Quinoavafler med blåbærcreme – næsten som en “belgisk” i Nyhavn…

Vafler med blåbærcreme

Yay! Nu kan jeg endelig lave belgiske vafler! Takket være Tefals “Snack Collection” jern, som jeg har hørt så meget godt om, og nu har fået mulighed for at teste gennem et sponsoreret samarbejde med dem. Og dommen? Tja, intet mindre end lutter begejstring. Det jern er genialt! Jeg behøver intet fedtstof (heller ikke til alle de sunde vafler), og så kan jeg med én maskine forme både toasts, panini, pandekager og vafler. Og her er de belgiske især et hit! (Selvom hjertevaflen er og bliver min signaturvaffel:) )

Jeg glemmer aldrig dengang belgiske vafler med softice gjorde deres indtog i herhjemme. Hold da lige op hvor var jeg vild med dem – både som barn og da jeg som teenager arbejdede i en isbutik i provinsen. I dag kan man selvfølgelig opspore dem på Strøget eller i Nyhavn, men da jeg fik dette Tefals Snack Collection-jernet sponsoreret af Tefal røg tankerne partout tilbage til dengang. Selvom de hverken indeholder sukker eller mælk.

Jeg havde ca. 1 dl fra aftenens quinoa bowl og tænkte “dem mixer jeg da lige med æblemos (den økologiske fra Urtekram), lidt blendede butter beans, boghvedemel, kanel, kardemomme, lidt salt, loppefrøskaller, bagepulver og så ellers bare i vaffeljernet.

I mellemtiden blendede jeg 1 dl kokosmælk med en halv pose frosne blåbær, godt med lakrids, lidt salt. Og så var min mælkefri blåbær “softice” ellers bare klar til at hoppe på min vaffel sammen med mynte, kakaonibs, kokos og et par blåbær som slap for blenderens skarpe blad.

Det eneste tidspunkt jeg som barn aldrig guffede belgiske vafler med softice, var om morgenen. Det kan jeg så gøre nu. Helt okay faktisk 🙂

// Vaffeljernet er sponsoreret af Tefal //

Quinoavafler

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Sundt morgenbrød: “Københavnske kernevafler”:

Sunde kernevafler

Der er ikke noget som en god kernebolle … jo vent – det skulle da lige være en god sprød kernevaffel.

Selvom stenalderbrødet og broccoliboller er gode naturlige og sundere alternativer til den “gode bolle med ost”, så kan stenalderbrødet efter min mening godt blive lidt for hårdt og “kernet” til at bestå ostemadstesten, mens broccolibollerne kan smage lidt for meget grøntsagsagtigt igennem sammen med ost (men de er stadig perfekte til sandwich, burgere mm.)

Kernevafler

Men men håb i sigte… for bedste alternativ til kernebollen på den lokale bagers hylder er nu født! Kernevaflen har jeg døbt den, og I er nu med til barnedåben (mere poetisk bliver det vist ikke?! :0))

Denne kernevaffel indeholder mange af de ting, som indgår i stenalderbrødet – tilsat kokosfibermel og lidt gulerod, og så er det bare 15 gange så hurtigere at lave. I med dejen og 5 minutter efter, er der lune kernevafler, som smager godt med ost, avokado og kødpålæg – såvel som de sødere toppings som nøddesmør, marmelade og nutella.

Sunde kernevafler

Kernevafler

Kernevafler, 2 stk

2 æg
1 mellemstor gulerod
0,5 dl hørfrø
0,5 dl solsikkekerner
0,5 dl sesamfrø
0,5 dl græskarkerner (eller 2 dl frø og kerner efter eget valg)
1 dl kokosfibermel (fås i de fleste større supermarkeder – erstat evt. halvdelen med havregryn)
3 spsk HUSK/loppefrøskaller
3 spsk vand
1 knivspids salt

Riv guleroden, gerne groft og blandt det i en skål sammen med de øvrige ingredienser. Rør dejen rigtig godt sammen og lad den stå og trække 5-7 minutter. Put godt med kokosolie på vaffeljernet og lav de to vafler én efter én, som når du laver de søde vafler.

Servér med en god skive ost, jordbærsyltetøj, kaffe og juice. Mere behøver man vel ikke for at forkæle morgenhumøret? 🙂

Kernevafler

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

God marmelade uden tilsat sukker – er det muligt?

Urtekram, Rigoni Di Asiago marmelade og Nocciolata

Ja, ja, JA! Svaret er så meget ja! Og det her er lidt vildt. Har gik jeg og troede, at marmelade var lidt ligegyldigt. At jeg ikke behøvede det, og at det var overvurderet. For ærlig talt, når der er så meget sukkerindhold, som der er i traditionel marmelade, så vil jeg altså hellere have noget andet; chokolade, en kage eller et eller andet der smager tungt og fyldigt! Derfor er marmelade ikke noget, man normalt finder i mit køleskab.

Af den grund var jeg da også mildt sagt skeptisk, da jeg i sidste uge blev inviteret til marmelade-event i Folkets Madhus. Og så marmelade i maden; hvad skal det nu gør godt for? Er det noget, jeg kan stå inde for? Hmmm… bagmændene var Urtekram, Lahme Kommunikation og den italienske producent Rigoni Di Asiago, og også repræsentanter fra sidstnævnte ville man simpelthen få lov til at møde personligt – de ville blive fløjet til Madhuset i selskab med deres personlige masterchef, som skulle kreere middagen. Og så må man sige; katjing! Min nysgerrighed var vakt…

Urtekram, Rigoni Di Asiago marmelade og Nocciolata

Folkets Madhus har jeg aldrig været i før, men nøj hvor ligger det godt nok et godt stykke ude på Christianshavn/Amager. Jeg cyklede og cyklede. I modvind og småregn, og da jeg lidt forsinket var fremme ved stedet, fik jeg i italiensk stil serveret en Aperol Spritzer. Aaah! Straks efter var der appetizers i form af oste, brød, pandekager med skinke (og marmelade), brød med scrambled eggs og endnu mere marmelade til dyppelse. Herefter fik vi serveret en forret; tomat mozzarella og basilikum med et twist, nemlig jordbærmarmelade. Jeps, lige præcis; “specielt men faktisk temmelig godt!” Herefter fulgte en risotto af rødbede, gedeost og jep – hindbærmarmelade. Også her var jeg tilfreds. Jeg er vild med sammensætningen gedeost/hindbær, så at den kom i som en marmelade, var en glædelig smagsoplevelse og med både en frisk frugtig hvidvin og en fantastisk rødvin til, var det helt perfekt. Som dessert sluttede vi af med den her sindssygt lækre chokolademousse af Rigoni Di Asiagos chokoladepålæg; Nocciolata. Jeg siger jer; Det var ligesom at spise nutella med en ske! Endelig var det helt legitimt at gøre. Yummy!

Lidt mere om chokoladepålægget om lidt. For de her marmelader, altså. Ja, jeg må blankt indrømme; min skepsis er forvandlet til begejstring. For de er lavet udelukkende af frisk frugt (ikke engang kogt), og så blot tilsat æblesaft og geleringsmiddel. Dvs. kun naturligt frugtsukker.

Urtekram, Rigoni Di Asiago marmelade og Nocciolata

Så er det altså pludselig noget helt andet at smøre dem på de obligatoriske bananvafler. Og pludselig er det for mig ikke et valg mellem marmelade og kage, men i stedet fx jordbær i pureret form. Fra et lækkert familieområde et time væk fra Venedig. Uden konserveringsmidler. OG fik jeg sagt, at de også er økologiske? Chokoladepålægget er med sukker, men uden palmeolie og også økologisk. Og så smager det bare super godt.

Jeg har aldrig set marmeladerne før og tror ikke, jeg ville have opdaget dem, hvis det var for det her event. Men hvor er jeg bare begejstret og hindbær-varianten er jeg så gået hen og blevet afhængig af. På mine bananvafler, med mandelsmør og skyr under og mandler som drys. Det er bare SÅ godt! Men glæder mig også til at smage jordbær, blåbær, abrikos, skovbær og brombær-varianten. Og én ting er sikkert: i mit køleskab kommer man fremover til at kunne finde mindst ét glas med frisk frugt fra Rigoni Di Asiago.

Og lige for en god ordens skyld: Jeg reklamerer ikke for det her produkt, fordi jeg var inviteret til eventet i Folkets Madhus, men fordi jeg er dybt begejstret for dette produkt og koncept. Det kan efter min mening klart være med til at højne Danmarks marmelade (og nutella)-standard!

Ps: Jeg har netop set produkterne i SuperBrugsen på Nordre Frihavnsgade. Mens chokoladepålægget ligger på lidt over en halvtredser, fås marmeladerne til 32,95 kr., mener jeg det var. Chokoladen er altså ikke noget, man lige skal spise et glas af om dagen, men marmelade-prisen finder jeg egentlig ret rimelig.

Urtekram, Rigoni Di Asiago marmelade og Nocciolata

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

En uge med Urtekram, Tacos Chilangos og Antidote

Den her uge var en af de mere rare af slagsen. Først og fremmest fordi vi havde den første Elitefest for Yelp København i “min tid” – nemlig en mexifest på forholdsvis nyåbnede Tacos Chilangos. Her blev jeg ikke bare endnu engang imponeret over det her überlækre (som i über über) og autentiske mad hos Luis og co. på Sværtegade 3. Jeg blev også dybt glad for at gense de mange seje og glædesspredende folk, som er i Københavns community. Helt igennem herlige folk der forstår at feste farverigt og nyde livets goder. Ikke mindst de her lækre Tacos.

Tacos hos Tacos Chilangos

Urtekram og Forfædrenes fuldkorn

Derudover var jeg tirsdag til et blogevent hos Llame Kommunikation og Urtekram, som fortalte om deres fokus; “Forfædrenes fuldkorn”, som kommer i mange lækre varianter og skal fungere som et fuldkorns-kvalitetsstempel. Og så blev jeg i samme anledning introduceret til de her chokoladeovertrukne tørrede kirsebær (blåbær og hindbær) med 80% kakao. Det er altså en meget god hapser. Produkterne blev præsenteret i form af en eftermiddagsbrunch med rødvin til. Ret genialt egentlig. Et koncept jeg hurtigt kunne tage til mig faktisk!

Blogevent: Urtekram og Llame Kommunikation

 Antidote på Jægersborggade

Margaritas, negro modelos og tequila torsdag, skulle ikke hindre fejring af fredag og weekend i går. Derfor tog jeg og en af de dygtige anmeldere i går forbi Antidote (det gamle LYST) på Jægersborggade, hvor weekenden lige skulle have et “hej, hvor er det dejligt at se dig med på vejen”. Den ceremoni foregik i selskab med koldt hvidvin, hhv. naturvin og Kung fu Girl Riesling, som jeg har fået et blødt-i-knæene-forhold til. Selvom jeg stadig tørrer øjnene efter Lysts lukning, er det nu en charmerende vinbar, der er åbnet herinde. God akustik, style – og så havde vi ikke siddet der længe, før den lækreste duft af mad (og masser af smør) omfavnede os. Og menukortet så lovende ud. En god efterårs-challenge.

Det var min uge i København – fortæl gerne om din 😉

Antidote

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme