Arrangerer: Københavns første Street Food Festival!

Hurra, jeg er så glad! København får sin første Street Food Festival. Og vi kan endelig være med på dillen internationalt! 🙂

Byen bugner med spændende street food-vogne, som jeg bare ikke altid når at fange. Tag eksempelvis den gennemførte cute babyblå Yuco Taco, som nogle gange er på Stefansgade, andre gange er ved Torvehallerne. DEN har jeg cyklet rundt efter mange gange, og den var bl.a. grunden til, at jeg sidste år tænkte; “vi skal da have en festival herhjemme, hvor man kan få mulighed for at besøge alle stederne på én gang“. 

Yuca Taco

Jeg tog, som repræsentant for Yelp, kontakt til Frederik fra Rebel Food (organisationen som samler alle street food løsgængerne i et fællesskab), og han tog så efterfølgende fat i Kødbyens Mad og Marked og Kitchen Collective. Sammen besluttede vi os for at lave en festival sammen, og vi var alle mega begejstrede!

Vi ville egentlig starte festen allerede sidste år, men det blev lidt presset. Sammen har vi gjort alt, hvad vi kunne for at finde en dato her i 2016, og nu er det endelig lykkedes.

D. 13. – 14. august bliver datoen og en kæmpe bunke information følger. I må dog endelig sætte kryds i kalenderne allerede nu og følg festivalens rejse på Facebook her. Det bliver den perfekte platform for mad-iværksættere at få deres gennembrud – og sætte fokus på de små, dygtige spillere på markedet…

Copenhagen Street Food Festival

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Weekendglimt: personalepizza, pool og Pixie…

  
Den her weekend var da virkelig one to remember. Med sådan en blå himmel og sol fra morgen til aften. Halløjsa!! Som mit indlæg i onsdags påpegede, var jeg lidt i mit livsnyder-hjørne, og det fortsatte faktisk ugen ud – torsdag med bogreception hos Linn aka Frk. Kræsen og bogen “Mad for begyndere” på fine Nørrested på Nørrebro som jeg faktisk slet ikke kendte. Virkelig rart sted! Med masser af lactosefri / plantebaserede mælk i øvrigt! 
 

Efterfølgende stod den på sushidate med Maria aka Vanløse Blues. Det var min fødselsdagsgave fra hende som skulle indløses, og den stod på vin og lækkert sushi på Hatoba Sushi på Store Kongengsgade. Fin gave ik? 

 

Fredag var jeg + spiseven inviteret på min darling Neighbourhood på Istedgade, hvor de i øjeblikket har en hemmelig pizza, såkaldt “staffs favorite”, som ikke er på menuen, men kun serveres for dem, der kender den. Det gør jeg nu, og nu sørger jeg også lige for, at I gør 🙂 Jeg kan afsløre, at den serveres med en spændende chutney-af-en-art og godt med kød og smag, som er, hvad jeg beundrer de skønne bidder på NBH for. Vi spiste rub og stub til en flaske rødvin og overvejede at bestille endnu én bagefter, fordi det var så godt. Vi “nøjedes” dog med deres lækre chokolademousse. Heldigt nok, for da vi rejste os, var vi altså godt mætte i maverne 😉

 

Turen skulle dog ikke slutte der. Vi skulle lige forbi årets cocktailhit (i hvert fald på Yelp); Curfew. Og det var virkelig en god beslutning, for her er så bund hyggeligt, jazz’et og stilet (på den behagelige måde), som forventet. Selv deres vand smager bedre end før set. Jeg fik deres Eukalyptus Martini, som var god og frisk (og serveres i gode dybe glas, så man ligesom får noget, for den udvidede hundredelap). Deres lakrids-drinks er populær og skal prøves næste gang, tænker jeg. 

 

Lørdag stod den på poolparty på Docken, hvor jeg og andre anmeldere fra Yelp delte ting og sager ud og havde vores lykkehjul med. Vi smagte også på lidt mango daiquiri-is (mmmmh – hvorfor opdager jeg først den nu?) og kom i snak med en masse festlige københavnere. Da vi var færdige ved 18-tiden trodsede jeg sol og glade tider og havde 100% mig-tid med krydrede søde kartoffel-fritter og masser af chokolade. Det føltes som det eneste rigtige på det tidspunkt!:) 

 

Søndag skulle være stille og rolig med karma bog-læsning og vinduesvask (tør ikke afsløre hvornår jeg sidst gjorde mig i den disciplin), men pludselig befandt jeg mig også på Svanemøllen Strand med min mor og bror til årets første danske stranddukkert og efterfølgende mad og vin på Pixie. Min chili con carne var så salt, at den måtte en tur tilbage i køkkenet, og erstattes med ny ret, men hyggen udenfor på Pixie kan nærmest ikke måles med andet. Og sådan en situation er jo bare oplagt til at praktisere karmabogs “vær til stede her og nu – altid” formaninger…  Husk det nu, blev der sagt!:) 

 

Sommer i København – og vi lever kun én gang!

Et lille hurtigt glimt fra i går aftes synes jeg lige er på sin plads på bloggen i dag. Fra en super impulsiv grillaften med venner som bare måtte sættes i gang da jeg hørte at hele denne uge skulle byde på sol. Nu skal det der grill i gården altså nås, tænkte jeg med det samme, da vejrmanden på tv2 viste lutter gule pletter på skærmen. Som sagt så gjort!

Grill i gården - sommer i København

Og her er så lidt af resultatet: Kartoffelsalat, hvidkålssalat med gulerødder bagt i olie og timian, og med sesamolie og sesam, hvedekernesalat med alverdens farverige ting (opskrift på vej…) Og så pølser på grillen. Sådan må det være.

Indimellem har vi (og ja, det er også et JEG) så travlt med at leve op til krav, være sunde, ordentlige, systematiske, perfekte – you name it – at vi sætter aftaler i kalenderen for de næste to måneder og snitter gulerødder, men fuldstændig glemmer at gribe øjeblikket. Dér hvor man kobler af, er sammen med dem der betyder noget, åbner endnu en flaske og er oppe til sent på en smuk hverdagsaften. Der hvor morgendagen ikke eksisterer, og hvor kalendere er aldeles ligegyldige. Hvis de øjeblikke ikke ER selve livet – hvad er så? ❤

Raw food eller suppe i den københavnske sommer?

Karrysuppe på The Spoon Company

Ferie… Aaaaah. Det har jeg altså glædet mig til! Ikke mindst fordi jeg om præcist en dag skal til USA for første gang i mit liv. Tænk engang – første tur til det store amerikanske territorium, som man har hørt så meget om. På en måde forventer jeg en masse, og på en måde forventer jeg absolut ingenting.

Men jeg håber, jeg kommer til at nyde det, elske de forskellige byer vi skal til, drikke drinks og spise en masse skøn, alternativ mad. Meget gerne supper og simreretter. Det er blevet min nye afhængighed, og det kommer jeg helt sikkert også til at skrive mere om på bloggen, når jeg er hjemme igen. Ikke mindst fordi jeg har fået lov en ny blender fra Wilfa med navnet “Raw Fuel” til test. Den kan klare alt det der grove arbejde, som andre blendere står af ved og bliver sandsynligvis min nye bedste suppe-ven.

42 Raw, Frederiksberg

Det er sjovt, for mens mange i øjeblikket fokuserer på raw mad og friske juicer mm., vil jeg faktisk hellere have mine grøntsager varme og tilberedte – og jeg er ret overbevist om, at det også er bedre for min krop (men måske ikke andres). Jeg har blandt mine venner og familie været kendt for replikken; “jeg har lyst til noget varmt mad”, og efter min akupunktør slog fast at kolde ting faktisk ikke fungerer super godt i mit system, har jeg ligesom fået en øjenåbner – det giver mening: Jeg har lyst til noget varmt, derfor bør jeg nok også spise varmt (“lyt til din krop”, som man så klogt siger). Det er på ingen måde en diæt, men forsøg på at spise hvad der passer bedst til mig. Og det er lidt i en omvendt verden, hvor f.eks. ris og ristet brød er helt fint, mens rå grøntsager (uden marinade) er mere tvivlsomt. Elsker dog salat, så skruer da bare lidt ekstra op for dressingen 😉

Suppe

Til lanceringen af Wilfas Raw Fuel-blender i sidste uge, var det Umahro Cadogan der førte an ved den nye maskine og mixede juices, nougatmælk og suppe med anekdoter. Eventet fandt sted på nye 42 Raw i Frederiksberg Centret, og deres lækre sandwiches med avokado og hummus, fik mig klart til at smide suppeskeen langt væk fra en stund. Og Cadogans broccoli/cashewnøddesuppe, skal klart testes, når jeg er hjemme igen.

Hvis der er nogen, der ligesom jeg, er vild med supper og simreretter kan jeg i øvrigt anbefale jer en tur forbi The Spoon Company på Larsbjørnsstræde. En ny café som i måske kender fra Papirøen, men nu har åbnet café med lækkerier som daal, kokossuppe, chili con carne, marokkansk lam og meget mere. Det smager super, selvom portionerne er lidt små (“sagde hende med den enorme appetit”) Også morgenmad og super billig kaffe kan man få herinde.

Daal på The Spoon Company

Og ellers; så hold, som sagt, øje med bloggen når jeg er hjemme igen. Så skal jeg skrue op for varmen herinde, høhø!

Raw food versus varmt mad – hvad virker bedst på dig? Del gerne dine holdninger og erfaringer i kommentarfeltet… Med ønske om en god (VARM) sommer!:)

Kh. C.

Vind “det-er-stadig-sommer-i-København” picnic fra ODDKA.

Oddka lækkerier

Yes, jeg ved godt, jeg måske gentager mig selv lidt, men det ER stadig sommer! I den anledning vil jeg give jer, mine søde læsere, mulighed for at få det bedste ud af den sidste sommertid med en ordentlig fest i form af en ODDKA drinks-goodiebag med alt hvad du behøver for at skabe liv i byen: en flaske ODDKA Fresh Cut Grass, hyldeblomstsaft, snacks, tæppe, krus, servietter, sugerør, opskrift på sommercocktailen ODDKA Flower Bud og Tambourine Sams spilleliste med sommersange.

Og hvordan får du så dine sommerfingre i den? Simpelthen ved at svare i kommentarfeltet, hvor i København du vil nyde disse lækkerier og med hvem. Den bedste beskrivelse vinder denne “det-er-stadig-sommer-picnic”, og konkurrencen slutter lørdag kl. 12.

Så: Hvor og med hvem? Sæt i gang :O)

Ps: Der er også straks endnu en picnic på spil på Facebook, så gå ind og like CopenhagenByMe på Facebook og følg med der for at øge dine chancer.

Nordisk grill salat: nem aftensmad med bønner

Grillsalat med butter beans og ost
Nu starter jeg lige ud med et tip der er lidt “No shit sherlock-agtigt”, men ikke desto mindre er det noget, jeg selv på det seneste er begyndt at benytte meget i hverdagen, så det kunne jo være, der var andre, der kunne have glæde af det simple råd. Som er: “Hav bønner mm. på dåse i skabet. Altid!”. Kidney beans, butter beans, kikærter. You name it! Som altid ligger klar lige der i dåsen (man har vel et lager?), og som med det helt rigtige selskab af friske grøntsager og dressing forvandles til den lækreste salat på nul-kumma-fem.

Salat med butter beans

For at gøre det endnu nemmere kan man købe en bakke bønnespirer og rucola/blandet salat, som bare lige skal skylles og hældes i salatskålen. Det er bunden til min hurtig-skal-det-gå-salat, som I kan finde nedenfor. Som dressing bruger jeg “Nordisk Grill Sauce” fra Nordisk Køkken, som jeg fik i gave i starten af sommeren sammen med bl.a. et par Jacobsen øl og andet grilltilbehør formidlet at Kompas Kommunikation. Den består af bl.a. æbleeddike, sennepsfrø og havtorn og er virkelig god og frisk – og pifter dåsebønnerne op.

Med disse hovedingredienser er der ikke meget arbejde tilbage. Jeg kan næsten ikke engang nå hen til SMAG (eller pizzamanden på hjørnet for den sags skyld) på en hurtigere tid, end det tager at smække den her salat sammen. Så ingen undskyldninger for take away med bønner på dåse på lager – altså hvis det er dovnskab vi taler om. Cravings og lysten til pizza mm. er jo en helt anden snak:)

Salat med butter beans

Nordisk grill salat med butter beans og feta, 3-4 personer

1 dåse butterbeans
1 pakke rucola eller blandet salat
2 peberfrugter
5 gulerødder
1 blok feta- eller gedeost (fx fra Kirks)
Nordisk grill sauce (eller hjemmelavet dressing af fx æblecidereddike/olivenolie og krydderier)
Evt. ristede solsikke- eller pinjekerner

Hæld vandet fra bønnerne og skyl dem i et dørslag. Skyl også salat og bønnespirer. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Skær også peberfrugterne og fetaosten i mindre stykker.

Bland alle ingredienserne sammen (tilsæt evt. feta til sidst) og bland dressingen med det grønne. Drys evt. med solsikke- eller pinjekerner. Perfekt til alt kød på grillen men også lækker og mættende i sig selv.

Salat med butter beans

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Alternativt hvidløgsbrød: Hvidløgsvafler

Alternativt hvidløgsbrød: Hvidløgsvafler

Er det ikke bare noget med, at man lige nu går rundt med sådan en never disappearing-grilllyst i maven. Som om man hele tiden kan mærke suset, smage strejfet og dufte den der helt ubeskrivelige og meget nostalgiske røgede grillaroma i næsen? En stemme der råber; “afsted til Fælledparken, Amager Strand, Ørstedparken, Bryggen.. et eller andet. Nu!”

Eller er det bare mig? Jeg elsker at grille! Det er måske min yndlings-sommerting. Og i min barndom har vi tit fået hvidløgsflütes til grillmaden, så det hører ligesom til. Og det gør det stadig. Dog i en anden form. Jeg har nemlig lavet min egen fortolkning af hvidløgsflütes i disse hvidløgsvafler, som er uden mel og konserveringsmidler, men fyldt med spændstige vitaminer, godt med fedt (smør) og en intens smag af hvidløg. De bliver fast inventar på mine grilleventyr her til sommer – så meget kan jeg sige 🙂

Alternativt hvidløgsbrød: Hvidløgsvafler

Alternativt hvidløgsbrød: Hvidløgsvafler

Hvidløgsvafler, 2 stk

2 håndfulde broccoli (brug gerne stilken)
2 æg
1/2 dl mandler blendet til mel (almindeligt mel, fuldkornsmel mm. kan naturligvis også bruges)
1/2 dl sesamfrø (evt. blendet)
En spsk loppefrøskaller
1 spsk vand
4-5 spsk smør
1-2 fed hvidløg
Lidt timian
Salt og peber

Blend broccoli helt fint i en blender/løghakker. Hæld det herefter i en skål, tilsæt (mandel)mel, æg, sesamfrø, loppefrøskaller, vand, lidt timian, salt og peber og rør godt rundt. Lad massen hvile i 5 minutter. Efter 5 minutter hælder du godt med kokos- eller olivenolie på vaffeljernet og laver to vafler – enten i et dobbeltjern eller to omgange i et almindeligt vaffeljern. I mellemtiden laves hvidløgssmørret sådan: blødgør smørret i en skål og bland det med presset hvidløg, lidt timian og salt og peber.

Når vaflerne er færdige, kan du enten smøre hvidløgssmør på og servere dem enkeltvis, eller du kan “klappe dem sammen” (det synes jeg fungerer bedst), så de ligger dobbelt og har en masse hvidløgssmør i mellem sig. Denne dobbeltvaffel varmes i ovnen (eller en toaster) og kan dermed holdes lun, til den skal serveres. Skær den herefter i mindre snitter og server til den komplette grilltallerken eller andre lækkerier.

Alternativt hvidløgsbrød: Hvidløgsvafler

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme