Dagbog fra ugen der gik i København

Smuk himmel ved Operahuset

Sidste uge var ikke lige vores verdens bedste uge generelt. Det er så trist at tænke på al den grusomhed der huserer. Lige nu i Paris, men også i Baghdad, Beirut og andre steder. Man skal ikke lukke øjnene for det, men heller ikke lukke sig inde og være trist. Det gjorde jeg lørdag, hvor jeg fik den der tomme følelse i hele kroppen og stenede lidt hele dagen.

Men det skal være slut, og jeg vil igen hylde livet som jeg gjorde det for en uge siden og dele lidt billeder af ugen der gik og ellers var ret festlig indtil fredag – her på bloggen.Græskarsuppe - Jane Faerber

Mandagsgræskarsuppe inspireret by Jane Faerber fra seneste bog LCHF året rundt. Den er bare god. Andet er der ikke at sige 🙂

Tirsdagsfrokost på Smurt på Nørrebro. (Som sagt) en af mine nye favoritter, som ikke bare bruncher godt, men også serverer de her madder, som gjorde både mig og min ven meget glade. 1 stk rødbede-dellemad og 1 stk andemad (hihi!) Det sted holder altså!

Frokost på Smurt

OnsdagsFEAST sammen med Lidl (de kaldte det “a LIDL feast”, høhø) hvor mad og lokalt design mødte hinanden på bedste vis i København (kan det blive bedre?) Mira Arkin tryllede denne gang med Lidl-varer, Allan Torp tryllede bl.a. med flotte grene og lys i lejligheden og alt i alt var det bare en fantastisk middag med nye og gamle bloggerkolleger. Lidl ville vise, hvor lokale de kan være, og det er jo noget, jeg sætter pris på. Jeg bor ikke selv tæt på et Lidl-supermarked, men er nysgerrig og vil da lægge ekstra mærke til deres udvalg næste gang den tyske verdenskæmper dukker op på min vej..

FEAST

Torsdagsjulefrokost på Restaurant Kronborg. Jep, så er vi allerede i gang! Og hold da op en festlig aften omgivet af omtrent 25 fellow københavner bloggere/instagrammere mm. Jeg er så pokkers vild med Kronborgs sild og fiskefilet, som de pandesteger (der er bare ikke andet rigtigt at gøre!) Og så fik jeg faktisk lidt smag for deres snaps i år (siger frøkenen der ellers aldrig drikker snaps.) Det er store ting faktisk. Og halløj en julemenu. Alle kunne trille derfra. På den der virkelig rare lykkelige måde, I ved…

Julefrokost på Restaurant Kronborg i København_Foto af Chris Tonnesen_01//Billede af Chris Tonnesen//

Fredags-CPH:DOX i Skuespilhuset med en god veninde og filmen A Syrian Love Story samt efterfølgende diskussion med instruktør og producer og organisationen Dignity, som har beviser for, at hver 3. flytning, der kommer til Danmark har været udsat for tortur. Stof til eftertanke af den særligt skræmmende slags!Stof til eftertanke

Lørdagseftertænksomhed / endnu mere stof til eftertanke… mens håbet og glæden i højere grad var tilbage dagen efter med søndagsfamiliebrunch (jeg lavede selvfølgelig vafler. Med pistaciecreme fra Lidl-eventet. Som at spise flydende hvid chokolade. Uhm!) ..efterfulgt af fantastisk rundvisning i Operaen (100 kr. giver adgang til smukke og interessante sager.) Har I været forbi? For ellers kan sådan et besøg altså anbefales.

Vaffel-brunch

Det er ikke småting hr. Mærsk Mc-Kinney Møller har fået opbygget sammen med arkitekt Henning Larsen her på Holmen. Maling tilsat 5000 liter øl, vilde akustik-beregninger og 41.000 m² fordelt på hele 14 etager. Vi var endda oppe og stå på scenen. Og så flere timers kaffesnak ude i foyeren og den skønneste udsigt, der mødte os udenfor, da solen så småt var ved at gå ned.

