Året der gik #3: Palæo(KØD!)-Brunch hos Gourmandiet.

Palæo(KØD!)-Brunch hos Gourmandiet.

Så blev det den 23. december og nye favoritter i året der gik #3 er brunch på Gourmandiet! Hardcore slagter. Yderst kendt på Østerbro og stedet hvor vi her på matriklen instinktivt styrter hen, hvis det er en af de heldige dage på året, hvor man gerne vil have en god bøf – eller det er valg (så tit som det nu sker) og deres spareribs agerer valgflæsk (altid gode grunde til at opfinde – og omfortolke traditioner). Dyrt kødvalg men NØJ hvor er det lækkert!

Palæo(KØD!)-Brunch hos Gourmandiet.

Men ikke nok med at de i min optik serverer Østerbros bedste kød, søreme om de ikke også tilbyder brunch, frokost og aftensmad a la carte. Og lad os lige blive lidt ved den der brunch. For hvis du nu er mand eller måske kender mænd, der har besluttet sig for, at brunch bare ikke lige er dig/dem. Så tro mig; Den her brunch kan få dig/dem til at skifte mening. “Kødbrunch” vil jeg uofficielt kalde den. Og så behøver jeg vel ikke sige mere? 🙂 Jeg blev nemlig selv inviteret på Gorumandiet til brunch af en ikke-brunch entusiast, og det faldt altså i god jord.

Palæo(KØD!)-Brunch hos Gourmandiet.

Brunchtallerkenen herinde starter ud meget vegetarisk med hvad jeg vil tillade mig at kalde en “brunch forret” aka en skål frugt og super lækker skyrportion med mandler, kernemüsli og lidt sirup. Herefter følger så kødballaden; bacon og 2 ramsløgpølser (fylder tilsammen ca. 1/4 af den store tallerken), tortilla med et godt lag af parmaskinke, spegepølse med stykker af valnød, laks m. blinis og peberrodscreme og så lidt forsigtigt vegetarisk; et solidt stykke fransk brie. Brødkurven indeholdt både lys og mørkt surdejsbrød og rugbrød. Men jeg vil sige, at man sagtens kunne undvære brød, for det kød lægger altså virkelig en god bund. (Det betyder dog ikke, at vi holdt os væk fra det. MEN det er en mulighed for LCHF-teamet, palæo-banden og glutenallergikerne.)

I bund og grund er jeg ikke så tosset med svinekød, men jeg må sige, at når det er økologisk og af virkelig god kvalitet, giver det en helt anden oplevelse. Jeg spiste derfor det meste, begge brunchpølser og selv spegepølsen var overraskende god. Jeg siger “selv” fordi jeg på ingen måde er spegepølse-entusiast. I virkeligheden har jeg nok ikke spist spegepølse i flere år – men denne gjorde mig nysgerrig. Alt med nødder er bare bedre! Og talking about nuts; så var der også en lille håndfuld ristede salte nødder på tallerkenen. Et dejligt twist og pift!

Palæo(KØD!)-Brunch hos Gourmandiet.

Til brunchen får man serveret basal økologisk kaffe (altså ingen latte eller form for “ino”-varianter) eller te fra A.C. Perch. Og så meget man kan drikke af det ene eller andet. Og samlet set er det 195 kr. for herligheden. Det er lang tid siden, jeg har spist så meget kød på én gang, men hvor var det lækkert og mættende!

Og må-også-lige-nævne lokalerne herinde. Så fine og hyggelige. Der er både plads lige når man kommer ind til højre, og når man går op ad trapperne. Har du nogensinde set en norsk fjeldhytte blandet med en slagter, og noget der er som taget ud af et modemagasin med julepynt-tema? For så har du Gourmandiet. Ikke mindst her til jul hvor de har pyntet virkelig fint op med juleæbler, rensdyr, grene mm. Jeg kan virkelig anbefale en hyggestund i disse fine hjemlige rammer på Østerbro…

Palæo(KØD!)-Brunch hos Gourmandiet.

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme