Greenie morgenskål med friske figner og sødt snask!

Greenie med søde toppings

Greenie med søde toppingsGreenies aka grønne smoothies er – sjovt nok – meget grønne, og meget sunde. Indimellem endda en anelse for sunde i smagen til mig. Forstå mig ret – jeg er meget glad for grønne sager og krydderurter kan virkelig gøre mig lykkelig. Men det der med at drikke persille, koriander og hvad-har-vi-ellers. Se, det skal jeg lige være i humør til.

Men så er det heldigt, at man selv styrer sin blender, og kan lave det til en skål “ske-mad” med søde toppings. Der har jeg haft lyst til, siden jeg var til bogreception på “Blender” af Søren Ejlersen og seje, skønne – og yderst produktive – Ditsen. (Hvor mange fine bøger får hun lige udgivet på ingen tid? Og så er hun yderst beskeden omkring det..)
Næste morgen havde jeg fluks lyst til at lave sensommerens sidste greenies – inspireret af bogen, men i en bowl med en masse søde snacks ovenpå. Jeg tog udgangspunkt i opskriften “kvik op-greenie”, men ændrede lidt, så det blev et blend bestående af:

Greenie med toppings

Greenie morgenmadsskål, 2 personer;
4 dadler
2 kiwier
1 frisk broccoli
Lidt grønkål
1 æble
4 dl kokosvand
Lidt citron

Massen blev smuk grøn, og jeg var vild med smagen. Meget sund, men ikke for sund. Jeg toppede med friske figner, sæsonens sidste danske jordbær, kiwi-stjerner, kokos, chiafrø, mørk chokolade, mandler bagt crunchy i ovnen og masser af mandelsmør (kærlige tanker til Whole Foods, New York hvor jeg hamstrede løs). Næste dag lavede jeg næsten det samme, men med en avocado også. Det smagte af sommer – og frisk energi.
En squashvaffel on the side og godt med kaffe. Så er lørdagen altså reddet!

Og hey, et stop madspild-tip; hvis du nu laver en for stor portion smoothie, kan du tilsætte mel, måske lidt frø og kerner, æg (eller chiafrø udblødet i vand), loppefrøskaller og lidt kardemomme og salt, og så har du dejen til en greenie-vaffel til senere..

Greenie med søde toppings

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Vaffel Avokado Smash!

Vaffel Avocado Smash!

Avocado smash er jo egentlig bare et fancy ord for “most-avokado-med-citron-mad”, men smash lyder lidt federe ik? Det er i hvert fald noget, som mange – inklusiv jeg selv – betaler enorme mange monetos for rundt omkring i verden, og det smager jo bare godt. Avokado-hypen ER ikke kommet helt uden grund.

Første gang jeg stiftede bekendskab med navnet var på Souls, men da jeg var i New York for et par uger siden, så jeg det nærmest overalt. Det kommer fra Australien, som nærmest alle andre (sundheds)trends i øjeblikket. Eneste, jeg ikke har smagt på café endnu, er en VAFFEL avocado smash. Laver man den så bare selv, jamen det gør man da! Jeg har opgivet opskrift på 12-14 vafler, så kan man lave en ordentlig bunke og lave madder hver morgen inden skole/arbejde. Det tager ingen tid med fyldet, når først vaflerne er bagt!

Vaffel Avocado Smash!

Vaffel Avocado Smash, 2 personer

Squashvafler, 12-14 stk 

3 æg (kan undværes og erstattes med væske og loppefrøskaller)
1 stor dansk squash (eller to små)
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner (eller 4 dl frø og kerner efter eget valg)
1 dl kikærtemel
1 dl boghvedemel
4 spsk HUSK/loppefrøskaller
1 dl vand
Lidt salt

Riv squashen bland det i en skål sammen med de øvrige ingredienser. Rør dejen rigtig godt sammen og lad den stå og trække 5 minutter. Put oliven/kokosolie på vaffeljernet, hvis du ikke har en slip-let. og lav vaflerne. Kan fryses og gemmes til madpakker mm.

1 avokado
1/2 citron
Lidt oliven- og citronolie (kan undværes)
Lidt hakkede mandler (gerne salte eller bagt i ovnen)
Skovsyre og basilikum
Lidt sød paprika
Salt og peber

Mos avokadoen godt og pres citronen i massen. Smør dette på vaflen og pynt med lidt olie samt mandler, krydderier og krydderurter. 

Vaffel Avocado Smash!

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Holiday highlights: San Fransisco, New York, Kos!

View from Azul on the Rooftop, New York

Den længste ferie / udlandsrejse jeg har været på – måske nogensinde – er nu slut, og jeg sidder tilbage med de ledeste “ferie blues”. Hvor blev tiden af? Hvornår får jeg bearbejdet alle de mange indtryk. Vil I hjælpe mig?

Turen gik til San Fransisco med 200 dejlige kolleger. Fuld fart frem og masser af kreative ideer og indspark. Og vin. Og mad. Og karaoke. Og gelly shots. (Farvel med dig, voksen ansvarlighed!) Herefter kom den så; den romantiske drømmerejse til New York, som selvfølgelig fortjener et helt indlæg – ja hvis man skulle være fair; en hel blog – for sig selv. Første tur i byen, og jeg er forblændet af alle de grønne tiltag, den gode morgenmad, rooftop-sjov, ture på citi-bikes og fineste Williamsburg.

Til sidst stod den på dase-, familieferie på selveste Kos. Har I været der? Fint, så behøver jeg ikke fortælle mere! 😉 Ej, jeg nyder faktisk virkelig sådan en tur, og synes all inclusive kan være fantastisk; der er masser af muligheder for at være aktiv (yoga, svømning, fitness, vandsport), masser af sol, søvn og festlige aftenener. Det eneste jeg aldrig vænner mig til, er alt den mad, som folk skovler til sig og aldrig spiser op i buffeten. DET SKAL STOPPE. NU! Hvem starter et buffet-politi?

Yelp HQ office in San Fransisco

// Me in front of Yelp HQ office in San Fransisco. Such a beautiful building! //

China Town, San Fransisco// China Town in San Fransisco //

Sangria before jelly shots// Sangria before karaoke and jelly shots in SoMa StrEat Food Park //

New York. No filter// New York skyline. NO filter! View from Hotel Hugo in SoHo. //

Breakfast at Café Henrie // Dragon bowl and avocado toast for breakfast at Café Henrie, Lower East Side. //

Garden Party in Brooklyn// Freaking amazing urban gardening party under Brooklyn Bridge Saturday night! //

Windsurfing at Kos// Me windsurfing for the first time in Kos, Greece. Oh wow that was difficult! //

Buffet breakfast at Kipriotis Aqualand, Kos.//Hotel breakfast buffet. First round. More small rounds = less leftovers, less food waste.//

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Weekend highlights

Foodstyling til Street Food Festival CPH

Kan man kalde det weekend, når man har tilbragt den stående (som i: uafbrudt), med en masse koordinering, timing-overvejelser og en masse praktiske opgaver? Måske næppe. Til gengæld nød jeg hvert et sekund af Street Food Festival CPH. Første gang er altid svært, og der er naturligvis meget vi som organisatorer kan gøre bedre næste år. Men jeg må indrømme at alle de her foodtrucks på mit absolut yndlingssted i byen – det var et helt surrealistisk drømmescenarium for mig! Foodstyling, festival-øl, afterparty på Nørrebro Bryghus, alt-for-meget-street-food, bæredygtighedspriser og glade mennesker som ikke engang regnen kunne slå omkuld. Need I say more?

Og hov ja som opfølgning nåede jeg faktisk også fredag både forbi Kronborg og fik byens bedste fiskefilet og den lækre lancering for KARTOTEK i Dora på Værnedamsvej. (Tjek deres smukke nye design på notesbogen på billedet herinde.) Uhørt nåede jeg desværre ikke, men det vil jeg altså næste år. Må allerede nu lave en to do til næste sommer..

Street Food Festival CPH ved Søerne⭐️ Street Food Festival ved Søerne // “The Lakes” in Copenhagen ⭐️

Arepas, El Jefe
⭐️ Lækre venezuelanske arepas fra El Jefe med Sena fra Cake Living som hjalp til under festivalen. Så skønt! // The foodtruck El Jefe serves great arepas with ragout, chicken and a veggie variant. ⭐️

Hygge ved Søerne⭐️ Lørdag aften. Nogen fandt et lille gemt spot til hygge. // Danish “hygge” Saturday night at Street Food Festival CPH. ⭐️

Kronborg
⭐️ Smørrebrød på Restaurant Kronborg til launch af deres Copenhagen Cooking-menu. Byens bedste fiskefilet? // My favorite Danish “smørrebrød”; pan-fried fillet of sole with “dillnaise” and hand-peeled shrimps at Restaurant Kronborg ⭐️

Dora på Værnedamsvej⭐️ Fineste Dora på Værnedamsvej hvor der var KARTOTEK lancering. // Launch event in Nordic interior shop Dora at Frederiksberg ⭐️

Lækre nye produkter fra Kartotek

⭐️ Smukt nyt design fra skønne KARTOTEK. Kaffe og den gode boghvedegrød. // Beautiful new products from KARTOTEK. Coffee and the great buckwheat porridge  ⭐️

Vegetar Foodstyling i Yelp-teltetLækkerier fra Ugood.⭐️ Vegetar foodstyling i Yelp-teltet og vinder af Publikums Favoritten 2016; Ugood. Fantastiske økologiske ugandiske “rolex” og sweet potato fritter. // We had a foodstyling stand – here with a vegetarian theme. The food is from the ugandan foodtruck “Ugood”. Organic, vegan and so d*** good. Won the audience award during the festival.⭐️

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Boghvedegrød; sund og nem hverdagsmorgenmad!

Opskrift på boghvedegrød

Slut med sommerferie og hverdag igen for mange. Selv har jeg endnu ikke holdt min ferie endnu, men jeg kan forestille mig, at man lige skal i gang igen efter sådan en pause, og måske søger sund og hurtig inspiration. Derfor vil jeg lige dele min favorit når-det-ska-gå-hurtigt-morgenmad herinde. Det er selvfølgelig 1.) vafler som du laver en ordentlig stak af f.eks. søndag og gemmer til hele ugen. (Nedfrysning går fint og tøes op på et splitsekund)

Og så 2.) er min all time favorite boghvedegrød. Jeg har eksperimenteret med den perfekte boghvedegrød længe, og har endelig fundet det gode trick; nemlig at tilsætte lidt havregryn til de sunde boghvedegryn (glutenfri og en bogagtig nød – fremfor kornsort). Det giver den samme tekstur som almindelig havregrød, og med lidt gode krydderier tilsat, får du en grød der smager af en masse og er sundere end almindelig havregrød.

Sund og nem boghvedegrød, 2 personer

1,5 dl boghvedegryn
0,5 dl havregryn
2 dl vand
0,5 dl mælk, f.eks. havremælk
Lidt salt
Lidt kanel, kardemomme og vanilje
(Køb evt. blandingen fra Mill & Mortar som hedder “Brunkager”).

Bland alle ingredienserne i en gryde, kog i et par minutter og tilsæt mere vand, hvis nødvendigt. Top med frisk frugt, peanutbutter, kokosolie, kakaonibs, hasselnødder ristet i ovnen og tørrede kokosflager + evt. lidt ekstra vanilje, kanel eller måske lakrids.

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 08.34.35English version:

The summer holidays are over and even though I still have my vacation coming up (“New York for the first time” – kind of vacation), I would love to just share my favorite quick and healthy breakfast here. It is of course 1. a proper stack of waffles to make Sunday for the whole week (freezing is fine).

And then the second one is my all time favorite buckwheat porridge. I have experimented with the perfect porridge for a long time and has finally found the trick; namely adding a little oatmeal to the healthy buckwheat. It provides the same texture as plain oatmeal, and with some good spices added, you get a porridge that tastes of a lot and is healthier than regular oatmeal.

Easy and healthy buckwheat porridge, 2 persons

0,76 cup buckwheat
0.25 cup oatmeal
1 cup of water
0.25 cup of milk, for example oat milk
Pinch of salt
Some cinnamon, cardamom and/or vanilla
(Maybe the mixture from Mill & Mortar called “cookie spice”)

Mix all the ingredients, let it boil and add more water if necessary. Top with fresh fruit, peanut butter, coconut oil, cocoa nibs, hazelnuts and dried coconut. Maybe some extra vanilla, cinnamon or licorice.

Nem og sund boghvedegrød

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Stedssans: En fortryllende grøn aften på Østerbro!

Skærmbillede 2016-08-04 kl. 20.26.04Høje solsikker
Det er en stor stor fejl, at der skulle gå så lang tid, før jeg besøgte Stedssans på ØsterGRO. Jeg har altid vidst, at det ville være lige mig, men en fødselsdagsgave og én giver der var hurtigt til at reservere bord – ja, så var den hjemme.

Så altså – du kommer til den her industribygning. Stiger op. Og mere op. Og pludselig står du her på den ultragrønne tagterrasse med boblende cider i hånden (og hej hej til hvepsen i glasset). Du ser solsikkerne i øjnene og mærker roen og idyllen. Magisk!

Mig selv på toppen af Østerbro!

Forårsløg med pocheret æg

Vi fik den tidlige seating med fem retter og (natur)vinmenu i “drivhuset”. Perfekt fordi vi så kunne blive på terrassen til bålhygge og nattestemning til kl. lidt over midnat. Maden var skøn uden at være prangende. Desværre ikke fra selve haven (det havde altså lige givet det sidste), men lokal og sæson-betonet. Fan! Omgivelserne er så eventyrlige og unikke, og jeg kan kun sige;  Anbefal det til besøgende, prøv det selv. Allerede denne sæson hvis du har muligheden! (…Og så er det hele selvfølgelig lidt sjovere i solskin. Her var vi heldige! Det var virkelig en sommeraften, som jeg vil huske meget, meget længe!Lækreste sommerkageBål om aftenen
Skærmbillede 2016-05-23 kl. 08.34.35English version:

Stedssans at ØsterGRO is a local, seasonal and organic restaurant situated on a rooftop at Østerbro in Copenhagen. The ambiance here is quiet, unique and magical and a perfect way to spend a summer night in the city (booking at least a month ahead is necessary). I have been longing to go here since they opened last summer and now I finally got the chance and it was a perfect night with my dear family. The food was great – not the best I’ve had, but as they promise; simple! And nordic. I loved the spring onions with poached egg and the lovely dessert cake.

Best thing is the surroundings and the feeling of being close to nature and the city on the same time. We had 5 courses with wine menu for around 750 kr. and it was very fair I think. Go here – if you ever get the chance 😉

ØsterGRO by night!

Ice Cream Week – og ny bæredygtig favorit is!

Lanceringsfest på SoulsPå billedet: Fine Nikoline fra Depart Deux.

Pyha, hvor var det lige den der sommer pludselig hoppede hen? Det ene øjeblik svedte jeg om kap med dråberne på bådene i Gudhjem, og det andet øjeblik, var jeg bange for at det der tag deroppe på 6. skulle bryde sammen af regndråberne, som jo faktisk var HAGL!

Nå, men jeg er da ligeglad, for fra i dag starter vi på Yelp Ice Cream Week i København – syv dage med de lækreste tilbud rundt omkring i byen.

Lanceringsevent Souls

Tilbud og rabatter er altid nice, men grunden til, at jeg egentlig har taget det her initiativ, er at vi skal huske at hylde de små lokale steder i byen. Dem der har fantastiske (hjemmelavede) produkter lavet med charme og passion. Det er dem, jeg brænder for, og som hver dag giver mig arbejdsglæde og smil på læben. Derfor er jeg så mega glad for, at vi har fået Ice Cream Week på benene! Det kræver virkelig hårdt arbejde at få sparket i gang ene mand, men heldigvis har jeg nogle fantastiske frivillige medhjælpere. F.eks. eventkoordinator Rebecca og Cecilie Lykke som en dag cyklede rundt med flyers og klistermærker til alle virksomhederne i – ja – strid REGNvejr. De er så seje!

Dyrehaven is fra Social FoodiesHele ugen kan man tjekke ind med Yelp appen på de forskellige steder og få f.eks. halv pris på de nye lækre ispinde fra Nicecream, 2 for 1 hos Skyr Original, 2 mini-is for 1 hos Istid og halv pris på is hos Social Foodies. (Se alle bonusser her). Eneste krav er at alle i selskabet tjekker ind på appen, som i øvrigt er gratis og 100% uforpligtende!

Til lanceringeventet for de mest aktive anmeldere og bloggere i går smagte jeg den her is fra Nicecream med bl.a rødbede, æble og ingefær og hold nu fast, den var lækker. (Og slet ikke dårlig til Souls skønne sangria. Mmmmh.) Derudover blev jeg i torsdags helt fortryllet af Social Foodies’ (elsker deres bæredygtige og ansvarlige koncept) isvariant kaldet “Dyrehaven”? Kender I den? Det er deres mest populære, og den består af spinat, avokado, citron, ingefær og æblemost. Og ja det lyder …. øøøh… lidt (for) sundt, men er simpelthen så frisk og cremet. Den skal jeg nok lige nyde i massevis her under Ice Cream Week. Double lovebox it is!! 😉

NB. På søndag skal vi kåre BYENS BEDSTE IS. Der er stadig et par pladser, hvis I vil med!

Forberedelser til Ice Cream Week

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 08.34.35

Copenhagen Ice Cream Week starts today with great offers all week when you check in on the Yelp app. Half price on Nicecream’s posicles, all ice cream at Social Foodies, 2 for one at Skyr Original, ISTID and much more. I organized this week – of course to create a good excuse to eat great ice cream – but also to support all these amazing local places who offer high quality and product made of passion. At the launch event at Souls yesterday they served a delicious Sangria and a beetroot/apple/ginger ice cream from Nicecream. Match made in heaven. I can also recommend you to try the green “Dyrehaven” at Social Foodies made of spinach, avocado, lemon, ginger and apple juice. So healthy and so d*** good!

Happy Ice Cream Week 😉

Copenhagen Ice Cream Week

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Weekend highlights

Morgenmad - Jalm & B

Overdådigt morgenbord til presseevent hos Jalm & B – Københavns nye økologiske håndværksbager, hvis morgenboller nu kan findes hos Irma… OG hvis passionerede medarbejdere – og low carb brownie jeg virkelig forelskede mig pladask i.

Press event: New organic bakery; Jalm & B. The low carb brownie was to die for!

Street food marked, Halmtorvet

Street Food marked med Rebel Food på Halmtorvet. Den dejligste festivalstemning – super intimt og hyggeligt.

Small intimate street food market at Vesterbro run by Rebel Food. 

Veggiesvin

Street food fra Veggiesvin; en ny foodtruck som sælger burger med flæskesteg eller veggie. Kontrastfyldt. Noget for alle. Virkelig okay veggieburger!

