var så bæredygtigt og smart! Heldigvis er de også ved at udvikle andre modeller der kan give mere plads foroven.

Jeg sendte fluks en kærlig tanke til alle de ekstra (og gamle(!)) køleskabe, som vi danskere har stående rundt omkring i landet. De forårsager dobbelt så meget CO2 som de nye køleskabe, kan man lære på Experimentarium City. Og ofte står de bare i en kælder. Med øl i og måske sodavand. Til den dag der liiiiige kommer gæster. Det er unødvendigt og dumt. Ud med dem, Danmark!

Hvad gør du for at undgå madspild?

#stopmadspild

Kh C.

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Sommermad i København: Før og efter!

Sommermad i København

Det er stadig sommer bare lidt endnu … Er det ikke? Det har jeg simpelthen brug for at skrive lige nu. På denne sidste dag i august..

Katrine fra Københavnerliv lavede i starten af sommeren et e-magasin om tips til sommeren i København, hvor jeg (og andre dygtige bloggere) har skrevet lidt om vores København. Jeg er kommet med mine bud på sommerlige madsteder (hvad ellers?:)), hvor man kan nyde byen og vejret. De er nu også ganske gode både i regnvejr og slud, skulle jeg lige hilse, og jeg synes I skal tjekke magasinet ud her.

Jeg er netop lige kommet hjem fra London og Stockholm-tur med Yelp, og især i London har regnen bare pisket ned, men det skal jeg da nok også lige love for, den gør her i byen nu. Endelig kan medierne med god grund skrive “skybrud” med fede bogstaver.

Wulff og Konstali

Men altså – jeg tror stadig på mere sommer, selvom den i så fald snart må kaldes “indian”. På billedet her ser I nogle af mine nye (gamle) favoritter den her sommer, nemlig gode gamle GRØD, Wullff og Konstali Food Shop, Tårnet og Café Auto, men dem nævnt i magasinet, er jeg altså også stadig ret vild med.

Og husk – København kan nydes både i sol og regn. Det er det bedste af det hele. God søndag aften. Vi ses i sommer-september 🙂

Sommermad i København

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme