Mandelmælk fra hjemmebragte Netto-mandler

Hjemmelavet mandelmælkHjemmelavet mandelmælk

Tør i munden efter gårsdagens hvede-bjerg? Et glas mandelmælk er redningsmanden.. I øvrigt er mandler nok en af mine yndlingsting overhovedet. Jeg elsker smagen, både når den indgår i kager, salat, pandekager, wok, wrap .. og mælk. En latte med mandelmælk… det er jo nærmest som om, der er sirup eller et sådan noget lækkert i.

Hjemmelavet mandelmælk

Indimellem køber jeg mandelmælk i Netto og SuperBrugsen, men det kan hurtigt blive en dyr omgang i længden, og så er det ikke den rene vare, fx er der ofte tilsat bl.a. sukker. Af den grund foretrækker jeg at lave min egen mandelmælk, for det er faktisk meget lettere, end man tror, og så er det ikke så dyrt igen. Til en liter mandelmælk skal du bruge en halv pose mandler (100 g) og ellers bare vand. Og selvom mandelprisen desværre er steget en del, bliver det ikke meget mere end 12-13 kroner for sådan en omgang frisk og hjemmelavet mælk med masser af e-vitamin, protein, fibre, kalk og en masse andet bland-selv-sundhed.

Hjemmelavet mandelmælk

Mandelmælk 1 liter

100 g mandler
2 liter vand

Sæt mandlerne i blød i en skål med 1 liter vand i 10-12 timer eller natten over. Vågn op til helt bløde mandler og hæld det vand, de ligger i, fra. Blend herefter mandlerne med en ny liter kold vand i ca. 5-7 minutter, så de bliver helt ‘opløst’ i vandet. Der vil stadig være nogle små mandelstykker i væsken, og de skal nu filtreres fra. Dette kan du gøre med en meget tæt si eller et te- eller kaffefilter (jeg brugte sien i min tekande). De små mandelstykker eller pulpen vil undervejs hobe sig op i sien, men du kan hælde denne pulp op i en særskilt skål og bruge det i bagværk eller andet på et senere tidspunkt. Når væsken er løbet igennem sien/filtret, er der en hel liter mandelmælk, som er parat til at hoppe ombord i din (is)latte, på havregrynene eller bare i et glas til at slukke tørsten måske – efter den store hvedefest i går …

Hjemmelavet mandelmælk

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

I anledning af VM i halvmaraton: “Raw” proteinbarer

Raw proteinbarerRaw proteinbarer// Produkterne i dette indlæg er sponsoreret af Fitnessguru //

Nøj, hvor ville jeg gerne joine de 30.000, der skal løbe World Half Marathon i København på lørdag. Efter to halvmaraton siger mit knæ nej, og det er virkelig en skam! Til gengæld har jeg modtaget en lækker pakke fra det svenske firma Fitnessguru med nogle af de accessories i køkkenet jeg holder allermest af; kokosolie og peanutbutter og ikke mindst en ny ‘can’t live without’, nemlig den skønneste mandelsmør. Jeg har aldrig turdet købe det før, fordi jeg havde på fornemmelsen, at jeg ville blive afhængig. Men nu er det sket. Jeg er blevet mandelsmør-afhængig. Bedre end nutella-afhængig, men stadig afhængig.

Raw proteinbarer FitnessguruNå, men udover disse dejlige ting var der også proteinpulver i pakken. Noget jeg ikke normalt bruger som ‘krydderi på tilværelsen’… men prøves skulle det jo, og en smag af “hvid chokolade” kan vel ikke være helt galt, tænkte jeg. Jeg fik faktisk høje tanker om netop dette pulver blandet med mine smørvarianter og andre ting i køkkenet – og målet blev sat: Proteinbarer på den rå måde. Ikke bagte som mine müslibarer, men helt og aldeles rå, så de passer til en krævende omgang (råt) løb i Københavns gader.

Og sådan gik det til, at ovenstående i karambolage med banan, dadler, nødder, kerner og kokos ikke uden videre var nogen dum idé. Og nu hvor jeg ikke kan løbe selv, kan jeg måske inspirere løberne til lidt energi i løbebukserne på lørdag. Det er da det mindste, jeg kan gøre 🙂

Raw proteinbarerRaw proteinbarer

“Raw” VM-proteinbarer, 10-12 stk

1 banan
10 dadler

1 dl sesamfrø
1,5 dl mandler
1 dl hørfrø (eller andre kerner/nødder)
2 dl kokosmel
2 spsk peanutbutter
2 spsk mandelsmør
1 spsk kokosolie
1 pakke (30 g) proteinpulver med hvid chokolade (Fitnessguru)

Mos eller blend bananer og dadler sammen til en jævn masse. Blend sesam, hørfrø og mandler sammen til en så fin ‘mel’ som muligt. Blend eller rør melet godt sammen med banan og dadler og tilsæt kokosmel, peanutbutter, mandelsmør, kokosolie og proteinpulver. Rør/blend det hele rigtig godt sammen og pres massen i en rugbrødsform – brug evt. en anden rugbrødsform til at presse dejen helt ned i formen. Stil den i fryseren i 40 min. og skær herefter mindre stykker, som pakkes i husholdningsfilm og fluks er parat til at hoppe i løbebukserne.

Godt VM, København! Mon nogle af mine følgere skal løbe det?

 

Raw proteinbarerRaw proteinbarer

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Du-må-godt-choko-müslibar

Müslibarer - CopenhagenByMe

Træning er en sund, powerfuld, endorfin-fyldt fritidsdisciplin, som faktisk kan få mine tanker væk fra tanker, overvejelser og faktisk også .. mad. Hånden på hjertet!

Dog holder den tilstand ikke sååå pokkers længe.. for når træningen er slut, og omklædningsrummet betrædes, begynder min krop at summe lidt – og forklare høfligt, men ikke helt diskret, at nu har den altså brug for lidt mad. Bananen ligger trofast i træningens sidelomme. Måske er den mast helt sammen. Måske er den ikke. Det vides aldrig helt med sikkerhed.

Men nu har jeg skiftet kurs, og selv most bananen med de bedste nødder, kerner, kakao og tørret frugt. Det er så godt, og du må prøve det, hvis du også er en sulten post-træningshaj.

Müslibarer - CopenhagenByMe

Du-må-godt-choko-müslibar

75 gram mandler
75 g hasselnøder og valnødder (eller andre nødder)
75 g af dine yndlingskerner/frø (jeg brugte græskarkerner, sesamfrø og lidt hørfrø)
1 dl kokosmel
5 hakkede dadler
5 hakkede tørrede abrikoser
1/2 banan
2-3 spsk kokosolie
2 tsk peanutbutter
En håndfuld rosiner
1 tsk vanilje
1 tsk kanel
Lidt salt

Blend eller hak nødder og kerner fint – (alt efter hvor grove du ønsker, at dine barer skal være) og bland dem med kokosmel. Mos herefter bananen i en ny skål og bland den sammen med peanutbutter, dadler, abrikoser, rosiner og krydderier. Hæld nødde- og kernemassen over i ‘banan-blandingen’ og brug alle dine fitness-kræfter, for dejen skal blandes og presses rigtig godt sammen.

Müslibarer - CopenhagenByMe

Put massen i en rugbrødsform og fortsæt træningen på højt niveau med at få den mast helt sammen, så den kan blive fast og sprød. Bages ved 180 grader i 20 minutter.

Og så er der -næsten- ingen undskyldning for ikke at tage til spinning 🙂

Müslibarer - CopenhagenByMeMüslibarer - CopenhagenByMe