Vaffeltapas – den perfekte fødselsdagsmenu(y)!

Vaffeltapas

Der er altid noget at fejre i København. At sommeren kommer tidligt og meget elegant anstigende, Distortion (for dem der stadig kan holde til det;)), at det nu er juni måned (og hot!), at vi kun lever én gang osv. Det var bare ikke det, jeg fejrede i sidste weekend. Næh nej der fejrede jeg simpelthen Menys 1 års fødselsdag. I ved, supermarkedet. Som tidligere hed Superbest.

Meny på Østerbro er altid det sted, jeg tager hen, når der skal luksus-handles og alle råvarer skal være i top. Så da de spurgte, om jeg ville lave et samarbejde med dem om den perfekte fødselsdagsmenu – ja, så kan I nok forestille jer, at det var vand – af den fineste kvalitet -på min mølle. Der bliver snakket meget om sponsorerede blogsamarbejder, og jeg forstår, hvis nogen kan blive skeptiske omkring dem, men hey når det supermarked man i forvejen handler i, vil samarbejde, kan det ligesom ikke gå helt galt, vel? 😉

Ceviche, søde kartofler, aubergine og dips

Jeg har tidligere skrevet om Meny i Hellerup, som jo er den ypperste af forretningerne. Men den på Østerbro gør det altså også godt. Frugt- og grøntafdelingen kunne efter min mening godt være større og mere overskuelig, men ellers er det virkelig her du får det bredeste udvalg i mit lokalområde. Jeg elsker deres fiskeafdeling (læs: deres fiskedeller med forårsløg) samt deres udvalg af chokolade, specielle nicheprodukter og vin – ja, drikkevarer generelt.

Med de mange muligheder i Meny blev jeg hurtigt klar over, hvad der skulle laves som fødselsdagsmenu til lørdagens middag til gode venner; VAFFELTAPAS. Fordi tapas bare er den mest hyggelige gæstespise. Squashvafler (efter denne opskrift, men med squash i stedet for gulerod) med en masse dips, oste fra Arla Unika og grøntsagslækkerier til. Det endte med at blive et ret så overdådigt måltid, som faktisk kun tog to timer at lave. Ja, ja, jeg fik hjælp i køkkenet, men alligevel.. det er da ret effektivt!

TapasMenuen endte med at stå på ceviche med laks, misoglaseret auberginer med forårsløg og granatæbler, smør- og citronstegt hjertesalat (altid et hit!), bagte søde kartofler med stegte svampe, soltørrede tomater, pesto og persille, bagte jordskokker med frisk timian, edamamebønner med citron og så på brættet i midten; et par færdigkøbte dressinger; aioli, rødbedecreme fra Urtekram, (flere) tomatpesto, olivenolie, balsamico og så snacks i form af oliven, mandler, radiser, havgus ostehapsere og (flere) soltørrede tomater.

Middagen var næsten udelukkende vegetarisk (bortset fra laksen, som var skotsk og af den mest lækre kvalitet.) Vi fik også lækre Bourgogne vine og Aperol Spritz senere. Og nåhr ja, snickerskage til dessert; som jo bare er så let at lave; En håndfuld dadler blandet med kokosolie, peanutbutter, mandler og hele peanuts – bum. Formes til en kage, lægges i fryseren en times tid og beklædes til sidst med smeltet chokolade. I K K E en mundvige tør, det lover jeg!

Skål og tillykke med Meny. Jeg snupper gerne den her omgang igen i aften. Andre der vil med?

Vaffeltapas

På forsiden af VisitDenmark: Mit Østerbro!

Søerne og Østerbro. VisitDenmark

Da jeg for snart tre år siden flyttede fra Amager til Østerbro, havde jeg på ingen måde forestillet mig, at jeg skulle blive den nye fortaler for Østerbro. Jeg var jo blevet en Amager-pige ligesom! Men indrømmet. Jeg er blevet glad for livet i øst. Så glad og dedikeret, at VisitDenmark har taget fat i mig og bedt mig udpege mine “go to”s på Østerbro samt deres yndlingsbilleder fra min Instagram-profil. Artiklen er nu på deres forside (uha da!), og I kan læse den her.

(Ps. jeg skal virkelig snart have taget et nyt billede af mig selv. Synes jeg bruger det her i alle sammenhænge. Noget med ikke at være så god til at tage billeder af mennesker, istedet for altid omgivelser og mad. Hmmm… må i gang med selfiestangen;))

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 08.34.35

Finally some easy text for my non Danish speaking followers; I’m featured at VisitDenmark’s homepage for my life at Østerbro with their favorite pictures from my Instagram Profile.

3 years ago I never thought I would be so proud of my new neighborhood since I was always advocating for Amager – the South part of the city. But here I am today: Proud and wiser. You can find the article here

Østerbro Posthus. CopenhagenByMe på VisitDenmark

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Havremælk på Kosta Kaffebar, yir!

Kaffe med havremælk

I fredags var jeg et smut på Amager. Hele to gange faktisk. En god veninde skulle overraskes både tidligt om morgenen (ja tak til bobler kl. 7.20) – og om aftenen. I mellem de to fejringer nød jeg at opholde mig i mit gamle hood og gik ind på min gamle stam- arbejds-café Kosta Kaffebar på Amagerbrogade. Var den mon stadig et hit?

Det skulle den vise sig at være. Og mere til. Lækre arbejdsforhold, kaffe og snasket toasted sandwich! Jeg kan jo ikke så godt tåle komælk og spørger derfor altid de københavnske cafeer, om “de har andet end komælk?“. Nærmest 10 ud af 10 gange er svaret; “ja, vi har soja!”. Hmm okay. Fint. MEN …jeg synes virkelig ikke sojamælk smager godt!! Mandelmælk er bare endnu værre… (synes jeg!)

Hygge på Kosta Kaffebar

Havremælk derimod. Det smager godt! Og og og hvad tror du, baristaen sagde på denne regnfulde fredag? “Ja, vi har også havremælk (fra svenske Oatly)”. HALLELUJA og tak for det. 2 af dem. Mindst! Jeg foreslår altid cafeerne at implementere havremælk på menuen.(Se lige det fine mælkeskum på billedet..) Og med den her oplevelse på fine Amager, tror jeg, jeg vil fortsætte mit lobbyarbejde. For mere havremælk til københavnerne 😉

Find og læs hele min anmeldelse af Kosta Kaffebar her. 

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 08.34.35Friday I visited Amager two times to celebrate my good friend. (Early morning with bubbles at 7.20) and in between I hanged out in my old hood and went to Kosta Kaffebar where I experienced that they have oatmilk for the great coffee.

I really don’t like soy milk and it is more or less the only milk alternative you can get to your coffee in the “normal” (not plant based) cafés in Copenhagen right now. Some have almond milk which I also give a wide berth, so I was SO happy to get this great coffee with oat milk (from Swedish “Oatly”), and I will keep spreading the word about oat milk and hopefully more cafés will adopt it little by little.

BTW. I can really recommend Kosta Kaffebar as the place to go on Amager for good coffee, delicious sandwiches and great working conditions.

Sandwich på Kosta

Unikke madsteder i København #1


De to mest unikke madsteder i København ifølge mig? Det er jeg blev bedt om at tage stilling til, og så kan I nok lige forestille jer, at københavnerhjernen er kommet på overarbejde! Anledningen var/er, at jeg er blevet del af et ambassadørkorps for Expedia, der sætter fokus på de mest unikke madsteder i forskellige lande verden over. Jeg er blevet valgt som eneste ambassadør for Danmark/København, så selvfølgelig vil jeg gerne vise det helt rigtige frem.

Og nu er det lykkedes! Jeg er måske biased, men jeg synes mit lokalområde omkring Nordre Frihavnsgade kan noget helt unikt, som jeg vil fremhæve i dette indlæg. Det er bare – ja indbegrebet af lokalt! Kombinationen af shawarma- og burgersteder klods op af den økologiske slagter, franske ostemand, frugt- og grønthandleren Kervan, vinbutikken ved navnet Trøffelsvin og fiskemanden “Odin” der sørger for fortovskø og jovial stemning hver lørdag formiddag, når der skal sild og  torsk på middagsbordet – jamen, det synes jeg jo bare er så herligt!

CopenhagenByMe_4

Derudover er der også på caféplan flere steder, der gør min hverdag som “hjemmearbejder” med hang til noget lækkert meget bedre, hyggeligere og mere effektiv. Kagestuen 43 hvor jeg gerne tager forbi om formiddagen til en stor kop kaffe, chokolade og summende “feriestemning”. Herinde sidder der altid folk, der læser avis, venindebruncher den eller har et lille uformelt møde – og af en eller anden grund arbejder jeg perfekt i netop det afslappede setup. Stabilt internet, stikkontakter og et par høje borde gør det bestemt heller ikke mindre komfortabalt. Det er ganske simpelt udekontor, når det er bedst!

CopenhagenByMe_3

På dage hvor jeg kommer ud af døren lidt sent, tager jeg ofte et ted hen, hvor jeg kan få en stor skål grøntsager og energi. Og det fantastiske er , at nu er det her ultralækre sunde sted også åbnet i området, på Melchiors Plads. Souls hedder det. Jeg har jo i lang tid efterspurgt lækre bowls i København, og søreme om vi ikke nu har fået det med dette nye sted. Det er så fedt! Jeg er jo helt betaget af sweet potato, og deres bowl og sandwich med netop denne rodgrønsag – UHM! Det her kommer klart til at blive mit stamsted fremover – her er nemlig også masser af plads til både mig og min computer, og nu har det her område på Østerbro i mine øjne alt. Det synes jeg klart resten af verden skal opleve!

(Følg med i næste blogindlæg hvor jeg deler unikke madsteder i min by #2 med jer ;))

CopenhagenByMe_6

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

2 nye cafeer der har forandret min hverdag!

Souls på Østerbro

Den her uge har været en heftig én af slagsen! Hvis jeg skulle putte et label på den, ville jeg nok kalde den “ugen hvor hele to nye cafeer forandrede min hverdag”. Det lyder måske som en overdrivelse, men jeg har det faktisk sådan.

Det hele handler om Souls på Østerbro og Social på Nørrebro, lige ved Dronning Louises Bro. Cafeer der forstår at behandle grøntsager ordentligt. Og gør det lettere at spise mindre kød!

Souls, ligger jo i mit hood, og jeg har virkelig manglet sådan et sted på Østerbro; hvor man kan sidde og arbejde, spise lækkert sundt mad (til fair priser) – og endda ikke behøver spise kød, før det er spændende. OG så er der ægte sweet potato kærlighed herinde: både i sandwich og salat (den er min favorit – med edamamebønner, tofu, grønkål og cashew/karrydressing). Deres bbq-champignoner er også super lækre… Souls på Østerbro
Souls på Østerbro

plus jeg fik den bedste sukkerfri chokoladekage herinde i sidste uge. Så eventyrligt godt! Deres kokos latte kan også anbefales, hvis du ikke kan tåle mælk. Den fås også i en iskaffe-version, og jeg tænker, at mit forår og sommer er reddet 😉 (Og deres varme mælkefri chokolade… mmmmh!)


Chokoladekage
Og så er der Social, som også bare har vundet mit hjerte. Den åbner tidligt, så her kan du komme ind og få et morgenbræt (65 kr.) med blødkogte æg, squashbrød, avokado og pesto (som jeg fik lov til at vælge med lidt ekstra betaling) og en skøn chiagrød højtbelagt med passionsfrugt-coulis og cashewnødder…mmmmmh!

Morgenmad på SocialFine Social

De har sunde snaskede sandwich (også på squashbrød) og salater og skøn kaffe fra Copenhagen Coffee Lab. Og her er bare SÅ nice. Fair priser, fine arbejdsforhold og ja – bare et dejligt sted at hænge ud. Begge steder er drevet af friske, venlige fyre, som har sørget for cool og rå indretning, som du som pige/kvinde også sagtens kan tage kæresten med ind – uden han føler, at han er landet på en helseborg med porcelænsmøbler!

Chiagrød med passionsfrugt-coulis

Lidt ligesom Hafnia Bar i virkeligheden. Den kom jo også rigtigt på banen her i marts, og hvor er det altså bare fantastisk.  ja så må man sige, at marts måned har været “måneden hvor grøntsager (endelig) blev taget alvorligt på caféniveau i København”. Og det på en rå og sej måde! Nu har jeg hele tre valgmuligheder, når hjemmekontoret rykker ud i byen (hvilket det jo gør temmelig ofte). København, JEG ELSKER DET!:)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Glimt fra ugen der gik i København…

Ugen der gik i København..

Når hverdag og weekend er lidt af en sammenkogt simreret. I min verden sker sjove ting tit en tirsdag eller onsdag, mens arbejde eller alenehygge (med rødvin) kan hænde lørdag. Derfor er “glimt fra ugen der gik i København” måske mere passende end “weekendglimt”, som jeg har brugt tidligere.

Smagsdommerne var (igen) sat i stævne og skulle finde byens bedste tebirkes på Café Nutid. Den overlegne vinder blev Meyer’s, som jo også vandt byens bedste croissant. Hvem sagde mestre i “at bage i smør”? Pssst. vil du også være smagsdommer, er det bare at oprette dig på Yelp.dk og holde øje med eventkalenderen…

Byens bedste tebirkes Lavede boghvedegrød med 100% chokoladeknapper fra Hotel Chocolat og blev forelsket! Jeg fik de små herligheder af chokoladehotellet til brunchevent ugen inden, og skulle bare lige afprøve dem ovenpå grøden. Det var e v e n t y r l i g t sammen med ristede hasselnødder, tørret granatæble, peanutbutter og kokos. Og så er de jo helt uden sukker! (Meget chokolade rundt om munden kan dog forekomme;))

Boghvedegrød med chokoladeknapperHold galla for de bedste Yelp-anmeldere i Nikolaj Kunsthal og blev fuldstændig overvældet. Så mange fantastiske mennesker samlet på ét sted. Så fede sponsorere som netop kunsthallen, Spise/Bar nr. 20, cremant fra Les Grands Chais De France (mmmh elsker bobler) og Pisang Ambon (inkl. handsome bartendere!)

Mad fra Spisebar nr. 20Træt i håret efter galla, men en god venindes selskab, en omgang bowl (tilsat gedeost), rødvin og snik-snak kvikkede gevaldigt op! Sleepover og bønnevafler med masser af chokolade morgenen efter. Tilsat kaffe og mere snik-snak.

Chokolade vaffelbrunch30 års fest og inden da: en anden skøn venindemiddag med bobler og thaimad fra Rice & Rice. Altid en lettere forvirrende betjening derinde, men deres Panang-sovs er så surrealistisk god. Må-spise-alt-med-en-ske-GOD!

Og så var der sol og søndag over byen. På vejen hjem fra Frederiksberg Centret måtte jeg lige stoppe op og knipse lidt. Københavnerne gik som en folkevandring frem og tilbage ad stierne. Mon der er nogen, der er klar til forår?

Søerne i marts

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Fire nye sunde cafeer, jeg er vild med!

Cousins på Vendersgade

Siden jeg kom hjem fra Marokko, har jeg nået at besøge fire nye og helt fantastiske steder i byen, som alle har sunde, lækre tilbud og en masse vegetariske muligheder.

Det startede med Matcha Bar, som vi besøgte med Yelps Early Bird-klub sidste fredag. Det er virkelig stedet at teste den grønne te (“matcha”) i byen, og jeg må sige, at deres matcha latte smager fantastisk – ligesom deres chiagrød, granolabarer og juice. Derudover er det et smukt, moderigtigt og hyggeligt sted at hænge ud i mange timer, og jeg fik ikke engang lyst til kaffe efter sådan et ordentligt matcha-skud. Seriøse sager altså!

Matcha Bar

Min søndags frokostdate var så Bluetaco på Blågårdsgade sammen med den gode Nadia fra Foodfanatic. BLÅ tacos på BLÅgårdsgade – ja, hvad siger I så? Deres tacos smager ikke blot eminent – de er også ret unikke! Selvfølgelig forbi de er blå, men også fordi de er glutenfri, økologiske og indeholder mere protein end gennemsnittet. Og dog stadig lige så greasy og smagfulde, som tacos skal være! Og for dem der ikke spiser kød, er her masser af vegetariske varianter – og endda en vegansk med hvide majs og rød peber. Det lyder måske ikke af meget, men var klart min favorit. Sammen med en af dem med kylling, som jeg smagte hos Nadia.
….Og de sparer ikke på korianderen. I like!

Bluetaco - glutenfree

Så er der også Cousins, som jeg har nævnt før, men som lige fortjener endnu en mention. Nu har jeg nemlig også fået smagt deres salater, som altid er økologiske og vegetariske og til gode priser. Og denne gang med blomkålsris (innovativt af København at være) … her er også brunch og kager blandt de alt for fede genbrugsmøbler fra Indien. Og alt i cafeen kan købes. Også kaffekoppen du drikker af!

Cousins

Sidste (men ikke mindste) gren på gaflen er så min nyeste favorit Hafnia Bar! Jeg er begejstret over det sted, og har lyst til at tage derind og spise og arbejde hver dag. Stedet er lige åbnet med servering af salater, sandwich, morgenmad og kager … OG der kommer også bowls på menuen (JA! Så skete det. Jeg behøver nu ikke kun lave dem selv.) Cafeen er ledet af flinke fyre, der brænder for konceptet, og alt pånær laks og avokado er økologisk. Salaterne (lille 65/stor 75) var så lækre, og jeg fik både chlilimayo (lavet på solsikkekerner), hummus og kidneybønne-creme til. Og nåhr ja en romkugle og cappuccino fulgte trop senere. Og må jeg så lige tilføje, at jeg er vild med lokalerne? Et sted hvor du selv kan tage hen – selv som mand – uden af føle dig helse-agtigt og som midtpunkt i et levende boligmagasin.
…Vidste du desuden, at Hafnia er det latinske navn for København? Det siger jo alt!

Hafnia Bar

Salat på Hafnia Bar

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Siger du, jeg er en københavnersnude?

… Jamen det er jeg også faktisk. Altså københavnersnude! I hvert fald hvis man hopper over på den fine københavner-blog Love Copenhagen, hvor jeg bliver interviewet i denne uge. Noget med tips, kaffe, inspiration, soundtrack til – og forelskelse i – København.

Jeg vil ikke sige andet end; tjek det ud! 🙂

Københavnersnude - LoveCopenhagen

Arrangerer: Københavns første Street Food Festival!

Hurra, jeg er så glad! København får sin første Street Food Festival. Og vi kan endelig være med på dillen internationalt! 🙂

Byen bugner med spændende street food-vogne, som jeg bare ikke altid når at fange. Tag eksempelvis den gennemførte cute babyblå Yuco Taco, som nogle gange er på Stefansgade, andre gange er ved Torvehallerne. DEN har jeg cyklet rundt efter mange gange, og den var bl.a. grunden til, at jeg sidste år tænkte; “vi skal da have en festival herhjemme, hvor man kan få mulighed for at besøge alle stederne på én gang“. 

Yuca Taco

Jeg tog, som repræsentant for Yelp, kontakt til Frederik fra Rebel Food (organisationen som samler alle street food løsgængerne i et fællesskab), og han tog så efterfølgende fat i Kødbyens Mad og Marked og Kitchen Collective. Sammen besluttede vi os for at lave en festival sammen, og vi var alle mega begejstrede!

Vi ville egentlig starte festen allerede sidste år, men det blev lidt presset. Sammen har vi gjort alt, hvad vi kunne for at finde en dato her i 2016, og nu er det endelig lykkedes.

D. 13. – 14. august bliver datoen og en kæmpe bunke information følger. I må dog endelig sætte kryds i kalenderne allerede nu og følg festivalens rejse på Facebook her. Det bliver den perfekte platform for mad-iværksættere at få deres gennembrud – og sætte fokus på de små, dygtige spillere på markedet…

Copenhagen Street Food Festival

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

90’er-toasten (med et twist) trender i København

Toasts hos Fætter Fætter

Okay, hvem kan ikke huske toastkulturen i 90’erne ? Jeg husker det som om, at jeg fik sådan en ristet hvedehapser hver dag efter skole… og det var lige fra den klassiske med ost og skinke (som jeg så udvidede med oregano og ketchup, da jeg fik smag for pizza), leverpostej (hmmmm) og pålægchokolade/nutella (når jeg en sjælden gang fik lov).

Toast var helt tosset lækkert i min verden!

Men så blev der lidt stille fra toastvognen – også “ude” i København. Joe & the Juice kom med et sundere alternativ med fuldkorn og grønne genialiteter, og jeg har da også for et par år siden postet opskrift på en vaffeltoast her på bloggen.

Vaffeltoast

MEN NU er 90’er toasten tilbage – og trenden er på det højeste i København. Det har jeg tippet MetroXpress om, som i denne uge bragte historien her. Jeg er citeret i artiklen sammen med toast-fætrene på Griffenfeldsgade (Fætter Fætter) og Jesper Nielsen, som har ToastIt i Århus.

Seriøst, der er virkelig mange af de nye cafeer der åbner i København, som har toast på kortet. Atletica som bl.a. har en gedeost-udgave, Delish, som har en variant med trøffel, sortfodsskinke og mozzarella, nye Rallys i Sydhavnen, og selvfølgelig føromtalte Fætter Fætter, som dedikerer en hel café til toast alverdens afskygninger. Til kaffen om morgenen og rosévinen om aftenen.

Toast hos Clarke's

Clarke’s på Elmegade har haft toast på kortet i noget tid, og her er det også dejligt simpelt: Kaffe og toååååst til folket (og mormor!:))

MetroXpress spurgte mig, hvorfor jeg tror, den her trend sker, og jeg tror det hænger virkelig godt sammen med det, der kendetegner 2016; vi går lidt tilbage til rødderne, til det simple og umiddelbare. Der er langt fra palæo til toasts, men mad skal ikke være for kompliceret, men gerne bestå af få, gode råvarer. Så ja, hvorfor ikke trøffel? Den kombination prøvede jeg dog aldrig som barn. Men det kan jeg så gøre nu – i min egen voksentoast ala 2016.