Mandagsanbefaling: All you can eat sushi på Østerbro som giver mening..

Sushi

Halloween endte for mig med at blive knap så meget trick and treat – og ret så meget “all you can eat”! Et koncept jeg for længst har kategoriseret som det rene fy-fy, men som pludselig blev interessant, da Iki Sushi åbnede på Nordre Frihavnsgade og tryllebandt mine smagsløg … eller rettere: det gjorde wok-retten og rispapirrullerne.

Jeg havde fundet stedet på Yelp (som altid:)), og da alle derinde også var fan af konceptet, befandt jeg mig helt spontant derinde på højhellige Halloween-lørdag mumlende “to gange all you can eat, tak” til de søde kvindelige tjenere med edderkopper i ansigtet og djævlehorn på hovedet.

Wok og rispapirruller

Der blev sat mange krydser på all you can eat listen: edamame, tang, suppe, raw rolls, maki, king size maki, sticks, grøntsager på grillspyd. Alt skulle prøves, og alt var bare så frisk og lækkert! Retterne blev serveret lidt efter lidt, og så kunne man ellers bare bestille mere, hvis man kunne ha’ det i mavsen. Og, og, og nu kommer det fedeste ved det her koncept: hvis du efterlader mere end tre stykker sushi/ruller osv., betaler du 10 kr. pr. styk. Genialt værn mod grådighed og madspild! Det burde buffeter og lignende da havde gjort FOR LÆNGST. Jeg mener bare, hvordan kan der ikke flere flere, der gør det?

All you can eat på Iki koster 229 kr i weekenden og 200 kr. i hverdagen, og så er det her indlæg i øvrigt ikke sponsoreret, men blot et lille tip – fra en københavnsk sushielsker til en anden 🙂

Iki Sushi

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Ferieglimt: Utro med USA

Acai bowls og latteSan Francisco

Jetlagget er nu efterhånden forduftet, indtryk bearbejdet og nu er jeg igen klar til at blogge og dele al min inspiration med jer herinde. Det der med at være på ferie og tænke over, hvad der virkelig betyder noget for én; Alle de mennesker man gerne vil invitere på middag og se noget oftere. Og ja – så lige noget helt andet – alt det mad man gerne vil eksperimentere med, når man kommer tilbage i sit køkken. Det er nogle af de tanker der i baggrunden danser en stille vals i mit hoved, mens jeg nyder nye indtryk og prøver det der med at koble helt af og bare være til stede som feriens eneste opgave.

Zebraer ved Big SurVandfald i YosemiteSøløve ved La Jolla

Turen gik til Californien. Først to ugers roadtrip og F E R I E og derefter en uges kursus/arbejde sammen med mine kolleger fra hele verden på Yelps hovedkontor i San Francisco. Vores rute i bil startede og sluttede i San Francisco og gik ellers til Monterey – Big Sur – Los Angeles – San Diego – Las Vegas – Bishop – Yosemite. Fra by, til søløver, zebraer, kendisser, strand, kasino-ræs og naturoplevelser. Så kan det vist ikke blive mere alsidigt?!

Las Vegas

Venice Beach

Rejsebureauet Yaneeda havde sørget for en både hotel og billeje – til en i øvrigt virkelig god pris. Når man selv arrangerer så meget på arbejdet i hverdagen, er det bare ren luksus, når andre arrangerer ens ferie, når man har fri.

Jeg vil ikke fortælle turen i detaljer, men blot dele billeder og links til Yelp, hvor I kan læse mine anmeldelser. Se også min liste; Californien Rundt. Hvis I har spørgsmål til nogle af stederne, må I hellere end gerne skrive i kommentarfeltet.

Café Gratittude i LASushirrito

Af mad blev jeg især inspireret af de forskellige quinoa bowls (Cafe Gratitude i Los Angeles, Venice Ale House ved Venice Beach, The Plant Café i San Francisco), acai bowls (Lucky Llama Coffee i nærheden af Santa Barbara), veganske perler ( Trilogy Sanctuary i San Diego, Café Gratitude i LA) billige asiatiske guldminer (Taste of the Himalayas i San Diego, Izakaya Go (ramen burger. Mums!) i Las Vegas). Må også lige nævne Sushirrito i San Francisco og så var østers og den amerikanske suppe “gumbo” med skalddyr midt i et kasino i Las Vegas virkelig også en oplevelse.

Og så fik jeg i øvrigt også en ny afhængighed: Latte med kanel. Ja, det er lidt mærkeligt. Jeg har indimellem kanel-kuller. Dette billede er fra Schnoogs Cafe & Espresso, Yosemite.

Hygge på ferien..

Jeg kommer helt sikkert til at eksperimentere med det hele hjemme i køkkenet. 24 ting kom der undervejs på min to do-liste alt i alt. Så jeg har lidt travlt nu, kan man sige. På den gode måde naturligvis.

Håber I har nydt og fortsat nyder “sommeren” 😉

Kh C.

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Big Sur

Prøv noget nyt i København: Japansk ramen på Ferment

Ferment i Studiestræde

Ferment på Studiestræde: nyt sted der specialiserer sig i japansk nudelsuppe (ramen) og dampede boller med fyld (baos). Nyheden fik for et stykke tid siden min frokostaftale til at ændre lokation – hurtigere end man kan sige valgkamp i øjeblikket!

Jeg er desuden begyndt at integrere supper og simreretter godt og grundigt i min kost (mere om det senere) så hvorfor ikke teste denne japanske udgave, som jeg kun tidligere har fået på Hanzô? Det lå ligesom lige til højrebenet.

Ferment i Studiestræde

Ferment er så hyggelig indrettet med smukt porcelæn, dekorative blomster og meget “rent” og enkelt. “Det er min kæreste, der har valgt blomsterne”, fik den mandlige ejer i øvrigt hurtigt indskudt. Han fortalte desuden, at man ikke har villet gøre for meget ud af interieur-køb mm. Så hellere bruge penge på maden. Desuden forsøger man at bruge økologiske og små lokale produkter samt hjemmelavede nudler – dog reklamerer man ikke med det, fordi man ikke vil skuffe, hvis noget en dag ikke er økologisk.

Ferment i StudiestrædeFerment i Studiestræde

Og hvad så med den der mad? Jo der må jeg bare sige: vælg deres tofu/blæksprutte-appetizer!! Jamen altså hvor smagte det fantastisk. Og så til bare 45 kr. Ramen-suppen som jeg valgte med kylling var også god. Har man ikke spist ramen før, skal man lige vænne sig til den syrlige suppesmag (som ofte er kogt på svinekød). Der er bl.a. pocheret æg, syltede løg og tang i. Og kyllingen var tydeligvis af god kvalitet! For min skyld måtte der gerne være endnu flere grøntsager i sådan en suppe, og færre nudler. Men det er nok bare mig og mit kære grøntsagshjerte, der taler her!

Ferment i Studiestræde

Maden bliver serveret på det mest positive, farverige porcelæn, teen kommer i smuk autentisk kop, vandet fås gratis på “tap”, og pengesedler du må slippe ligger rundt regnet på 150 kr. for sådan en omgang (ramen og appetizer), som jeg fik.

Det er afgjort ikke sidste gang, jeg har snuppet min frokost (eller aftensmad) her!

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Wok med surimi-nudler

Wok med surimi-nudler

Jeg har gjort en ret fantastisk opdagelse… synes jeg selv! Det skete den anden dag, da jeg havde lidt kvalitetstid med min wokpande. Hvilket sker ret så tit faktisk! Jeg udvikler hele tiden min opskrift, så den kan blive bedre og bedre. Med kylling, rejer og tilbehør af hvidkål, squashpasta eller almindelige nudler. Karry er altid omdrejningspunktet, og i den forbindelse får jeg selvfølgelig inspiration fra de asiatiske steder i København, jeg holder allermest af, bla. Lélé, Wokshop og Spicylicious.

Tilbage til opdagelsen.. for de sidste par gange, hvor mr. wok og jeg har hængt ud sammen, er det surimi (krabbekød/crab sticks), der er blevet eksperimenteret med, og ved I hvad? Det er så genialt, fordi kødet jo skiller sig i strimler og får en konsistens og saftighed som spaghetti. Det smager simpelthen så godt – og opskriften kommer her:

Wok med surimi-nudlerWok med surimi-nudler

Wok med surimi-nudler, 2 personer

1 pakke surimi-stænger
1 halvt broccoli
1-2 løg
2-3 gulerødder (i tynde skiver evt. revet på et mandolinjern)
10 champignon
10 store cherrytomater scorede i både eller halve
1 fed hvidløg
Soja
Peber
Chili
3 dl kokosmælk
Karry – masser af karry (gerne stærk)

Put godt med olie på panden og rist karryen kort. Put broccoli i olien så den får suget en masse af karryen til sig. Tilsæt herefter surimi og steg de to ting sammen et par minutter indtil stængerne begynder at ‘dele sig’ lidt. Tilsæt herefter løg, gulerod, champignon, hvidløg, soja, chili og peber – og ekstra karry. Steg ingredienser yderligere et par minutter. Tilsæt til sidst tomaterne og rør dem rundt et minuts tid, inden kokosmælken hældes i sammen med lidt mere karry og kort koges op. Nu skulle surimien gerne have taget form i små spaghettistrenge, saucen er cremet og lækker, og det er på tide at finde pindene frem.

Wok med surimi-nudler

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme