Arrangerer: Københavns første Street Food Festival!

Hurra, jeg er så glad! København får sin første Street Food Festival. Og vi kan endelig være med på dillen internationalt! 🙂

Byen bugner med spændende street food-vogne, som jeg bare ikke altid når at fange. Tag eksempelvis den gennemførte cute babyblå Yuco Taco, som nogle gange er på Stefansgade, andre gange er ved Torvehallerne. DEN har jeg cyklet rundt efter mange gange, og den var bl.a. grunden til, at jeg sidste år tænkte; “vi skal da have en festival herhjemme, hvor man kan få mulighed for at besøge alle stederne på én gang“. 

Yuca Taco

Jeg tog, som repræsentant for Yelp, kontakt til Frederik fra Rebel Food (organisationen som samler alle street food løsgængerne i et fællesskab), og han tog så efterfølgende fat i Kødbyens Mad og Marked og Kitchen Collective. Sammen besluttede vi os for at lave en festival sammen, og vi var alle mega begejstrede!

Vi ville egentlig starte festen allerede sidste år, men det blev lidt presset. Sammen har vi gjort alt, hvad vi kunne for at finde en dato her i 2016, og nu er det endelig lykkedes.

D. 13. – 14. august bliver datoen og en kæmpe bunke information følger. I må dog endelig sætte kryds i kalenderne allerede nu og følg festivalens rejse på Facebook her. Det bliver den perfekte platform for mad-iværksættere at få deres gennembrud – og sætte fokus på de små, dygtige spillere på markedet…

Copenhagen Street Food Festival

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Weekendglimt: Uge 17 – Fra Verandahs køkken til festivalstemning i Kødbyen!

Butter Chicken mm. på Verandah

Butter Chicken mm. på Verandah

Min weekend startede i denne omgang allerede torsdag. Det kan nemlig kun føles som weekend (og lidt paradis) når man bliver inviteret til eksklusiv aften “bag facaden” på indiske Verandah, som jeg længe har villet besøge i The Standard. Til dette event fik jeg lov til at møde livsstykket og forholdsvis nye director Karan, som sprudler af energi, vilje og unik lyst til at give folk en autentisk indisk oplevelse med både mad og fortællinger.

Quinine Sour på Verandahs veranda :)

Quinine Sour på Verandahs veranda 🙂

I Verandahs køkken: Kylling fra tandoori-ovnen..

I Verandahs køkken: Kylling fra tandoori-ovnen

Indisk "Aloo Chat" (kartoffelsnack)

Indisk “Aloo Chat” (kartoffelsnack)

Og det skal jeg lige love for, vi også fik i torsdags: baggrund om krydderier, smagsnuancer og uvurderlig indblik i køkkenet, mens de indiske lækkerier bliver til. Vi smagte også på alle de lækre sager, og mine indiske madklokker var især helt oppe at ringe over den fantastiske Aloo Chat ((kartoffel snack) og butter chicken med en usammenlignelig kylling (måske gjorde det kun oplevelsen endnu bedre, at man havde set hvordan kyllingen blev tilberedt i tandoori-ovnen i køkkenet.) Deres cocktails (Passion Fruit Punch og Quinine Sour) var også bare i kongeklasse!  Bonusinfo: Verandah kører åben køkken / street food-koncept udenfor fra d. 5 maj hvor man bl.a. kan smage den lækre Aloo Chat. Med den placering og drivkraft er det helt sikkert noget, der skal testes af… Og opskrifterne jeg fik med hjem. Mon ikke også de skal testes her på bloggen?!

Business Thyme på Bar25

Business Thyme på Bar25

Fredag fortsatte cocktailbølgen med Yelp fyraftensdrinks på nye Bar25 (familie med Bar7) med sjov indretning (bord og stole i omvendt position i loftet, tandsæt som pissoir, kæmpe piano og “Københavneravis” som menukort. Espresso Martini-fortolkningen “Clockwork Orange” var lige noget for mig og Business Thyme formet som en rose med frysetørrede hindbær på toppen en sindssygt smuk og meget fotogen drink. Man kan også få en “Tour de Fizz”-cocktail herinde, hvis man modig, spøgefuld og/eller Klovn-enthusiat 😉

Andesalat fra Spisevognen til Kødbyens Mad og Marked.

Andesalat fra Spisevognen til Kødbyens Mad og Marked.

Lørdag var det tid til at besøge Kødbyens Mad & Marked. Det nye lørdagsmarked i byen. Har I ikke været afsted endnu, har jeg allerede bestemt jeres planer for næste weekend. For den her sommer/grill/festivalstemning må i for alt i verden ikke misse. Alverdens københavnske kendinge er på pletten (Kul, Gorilla, Social Foodies…) og (for mig) nye navne som Spisevognen, som tilbyder en andesalat med ingefær og gode sager til en halvtredser, som jeg fik testet og godkendt.

"Bowl of the month" og tilbehør (majskolber) 120 kr. hos El Barrio

“Bowl of the month” og tilbehør (majskolber) 120 kr. hos El Barrio

Da det begyndte at småregne fandt vi en undskyldning for at rykke indenfor og afprøve Bakkens nye mexikanske madkoncept: El Barrio. Feststemning om dagen .. og  deres bowl of the month med bl.a. svinekød, guacamole, bønnemos og grøntsager var altså en herlig omgang.

En regnsvejrssøndag med masser af læsestof og blogging var den perfekte afslutning på et par dage med fest og mange cocktails. Ude godt, hjemme bedst. Og mit hjem er selvfølgelig København 🙂

Weekendavisen, lækre bøger fra Politikens Forlag, kaffe og 95% chokolade fra CocoàFair.

Weekendavisen, lækre bøger fra Politikens Forlag, kaffe og 95% chokolade fra CocoàFair.

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme