Det her sker i weekenden, København!

Søerne & Street Food Festival CPH

For halvandet/ to år siden begyndte vi at snakke om det. Løse planer, “det kunne være sjovt”, “tænk nu hvis” osv. osv. Men nu er den her. Altså sådan rigtigt. Om EN DAG. Alt for mange overvejelser senere. Og masser af sommerfugle i maven. Københavns første Street Food Festival. På mit favoritsted i byen; ved Søerne! Jeg kan slet, slet ikke forstå det!

Når der sker store ting, er det tit som om min hjerne ikke helt forstår det. Jeg siger, “det bliver fedt”, jeg hører andre sige; “Det bliver fedt”, men det er som om min hjerne ikke forstår det – sådan helt ind til skallen. Kender I det? Det er 100% uvirkeligt. Men nok også ofte fordi man ikke helt ved, hvad man skal forvente.

Jeg, som repræsentant for Yelp, samt partnerne fra Kitchen Collective, Rebel Food, Kødbyens Mad & Marked har snakket om det her så længe, og nu sker det. Så vildt! Nå men hvis I har tænkt jer at kigge forbi, kan jeg virkelig anbefale jer at prøve lidt forskelligt fra de +50 madboder!! Der vil være festivalplatter til 40 kr., så der er mulighed for at prøve mere end bare en foodtruck uden at blive ruineret.

Skærmbillede 2016-08-12 kl. 10.50.06

Kom også endelig forbi vores stand i “Bay Watch” området, hvor der vil være fede præmier, Publikums Favorit og foodstyling til den helt store guldmedalje med foodstylister og bloggere, og endda New Yorker kogebogsfotograf Charlotte Dupont. (Hold øje med hele programmet her.) Der er den bedste gruppe af frivillige til at hjælpe til på standen, og det er jeg så taknemmelig for. Jeg kunne på ingen måde have gjort det her selv!

Jeg glæder mig i øvrigt helt vildt til at smage på mad fra bl.a. Arepa Arepa, Hooked og Kiin Kiin, og se hvem der løber med bæredygtighedsprisen inden for street food (afgøres søndag)!

Så i dag bliver travl. Jeg skal have gjort klar til i morgen, men samtidig kribler det også i mig for at komme ud og prøve nogen af alle byens tilbud. UHØRT festival på Refshaleøen f.eks. Hvor ville jeg gerne nå forbi i eftermiddag og få en forsmag på nogle af de fremadstormende navne, som kommer til at dominere den danske musikscene i fremtiden. De små seje nogen som en dag bliver store bosser. Det er så fascinerende, og jeg har bare været til alt for lidt koncerter i år. Næste sommer skal jeg have så mange koncerter booket ind. Det er jo virkelig dansk sommer, når det er bedst!

Refshaleøen

Jeg håber også at kunne nå forbi Kronborg til forsmag på deres Copenhagen Cooking-menu og til et lancering hos fineste KARTOTEK på Værnedamsvej. Kender I dem? Jeg synes simpelthen deres design er så pænt og lækkert!

Ja, okay med alle de ting, jeg har tænkt mig at nå i dag, må jeg vist hellere stoppe med at skrive her nu. Håber vi ses i weekenden, og hvis ikke, må I have den bedste af slagsen alligevel 😉

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 08.34.35

English Version: Copenhagen’s first Street Food Festival is going to happen this weekend (Saturday & Sunday). I am one of the organizers (for Yelp) and I can’t believe that this is really happening now. It feels so unreal! There will be +50 food trucks around The Lakes (Søerne) during the weekend and they will all sell a festival plate for 40 DKR which means that you can be able to try a lot of different street food. Me and the Yelp team will have a stand called “Bay Watch” at Dronning Louises Bro (the corned closest to inner city) where we will teach foodstyling with great food stylist and bloggers, for example New York cookbook photographer Charlotte Dupont. You can see the whole schedule here and I would love to see you on the stand.

Other cool things happening today which I really one go to but don’t know if I will find time for; UHØRT festival at Refshaleøen, Copenhagen Cooking preview at Kronborg and KARTOTEK launch event at Frederiksberg. I really like that brand a lot. Well back to the last preparations. Hope to see you at the Street Food Festival, and if not; enjoy your weekend 😉

Street Food Festival CPH

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Arrangerer: Københavns første Street Food Festival!

Hurra, jeg er så glad! København får sin første Street Food Festival. Og vi kan endelig være med på dillen internationalt! 🙂

Byen bugner med spændende street food-vogne, som jeg bare ikke altid når at fange. Tag eksempelvis den gennemførte cute babyblå Yuco Taco, som nogle gange er på Stefansgade, andre gange er ved Torvehallerne. DEN har jeg cyklet rundt efter mange gange, og den var bl.a. grunden til, at jeg sidste år tænkte; “vi skal da have en festival herhjemme, hvor man kan få mulighed for at besøge alle stederne på én gang“. 

Yuca Taco

Jeg tog, som repræsentant for Yelp, kontakt til Frederik fra Rebel Food (organisationen som samler alle street food løsgængerne i et fællesskab), og han tog så efterfølgende fat i Kødbyens Mad og Marked og Kitchen Collective. Sammen besluttede vi os for at lave en festival sammen, og vi var alle mega begejstrede!

Vi ville egentlig starte festen allerede sidste år, men det blev lidt presset. Sammen har vi gjort alt, hvad vi kunne for at finde en dato her i 2016, og nu er det endelig lykkedes.

D. 13. – 14. august bliver datoen og en kæmpe bunke information følger. I må dog endelig sætte kryds i kalenderne allerede nu og følg festivalens rejse på Facebook her. Det bliver den perfekte platform for mad-iværksættere at få deres gennembrud – og sætte fokus på de små, dygtige spillere på markedet…

Copenhagen Street Food Festival

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme