Weekendglimt: uge 10

The Union KitchenIMG_2372

Weekenden hvor jeg for første gang smagte “Waffle & Chicken”… (Ja, jeg ved det – rystende at høre fra en dedikeret vaffelfan). Det er The Union Kitchen, der er begyndt at lave denne spændende kombi, og selvom vaflen ikke helt faldt i min smag, er ærmerne smurt op, og i nær fremtid kaster jeg mig over projektet hjemme i Østerbro-køkkenet.

Søerne

Men det var også weekenden, hvor der endnu engang var Derby i Parken og menneskemylder på Østerbro, hvor jeg for første gang (i år) nød en “kebab-salat” med masser af hummus udenfor i solen på Melchiors Plads, hvor jeg nød lørdag aften i mit eget selskab (det selskab må aldrig undervurderes) og et godt glas rødvin (og heller ikke det selskab) – og hvor vi fandt ud af, hvor vi i hvert fald ikke skal bestille pizza fra i fremtiden.

Håber også at din weekend var rar – og bød på lidt solglimt hist og pist!

Kh C.

Farvel til maj: Måneden der gik i byen…

Maj københavn 2014

Uuh, det går stærkt det her. Farvel til maj og hej til juni blev der sagt. Selvom april var svær at leve op til, og maj startede ud med skyer og regn, er den virkelig kommet godt efter det. Solen er tilbage fra sit skjul! Hvis der skulle være noget, du ikke fik med her på bloggen, vinker jeg nu farvel til maj med highlights fra måneden, der gik, i ord og billeder:

Flødebollelagkage

Maj blev skudt i gang med en opskrift på sunde trøfler. Med et touch af mandelessens som giver dem den intense trøffelsmag, som ikke altid findes i de sunde udgaver. Men på ‘kagens dag’ skulle der sukker til, og her viste jeg min snaskede flødebollelagkage frem.

Kaffe blev der også skrevet en del om. Dels foreslog jeg den varme latte med lidt hjemmelavet mandelmælk. Og da det blev lidt varmere i byen, blev det store hit: Copenhagenbymes iskaffe – både regulær og i en de luxe udgave.

CopenhagenByMes iskaffe og iskaffe de luxe

Herefter præsenterede jeg mit bud på 5 cafeer i København, hvor man får billig og virkelig god hverdagsmad. Og så var København jo som bekendt vært for Eurovision, hvilket jeg selvfølgelig satte ind i en mad-kontekst: De gode steder med europæisk mad i byen. 

Så var der også Derby (FCK-Brøndby) i PARKEN, som førte til mediestorm, og jeg skrev om omtalen af FCK i medierne. En anden stor sportsbegivenhed var Copenhagen Marathon og i den anledning kreerede jeg en proteinrig pastaret med bl.a. kylling og pesto.

Marathon-spaghetti

Mine elskede fiskefrikadeller med chili og kokos kom også på herinde. Og så lavede jeg en meget sommer-egnet (paleo) porretærte på en bund af kylling.

Det blev også tid til opskriften på faste broccoliboller helt uden mel, som virkelig har haft mange visninger. Broccolivafler med soltørrede tomater og senere udviklede broccolibollerne sig til melfri gulerodsboller med valnødder.

Gulerodsboller med valnødder (paleo version)

Også i maj har jeg skrevet om forskellige steder i byen, og denne gang var det gourmet-hotdogs på Foderbrættet, jeg satte fokus på. Senere fulgte så en anmeldelse af Papirøen og Copenhagen Street Food og af de lækre yoghurtis hos My Fro Yo Cup.

Hotdogs fra Foderbrættet

Sidst men ikke mindst blev måneden sluttet af med en fantastisk cocktail-fight på Italian By Lantz. Hvor København vandt! Måneden kunne ikke afsluttes på bedre vis…

Og med sådan en maj, kan man jo kun glæde sig til juni 🙂

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

 

Derby i Parken: Kampen ifølge medierne i ugen der gik

Derby i PARKEN

I dag er det præcis en uge siden der var Derby i København. Ikke på Charlottenlund travbane med heste og sådan noget… men på Københavns fodbold-travbane nr. 1 … PARKEN. Hvor hestene var forvandlet til hhv. løver og brønde…(?!)…. Brøndby og FCK. Og hvordan var mediedækningen af kampen så i ugen der gik?

Slåskampe. Overfald. Politi. Forargelse. Debat. Dårlig stemning og vrede læserbreve. Så kan man altså tale om en kamp om København med kraftige følelser involveret!

Det er noget rod, det er jeg klar over. Og det synes jeg. Men man skal heller ikke glemme de gode ting, som et mindretal desværre fjerner fokus fra. Festdagen. Sport i byen. Sammenholdet. Passionen. Spændingen. En anledning til at komme ud og mærke byen i fællesskab – i stedet for at flade ud alene i sofaen (selvom det nu også kan være rart 🙂 )

Jeg var selv så heldig at sidde på første parket med udsigt til alle herlighederne til kampen i søndags. Og selv om jeg har så lidt forstand på fodbold, at jeg nærmest ikke kan forklare offside-reglerne, så bliver jeg – og jeg blev i søndags – dybt betaget og medrevet, når først jeg har sat mig til rette. Betrager spillet. Ser begejstringen hos de dedikerede fans. Lytter til kampråb og tænker at det, de har, er specielt – et sejt fællesskab.

Derby i PARKEN

Og jeg bliver imponeret over de folk, der brænder for det. Sådan virkelig! Alle de mennesker der giver alt deres fritid til deres hold og den perfekte koreografi til tribunerne. For FCKs vedkommende blev dette arbejde også belønnet i ugens der gik. Historien om deres vilde tifo til kampen i søndags gik hele vejen rundt i den internationale sportsverden  – og Washington Post omtalte den som den bedste nogensinde.

“København er vores” slutter FCKs tifo med at konkludere efter en lidt krigerisk optakt, hvor Brøndby stadion brænder ned. Omend det kan virke en anelse dramatisk, behøver man ikke lægge mere i det, end det er. Et lokalopgør om København! Som får international opmærksomhed. Det er da god branding af vores lille land – og by!

Og hva’ så med optøjerne og balladen? Ja, som i så mange andre sammenhænge, er der de sjæle, der tænder ild i begejstring, og dem der slukker andres ild og ødelægger det. Den første gruppe er klart at foretrække, men de andre – ja de følger nok bare med…

Se den vilde tifo her

Derby i PARKENFølg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme