Prøv noget nyt i København: Japansk ramen på Ferment

Ferment i Studiestræde

Ferment på Studiestræde: nyt sted der specialiserer sig i japansk nudelsuppe (ramen) og dampede boller med fyld (baos). Nyheden fik for et stykke tid siden min frokostaftale til at ændre lokation – hurtigere end man kan sige valgkamp i øjeblikket!

Jeg er desuden begyndt at integrere supper og simreretter godt og grundigt i min kost (mere om det senere) så hvorfor ikke teste denne japanske udgave, som jeg kun tidligere har fået på Hanzô? Det lå ligesom lige til højrebenet.

Ferment i Studiestræde

Ferment er så hyggelig indrettet med smukt porcelæn, dekorative blomster og meget “rent” og enkelt. “Det er min kæreste, der har valgt blomsterne”, fik den mandlige ejer i øvrigt hurtigt indskudt. Han fortalte desuden, at man ikke har villet gøre for meget ud af interieur-køb mm. Så hellere bruge penge på maden. Desuden forsøger man at bruge økologiske og små lokale produkter samt hjemmelavede nudler – dog reklamerer man ikke med det, fordi man ikke vil skuffe, hvis noget en dag ikke er økologisk.

Ferment i StudiestrædeFerment i Studiestræde

Og hvad så med den der mad? Jo der må jeg bare sige: vælg deres tofu/blæksprutte-appetizer!! Jamen altså hvor smagte det fantastisk. Og så til bare 45 kr. Ramen-suppen som jeg valgte med kylling var også god. Har man ikke spist ramen før, skal man lige vænne sig til den syrlige suppesmag (som ofte er kogt på svinekød). Der er bl.a. pocheret æg, syltede løg og tang i. Og kyllingen var tydeligvis af god kvalitet! For min skyld måtte der gerne være endnu flere grøntsager i sådan en suppe, og færre nudler. Men det er nok bare mig og mit kære grøntsagshjerte, der taler her!

Ferment i Studiestræde

Maden bliver serveret på det mest positive, farverige porcelæn, teen kommer i smuk autentisk kop, vandet fås gratis på “tap”, og pengesedler du må slippe ligger rundt regnet på 150 kr. for sådan en omgang (ramen og appetizer), som jeg fik.

Det er afgjort ikke sidste gang, jeg har snuppet min frokost (eller aftensmad) her!

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Weekend, takeaway og efterårssol…

Et kort indlæg – sådan rent ord-mæssigt. Kan jeg mon lave sådan et? Jeg vil prøve. Sådan et ‘når-billeder-siger-mere-end-ord-indlæg’. Med mine billeder fra en flot efterårs-weekend i København, hvor himmelblå for alvor gav skyerne knockout, og årets takeaway 2012 og 2013 blev testet.

østerport

Aftensol over Østerport! På vej til Majestic Mærsk som de alle de andre københavnere..

mærskDer var du! Majestic Mærsk. Du er stor… rigtig stor! Faktisk verdens største. Og det er altså stort 🙂

Når man så bruger sin tid på at se på skibe, må aftensmaden stå på takeaway fra Østerbrogade. Årets takeaway 2013 er ifølge AOKs afstemning LeLe Street Kitchen, og jeg er enig, når det kommer til asiatisk. Deres kalkun/karry-ret er så god, at jeg aldrig tør tage andet. og denne gang… var selvfølgelig ingen undtagelse…

Søndag, sol og Torvehallerne … det er bare lidt ligesom Rip, Rap og Rup eller noget… de tre ting hænger bare sammen. Og i dag kunne man endda smide jakken, selvom vi nærmer os oktober. Slet ikke dårligt faktisk!

torvehallerneSå var det tid til Take away 2012. Gorm Pizza. Signatur-pizza med snaskede grillede auberginer og squash i tæt berøring med pesto, mandler og rygeost. Og noget så fancy som pizza-klapper med noget så stilfuldt som laks, rygeost og karse… som så lige hedder ‘Gitte Stalone Nielsen’. Det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal synes om… men smagen..  jeg kan li’ det.

gorm-pizza

Og så var det tilbage til studierne med min gode specialemakker på den indiske Café Munk.. Helt tilfældigt valgt fordi vi først kunne sidde i solen og så sætte os ind og finde computeren frem. Og på vejen hjem, ser søerne lige sådan her ud. Flot flot weekend i byen. For at sige det kort 🙂

Søerne københavn