Det var som at være i Sydeuropa lige midt i vores København ❤

Operahuset

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Himmelsk(!) sushi i Københavns Lufthavn 


Sushi til frokost i flyet på vej til Stockholm? … Drømmer jeg ?

De, der følger mig på Instagram, ved, at jeg i denne uge tog et par dage til Stockholm (for at hjælpe en kollega med et stort Yelpevent.) Men inden jeg kom så langt, fik jeg mulighed for at spise frisk sushi, tangsalat og spicy kylling ombord på flyet. Den bedste flymad nogensinde!! Og hold nu op hvor jeg følte mig som en rig baronesse, da jeg sad der og balancerede med pinde og soya på alt andet end 1. klasse.

Sushi i flyet

Fremover kan alle føle sig som baroner og baronesser. Københavns Lufthavn har nemlig lanceret dette “Food to fly”-koncept, hvor man kan få maden “to fly” fra mange af de nye lækre restauranter som Yo Sushi, Aamanns og gorm’s.
 Denne gang var jeg inviteret til at teste konceptet , men jeg kommer helt sikkert til at købe det selv en anden gang. Så **** nemt og himmelsk (høhø!) Sushien var desuden den bedste, jeg har fået længe. Overraskende frisk og snasket!

….Det giver ligesom flyvesild en helt ny betydning ik? 🙂

//Sushien er sponsoreret af CPH Airport//

FEAST: Privat middag med venner du endnu ikke har mødt..

FEAST middag på Nørrebro

Mingle med folk man ikke kender, når man “går ud og spiser”? Hmmmm… men JA da! Vi danskere bliver bedre og bedre til det. Flere steder i København indføres der “åbne” borde, hvor man kan sidde tættere sammen og måske skåle eller falde i dyb snak med naboen, hvis det går helt vildt for sig.

Som den ekstroverte, mingleglade person jeg er, er der ingen tvivl om, at jeg er glad for den udvikling, som jeg i øvrigt praktiserer hver dag i mit arbejde for Yelp. Du kan sidde i et rum med så mange mennesker, du har så meget tilfælles med – hvorfor ikke få et ordentligt hul på fællesskabsbylden??

Allan Torps fine lejlighed på Nørrebro

For nogle uger siden var jeg til pressevisning på FEAST – en nyt koncept hvor den her  “komme-hinanden-ved-udvikling” også hyldes på bedste vis af madskribent Mira Arkin, designblogger Allan Torp og visuelle ansvarlig François Botha, der sammen giver 16 personer mulighed for at købe billet til privat middag i et københavnsk hjem på Nørrebro. Ikke et ganske almindeligt hjem godt nok. Det er nemlig Allans hjem, og Allan har virkelig styr på det der med indretning og design (skandinavisk/københavnsk design selvfølgelig), mens Mira virkelig har styr på det der med enkelt og lækker madlavning i fire etaper. Vi var forbi i ca. halvanden time til frokost, og nøj hvor havde jeg lyst til at proppe Allans brede spisebord og klynge af Normann-lamper ned i min ene baglomme og resterne af Miras jordbærsalat og muslinger med double cream i den anden. (Jeg tog helt diskret 2 gange af hovedretten….)

Muslinger til FEAST middag

Jep, det er mig der sidder der for enden og mobilnørder lidt 😉 Foto af FEAST

Under middagen sad jeg bl.a. ved siden af Freya fra Scandinavia Standard, og vi mødtes som fremmede og gik derfra med en aftale om en snarlig Træningstime i Fitness.dk. Hvis det ikke er at få hul på den omtalte fællesskabsbyld, så ved jeg ikke?

Nogle synes måske, det er overfladisk og ligegyldigt at møde nye mennesker hele tiden, men jeg synes, det er super livsbekræftende og nogle gange faktisk mere substantielt at mødes med en, jeg har samme interesser som, frem for en gammel ven som jeg måske er gledet fra og drøfter obligatoriske “hvordan går det så-temaer” med (for lige at sætte det på spidsen.) Jeg er dybt imponeret over, hvordan fremmede pludselig kan blive meget mindre fremmede. Og synes det er rigtig rart!

Som det gamle ordsprog siger: “en fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt” 😉

FEAST middag

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Ugens alternative: Kaffe og indkøb hos Clarrods Interior

Ugens alternative: Kaffe og indkøb hos Clarrods Interior Ugens alternative: Kaffe og indkøb hos Clarrods Interior

Er det ikke ved at være tid til en “ugens alternative” på bloggen igen? Det synes jeg faktisk, og det var en akut reminder at træde ind til Clarrods Interior på Store Strandstræde og komme i tanke om, at “nøj hvor har København mange lækre alternative og skjulte spots”.

Ugens alternative: Kaffe og indkøb hos Clarrods Interior

Salg af interior OG café på samme tid. Ja, hvorfor ikke? En dag efter en frokost på The Union Kitchen på samme gade, gik jeg tilfældigvis forbi. Og lige der, før jeg havde set mig om, sad jeg blandt de her smukke, dyre og stilede ting med min computer foran mig og en (god!) kaffe i papbæger med eget logo i hånden. Interesserede kom til og gik fra butikken. Andre slog sig også ned med en te eller kaffe omkring mig. Ongoing handel af møbler og nipsting og kaffemaskinens brummen på én og samme tid. Alt kan købes herinde. Og samtidig kan man slå sig ned og få løst dagens deadlines. Jeg mener, med sådan et sted kan man jo klare hele verdensssituationen.

Ugens alternative: Kaffe og indkøb hos Clarrods Interior

Selvfølgelig er det et møgfarligt sted at udpege til dagens kontor. Wifi og stik – tjek! Men samtidig; Fristende omgivelser der endda kan købes – tjek, tjek! Men nogle gange skal man leve livet lidt farligt ik? Med andre ord; “Skynd jer forbi!” 🙂

Ugens alternative: Kaffe og indkøb hos Clarrods Interior

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Tivoli gør det igen: All in på Halloween!

Halloween i Tivoli

Pyha. Der behøvede heldigvis ikke at gå så længe, fra vi lukkede Tivoli ned for sommersæsonen til de nu i dag åbner op for Halloween-sæsonen. I onsdags var jeg inviteret forbi til et smugkig på græskar-herlighederne, og vil lige dele et par billeder med jer i andledning af Halloween-åbningen af vores allesammens forlystelsespark nr. 1.

Halloween er et koncept, som så småt – og måske endda efterhånden med kraftig styrke – sniger sig ind i danskernes traditionshjerter. Egentlig er der ikke SÅ mange steder igen i byen, hvor man kan se Halloween-konceptet sådan helt gennemført rullet ud. Jeg er personligt aldrig blevet inviteret til Halloweenfest – er I?

Halloween i TivoliHalloween i Tivoli

Nå, men i Tivoli går man til gengæld ALL IN! Og JA, jeg synes simpelthen, det er så mega hyggeligt (og lidt uhyggeligt), flot, varmt og stemningsfuldt. Faktisk er det for mig federe end jul i Tivoli. (Nu har jeg sagt det … Og der er sikkert en del, der ikke er enige, meeeen…)

I onsdags var der mulighed for at prøve forlystelserne, men min veninde og jeg var simpelthen så skrupsultne, da vi mødtes, så vi endte ret hurtigt på Madklubbens Grill Royal, hvor vi “kom til” (ups!) at bestille moules frites, et glas vin og profiteroles til dessert. Det var jo onsdag! 🙂 (Anmeldelse af bla. profiteroles coming up, men jeg kan blot sige; lidt for meget flødeskum og for lidt is efter min smag).

Grill Royal MadklubbenGrill Royal: Profiteroles

Til gengæld havde vi tid til at gå rundt og bare nyde haven og den flotte udsmykning både før og efter (hvor alle næsten var taget hjem, og vi var alene med spøgelserne). Spøgelsestoget så i øvrigt ret spooky ud på det tidspunkt. Vi snakkede om, hvad der ville ske, hvis man glemte os derinde, og vi blev nødt til at overnatte sammen med skelletterne og græskar-monstrene. En god nats søvn? Jeg cyklede hjem med et stort smil på læberne og Halloween-fyrværkeri i baggrunden. Åh Tivoli!

Halloween i Tivoli

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme