Glimt fra ugen der gik i København…

Ugen der gik i København..

Når hverdag og weekend er lidt af en sammenkogt simreret. I min verden sker sjove ting tit en tirsdag eller onsdag, mens arbejde eller alenehygge (med rødvin) kan hænde lørdag. Derfor er “glimt fra ugen der gik i København” måske mere passende end “weekendglimt”, som jeg har brugt tidligere.

Smagsdommerne var (igen) sat i stævne og skulle finde byens bedste tebirkes på Café Nutid. Den overlegne vinder blev Meyer’s, som jo også vandt byens bedste croissant. Hvem sagde mestre i “at bage i smør”? Pssst. vil du også være smagsdommer, er det bare at oprette dig på Yelp.dk og holde øje med eventkalenderen…

Byens bedste tebirkes Lavede boghvedegrød med 100% chokoladeknapper fra Hotel Chocolat og blev forelsket! Jeg fik de små herligheder af chokoladehotellet til brunchevent ugen inden, og skulle bare lige afprøve dem ovenpå grøden. Det var e v e n t y r l i g t sammen med ristede hasselnødder, tørret granatæble, peanutbutter og kokos. Og så er de jo helt uden sukker! (Meget chokolade rundt om munden kan dog forekomme;))

Boghvedegrød med chokoladeknapperHold galla for de bedste Yelp-anmeldere i Nikolaj Kunsthal og blev fuldstændig overvældet. Så mange fantastiske mennesker samlet på ét sted. Så fede sponsorere som netop kunsthallen, Spise/Bar nr. 20, cremant fra Les Grands Chais De France (mmmh elsker bobler) og Pisang Ambon (inkl. handsome bartendere!)

Mad fra Spisebar nr. 20Træt i håret efter galla, men en god venindes selskab, en omgang bowl (tilsat gedeost), rødvin og snik-snak kvikkede gevaldigt op! Sleepover og bønnevafler med masser af chokolade morgenen efter. Tilsat kaffe og mere snik-snak.

Chokolade vaffelbrunch30 års fest og inden da: en anden skøn venindemiddag med bobler og thaimad fra Rice & Rice. Altid en lettere forvirrende betjening derinde, men deres Panang-sovs er så surrealistisk god. Må-spise-alt-med-en-ske-GOD!

Og så var der sol og søndag over byen. På vejen hjem fra Frederiksberg Centret måtte jeg lige stoppe op og knipse lidt. Københavnerne gik som en folkevandring frem og tilbage ad stierne. Mon der er nogen, der er klar til forår?

Søerne i marts

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

 Kødfuld lørdag: Min hverdag med mindre kød!

Salat bowlNu er det vist ved at være tid til en status på projekt kødfuld lørdag; som jo egentlig betyder det modsatte af, hvad det umiddelbart lyder som; nemlig at spise mindre kød, men så vælge det lækre, bæredygtige (fra lokalområdet/det danske land) og økologiske. Dyrere, men billigere i længden. Og mere lækkert!

…Og nåhr ja så kan man også liiiige pudse glorien indtil man næsten er følelsesløs i fingerspidserne. At undgå bøf til middag skåner miljøet lige så meget som at undgå brusebad i en hel måned. Say WHAT!?

Men hvordan går det så indtil videre.. “Klarer” jeg det eller ej? Tjek billederne og bedøm selv. Jeg lover, at alle billeder med kød/fisk de sidste tre uger er med i indlægget 🙂

Boghvedegrød

Boghvedegrød med lidt havre er det bedste at stå op til på de her kolde vintermorgener. Blandes med kardemomme, lakrids og kanel, så grøden får en masse smag og toppes med kokossmør, peanutbutter, æble/granatæble, kokosflager, nødder og mere lakrids. Uhm! Og søde og salte vafler fungerer selvfølgelig stadig super uden kød også.

Hjemme hos James Price

Kylling-slikkepinde og rodfrugtboller med hønsesalat. Hvordan KAN man sige nej når selveste James Price inviterer på middag hjemme hos sig selv? Helt fantastisk! Med salater, tærter, sandwich, pizza, og ja de kødfulde slikkepinde. Give away på den nye kogebog “James Price: Uden smør og fløde” er i øvrigt på vej på bloggen …

SimpleRaw brunch
Brunch på SimpleRAW… Need I say more?

Vegetarretter
Jep de bagte grøntsager især græskar og så stegt kål er nærmest blevet døgnet rundt-spise. Altså det sammen med tahindressing (blanding af tahin, citron, olie, vand, salt og lidt agavesirup.) og ristede nødder. Aka GUDEspise!

Manden i mit hjem – og liv – har i øvrigt været med på dillen, og det gør da det hele noget nemmere. Dybt imponeret over alle de vegetarretter, han har tryllet frem på det sidste.

Brunch hos Noho

Brunch hos Noho i Kødbyen, som nu har indført et nyt bræt til de brunch-hungrende (intropris på 95 kr.) Den var ikke så vegetarisk, så jeg hoppede på sandwichen der ligger diskret i siden på billedet. OG den smagte fantastisk!

Bæredygtighedsmidddag på MadMad Mad Bodega. Et event jeg holdt for nogle af de bedste anmeldere på Yelp, og som virkelig fik mine øjne op for den her perle. Lokalt, sæson-præget og økologisk. Alle råvarer er ikke fra mere end 200 km væk. Hvor imponerende er det lige? Det er jo spot on! Det blev til lækker kamuthvede risotto med gedeost, tosset god tilberedt torsk og mundvandsdryppende gateau marcel. At spise torsk herinde, føltes næsten helt vegetatisk. Men kun næsten 😉

Iki Sushi Vegetarmenu

Hyggemad hos Iki Sushi. Orv, hvor kan man spise meget, når kød ikke indgår. Virkelig vegetariske muligheder. Masser af avokado og lækre grøntsagsspyd.

Jep, to dage ud af tre uger er vi oppe på. Det er da en okay god statistik. Og det er super nemt faktisk. Kaffe, karaffel(vin)og kage kan man endda også få. Det skal jeg nok klare:)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Halloween og græskar på 5 måder i København

Græskar på 5 måder i København

Halloween, det er altså hyggeligt, synes jeg! I denne uge har jeg lavet en “græskarguide” til chrichri.dk, og her forklarer jeg min forhold til Halloween (og græskar) sådan:

Jeg tager imod Halloween i København med læbestift og kysmund. Ikke så meget pga. udklædning og rædselsaspektet, men mest pga. de mange græskar, som er vidunderlig skrigorange og smager helt eventyrligt. 

American Pie

Herefter følger mine 5 forslag til græskar i byen; Græskarpizza og -drinks på Neighbourhood, vegetarisk græskarfrokost på Smurt, italiensk med græskar på Scarpetta, Klassisk ”American Pie” hos nye American Pie Company og raw græskarkage på BotaniqI kan læse hele artiklen her. 

Hvis I vil have græskar derhjemme, kan jeg også anbefale en græskarvaffel med fyld til frokost eller måske forret til Halloween-middagen i aften. Selv tror jeg, der skal laves enten vafler eller måske et græskarbrød senere i dag. Og så en tur i Tivoli i dag eller i morgen.

Glædelig Halloween (eller burde jeg sige “glædelig græskar”? 🙂 )

Græskar Torvehallerne

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Også brunchen hos Paludan er et (billigt) hit!

Min egen labre, charmerende og billige Paludans – du er afgjort  blevet overset her på bloggen – i hvert fald når man tænker på hvor meget opmærksomhed jeg giver dig in real life! Du er blevet præsenteret for de fleste jeg kender.. OG efter endelig(!) at have prøvet din brunch i sidste weekend er vi nået til det punkt, hvor en lille omgang anbefaling spicet op med en hel bunke ros må være forfærdeligt velfortjent!

brunch-paludan

Lige siden en god arbejdskollega for et par år siden fortalte mig om Paludan’s bogcafé, har det været et af mine absolut jeg-skal-have-noget-godt-mættende-mad-i-en-fart-i-hyggelige-omgivelser-og-uden-at-skulle-tigge-min-bankmand-om-kassekredit-dagen-derpå yndlingssteder i byen (det var en af de lange:))

Paludan’s er:

– billig i drift og helt og aldeles uformel. Man betaler ved ‘kassen’ og priserne gør, at man selv som studerende kan retfærdiggøre at spise der på en hverdagsaften. Studiekort giver adgang til fadøl til 25 kr. MEN skal det gøres endnu billigere kan man gratis hapse et glas vand, så også drikkevarerne kan spares væk. Wupti!

– et hyggeligt, summende, stemningsfuldt og klogt (se bare de mange bøger) bekendtskab.

– glad giver af glohed chili con carne med tilbehør til 79,-. Og salat med grillede artiskokker, serranoskinke og bacon i enorme portionsstørrelser. Og burger med snask og de dejligste ‘kartoffel-pommes’ med chilimayo. 

– vært for kæmpestore glas rødvin.

– ganske simpelt: brugbar når som helst – og under alle omstændigheder!

Paludan Bogcafé

Jeg har besøgt hende her Paludan’s et utal af gange og kan.slet.ikke.få.nok! Hver eneste gang er jeg gået glad, mæt og tilfreds derfra. Det er langt fra gourmet og highclass – men det er hyggeligt, hjemligt og ‘man ved, hvad man får’-agtigt. Det kan faktisk indimellem være et HIT!
P.s: En dag bød hun ikke bare på billigt, men gratis kage.. Se, that’s my darling! :)

Er hun også din?

Paludan Bogcafé
Fiolstræde 10-12
1171 København K

Vin og mad Paludan's