Stenalderbrød med tranebær som hos “Overfor”

Stenalderbrød med tranebær

For et par uger siden var jeg for første gang på Overfor ved Forum og få morgenmad. Det var lige da sneen var faldet, og jeg fik kæmpet mig frem i masserne til gode sager: Varm latte, en ordentlig gang røræg med Serranoskinke og den her lækre avokadomad på stenalderbrød. Ganske enkelt en perfekt morgenmad i min verden.

Hvad der gjorde den her mad så lækker, var den salte blanding af avokado, urter, chili og mandler kombineret med stenalder(palæo)brødets søde smag fra tranebær. Det gav mig virkelig lyst til at bare min næste portion stenalderbrød med tranebær. Og det blev altså rigtig vellykket.

Stenalderbrød med avokado på "Overfor"

Stenalderbrød med avokado på “Overfor” ved Forum.

Min opskrift på stenalderbrød har ændret sig en del siden jeg for første gang lagde den på bloggen. Nu bager jeg det så tit, at der kommer de kerner og nødder i, som jeg lige har liggende. Det bliver det bestemt ikke dårligere af, så tøv ikke, hvis de der valnødder eller sesamfrø ikke lige lå i skuffen som planlagt. Skift roligt kerner ud med nødder eller nogle kerner ud med andre kerner. Det går helt fint!

Her får I opskriften på brødet, som jeg lavede det sidste gang – nu med tranebær:

Stenalderbrød med tranebær

Stenalderbrød

Stenalderbrød med tranebær ala “Overfor”, 1 stk

200 gram fiberbageblanding med chia- og hampfrø fra Urtekram (eller andre frø/kerneblandinger)
150 gram hørfrø
50 gram græskarkerner
100 gram sesamfrø
200 gram solsikkekerner
150 gram mandler
50 gram valnødder
1 dl tørrede tranebær
4-5 æg
1 dl god olivenolie
2-3 tsk salt

Rør alle ingredienser godt sammen i en skål og hæld ‘dejen’ i en rugbrødsform. Bag brødet ved 160 grader i 1 time og 5 min. Spis til morgenmad/frokost med pesto, avokado, hakkede mandler, ærteskud, persille, chili og salt og peber – eller som snack/dessert med banan, nøddesmør og lakrids – eller hjemmelavet nutella og banan.

Stenalderbrød

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

2 thoughts on “Stenalderbrød med tranebær som hos “Overfor”

  1. Pingback: Sundt morgenbrød: “Københavnske kernevafler”: | CopenhagenByMe

  2. Pingback: Stenalderbrødcroutoner til hele Kbh! | CopenhagenByMe

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s