Store nyheder for mig og bloggen..

Der er noget, jeg gerne har villet fortælle jer i noget tid, men som først netop i dag er blevet offentliggjort. Og det er, at jeg er blevet ansat som Community Manager for Yelp København. For dem der ikke kender Yelp i forvejen, kan jeg fortælle, at det er en online byguide (både hjemmeside og app), der hjælper dig med at finde de bedste steder i København… lige fra tandlæger og cykelhandlere til supermarkeder og cafeer/barer.

I kan finde mine anmeldelser her, mine billeder her og mine lister her.

Yelp

Men hvad sker der så med bloggen fremover? Ja, den lever da selvfølgelig videre!!  Hovedmissionen for mig her på Copenhagenbyme vil fremover være at omfortolke det mad og drikke, jeg får rundt omkring i København, hjemme i mit eget køkken. Langt hen ad vejen er det faktisk meget det, jeg gør i forvejen. Den eneste forskel er, at der vil komme færre anmeldelser af selve stederne i byen (da de jo ligger på Yelp) og mere fokus på mine hjemmelavede fortolkninger af maden i København. Men hvis der er stemning for det, lægger jeg selvfølgelig gerne billeder op af stederne op og linker til mine anmeldelser på Yelp. Lad mig endelig høre hvad I synes om det.

Skærmbillede 2014-07-13 kl. 18.26.29
Lidt mere om Yelp
Alle kan oprette en profil helt gratis på Yelp og gå herind og bedømme de forskellige steder i byen med stjerner fra 1 til 5. Desuden skriver man anmeldelser og gode tips samt lægger billeder op til inspiration, når andre skal have stillet sulten, have håret under saksen osv. Man kan selvfølgelg også bruge Yelp til selv at finde nye steder i København (igen: helt gratis!)

Jeg har været stor fan af Yelp og brugt det hyppigt, siden det kom til Danmark i 2012, hvor jeg faktisk var med til at åbne det op i det københavnske. App´en bruger jeg hyppigt til at finde nye steder i byen. Når du er i et område, du ikke kender eller bare har brug for ny inspiration til fx kaffesteder, søger du “kaffe” og vupti – de bedste kaffesteder i nærheden af dig kommer til syne. Du kan også “bogmærke” steder, som du synes lyder spændende og gerne vil huske til en anden gang. På den måde får du efterhånden din helt egen Københavner-dagbog herinde.

Yelp - tandlæge

Yelp er ikke bare en byguide med anmeldelser, det er også et community, hvor man kan komme i kontakt med sine venner eller andre Københavner-entusiaster, hvor man kan tjekke ind, blive opmærksom på begivenheder og tage til forskellige arrangementer i byen sammen. Dem, der er særligt aktive og dygtige, vil opnå en Elite-status, hvilket indebærer invitationer til fede arrangementer, som jeg får stablet på benene. Og det håber jeg da, at nogle af jer læsere bliver 🙂 Har I spørgsmål til Yelp, er I mere end velkomne til at skrive til mig herinde eller på min arbejdsmail; camillas@yelp.com

Yelp: OLUFs ispinde

Jeg er nået langt med Copenhagenbyme (takket være jer) … og det har jeg ikke tænkt mig at lave om på. Ikke mindst fordi det er så pokkers sjovt! Men jeg håber da også, at jeg via Yelp kan lære jer lidt bedre at kende – og læse og se jeres anmeldelser af byens steder 🙂

Følg Yelp på Facebook

Og på Instagram: @yelpcopenhagen

4 thoughts on “Store nyheder for mig og bloggen..

    • Tusind tak skal du ha´ (gange to)… det er jeg så glad for at høre! 🙂 Hvor er det godt at høre. Hvad hedder du inde på Yelp? For så vil jeg da lige finde dig 🙂 Kh Camilla

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s