New street food truck in the city; Veggiesvin = veggie burgers & pork burgers. Flexible! 

o (36)

Endelig besøg på det nye store BRUS-imperium ved Empire Bio. Frisk shop, flot bygning, det mest æstetiske mad længe hos deres restaurant Spontan, men en service med plads til forbedring. Jeg manglede lidt oprigtighed og nærvær.

Visit at BRUS the new brewery, shop and restaurant Spontan. The food was beautiful, simple, seasonal!

Kammusling / Scallops, Restaurant Spontan

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Vaffeltapas – den perfekte fødselsdagsmenu(y)!

Vaffeltapas

Der er altid noget at fejre i København. At sommeren kommer tidligt og meget elegant anstigende, Distortion (for dem der stadig kan holde til det;)), at det nu er juni måned (og hot!), at vi kun lever én gang osv. Det var bare ikke det, jeg fejrede i sidste weekend. Næh nej der fejrede jeg simpelthen Menys 1 års fødselsdag. I ved, supermarkedet. Som tidligere hed Superbest.

Meny på Østerbro er altid det sted, jeg tager hen, når der skal luksus-handles og alle råvarer skal være i top. Så da de spurgte, om jeg ville lave et samarbejde med dem om den perfekte fødselsdagsmenu – ja, så kan I nok forestille jer, at det var vand – af den fineste kvalitet -på min mølle. Der bliver snakket meget om sponsorerede blogsamarbejder, og jeg forstår, hvis nogen kan blive skeptiske omkring dem, men hey når det supermarked man i forvejen handler i, vil samarbejde, kan det ligesom ikke gå helt galt, vel? 😉

Ceviche, søde kartofler, aubergine og dips

Jeg har tidligere skrevet om Meny i Hellerup, som jo er den ypperste af forretningerne. Men den på Østerbro gør det altså også godt. Frugt- og grøntafdelingen kunne efter min mening godt være større og mere overskuelig, men ellers er det virkelig her du får det bredeste udvalg i mit lokalområde. Jeg elsker deres fiskeafdeling (læs: deres fiskedeller med forårsløg) samt deres udvalg af chokolade, specielle nicheprodukter og vin – ja, drikkevarer generelt.

Med de mange muligheder i Meny blev jeg hurtigt klar over, hvad der skulle laves som fødselsdagsmenu til lørdagens middag til gode venner; VAFFELTAPAS. Fordi tapas bare er den mest hyggelige gæstespise. Squashvafler (efter denne opskrift, men med squash i stedet for gulerod) med en masse dips, oste fra Arla Unika og grøntsagslækkerier til. Det endte med at blive et ret så overdådigt måltid, som faktisk kun tog to timer at lave. Ja, ja, jeg fik hjælp i køkkenet, men alligevel.. det er da ret effektivt!

TapasMenuen endte med at stå på ceviche med laks, misoglaseret auberginer med forårsløg og granatæbler, smør- og citronstegt hjertesalat (altid et hit!), bagte søde kartofler med stegte svampe, soltørrede tomater, pesto og persille, bagte jordskokker med frisk timian, edamamebønner med citron og så på brættet i midten; et par færdigkøbte dressinger; aioli, rødbedecreme fra Urtekram, (flere) tomatpesto, olivenolie, balsamico og så snacks i form af oliven, mandler, radiser, havgus ostehapsere og (flere) soltørrede tomater.

Middagen var næsten udelukkende vegetarisk (bortset fra laksen, som var skotsk og af den mest lækre kvalitet.) Vi fik også lækre Bourgogne vine og Aperol Spritz senere. Og nåhr ja, snickerskage til dessert; som jo bare er så let at lave; En håndfuld dadler blandet med kokosolie, peanutbutter, mandler og hele peanuts – bum. Formes til en kage, lægges i fryseren en times tid og beklædes til sidst med smeltet chokolade. I K K E en mundvige tør, det lover jeg!

Skål og tillykke med Meny. Jeg snupper gerne den her omgang igen i aften. Andre der vil med?

Vaffeltapas