Greenie morgenskål med friske figner og sødt snask!

Greenie med søde toppings

Greenie med søde toppingsGreenies aka grønne smoothies er – sjovt nok – meget grønne, og meget sunde. Indimellem endda en anelse for sunde i smagen til mig. Forstå mig ret – jeg er meget glad for grønne sager og krydderurter kan virkelig gøre mig lykkelig. Men det der med at drikke persille, koriander og hvad-har-vi-ellers. Se, det skal jeg lige være i humør til.

Men så er det heldigt, at man selv styrer sin blender, og kan lave det til en skål “ske-mad” med søde toppings. Der har jeg haft lyst til, siden jeg var til bogreception på “Blender” af Søren Ejlersen og seje, skønne – og yderst produktive – Ditsen. (Hvor mange fine bøger får hun lige udgivet på ingen tid? Og så er hun yderst beskeden omkring det..)
Næste morgen havde jeg fluks lyst til at lave sensommerens sidste greenies – inspireret af bogen, men i en bowl med en masse søde snacks ovenpå. Jeg tog udgangspunkt i opskriften “kvik op-greenie”, men ændrede lidt, så det blev et blend bestående af:

Greenie med toppings

Greenie morgenmadsskål, 2 personer;
4 dadler
2 kiwier
1 frisk broccoli
Lidt grønkål
1 æble
4 dl kokosvand
Lidt citron

Massen blev smuk grøn, og jeg var vild med smagen. Meget sund, men ikke for sund. Jeg toppede med friske figner, sæsonens sidste danske jordbær, kiwi-stjerner, kokos, chiafrø, mørk chokolade, mandler bagt crunchy i ovnen og masser af mandelsmør (kærlige tanker til Whole Foods, New York hvor jeg hamstrede løs). Næste dag lavede jeg næsten det samme, men med en avocado også. Det smagte af sommer – og frisk energi.
En squashvaffel on the side og godt med kaffe. Så er lørdagen altså reddet!

Og hey, et stop madspild-tip; hvis du nu laver en for stor portion smoothie, kan du tilsætte mel, måske lidt frø og kerner, æg (eller chiafrø udblødet i vand), loppefrøskaller og lidt kardemomme og salt, og så har du dejen til en greenie-vaffel til senere..

Greenie med søde toppings

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

2 nye cafeer der har forandret min hverdag!

Souls på Østerbro

Den her uge har været en heftig én af slagsen! Hvis jeg skulle putte et label på den, ville jeg nok kalde den “ugen hvor hele to nye cafeer forandrede min hverdag”. Det lyder måske som en overdrivelse, men jeg har det faktisk sådan.

Det hele handler om Souls på Østerbro og Social på Nørrebro, lige ved Dronning Louises Bro. Cafeer der forstår at behandle grøntsager ordentligt. Og gør det lettere at spise mindre kød!

Souls, ligger jo i mit hood, og jeg har virkelig manglet sådan et sted på Østerbro; hvor man kan sidde og arbejde, spise lækkert sundt mad (til fair priser) – og endda ikke behøver spise kød, før det er spændende. OG så er der ægte sweet potato kærlighed herinde: både i sandwich og salat (den er min favorit – med edamamebønner, tofu, grønkål og cashew/karrydressing). Deres bbq-champignoner er også super lækre… Souls på Østerbro
Souls på Østerbro

plus jeg fik den bedste sukkerfri chokoladekage herinde i sidste uge. Så eventyrligt godt! Deres kokos latte kan også anbefales, hvis du ikke kan tåle mælk. Den fås også i en iskaffe-version, og jeg tænker, at mit forår og sommer er reddet 😉 (Og deres varme mælkefri chokolade… mmmmh!)


Chokoladekage
Og så er der Social, som også bare har vundet mit hjerte. Den åbner tidligt, så her kan du komme ind og få et morgenbræt (65 kr.) med blødkogte æg, squashbrød, avokado og pesto (som jeg fik lov til at vælge med lidt ekstra betaling) og en skøn chiagrød højtbelagt med passionsfrugt-coulis og cashewnødder…mmmmmh!

Morgenmad på SocialFine Social

De har sunde snaskede sandwich (også på squashbrød) og salater og skøn kaffe fra Copenhagen Coffee Lab. Og her er bare SÅ nice. Fair priser, fine arbejdsforhold og ja – bare et dejligt sted at hænge ud. Begge steder er drevet af friske, venlige fyre, som har sørget for cool og rå indretning, som du som pige/kvinde også sagtens kan tage kæresten med ind – uden han føler, at han er landet på en helseborg med porcelænsmøbler!

Chiagrød med passionsfrugt-coulis

Lidt ligesom Hafnia Bar i virkeligheden. Den kom jo også rigtigt på banen her i marts, og hvor er det altså bare fantastisk.  ja så må man sige, at marts måned har været “måneden hvor grøntsager (endelig) blev taget alvorligt på caféniveau i København”. Og det på en rå og sej måde! Nu har jeg hele tre valgmuligheder, når hjemmekontoret rykker ud i byen (hvilket det jo gør temmelig ofte). København, JEG ELSKER DET!:)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Bownty / snickers vafler!

Bownty / Snickers vafler

Glædelig søndag. Håber I har haft en dejlig weekend indtil videre. Jeg er lidt sløv i dag efter hvad vi kaldte MOJITO DETOX hos Louise fra fra LoveCopenhagen i går.

Jeg er langsomt vågnet med æggekage, kaffe og snasket kanelsnegl – og giver jer læsere mulighed for at tage dagens sunde læs med denne bownty / snickers vaffel uden sukker og gluten og endda med masser af sunde bønneproteiner.
Perfekt alternativ til de traditionelle chokoladebarer eller -kager, der altid frister rundt omkring på cafeerne og i butikkerne.

Bownty / snickers vafler, 2 stk

En revet squash
1/2 dåse butterbeans – skyllet og blendet sammen med 5 dadler.
1 spsk kokosolie
1 dl boghvedemel
1 dl solsikkefrø
1 dl. sesamfrø (frø og kerner kan undværes – og samtidig kan flere sagtens tilsættes)
2 æg
Lidt salt, kanel, kardemomme og vanilje
1 dl havremælk (eller andet mælk)
2 spsk loppefrøskaller

Alle ingredienser blandes godt og hviler i 5 minutter.

Herefter laves chokoladecremen af 15 dadler, den anden halve dåse bønner, 1 halv avokado (kan undværes), 1 spsk kokosolie, 1 håndfuld ristede hasselnødder, 1,5 dl kakao, 2 tsk vanilje og lidt salt, som alt sammen blendes sammen.
Se også denne “Nutella” creme.

Vaflerne bages og toppes med et lag peanutbutter, så chokoladecremen og til sidst grove kokosflager. Mmmmmh…

Ligenu er jeg på kanelsnegle-detox, men de her vafler kunne godt blive dessert / snack i aften. Er der noget som aftenhygge på en søndag?

Bownty / Snickers vafler

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Sunde kokostoppe med chokoladestykker

Sunde kokostopper med stykker af chokoladeSunde kokostopper med stykker af chokolade



Kokostoppe… ummenummenum! Jeg siger jer; de her er virkelig jule-lækre! Og det er ikke bare kokostoppe. Sunde kokostoppe blev der søreme sagt! Uden sukker og mel, men med mirakelingrediensen dadlen, citron til at give syre og kokosmælk til at gøre dem saftige og alt-andet-end-tørre! Jeg bagte 15 i søndags og de er for længst væk. Første dag spiste jeg 4 stk og kunne sagtens have spist hele pladen. Dem skal jeg klart bage mange mange gange igen. Også når julen er ovre…

Sunde kokostopper med stykker af chokolade

Kokostoppe, ca. 15 stk.

8-10 dadler
250 gram kokosmel
2 æg
1 dl kokosmælk (den fede del af kokosmælken)
Saften fra en halv citron
1-2 spsk kokosolie
2 tsk vanilje
1 tsk lakridspulver
Et nip salt
75 gram chokolade

Dadler blendes og røres godt sammen med alle ingredienser pånær chokolade. Halvdelen af chokoladen hakkes groft, og chokoladestykkerne vendes i dejen. Toppene formes på en bageplade og bag ved 175 grader i ca. 20 minutter / til de er lysebrune. Når de er ude igen og afkølet, smeltes det resterende chokolade i et vandbad og fordeles tilfældigt over kagerne med en gaffel.

Sunde kokostopper med stykker af chokolade

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Advents give away: Geniale Grøntsager

Vanløse Blues Give AwayVinderen af denne give away Vikki Rugbjerg Larsen med dette svar: “Rosenkål. Jeg får aldrig nok af de små, grønne banditter! Bagte, dampede, kvarte i salater, pillede fra hinanden i en wok eller favoritten; steg på panden i tamari med sesamfrø, limesaft og ingefær.” 

Jeg fik simpelthen sådan lyst til rosenkål og den tilberedning, da jeg læste svaret. TAK til alle der deltog – aldrig har jeg oplevet så mange gode svar. I er seje!

Glædelig 2. søndag i advent kære følgere. I dagens anledning synes jeg, I skal have mulighed for at vinde kogebogen Geniale Grøntsager fra Nyt Nordisk Forlag. Forfatteren bag er min gode veninde Maria, som I nok også kender under navnet Vanløse Blues.

I har nok også allerede hørt om kogebogen, som har taget byens boghandlere med en storm, der er vildere end Gorm og Helga, og hvad de ellers hedder.  Bogen er delt ind efter grøntsagstyper og indeholder alverdens lækkerier fra supper og dressinger til falafler og selvfølgelig en masse salater. Bogen er i øvrigt en oplagt julegaveidé til den der gerne vil spise flere lækre grøntsager. Og hvem vil ikke det?:)

Maria har endda snart ikke flere bøger tilbage. Jeg har dog fået lov til at udlodde en her på bloggen, hurra! Og I kan deltage ved at svare på følgende spørgsmål nedenfor i kommentarfeltet;  “Hvad er din yndlingsgrøntsag – og hvorfor?” 

Give awayen slutter i morgen, mandag d. 7. december kl. 12.

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Quinoavafler med blåbærcreme – næsten som en “belgisk” i Nyhavn…

Vafler med blåbærcreme

Yay! Nu kan jeg endelig lave belgiske vafler! Takket være Tefals “Snack Collection” jern, som jeg har hørt så meget godt om, og nu har fået mulighed for at teste gennem et sponsoreret samarbejde med dem. Og dommen? Tja, intet mindre end lutter begejstring. Det jern er genialt! Jeg behøver intet fedtstof (heller ikke til alle de sunde vafler), og så kan jeg med én maskine forme både toasts, panini, pandekager og vafler. Og her er de belgiske især et hit! (Selvom hjertevaflen er og bliver min signaturvaffel:) )

Jeg glemmer aldrig dengang belgiske vafler med softice gjorde deres indtog i herhjemme. Hold da lige op hvor var jeg vild med dem – både som barn og da jeg som teenager arbejdede i en isbutik i provinsen. I dag kan man selvfølgelig opspore dem på Strøget eller i Nyhavn, men da jeg fik dette Tefals Snack Collection-jernet sponsoreret af Tefal røg tankerne partout tilbage til dengang. Selvom de hverken indeholder sukker eller mælk.

Jeg havde ca. 1 dl fra aftenens quinoa bowl og tænkte “dem mixer jeg da lige med æblemos (den økologiske fra Urtekram), lidt blendede butter beans, boghvedemel, kanel, kardemomme, lidt salt, loppefrøskaller, bagepulver og så ellers bare i vaffeljernet.

I mellemtiden blendede jeg 1 dl kokosmælk med en halv pose frosne blåbær, godt med lakrids, lidt salt. Og så var min mælkefri blåbær “softice” ellers bare klar til at hoppe på min vaffel sammen med mynte, kakaonibs, kokos og et par blåbær som slap for blenderens skarpe blad.

Det eneste tidspunkt jeg som barn aldrig guffede belgiske vafler med softice, var om morgenen. Det kan jeg så gøre nu. Helt okay faktisk 🙂

// Vaffeljernet er sponsoreret af Tefal //

Quinoavafler

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

5 sunde smoothie bowls

5 sunde smoothie bowls

Så kom september, og køligere tider er på vej. Man kunne godt håbe på, at en lille indian summer kom snigende, kunne man ikke ? Jeg er ikke helt klar til at give slip på varmen og lyset endnu, må jeg indrømme.

Denne sommer kastede jeg jo ret brutalt min kærlighed over açaí/smoothie bowls, hvilket ledte til utallige forsøg på at fremstille ikke bare “yoghurt uden mælk” men også en “yogurt” som indeholder en masse energi i form af både grøntsager og frugt. Og det er ligesom essensen med en smoothie bowl.

Jeg har tidligere postet min variant med mango og med blåbær, men nu viser jeg dem lige igen sammen med de tre nye; lakrids/grønkål, kakao og jordbær. Alle lavet i den lækre Raw Fuel blender.

Kakao smoothie bowl

Som at spise chokolade mousse til morgenmad. Hvem kan sige nej til det? I denne er der skruet godt op for kakaoen (den helt almindelige klassiske mørke kakao uden sukker), og så ellers en halv avokado, en håndfuld frosne blåbær, lidt dadler, vaniliepulver, meget lidt salt og så kokosmælk (halvdelen evt. lagt i blød med lidt chiafrø dagen inden). Pyntet med friske bær, kiwi, kokosflager og hakkede mandler.

Kakao smoothie bowlJordbær smoothie bowl

Min seneste variant og for tiden min favorit. Den er lavet af lidt grønkål, 1/2 avokado, 1 håndfuld frosne jordbær, lidt vand, kun 1 dl kokosmælk og lakrids og dadler. Virkelig frisk og super lækker med blåbær, gojibær, og ristede græskarkerner på toppen.

Jordbær smoothie bowlGrøn lakrids smoothie bowl

Nogle kalder dem greenies, jeg kalder dem bare “grønne smoothie bowls”, men meningen er den samme: gode håndfulde grøntsager forklædt i en samlet masse, som gør det let at spise fx kål til morgenmad. Jeg har eksperimenteret med denne udgave, siden jeg kom hjem til USA, og lige så lidt som jeg bifalder, at de smager af kål, lige så meget holder jeg af tydelig lakridssmag. Løsning? Masser af lakrids ombord (gerne 2 spsk) og ellers grønkål, lidt dadler, en avokado, havremælk og frosne blåbær. Lagt i lag med kokosmüsli samt blåbær og – mere – lakrids på toppen. Mmmh.

Grøn lakrids smoothie bowlKokos smoothie bowl

Nok den der minder mest om klassisk yoghurt – ikke mindst i farven. Den er også lavet af masser af kokosmælk (noget langt i blød med chia og evt. gryn dagen inden) og så frossen mango og citron til at bryde den fede/søde smag. De små chiafrø kan ses i blandingen, hvilket gør den ret fin at se på.

Kokos smoothie bowlBlåbær açai bowl med kakaomüsli

Det her er den mest “fede” af varianterne, fordi der indgår en ret stor del kokosmælk. Men så bliver man også mæt af mindre, så det kan vare længere. Her er hovedingrediensen det sunde açai, men også en masse blåbær og brombær. Derudover er der dadler, hyldeblomst, lakrids og vanilje i blandingen. Og med kakao-müsli på toppen.

Blåbær smoothie bowl

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme