Glimt fra ugen der gik i København…

Ugen der gik i København..

Når hverdag og weekend er lidt af en sammenkogt simreret. I min verden sker sjove ting tit en tirsdag eller onsdag, mens arbejde eller alenehygge (med rødvin) kan hænde lørdag. Derfor er “glimt fra ugen der gik i København” måske mere passende end “weekendglimt”, som jeg har brugt tidligere.

Smagsdommerne var (igen) sat i stævne og skulle finde byens bedste tebirkes på Café Nutid. Den overlegne vinder blev Meyer’s, som jo også vandt byens bedste croissant. Hvem sagde mestre i “at bage i smør”? Pssst. vil du også være smagsdommer, er det bare at oprette dig på Yelp.dk og holde øje med eventkalenderen…

Byens bedste tebirkes Lavede boghvedegrød med 100% chokoladeknapper fra Hotel Chocolat og blev forelsket! Jeg fik de små herligheder af chokoladehotellet til brunchevent ugen inden, og skulle bare lige afprøve dem ovenpå grøden. Det var e v e n t y r l i g t sammen med ristede hasselnødder, tørret granatæble, peanutbutter og kokos. Og så er de jo helt uden sukker! (Meget chokolade rundt om munden kan dog forekomme;))

Boghvedegrød med chokoladeknapperHold galla for de bedste Yelp-anmeldere i Nikolaj Kunsthal og blev fuldstændig overvældet. Så mange fantastiske mennesker samlet på ét sted. Så fede sponsorere som netop kunsthallen, Spise/Bar nr. 20, cremant fra Les Grands Chais De France (mmmh elsker bobler) og Pisang Ambon (inkl. handsome bartendere!)

Mad fra Spisebar nr. 20Træt i håret efter galla, men en god venindes selskab, en omgang bowl (tilsat gedeost), rødvin og snik-snak kvikkede gevaldigt op! Sleepover og bønnevafler med masser af chokolade morgenen efter. Tilsat kaffe og mere snik-snak.

Chokolade vaffelbrunch30 års fest og inden da: en anden skøn venindemiddag med bobler og thaimad fra Rice & Rice. Altid en lettere forvirrende betjening derinde, men deres Panang-sovs er så surrealistisk god. Må-spise-alt-med-en-ske-GOD!

Og så var der sol og søndag over byen. På vejen hjem fra Frederiksberg Centret måtte jeg lige stoppe op og knipse lidt. Københavnerne gik som en folkevandring frem og tilbage ad stierne. Mon der er nogen, der er klar til forår?

Søerne i marts

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme