Kødfuld lørdag: Min hverdag med mindre kød!

Salat bowlNu er det vist ved at være tid til en status på projekt kødfuld lørdag; som jo egentlig betyder det modsatte af, hvad det umiddelbart lyder som; nemlig at spise mindre kød, men så vælge det lækre, bæredygtige (fra lokalområdet/det danske land) og økologiske. Dyrere, men billigere i længden. Og mere lækkert!

…Og nåhr ja så kan man også liiiige pudse glorien indtil man næsten er følelsesløs i fingerspidserne. At undgå bøf til middag skåner miljøet lige så meget som at undgå brusebad i en hel måned. Say WHAT!?

Men hvordan går det så indtil videre.. “Klarer” jeg det eller ej? Tjek billederne og bedøm selv. Jeg lover, at alle billeder med kød/fisk de sidste tre uger er med i indlægget 🙂

Boghvedegrød

Boghvedegrød med lidt havre er det bedste at stå op til på de her kolde vintermorgener. Blandes med kardemomme, lakrids og kanel, så grøden får en masse smag og toppes med kokossmør, peanutbutter, æble/granatæble, kokosflager, nødder og mere lakrids. Uhm! Og søde og salte vafler fungerer selvfølgelig stadig super uden kød også.

Hjemme hos James Price

Kylling-slikkepinde og rodfrugtboller med hønsesalat. Hvordan KAN man sige nej når selveste James Price inviterer på middag hjemme hos sig selv? Helt fantastisk! Med salater, tærter, sandwich, pizza, og ja de kødfulde slikkepinde. Give away på den nye kogebog “James Price: Uden smør og fløde” er i øvrigt på vej på bloggen …

SimpleRaw brunch
Brunch på SimpleRAW… Need I say more?

Vegetarretter
Jep de bagte grøntsager især græskar og så stegt kål er nærmest blevet døgnet rundt-spise. Altså det sammen med tahindressing (blanding af tahin, citron, olie, vand, salt og lidt agavesirup.) og ristede nødder. Aka GUDEspise!

Manden i mit hjem – og liv – har i øvrigt været med på dillen, og det gør da det hele noget nemmere. Dybt imponeret over alle de vegetarretter, han har tryllet frem på det sidste.

Brunch hos Noho

Brunch hos Noho i Kødbyen, som nu har indført et nyt bræt til de brunch-hungrende (intropris på 95 kr.) Den var ikke så vegetarisk, så jeg hoppede på sandwichen der ligger diskret i siden på billedet. OG den smagte fantastisk!

Bæredygtighedsmidddag på MadMad Mad Bodega. Et event jeg holdt for nogle af de bedste anmeldere på Yelp, og som virkelig fik mine øjne op for den her perle. Lokalt, sæson-præget og økologisk. Alle råvarer er ikke fra mere end 200 km væk. Hvor imponerende er det lige? Det er jo spot on! Det blev til lækker kamuthvede risotto med gedeost, tosset god tilberedt torsk og mundvandsdryppende gateau marcel. At spise torsk herinde, føltes næsten helt vegetatisk. Men kun næsten 😉

Iki Sushi Vegetarmenu

Hyggemad hos Iki Sushi. Orv, hvor kan man spise meget, når kød ikke indgår. Virkelig vegetariske muligheder. Masser af avokado og lækre grøntsagsspyd.

Jep, to dage ud af tre uger er vi oppe på. Det er da en okay god statistik. Og det er super nemt faktisk. Kaffe, karaffel(vin)og kage kan man endda også få. Det skal jeg nok klare:)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Deep pan pizza med laks og grønkål (go home Domino’s)

Lchf Deep pan pizza med laksLchf Deep pan pizza med laks

For et stykke tid siden fik jeg tilsendt Jane Faerbers ‘Mæt og slank med LCHF’ fra Politikens Forlag. Til dem der ikke kender LCHF, så står det for Low Carb High Fat, og på nogle punkter minder det om palæo-livstilen. Dog ‘må’ man ifølge dette koncept også spise mejeriprodukter som ost, smør og fløde. Fedt er godt og lige som for palæo-style er kulhydrater alt andet end godt. Umiddelbart giver det med mælkeprodukter god mening for mig, da det er naturlige produkter og så er der bare lidt flere muligheder, når de madvarer kommer med i “må-gerne-puljen.”

Som den alternative madelsker jeg er, blev jeg meget glad for at se denne kogebog i min postkasse. Og begejstringen steg yderligere, da jeg åbnede den, beundrede de fine billeder og jeg følte mig inspireret. Bogen nærmest skreg til mig; ‘Der er vist mange sider, du skal prøve af i Østerbro-køkkenet”.

Og jeg var ikke i tvivl om, hvad der skulle prøves først: Deep pan pizza. Jeg har efterhånden prøvet en del alternative pizza. Wrap-pizza, ostebunds-pizza og  hvidkålspizza og blomkålspizza som jeg (hovsa!) desværre har glemt at lægge op herinde. Men deep pan pizza – first time ever. Jane Faerber laver den med spicy kødboller og salsa verde. Min blev med laks, grønkål og pinjekerner. Den kan klart (og med stort K) anbefales, og så er den maraton-langt bedre end Domino’s, hvis jeg skal sige det…

Lchf Deep pan pizza med laks

Deep pan pizza med laks, grønkål og pinjekerner, 2-3 pers.

Bund:
5 æg
2 dl hytteost

100 g valnøddekerner
1,5 dl sesamfrø (Jane Faerber anbefaler 1 dl sesamfrø og 1/2 dl sesammel fra ‘Funktionel mad’, men det havde jeg ikke, så det blev bare 1,5 dl almindelige blendede sesamfrø)
50 gram smør
3 spsk loppefrøskaller
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
1 spsk oregano

Fyld:
1 lille dåse tomatpuré
2-300 gram røget laks
200 gram grønkål
En pose ristede pinjekerner
Oregano
Pesto (hjemmelavet eller færdigkøbt rørt op med olivenolie, så det bliver mere flydende i konsistensen)
Evt. avokado 

Blend æg og hytteost og hæld massen i en skål. Mal herefter valnøddekerner og sesamfrø til mel og bland alle ingredienserne sammen (smørret skal lige blandes godt sammen med det øvrige – jeg brugte en almindelig ske). Fordel herefter dejen i en bradepande med bagepapir og få den godt ud til siderne og jævn.

Bag dejen i 30 minutter ved 170 grader. Tag dejen ud og dæk den med først tomatpuré, så grønkål, laks og oregano. Bag den i yderligere 5 minutter, og tilsæt prikken over i’et: pinjekernerne og pesto og evt. lidt avokado. Så er det sket. Du har nu en snasket deep pan-firkant, som hænger så godt sammen, at den kan spises med fingrene, som hvis du var en turtle 🙂Lchf Deep pan pizza med laksLchf pizza

Følg CopenhagenByMe på Facebook

Og på Instagram: @copenhagenbyme