Sunde kokostoppe med chokoladestykker

Sunde kokostopper med stykker af chokoladeSunde kokostopper med stykker af chokolade



Kokostoppe… ummenummenum! Jeg siger jer; de her er virkelig jule-lækre! Og det er ikke bare kokostoppe. Sunde kokostoppe blev der søreme sagt! Uden sukker og mel, men med mirakelingrediensen dadlen, citron til at give syre og kokosmælk til at gøre dem saftige og alt-andet-end-tørre! Jeg bagte 15 i søndags og de er for længst væk. Første dag spiste jeg 4 stk og kunne sagtens have spist hele pladen. Dem skal jeg klart bage mange mange gange igen. Også når julen er ovre…

Sunde kokostopper med stykker af chokolade

Kokostoppe, ca. 15 stk.

8-10 dadler
250 gram kokosmel
2 æg
1 dl kokosmælk (den fede del af kokosmælken)
Saften fra en halv citron
1-2 spsk kokosolie
2 tsk vanilje
1 tsk lakridspulver
Et nip salt
75 gram chokolade

Dadler blendes og røres godt sammen med alle ingredienser pånær chokolade. Halvdelen af chokoladen hakkes groft, og chokoladestykkerne vendes i dejen. Toppene formes på en bageplade og bag ved 175 grader i ca. 20 minutter / til de er lysebrune. Når de er ude igen og afkølet, smeltes det resterende chokolade i et vandbad og fordeles tilfældigt over kagerne med en gaffel.

Sunde kokostopper med stykker af chokolade

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Mest populære opskrift og anmeldelse i 2014 var ….

Året der gik - CopenhagenByMeBær’ over med mig, men jeg bliver nødt til at tyvstarte lidt og sige: GODT nytår til verdens bedste følgere! Jeg håber, I har hundeproppistolen ladt, champagnen på køl og måske allerede en masse bobler i maven, inden vi springer ind i 2015. Andre end mig der nytårsaften hopper fra en stol ud i det nye år? Jeg synes, det er en god og sjov måde at tage fat på et nyt kapitel på en bogstavelig måde og sige adios til det gamle. (Også selvom man måske falder på vejen ned, krøller sit outfit, eller nylonstrømperne løber. Det følger ligesom bare med i hop-fra-stolen-pakken!)

Min nytårstale til jer vil jeg holde helt enkel med en hitliste over topindlæggene her på bloggen i året, der gik. De fem meste læste anmeldelser af steder i byen og de fem mest læste opskrifter. Fik du læst og afprøvet nogle af dem – eller har du planer om i året, der kommer? Her er så listen. Og vinderen er …

Vietnamesiske forårsruller og tre slags dip: chili, peanut og sesam

Top 5 opskrifter i 2014

1. Vietnamesiske forårsruller og tre slags dip

2. Broccoliboller

3. Sprød vaffeltoast ala Joe and the Juice

4. Sund chokoladeis

5. Sund mørk drømmekage (den-du-ved-nok)

Top 5 anmeldelser i 2014

1. 3-retters middag i Tårnet på Christiansborg

2. Foderbrættet KBH: Smarte hotdogs: go eller no go?

3. Papirøen og Copenhagen Street Food

4. Restaurant Kjøbenhavn: kroppen til byens sjæl

5. Spuntino er et hit – også for grøntsagselskeren

Hotdogs fra Foderbrættet

Jeg håber, I fortsat har lyst til at følge med i 2015. Hvad enten det er for at gå på opdagelse i København eller lukke byen ind i jeres eget køkken. Eller gøre begge dele. Tak for jeres gode spørgsmål, feedback og tips – og ha’ nu et bragende godt nytår! 🙂

CopenhagenByMe / Italian By Lantz

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Søndagsudflugt: Økologi og sund lagkage på The Coffeehouse

The Coffeehouse

Hvis du er lidt i dovne- hygge- og forkælelsehumør i dag (hvem er ikke det på en søndag?), kan jeg virkelig anbefale at tage et smut forbi The Coffeehouse lige ved Dronning Louises Bro.

Faktisk var det min bror, der opdagede den lille hyggelige økologisk café for et par uger siden, da han og min mor skulle spise morgenmad – og jeg joinede til en kaffe lidt senere … Og nåhr så fik jeg jo også det her überlækre stykke lagkage lavet af “så sunde ting, at man kan spise det til morgenmad”, som den flinke ejer beskrev den. Den er lavet af bl.a. kokosmælk, boghvedemel, mørk chokolade og vindruer. Et dejligt stor stykke kage som på ingen måde har murstenseffekt i maven. Vi nød lækkerierne udenfor i solen på den her overraskende lækre, varme oktober-lørdag.

20141025-181022.jpg

Men jeg glemte ikke The Coffeehouse lige med det samme, og da jeg og en veninde i torsdags skulle mødes til morgenmad/brunch i torsdags, faldt valget endnu engang på denne økologiske darling og “Morgenmadstallerken I” med et blødkogt “biodynamisk æg” (igen må jeg citere ejeren), god fed yoghurt med müsli, hvidt brød og rugbrød, vesterhavsost, vindruer, druejuice (virkelig godt!) og kaffe. Simpelt og godt og en regning på 230 i alt for to personer.

The Coffeehouse

Denne gang var vejret ikke til solbadning, men det er nu også ren råhygge at sidde indenfor i den lille hule med udsyn til et stort langbord, aviser, stille og rolig stemning og det spændende kageudvalg og brød fra et bageri i Charlottenlund. Jeg skal tilbage og smage deres marengskage (som man efter sigende kan spise en hel af uden at opleve murstenseffekt), og den lækre chokoladekage “som nok er den mest usunde, de har”. Og det her glas druejuice – det kan jeg godt drømme lidt om.

I dag står den på lidt cykeludflugt, boglæsning, frivillig job-søgning (Knæk Cancer sætter altid sine spor) og pizza. Aaaah søndag! 🙂

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Sund snickerskage og minder fra CBS

Snickerskage

Der var den der gang, hvor jeg gik på CBS på Frederiksberg og læste fransk og kommunikation. Det føles som i går, men faktisk er det nu hele tre år siden, jeg fik min bachelortitel efter en lang udredning om Lene Espersens troværdighed under den såkaldte “feriekrise”. Long story short, men lige nu i disse tider hvor universiteterne igen er startet op efter sommerferien, så kommer jeg til at tænke på de der gode stunder. Med studiekammeraterne. Og en snickerskage eller to. For dem snakkede vi en del om. Snickers-kagerne på CBS. Med en lys bund, karamel og sså toppet med et godt lag chokolade og små buler af snickers.

Sund snickerskage og minder fra CBS

Nu er min craving blevet forvandlet til kreativitet. Ikke mindst fordi min yndlings nøddesmørspusher Fitness Guru gav mig en forsyning af mandelsmør, peanutbutter og kokosolie i gave. Og så var der ingen vej tilbage – jeg måtte bevæge mig ud i en sund snickerskage. Jeg udfordrede mig selv til at lave en helt uden sukker og derfor uden chokolade. Men chokoladesmagen, skulle jo være der, så resultatet blev en blanding af en ny idé til snickersbund og min sunde tunge chokoladekage. Og jeg siger jer, det smager godt. Og så er den så pokkers nem at lave, at man bliver helt glad 🙂

Sund snickerskage og minder fra CBS

Sund snickerskage, 1 stk

Bund:
1 dl peanutbutter
1/2 dl kokosolie
1/2 dl hakkede mandler
1/2 dl peanuts (evt. hakkede)
Topping:
300 g dadler uden sten
2 spsk olie (olivenolie eller kokosolie)
1 dl kakaopulver
1-2 tsk vanilje

Bland peanutbutter og kokosolie sammen i en skål. Hak mandlerne og evt. peanuts (afhængig af om du er til store eller mindre stykker), bland dem med kokos/peanutmassen og hæld den samlede masse i en springform smurt med kokosolie. Put formen i fryseren i en times tid. Lav i mellemtiden toppingen ved at blende alle ingredienserne (dadler, olie, kakao og vanilje) blendes. Tilsæt evt lidt mere olie eller vand, hvis dejen er meget tør, så konsistensen er blød og cremet.

Når bunden har fået en times tid i fryseren,  smør da toppingen på bunden og giv kagen en halv times tid mere i fryseren. Skær kagen i mindre stykker, server og spis umiddelbart bagefter da bunden hurtigt kan blive meget blød. En god undskyldning for at spise det hele på én gang – med studiekammeraterne eller helt selv 🙂

Snickerskage

Chokoladecupcakes med blåbærmascarpone og lakrids

Sunde cupcakes med chokolade, blåbærmascarpone og lakrids

Serenity cupcakes i Grønnegade. Cupcakes, prinsesseri, det søde liv, glimmer, stjerner, hjerter… Hele molevitten. Her må jeg spørge til pigerne: Har I været der? For det må altså være cupcake-kategoriens svar på en pige-drømmeverden i dens ultimative form. Og kagerne bliver der altså kræset for. Hjemmelavede kreationer med oreo, lakrids, frugt og selvfølgelig en masse chokolade.

Sunde cupcakes

Jeg har tidligere skrevet om Serenity Cupcakes her, og i dette indlæg vil jeg lade mig inspirere af Serenity med disse lækre (og sunde) chokoladecupcakes med en mascarpone/lakrids-topping. Helt uden sukker. Helt uden mel, men med sunde bønner og en intens og tung smag, der gør dem helt eventyrlige. Toppingen kan være lidt flydende i det, så brug høje cupcakes-forme eller spis dem med en ske. NB: Toppingen bliver bedst, hvis den står på køl 10-12 timer, inden den puttes på kagerne og serveres.

Sunde cupcakes med chokolade, blåbærmascarpone og lakrids

Chokoladecupcakes med blåbærmascarpone og lakrids-topping

1 dåse sorte bønner
1 banan
2 æg
1,5 dl skyr
En håndfuld dadler
2 spsk vand
Lidt mandelaroma
1 dl mandler
1 dl hasselnødder (eller andre nødder)
2 spsk loppefrøskaller
1,5 dl kakao
2 tsk bagepulver
Topping:
3 dl mascarpone
2 dl blåbær
2 tsk lakrids (jeg bruger som altid Johan Bülows raw liquorice powder)

Lav først toppingen (og hvis muligt: stil den på køl i 10-12 timer). Den laves meget simpelt ved at blende mascarpone med lakridspulver og blåbær (gerne fra frost som du har optøet med kogende vand). Stil på køl.

Dræn og skyl de sorte bønner og blend dem i en minihakker/blender (evt. lidt ad gangen). Tilsæt efterhånden banan og dadler som blendes med. Put massen over i en skål og tilsæt æg, skyr, vand og mandelaroma og rør godt rundt. Blend herefter mandler og hasselnødder (fint- eller groft afhængig af, hvad du er til, når det kommer til nødder i kager). Bland nødderne med loppefrøskaller, kakao og bagepulver og hæld disse ‘tørre’ ingredienser over i de ‘våde’. Bland det hele godt sammen og fyld i forme (gerne godt op til kanten). Bag ved 180 grader i 25-30 minutter eller til ‘strikkepinds-testen’ er bestået.

Top kagerne med blåbærmascarpone og lakrids-cremen og pynt med lakridspulver, stjerner, glimmer eller hvad du ellers har liggende i pynteskuffen.

Sunde cupcakes med chokolade, blåbærmascarpone og lakrids

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Sund mørk drømmekage (den-du-ved-nok)…

Sund mørk drømmekage (den-du-ved-nok)...

Den der traditionelle danske drømmekage. Gul bund – brunt fyld.. den er der godt nok mange danskere, der er glade for. Personligt har jeg aldrig været helt oppe at ringe. Måske fordi jeg foretrækker kager, der har en eller anden form for chokolade-strejf. Heldigvis er der så den mørke chokoladekage – eller den-du-ved-nok-kagen, guf-guf kagen, kaffe-kagen og hvad den ellers bliver kaldt(?) Anyway … Brun bund – brunt fyld. Chokolade og kaffe mødes i samme svampede herlighed. Den er jeg glad for!

Sund mørk drømmekage (den-du-ved-nok)...

En dag tænkte jeg, at man måtte kunne lave den i en sund udgave. Det krævede lidt øvelse og koncentration i køkkenet, mildest talt. Til gengæld resulterede det i en sindssygt god kage, som sagtens kan konkurrere med den populære sunde tunge chokoladekage – i hvert fald ifølge min mave. Usund… sådan ser den ud og sådan smager den. Men hokus pokus.. naturlige og sunde ingredienser hele vejen lyder varedeklarationen på. Og endda en pokkers masse proteinrige bønner har den i sig. Så kan man da tale om fortryllende kage-magi.

Sund mørk drømmekage (den-du-ved-nok)...

 

Sund mørk drømmekage (den-du-ved-nok)

Bund:
1 dåse sorte bønner
5 dadler
1 moset banan
3 æg
1 espresso-shot
2 store spsk kokosolie
2 dl mandler
1 dl hasselnødder
2 dl kokos
5 spsk kakao
1 tsk vanilje
1 tsk bagepulver
Fyld:
10 dadler
1 spsk kokosolie
3 dl kokos
1 espresso-shot
1 tsk vanilje
5 spsk kakao

Lav først to espresso-shot som du stiller til afkøling. Blend herefter bønnerne i en blender eller løghakker og tilsæt en lille smule vand, hvis den mangler væske for at røre rundt. Blend dadlerne med i samme omgang. Når bønnerne og dadlerne er blendet helt fint, hælder du massen i en skål og tilsætter banan, æg, kokosolie og espresso og rører grundigt rundt. Herefter blender du nødderne og blander dem sammen i en skål med kokosmel, kakao, vanilje og bagepulver. Når disse tørre ingredienser er rørt godt sammen, hældes de sammen med de ‘våde’, og det hele røres endnu engang godt og grundigt sammen. Til sidst fordeles massen i en smurt springform og bages ved 180 grader i 30-35 minutter eller når strikkepinds-testen er bestået.

I mellemtiden laves den lækre snaskede glasur, og her er det faktisk bare alle ingredienserne, der skal blendes godt og grundigt sammen. Put evt. kokosolie og espresso i bunden af blenderen/løghakkeren, så den har let ved at røre det rundt. Gem evt. lidt af kokosmelet, som du rører i efter blende-processen, hvis du godt kan li’ den grove kokos-konsistens, som den mørke drømmekage, den-du-ved-nok osv. er kendt for. Når kagen er færdig i ovnen og har kølet lidt af, smøres glasuren på. Og der spises – og drømmes løs …

Sund mørk drømmekage (den-du-ved-nok)...

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme