Giveaway: Få Price (uden smør og fløde) i dit køkken!

// Der er nu trukket to vindere af “Uden smør og fløde” (via socialpunch.dk) og de heldige er Lisa Katharina Tschammer og Anahita Ghorbani. Stort tillykke og tak til alle jer der deltog!

Hvem vil ikke gerne have James Price i sit (københavner)køkken – både med og uden smør og fløde?

Som nævnt i forrige indlæg var jeg for et par uger siden på besøg hjemme hos selveste storebror Price – og hustru Anette – og jeg må nok lige love for, at det er den mest fornemme bogreception, jeg nogensinde har været til!

Sammen med Gastromand, Ditsen og Mette Lindgaard + forlaget Lindhardt og Ringhof nød jeg en lækker middag fra James’ nye bog “Uden smør og fløde” bestående af bl.a. en fantastisk marokkansk salat med gulerod og dadler, blomkålspizza med kartoffel, de omtalte kyllingslikkepinde og en fantastisk squashtærte. I går aftes lavede jeg også grønkålssalaten, som I kan se på billedet, og i dag tænker jeg så, at det må være på tide med en lille give away, til dig kære læser + en ven.

Alt hvad du skal gøre, er at tagge den person du vil invitere på middag næste gang i dette opslag og skrive, hvad du vil lave til ham/hende. Den heldige vinder OG ven får begge den nye fine kogebog fra Price. (Vinderens eksemplar er endda signeret af hr. Price selv).

Giveaway’en slutter på tirsdag kl. 12, og den starter lige akkurat NU!:)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

 Kødfuld lørdag: Min hverdag med mindre kød!

Salat bowlNu er det vist ved at være tid til en status på projekt kødfuld lørdag; som jo egentlig betyder det modsatte af, hvad det umiddelbart lyder som; nemlig at spise mindre kød, men så vælge det lækre, bæredygtige (fra lokalområdet/det danske land) og økologiske. Dyrere, men billigere i længden. Og mere lækkert!

…Og nåhr ja så kan man også liiiige pudse glorien indtil man næsten er følelsesløs i fingerspidserne. At undgå bøf til middag skåner miljøet lige så meget som at undgå brusebad i en hel måned. Say WHAT!?

Men hvordan går det så indtil videre.. “Klarer” jeg det eller ej? Tjek billederne og bedøm selv. Jeg lover, at alle billeder med kød/fisk de sidste tre uger er med i indlægget 🙂

Boghvedegrød

Boghvedegrød med lidt havre er det bedste at stå op til på de her kolde vintermorgener. Blandes med kardemomme, lakrids og kanel, så grøden får en masse smag og toppes med kokossmør, peanutbutter, æble/granatæble, kokosflager, nødder og mere lakrids. Uhm! Og søde og salte vafler fungerer selvfølgelig stadig super uden kød også.

Hjemme hos James Price

Kylling-slikkepinde og rodfrugtboller med hønsesalat. Hvordan KAN man sige nej når selveste James Price inviterer på middag hjemme hos sig selv? Helt fantastisk! Med salater, tærter, sandwich, pizza, og ja de kødfulde slikkepinde. Give away på den nye kogebog “James Price: Uden smør og fløde” er i øvrigt på vej på bloggen …

SimpleRaw brunch
Brunch på SimpleRAW… Need I say more?

Vegetarretter
Jep de bagte grøntsager især græskar og så stegt kål er nærmest blevet døgnet rundt-spise. Altså det sammen med tahindressing (blanding af tahin, citron, olie, vand, salt og lidt agavesirup.) og ristede nødder. Aka GUDEspise!

Manden i mit hjem – og liv – har i øvrigt været med på dillen, og det gør da det hele noget nemmere. Dybt imponeret over alle de vegetarretter, han har tryllet frem på det sidste.

Brunch hos Noho

Brunch hos Noho i Kødbyen, som nu har indført et nyt bræt til de brunch-hungrende (intropris på 95 kr.) Den var ikke så vegetarisk, så jeg hoppede på sandwichen der ligger diskret i siden på billedet. OG den smagte fantastisk!

Bæredygtighedsmidddag på MadMad Mad Bodega. Et event jeg holdt for nogle af de bedste anmeldere på Yelp, og som virkelig fik mine øjne op for den her perle. Lokalt, sæson-præget og økologisk. Alle råvarer er ikke fra mere end 200 km væk. Hvor imponerende er det lige? Det er jo spot on! Det blev til lækker kamuthvede risotto med gedeost, tosset god tilberedt torsk og mundvandsdryppende gateau marcel. At spise torsk herinde, føltes næsten helt vegetatisk. Men kun næsten 😉

Iki Sushi Vegetarmenu

Hyggemad hos Iki Sushi. Orv, hvor kan man spise meget, når kød ikke indgår. Virkelig vegetariske muligheder. Masser af avokado og lækre grøntsagsspyd.

Jep, to dage ud af tre uger er vi oppe på. Det er da en okay god statistik. Og det er super nemt faktisk. Kaffe, karaffel(vin)og kage kan man endda også få. Det skal jeg nok klare:)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme