Morgenmads Quinoa Bowl

Morgenmads Quinoa Bowl

Morgenmads Quinoa Bowl med grøntsager forberedt dagen inden – tilsat spejlæg på toppen. Det er altså bare lækkert, sundt og varieret morgenmad uden det tager ti år og en tur til Bakken – og tilbage igen.

Vi københavnere/danskere har ikke sådan til vane at spise grøntsager fra morgenen af, og selvom jeg indimellem godt kan snuppe en salat om morgenen, er det ikke min favoritspise. Ofte har jeg lyst til noget lidt mere “tungt” og snasket, som man kender fra “skemad”, og det finder man med denne lækre skål. En bund af quinoa giver den her grød/gryn-fornemmelse vi kender, og med grove grøntsager som broccoli og bønner (som man endda kan tilberede dagen inden) og et varmt spejlæg på toppen, er det her måltid virkelig et, jeg glæder mig så meget til, at jeg nærmest slår en saltomortale ud af sengen.

Morgenmads Quinoa Bowl

Fremgangsmåden er enkel: Kog en god portion quinoa dagen inden og bag peberfrugt i ovnen med olie ved 180 grader i 15-20 minutter og steg evt broccoli og marinér lidt kidneybønner med æblecidereddike, olivenolie. På dagen skærer du avokado og evt. forårsløg i skiver. Og laver spejlæg. Quinoa og så grøntsager puttes i skålen og marineres med sesamolie, salt og peber. Spejlæg balanceres på toppen og dagens tidlige måltid bliver med ét noget, du sent vil glemme.

Tip: En dip gør det også rigtig godt i skålen. Hummus, pesto eller den her lækre mangochutney fra Vanløse Blues, som jeg var så heldig at Maria havde lavet til mig, sidst jeg mødte hende. Den er så god!

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Blåbær Açai Bowl med kakaomüsli

Acai blåbær bowls med kakaomüsli

Açai bowl. Mmmmh! Det er den mest geniale opfindelse længe. Og noget jeg formentlig vil dele mange varianter af her på bloggen den næste tid. Ikke mindst fordi jeg er blevet ejer af den her fantastiske Raw Fuel fra Wilfa, som jeg nævnte herinde for noget tid siden. Nøj den maskine kan altså bare klare a-l-t i hele verden.

Aldrig har jeg set nogen flashe muskler og være de frosne, genstridige sager overlegen som ham her hr. Fuel. (Han larmer og buldrer noget så voldsomt, men han arbejder altså også hårdt. Det ses på resultatet!)

Acai blåbær bowls med kakaomüsli

Rygtet siger, at der på Hafnia Bar i Hellerup skulle være en lille mulighed for at tilkøbe sig açai bowls, men dette er endnu ikke afprøvet, så i stedet går jeg lidt amok herinde. Først med denne blåbær-variant, som ikke bare indeholder det her superfood-bær; açai (dog i pulver fra Acaiacai i Torvehallerne), men også både brombær, blåbær og endda broccoli. Har I sådan en grøn fætter, som I ikke ved, hvad I skal gøre af, så er den perfekt i denne blend.

Blåbær Açai Bowl med kakaomüsli

Jeg bruger kokosmælk (lækker cremet og økologisk. Gå endelig ikke ned på det!!), men mandelmælk osv. kan naturligvis også bruges. Jeg synes blot kokosmælken gør det lidt mere cremet, fyldigt og lækkert.

Lav desuden müsli til din açai bowl – så er det næsten som vi kender den klassiske yoghurt/müsli konstellation. Bortset fra at det her er meget mere frisk og bedre (hvis du spørger mig..)

Acai blåbær bowls med kakaomüsli

Blåbær Açai Bowls med kakaomüsli, 2-3 personer

Kakaomüsli:
1 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner
2 dl mandler
5 spsk kakao
2 tsk kardemomme
2 tsk kanel
Lidt salt
2 spsk kokosolie
Evt. 1 dl kokosflager og 1 dl gojibær

Bland kerner og mandler sammen i en skål med kakao, kardemomme, kanel og salt. Fordel blandingen på to plader med bagepapir og bag i ovnen ved 180 grader i 12-15 minutter. Bland evt. med kokos og gojibær når det er afkølet.

Blåbær açai blanding
1 dåse økologisk kokosmælk
4 tsk açai-pulver
300 gram blåbær og brombær (jeg brugte halv/halv, men kan også fordeles anderledes)
1 halvt broccoli
5 dadler
1 tsk lakridspulver
1 tsk vanilje
1 tsk Johan Bülow hyldeblomstpulver (kan undværes eller erstattes med lakrids)

Det er så ingredienserne. Resten kommer helt af sig selv – blend alle herlighederne sammen et voila. (Gem evt. lidt bær og kokosmælk, så du kan sikre dig den helt rigtige konsistens.)

Fordel blandingen i skåle og top med kakaomüsli. Tilsæt også gerne frisk frugt, f.eks. jordbær og banan.

Jeg har desuden også lavet min egen “Açai Vaffel Bowl”. Er man så açai bowl- eller vaffel-skør? Hvis du vil gøre det samme, kan du lave en vaffel efter denne opskrift og så folde siderne på vaflerne sammen med tandstikker, så der dannes en slags skål.

Acai blåbær bowls med kakaomüsli

//Blenderen i dette indlæg er sponsoreret af Wilfa //

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Morgenmad: Østerbro-vandmelon med chokoladeskyr

Vandmelon med chokoladeskyr

Pyha, har vi det ikke bare en lille smule varmt i disse dage? Her på 6. etage på Østerbro er der i hvert fald temmelig hedt om morgenen, og så kan man godt bruge noget koldt og næsten flydende kost. Derfor er jeg ret glad for den her – “Østerbro-vandmelon” toppet med “chokoladeskyr”, kokos og ristede solsikkekerner. Super simpelt, men virkelig lækkert, sommerlet og forfriskende. Du kan selvfølgelig toppe den med hvad du vil, men det her er lige blevet min yndlings-kombination – og de ristede solsikkekerner giver i mine øjne et perfekt modspild til vandmelonens søde smag.

Vandmelon med chokoladeskyr

Østerbro-vandmelon med chokoladeskyr, kokos og ristede solsikkekerner, 1 pers.

En skive vandmelon (skåret ca. midt i vandmelonen og evt. delt over på midten)
1 dl Skyr
0,5 dl af CopenhagenByMes chokopeanutcreme:
(10 dadler
4 spsk kakao
5-6 spsk vand
2 spsk skyr
1 spsk peanutbutter
Alle ingredienserne blendes i en løghakker/blender.)
Lidt grove kokosflager
Ristede solsikkekerner
Evt. lidt lakridspulver som topping

Start med at tørriste det ønskede antal solsikkeker på en pande og lad dem afkøle. Anret vandmelonen på en tallerken og bland skyr med chokopeanutcremen. Fordel herefter chokoladeskyr på vandmelonen og drys med kokos, solsikkekerner + evt. lakrids og servér.

Vandmelon med chokoladeskyr

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

En hel bunke bananpandekager

Sunde pandekagerSunde pandekagerVidste du, at det i dag er “hvid tirsdag” – også kaldt pandekagedag? Jep, det lyder lettere tosset, men efter sigende var hvid tirsdag dagen efter fastelavnsfesterne og inden den 40 dage lange faste. På denne dag skulle man simpelthen have de hvide råvarer i form af mel, æg og mælk (kilde: arla.dk).

Og den tradition kan vi vel godt holde fast i? På min pandekagedag har banan og kokosmel dog udkonkurreret mel og mælk, men derfor holder det hvide koncept jo stadig. Og disse pandekager er sunde som Skippers Skræks spinat (sådan næsten da), og nemme og hurtige. Desuden kan de som en anden Rasmus-Klump-i-aktion bare stables og stables og stables. Med alt ens yndlingsfyld.

Sunde pandekagerSunde pandekager

Opskriften er simpel. Et lækkert stable-kampløb for to personer kræver bare:

Sunde bananpandekager, 2 pers.

2 bananer
2 æg
1 spsk havregryn
1,5 dl kokosmel
2 tsk kanel
1 tsk vanilje
Evt. frosne blåbær

Varm en stor pande med kokosolie og placér små klatter på panden (lidt mere end en spsk dej pr. pandekage) og bred klatten, så den bliver rund. Der kan være 3-4 pandekager på en almindelig stor pande. Og ja, så skal de sjovt nok bare vendes. Vær opmærksom – for de kan hurtigt få for meget, når de er så tynde. Når pandekagerne er færdige placeres de på en tallerken. Jeg får ca. 10 stk pandekager.

Og SÅ er det tid til at stable. Dem jeg har lavet her, er med følgende lag: peanutbutter, skyr, bananer, skyr og lakrids og så toppet med skyr, bananer, lakrids og frysetørret hindbær.

Jeg lover, at din hvide tirsdag (og københavnske morgenstund) bliver så meget bedre med den her stak lækkerier 😉

Sunde pandekager

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme