Bornholm – en bæredygtig sommerferie!

IMG_7148IMG_7172IMG_7123IMG_7436IMG_6805Skærmbillede 2016-07-02 kl. 22.58.55

Tænk at i år skulle blive første gang jeg besøgte smukke Bornholm! Jeg har villet afsted åh så længe, men der er altid kommet noget i vejen. Den har gang kom der ikke noget i vejen. Tværtimod. For de seneste to(!) weekender har jeg tilbragt på Solskinsøen.  Afsted impulsivt til Folkemødet i Allinge, da alle nærmest var på vej tilbage igen, fordi jeg bare ikke kunne gå glip af den sidste store fest ( – og hold nu op en fantastisk fest!)

IMG_6647

… Og så igen i forrige weekend til nabobyen og kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem, som bød på sveddryppende lækkert vejr, helt outstanding udsigt fra hotel Klippen, stegt sild fra Ravelinen, lobster roll og cava på stranden (fra Hummer som også er i Nyhavn), møde med inspirerende kokke, andre madhoveder og kreative producenter – og den enorme hyldest til gastronomien på scenen, hvor Henrik Jyrk fra KUL endte med at vinde konkurrencen. KUL er en af mine favoritter i byen – jeg har altid syntes, at stedet er undervurderet. Og ret imponerende var det da at se Jyrk vinde over folkene bag de skønne gourmet (og for tos vedkommende; Michelin)steder; David Johansen fra Kokkeriet, Karlos Ponte fra Taller og Morten Falk fra Kadeau Bornholm.

IMG_7186

Alt, kokkene jonglerede med på scenen, var lavet af bornholmske råvarer – mega skøn måde at hylde det lokale på. Lokale danske varer var generelt et fokus under Sol over Gudhjem, og det synes jeg jo er mega fedt! Der var også en dessertkonkurrence hvor Jesper Foldager fra Alberto K vandt. Derudover var der kåring af årets Produktpris, som var en seance jeg vil huske længe. Her bankede både mit mad- og kommunikations / community management hjerte totalt over, da det ikke blot er et område der interesserer mig meget (lokalt fokus + “de smås” muligheder for at komme frem med kreative løsninger beklædt i kvalitet) – det var også lavet så genialt, at publikum som jeg fik mulighed for at smage på alle de nominerede produkter, mens dommerne voterede. Fantastisk måde at inddrage os på!

Lækre bornholmske råvarer

Der var 3 kategorier; drikkelse,mad og konfekture, og mens jeg synes der var lige lovligt mange klassiske kødprodukter repræsenteret inden for “mad” (et innovativt alternativ til kød som en lækker hummus eller lignende kunne have været interessant. Hvem opfinder det til næste år?), var jeg virkelig imponeret over de to piger fra “Til Dels” og deres fantastiske solbærsnaps og Njord Gin anført af to flinke østjyske fyre, som også endte med at finde kategorien.

IMG_7315

Sol over Gudhjem blev sluttet af med en skøn fest og “lidt” tømmermænd dagen efter. Selvfølgelig på en dag hvor vandet under Bornholmerfærgen valgte at være i udbrud.

Well, så har man ligesom været der og kan næsten føle ø-kuller! Om ikke andet er en tur til Bornholm nu blevet min nye tradition. Hvorfor rejse så langt om sommeren, når vi har noget så unikt og lokalt så tæt på. En bæredygtig sommerferie!

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 08.34.35

Situated about 3-4 hours away from Copenhagen (by bus/train + boat) The area around Allinge and Gudhjem on our “sunshine island” Bornholm is really worth a visit. Not least when you wanna go on a sustainable and cheap holiday during the summer. 

 In June there are two big happenings; Folkemødet and Sol over Gudhjem and this year I went to experience both of them. This was actually my first time on the island at all and I traveled back and forth twice in one week to go to both happenings. Folkemødet is a meeting for the Danish Politicians, organizations and the people where all political subjects can be discussed.

Sol over Gudhjem is a chef competition among four leading chefs in Denmark. This year Henrik Jyrk from one of my favorite restaurants KUL won the competition. The other brilliant chefs were David Johansen from Kokkeriet, Karlos Ponte from Taller and Morten Falk from Kadeau Bornholm

IMG_7171

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Movemberfest: Skæg og low carb pizza på NEIGHBOURHOOD

Pizza på Neighbourhood

Foto: Thorbjørn K

Sidste uge var god. Hektisk men god. Og sjov! For det første holdt jeg i torsdags oplæg hos kommunikationsbureauet Bysted i Nordvest. Temaet var (i grove træk) sociale medier, og her fik jeg så mulighed for at fortælle lidt om mit job og Yelp, og ikke mindst alle de dygtige københavnere, der hver dag bidrager med deres tips og tricks på sitet. Fordi de gerne vil dele deres erfaringer og hjælpe andre med at finde de gode steder i byen. Det gør mig stolt, og jeg tænker på netop dette hver morgen, inden jeg starter med at arbejde. Og hvad sker der så? Jo, arbejdsglæden kommer buldrende! 🙂

Derudover var jeg i sidste uge også i gang med at arrangere fest. Stor Movemberfest som løb af stablen i lørdags på det ret så nye NEIGHBOURHOOD på Istedgade. Konceptet her er økologiske cocktails og pizzaer, og så har de indrettet sig så fedt, rustikt og stilet, at jeg med det samme jeg trådte ind i lokalet, fik lyst til at flytte ind. Man sidder i øvrigt ved langborde herinde, så der er rig mulighed for at chatte med sit “neighbourhood” og dele vin, som ejeren Martin fortalte, at gæsterne indimellem gjorde. Hvor sejt er det lige? Og kunne man finde mere perfekte rammer for et Yelp-event? Jeg tror det ikke!

Neighbourhood, Istedgade

Jeg havde anbragt skæg overalt til denne fest; på ballonerne, bordene, fotovæggen, sugerørene, bolcherne – og selvfølgelig gæsterne – enten fake eller flot trimmet ægthed. Så jeg tror faktisk ikke, man kunne misse, at der var fokus på Movember.

Pizzaerne fik vi serveret af flere omgange, og det er en modig og dejlig alternativ pizza-retning, de har valgt herinde. Tynde low-carb bunde og godt med fyld (Like, like) som bl.a. inkluderede and og rødkål (yes, du læste rigtigt – julepizza. Hvor modigt er det lige?!) Lige den nåede jeg desværre ikke at smage, men jeg var vild med alt andet jeg smagte. Bl.a. rodfrugter drysset med høost på veggie-varianten, græskar i store lækre stykker sammen med chorizo, kylling/koriander og saftig hvidløgsreje-pizza. Jeg håber, jeg når forbi inden jul og kan smage and/rødkål. Og så gerne en hel én af herligheden!

Drink på Neighbourhood

Foto: Maggie P

Vi fik også deres Cu-Cress cocktail at smage. Agurk, gin, lemon, æggehvide og karse. Det kan kun være sundt ik? Jep, det var det, jeg tænkte 🙂

Eventet sluttede af med at alle gæster skulle skrive ned på et papir, hvilket sted de synes gør en stor forskel i byen (Movember-style). Der blev nævnt bl.a. Huset Magstræde, Social Food og Mellemrummet. Jeg valgte selvfølgelig NEIGHBOURHOOD. For sikke en Movemberfest, vi kunne holde derinde!

Hvad siger du, kære læser: Hvilket sted synes du gør den største forskel i København?

Kh. C.

Yelp Movemberfest Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

SF’s formandsvalg – Drama i Diamanten

Nu er det jo ved at være et godt stykke tid siden, det var lørdag. Det er faktisk så lang tid siden, at det  snart er lørdag igen.

Alligevel vil jeg lige skrive et par ord, måske sætninger, måske linjer, måske et helt indlæg (hvis jeg kommer rigtig godt i gang) om “dramaet i Diamanten”, også kaldet formandsvalget i SF i lørdags. Her fik jeg nemlig mulighed for at agere “flue på glasvæg” på dagen, hvor Villy S skulle ‘flagre ud’ som formand, som han selv beskrev det, og overlade titlen til den første kvindelige formand i SF’s historie. Girlpower – yes!

Jeg har tænkt lidt over, hvordan man bedst – kort og godt – beskriver den stemning, der prægede Diamanten i lørdags, men det der spot on-ord kommer bare ikke lige til mig.  Det var vel noget spænding, mikset med nervøsitet, en lille smule glæde, og så var der en form for spøjs formel højtid over det.
Og så var medierne rykket ud. Også i den grad. Selvfølgelig. Ingen SF-halløj uden Henrik Qvortrup!
Det hele foregik da også temmelig meget på mediernes præmisser. Da Annette Wilhelmsen overbevisende flagrede ind på Villys plads med 66% af stemmerne under vingerne, måtte publikum lige sidde stille og kigge lidt, for ‘nu skulle Annette altså tale med pressen’.

Der har været meget fokus på SF’s formandsvalg i tv og aviser. Og det er selvfølgelig meget godt. Dog synes jeg fokus har været lidt spøjst (jeg er blevet lidt vild med det ord). Reality-agtigt!
Indrømmet – jeg er som eks-praktikant i partiet selv røget med på politik-reality-bølgen og har tænkt noget i stil med; “det er lidt ligesom at følge med i Robinson eller Paradise. Man kan gå og gætte sig lidt frem – hvem stemmer på hvem, hvordan er hendes forhold til ham, og mon de er på samme hold eller ej?”. Man bliver grebet at stemningen. Mildest talt. Pludselig er det egentlig ikke politiske forandringer, man læser artikler i bibellængder om, men personlige oplysninger, alliancer og fnidder. Der går simpelthen Paradise i politik.

Og sådan vil det nok fortsat være i partierne. Også selvom SF nu har fået Annette som formand, der i sin tale fik sagt:

“Der skal fra nu af ikke længere være Annettes hold og Astrids hold. Der skal være vores hold. Sammenhold.” 

Simpelt. Men en rammende fin retorik i en i øvrigt ret så god tale.

Efter valget var der et par timers reception i Diamantens fine lokaler tegnet af Schmidt Hammer Lassen (og ja det ved jeg kun, fordi virksomheden også står bag Nykredits Krystallen, hvor jeg var guide til kulturnatten fredag. Præcis lige dér stopper mit arkitektoniske viden så også.)

Reception var sagen den lørdag eftermiddag. Tror nok lige der var nogen, der trængte til et glas vin eller to oven på den omgang 🙂