Vaffel Avokado Smash!

Vaffel Avocado Smash!

Avocado smash er jo egentlig bare et fancy ord for “most-avokado-med-citron-mad”, men smash lyder lidt federe ik? Det er i hvert fald noget, som mange – inklusiv jeg selv – betaler enorme mange monetos for rundt omkring i verden, og det smager jo bare godt. Avokado-hypen ER ikke kommet helt uden grund.

Første gang jeg stiftede bekendskab med navnet var på Souls, men da jeg var i New York for et par uger siden, så jeg det nærmest overalt. Det kommer fra Australien, som nærmest alle andre (sundheds)trends i øjeblikket. Eneste, jeg ikke har smagt på café endnu, er en VAFFEL avocado smash. Laver man den så bare selv, jamen det gør man da! Jeg har opgivet opskrift på 12-14 vafler, så kan man lave en ordentlig bunke og lave madder hver morgen inden skole/arbejde. Det tager ingen tid med fyldet, når først vaflerne er bagt!

Vaffel Avocado Smash!

Vaffel Avocado Smash, 2 personer

Squashvafler, 12-14 stk 

3 æg (kan undværes og erstattes med væske og loppefrøskaller)
1 stor dansk squash (eller to små)
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner (eller 4 dl frø og kerner efter eget valg)
1 dl kikærtemel
1 dl boghvedemel
4 spsk HUSK/loppefrøskaller
1 dl vand
Lidt salt

Riv squashen bland det i en skål sammen med de øvrige ingredienser. Rør dejen rigtig godt sammen og lad den stå og trække 5 minutter. Put oliven/kokosolie på vaffeljernet, hvis du ikke har en slip-let. og lav vaflerne. Kan fryses og gemmes til madpakker mm.

1 avokado
1/2 citron
Lidt oliven- og citronolie (kan undværes)
Lidt hakkede mandler (gerne salte eller bagt i ovnen)
Skovsyre og basilikum
Lidt sød paprika
Salt og peber

Mos avokadoen godt og pres citronen i massen. Smør dette på vaflen og pynt med lidt olie samt mandler, krydderier og krydderurter. 

Vaffel Avocado Smash!

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Ice Cream Week – og ny bæredygtig favorit is!

Lanceringsfest på SoulsPå billedet: Fine Nikoline fra Depart Deux.

Pyha, hvor var det lige den der sommer pludselig hoppede hen? Det ene øjeblik svedte jeg om kap med dråberne på bådene i Gudhjem, og det andet øjeblik, var jeg bange for at det der tag deroppe på 6. skulle bryde sammen af regndråberne, som jo faktisk var HAGL!

Nå, men jeg er da ligeglad, for fra i dag starter vi på Yelp Ice Cream Week i København – syv dage med de lækreste tilbud rundt omkring i byen.

Lanceringsevent Souls

Tilbud og rabatter er altid nice, men grunden til, at jeg egentlig har taget det her initiativ, er at vi skal huske at hylde de små lokale steder i byen. Dem der har fantastiske (hjemmelavede) produkter lavet med charme og passion. Det er dem, jeg brænder for, og som hver dag giver mig arbejdsglæde og smil på læben. Derfor er jeg så mega glad for, at vi har fået Ice Cream Week på benene! Det kræver virkelig hårdt arbejde at få sparket i gang ene mand, men heldigvis har jeg nogle fantastiske frivillige medhjælpere. F.eks. eventkoordinator Rebecca og Cecilie Lykke som en dag cyklede rundt med flyers og klistermærker til alle virksomhederne i – ja – strid REGNvejr. De er så seje!

Dyrehaven is fra Social FoodiesHele ugen kan man tjekke ind med Yelp appen på de forskellige steder og få f.eks. halv pris på de nye lækre ispinde fra Nicecream, 2 for 1 hos Skyr Original, 2 mini-is for 1 hos Istid og halv pris på is hos Social Foodies. (Se alle bonusser her). Eneste krav er at alle i selskabet tjekker ind på appen, som i øvrigt er gratis og 100% uforpligtende!

Til lanceringeventet for de mest aktive anmeldere og bloggere i går smagte jeg den her is fra Nicecream med bl.a rødbede, æble og ingefær og hold nu fast, den var lækker. (Og slet ikke dårlig til Souls skønne sangria. Mmmmh.) Derudover blev jeg i torsdags helt fortryllet af Social Foodies’ (elsker deres bæredygtige og ansvarlige koncept) isvariant kaldet “Dyrehaven”? Kender I den? Det er deres mest populære, og den består af spinat, avokado, citron, ingefær og æblemost. Og ja det lyder …. øøøh… lidt (for) sundt, men er simpelthen så frisk og cremet. Den skal jeg nok lige nyde i massevis her under Ice Cream Week. Double lovebox it is!! 😉

NB. På søndag skal vi kåre BYENS BEDSTE IS. Der er stadig et par pladser, hvis I vil med!

Forberedelser til Ice Cream Week

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 08.34.35

Copenhagen Ice Cream Week starts today with great offers all week when you check in on the Yelp app. Half price on Nicecream’s posicles, all ice cream at Social Foodies, 2 for one at Skyr Original, ISTID and much more. I organized this week – of course to create a good excuse to eat great ice cream – but also to support all these amazing local places who offer high quality and product made of passion. At the launch event at Souls yesterday they served a delicious Sangria and a beetroot/apple/ginger ice cream from Nicecream. Match made in heaven. I can also recommend you to try the green “Dyrehaven” at Social Foodies made of spinach, avocado, lemon, ginger and apple juice. So healthy and so d*** good!

Happy Ice Cream Week 😉

Copenhagen Ice Cream Week

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

2 nye cafeer der har forandret min hverdag!

Souls på Østerbro

Den her uge har været en heftig én af slagsen! Hvis jeg skulle putte et label på den, ville jeg nok kalde den “ugen hvor hele to nye cafeer forandrede min hverdag”. Det lyder måske som en overdrivelse, men jeg har det faktisk sådan.

Det hele handler om Souls på Østerbro og Social på Nørrebro, lige ved Dronning Louises Bro. Cafeer der forstår at behandle grøntsager ordentligt. Og gør det lettere at spise mindre kød!

Souls, ligger jo i mit hood, og jeg har virkelig manglet sådan et sted på Østerbro; hvor man kan sidde og arbejde, spise lækkert sundt mad (til fair priser) – og endda ikke behøver spise kød, før det er spændende. OG så er der ægte sweet potato kærlighed herinde: både i sandwich og salat (den er min favorit – med edamamebønner, tofu, grønkål og cashew/karrydressing). Deres bbq-champignoner er også super lækre… Souls på Østerbro
Souls på Østerbro

plus jeg fik den bedste sukkerfri chokoladekage herinde i sidste uge. Så eventyrligt godt! Deres kokos latte kan også anbefales, hvis du ikke kan tåle mælk. Den fås også i en iskaffe-version, og jeg tænker, at mit forår og sommer er reddet 😉 (Og deres varme mælkefri chokolade… mmmmh!)


Chokoladekage
Og så er der Social, som også bare har vundet mit hjerte. Den åbner tidligt, så her kan du komme ind og få et morgenbræt (65 kr.) med blødkogte æg, squashbrød, avokado og pesto (som jeg fik lov til at vælge med lidt ekstra betaling) og en skøn chiagrød højtbelagt med passionsfrugt-coulis og cashewnødder…mmmmmh!

Morgenmad på SocialFine Social

De har sunde snaskede sandwich (også på squashbrød) og salater og skøn kaffe fra Copenhagen Coffee Lab. Og her er bare SÅ nice. Fair priser, fine arbejdsforhold og ja – bare et dejligt sted at hænge ud. Begge steder er drevet af friske, venlige fyre, som har sørget for cool og rå indretning, som du som pige/kvinde også sagtens kan tage kæresten med ind – uden han føler, at han er landet på en helseborg med porcelænsmøbler!

Chiagrød med passionsfrugt-coulis

Lidt ligesom Hafnia Bar i virkeligheden. Den kom jo også rigtigt på banen her i marts, og hvor er det altså bare fantastisk.  ja så må man sige, at marts måned har været “måneden hvor grøntsager (endelig) blev taget alvorligt på caféniveau i København”. Og det på en rå og sej måde! Nu har jeg hele tre valgmuligheder, når hjemmekontoret rykker ud i byen (hvilket det jo gør temmelig ofte). København, JEG ELSKER DET!:)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme