Greenie morgenskål med friske figner og sødt snask!

Greenie med søde toppings

Greenie med søde toppingsGreenies aka grønne smoothies er – sjovt nok – meget grønne, og meget sunde. Indimellem endda en anelse for sunde i smagen til mig. Forstå mig ret – jeg er meget glad for grønne sager og krydderurter kan virkelig gøre mig lykkelig. Men det der med at drikke persille, koriander og hvad-har-vi-ellers. Se, det skal jeg lige være i humør til.

Men så er det heldigt, at man selv styrer sin blender, og kan lave det til en skål “ske-mad” med søde toppings. Der har jeg haft lyst til, siden jeg var til bogreception på “Blender” af Søren Ejlersen og seje, skønne – og yderst produktive – Ditsen. (Hvor mange fine bøger får hun lige udgivet på ingen tid? Og så er hun yderst beskeden omkring det..)
Næste morgen havde jeg fluks lyst til at lave sensommerens sidste greenies – inspireret af bogen, men i en bowl med en masse søde snacks ovenpå. Jeg tog udgangspunkt i opskriften “kvik op-greenie”, men ændrede lidt, så det blev et blend bestående af:

Greenie med toppings

Greenie morgenmadsskål, 2 personer;
4 dadler
2 kiwier
1 frisk broccoli
Lidt grønkål
1 æble
4 dl kokosvand
Lidt citron

Massen blev smuk grøn, og jeg var vild med smagen. Meget sund, men ikke for sund. Jeg toppede med friske figner, sæsonens sidste danske jordbær, kiwi-stjerner, kokos, chiafrø, mørk chokolade, mandler bagt crunchy i ovnen og masser af mandelsmør (kærlige tanker til Whole Foods, New York hvor jeg hamstrede løs). Næste dag lavede jeg næsten det samme, men med en avocado også. Det smagte af sommer – og frisk energi.
En squashvaffel on the side og godt med kaffe. Så er lørdagen altså reddet!

Og hey, et stop madspild-tip; hvis du nu laver en for stor portion smoothie, kan du tilsætte mel, måske lidt frø og kerner, æg (eller chiafrø udblødet i vand), loppefrøskaller og lidt kardemomme og salt, og så har du dejen til en greenie-vaffel til senere..

Greenie med søde toppings

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Ferieglimt: Utro med USA

Acai bowls og latteSan Francisco

Jetlagget er nu efterhånden forduftet, indtryk bearbejdet og nu er jeg igen klar til at blogge og dele al min inspiration med jer herinde. Det der med at være på ferie og tænke over, hvad der virkelig betyder noget for én; Alle de mennesker man gerne vil invitere på middag og se noget oftere. Og ja – så lige noget helt andet – alt det mad man gerne vil eksperimentere med, når man kommer tilbage i sit køkken. Det er nogle af de tanker der i baggrunden danser en stille vals i mit hoved, mens jeg nyder nye indtryk og prøver det der med at koble helt af og bare være til stede som feriens eneste opgave.

Zebraer ved Big SurVandfald i YosemiteSøløve ved La Jolla

Turen gik til Californien. Først to ugers roadtrip og F E R I E og derefter en uges kursus/arbejde sammen med mine kolleger fra hele verden på Yelps hovedkontor i San Francisco. Vores rute i bil startede og sluttede i San Francisco og gik ellers til Monterey – Big Sur – Los Angeles – San Diego – Las Vegas – Bishop – Yosemite. Fra by, til søløver, zebraer, kendisser, strand, kasino-ræs og naturoplevelser. Så kan det vist ikke blive mere alsidigt?!

Las Vegas

Venice Beach

Rejsebureauet Yaneeda havde sørget for en både hotel og billeje – til en i øvrigt virkelig god pris. Når man selv arrangerer så meget på arbejdet i hverdagen, er det bare ren luksus, når andre arrangerer ens ferie, når man har fri.

Jeg vil ikke fortælle turen i detaljer, men blot dele billeder og links til Yelp, hvor I kan læse mine anmeldelser. Se også min liste; Californien Rundt. Hvis I har spørgsmål til nogle af stederne, må I hellere end gerne skrive i kommentarfeltet.

Café Gratittude i LASushirrito

Af mad blev jeg især inspireret af de forskellige quinoa bowls (Cafe Gratitude i Los Angeles, Venice Ale House ved Venice Beach, The Plant Café i San Francisco), acai bowls (Lucky Llama Coffee i nærheden af Santa Barbara), veganske perler ( Trilogy Sanctuary i San Diego, Café Gratitude i LA) billige asiatiske guldminer (Taste of the Himalayas i San Diego, Izakaya Go (ramen burger. Mums!) i Las Vegas). Må også lige nævne Sushirrito i San Francisco og så var østers og den amerikanske suppe “gumbo” med skalddyr midt i et kasino i Las Vegas virkelig også en oplevelse.

Og så fik jeg i øvrigt også en ny afhængighed: Latte med kanel. Ja, det er lidt mærkeligt. Jeg har indimellem kanel-kuller. Dette billede er fra Schnoogs Cafe & Espresso, Yosemite.

Hygge på ferien..

Jeg kommer helt sikkert til at eksperimentere med det hele hjemme i køkkenet. 24 ting kom der undervejs på min to do-liste alt i alt. Så jeg har lidt travlt nu, kan man sige. På den gode måde naturligvis.

Håber I har nydt og fortsat nyder “sommeren” 😉

Kh C.

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Big Sur