8 københavnske højdepunkter i ugen der gik..

Red Barnet indsamling

Det kan måske være svært og føles forkælet at snakke om højdepunkter i ugen der gik, i en tid hvor verden brænder, og gode mennesker flygter fra elendighed og ville gøre alt for en seng og fred i en kort stund. Det vender jeg tilbage til længst nede i indlægget, hvor højdepunkterne ironisk nok rundes af af en nedtur.

Man altså, sidste uge var faktisk fyldt med action. Eller ok, action er måske så meget sagt, men i hvert fald fyldt med finurlige ting, som jeg vil prøve at sammensætte i punktform og sammenfatte under 8 højdepunkter (fordi 8 bare er mere sejt end så meget andet);

🔼 …København gav mig/os for første gang en 100% plantebaseret burger med sweet potato fritter (som jeg jo i øvrigt er ret så madforelsket i) 42 RAW var den glade giver, og hvor var jeg ligeså en glad pige, da jeg sad plantet (høhø) foran 1 stk stor og mættende burger med sideordre samt en grøn juice til lanceringen i Frederiksberg-centret. Mange spiste ikke op, fordi den var så stor, men jeg var personlig meget stolt af at efterlade mig udelukkende to tomatskiver. Mmmmh. Burgeren ligger i den dyre ende (129 kr. for burger – 149 inkl. fritter, men s*** den er lækker og genial. Og som sagt: det er altså en af dem med fyld i!)

42 Raw burger

🔼 …Bogen “Få personlig indflydelse” lærte mig, at 4,25% af danskerne er organdonorer, fordi vi skal sætte kryds, hvis vi vil være det, mens 85,9% af svenskerne er organdonorer fordi de skal sætte kryds, hvis de ikke vil være det. Måske lyder det som et sjovt højdepunkt, men det gav mig virkelig stof til eftertanke. Personligt og professionelt!

🔼 …Frederik Paulun (Svenskernes svar på Christian Bitz) har lanceret to lækre müsli-varianter på det danske marked, som er helt uden sukker og med enten dadler/hasselnød eller ingefær/quinoa. Jeg mødte Fredrik og hans müsli til et morgenmadsevent hos bureauet Essencius og har siden været glad for især dadel/hasselnød-varianten, som er noget så crunchy og som jeg har spist op til tre mellemmåltider af dagligt – jep, det er et skråplan!

Sukkerfri müsli

🔼 …Min veninde Signe der bor pt. i Ethiopien, men for en kort stund var i byen og fandt tid til mig og en mexicansk naked bowl på Chino’s efterfulgt af flat white på Original Coffee. Det varmede!

🔼 …Netværket Buzzanova hvor jeg har min blog tilknyttet, holdt den fineste bloggerfest i deres overseje lokaler på yndlings Christianshavn. De forkælede os med lækre drinks (Dark ‘N’ Stormy mmmmh), salater fra gode District Tonkin, donuts fra The Donut Shop og gennemført god stemning. Fotografen til eventet var i øvrigt asylansøger fra Syrien, som afventer om han og hans kone kan få opholdstilladelse i DK. Se hans arbejde her.

Dark N Stormy🔼 …Jeg fik endelig afprøvet “Twedagsbar” et fredagsevent, hvor alle på Twitter mødes på Von Fressen med Twitter til fælles. Jeg er ret ny på Twitter, så det er et interessant univers at udforske. Og 2 drinks for 45 kr. på Fressen hver fredag er ikke sådan at kimse af!

🔼 …Selvom lørdag var en regnvejrsdag med traktorspor under r, så var det fantastisk at opleve lokale kunstnere, der stolt viste deres design frem for københavnerne til DesignerSpace på Israels Plads. Jeg købte en lille panda fra Morten Løfbjerg, som laver de fineste kuglepenstegninger fra sin tegnstue på Frederiksberg. En virkelig let måde at shoppe lokalt på.

DesignerSpace

🔼 En stor nedtur sidste uge var, at jeg konstant følte mig fuldstændig latterlig og magtesløs i forhold til verdens store flygtningekrise. Et højdepunkt var derfor at kunne samle ind med Red Barnet i søndags. Ikke et større højdepunkt end jeg stadig går med konstant dårlig samvittighed, men en lille bitte smule hjalp det da…

// Burgeren i dette indlæg var sponsoreret af 42 Raw og müslien sponsoreret af “Det Gode Liv” //

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

2 thoughts on “8 københavnske højdepunkter i ugen der gik..

  1. Jaaaa, Cecilie den må du virkelig prøve altså. Lidt dyr men virkelig god!:) Og tusind tak. Det er lidt svært at skrive højdepunkter med det som sker i verden ligenu, men vi må jo bare hjælpe hvor vi kan og håbe på det bedste. Rigtig god uge til dig også kære C!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s