Sommer i København – og vi lever kun én gang!

Et lille hurtigt glimt fra i går aftes synes jeg lige er på sin plads på bloggen i dag. Fra en super impulsiv grillaften med venner som bare måtte sættes i gang da jeg hørte at hele denne uge skulle byde på sol. Nu skal det der grill i gården altså nås, tænkte jeg med det samme, da vejrmanden på tv2 viste lutter gule pletter på skærmen. Som sagt så gjort!

Grill i gården - sommer i København

Og her er så lidt af resultatet: Kartoffelsalat, hvidkålssalat med gulerødder bagt i olie og timian, og med sesamolie og sesam, hvedekernesalat med alverdens farverige ting (opskrift på vej…) Og så pølser på grillen. Sådan må det være.

Indimellem har vi (og ja, det er også et JEG) så travlt med at leve op til krav, være sunde, ordentlige, systematiske, perfekte – you name it – at vi sætter aftaler i kalenderen for de næste to måneder og snitter gulerødder, men fuldstændig glemmer at gribe øjeblikket. Dér hvor man kobler af, er sammen med dem der betyder noget, åbner endnu en flaske og er oppe til sent på en smuk hverdagsaften. Der hvor morgendagen ikke eksisterer, og hvor kalendere er aldeles ligegyldige. Hvis de øjeblikke ikke ER selve livet – hvad er så? ❤

Nordisk grill salat: nem aftensmad med bønner

Grillsalat med butter beans og ost
Nu starter jeg lige ud med et tip der er lidt “No shit sherlock-agtigt”, men ikke desto mindre er det noget, jeg selv på det seneste er begyndt at benytte meget i hverdagen, så det kunne jo være, der var andre, der kunne have glæde af det simple råd. Som er: “Hav bønner mm. på dåse i skabet. Altid!”. Kidney beans, butter beans, kikærter. You name it! Som altid ligger klar lige der i dåsen (man har vel et lager?), og som med det helt rigtige selskab af friske grøntsager og dressing forvandles til den lækreste salat på nul-kumma-fem.

Salat med butter beans

For at gøre det endnu nemmere kan man købe en bakke bønnespirer og rucola/blandet salat, som bare lige skal skylles og hældes i salatskålen. Det er bunden til min hurtig-skal-det-gå-salat, som I kan finde nedenfor. Som dressing bruger jeg “Nordisk Grill Sauce” fra Nordisk Køkken, som jeg fik i gave i starten af sommeren sammen med bl.a. et par Jacobsen øl og andet grilltilbehør formidlet at Kompas Kommunikation. Den består af bl.a. æbleeddike, sennepsfrø og havtorn og er virkelig god og frisk – og pifter dåsebønnerne op.

Med disse hovedingredienser er der ikke meget arbejde tilbage. Jeg kan næsten ikke engang nå hen til SMAG (eller pizzamanden på hjørnet for den sags skyld) på en hurtigere tid, end det tager at smække den her salat sammen. Så ingen undskyldninger for take away med bønner på dåse på lager – altså hvis det er dovnskab vi taler om. Cravings og lysten til pizza mm. er jo en helt anden snak:)

Salat med butter beans

Nordisk grill salat med butter beans og feta, 3-4 personer

1 dåse butterbeans
1 pakke rucola eller blandet salat
2 peberfrugter
5 gulerødder
1 blok feta- eller gedeost (fx fra Kirks)
Nordisk grill sauce (eller hjemmelavet dressing af fx æblecidereddike/olivenolie og krydderier)
Evt. ristede solsikke- eller pinjekerner

Hæld vandet fra bønnerne og skyl dem i et dørslag. Skyl også salat og bønnespirer. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Skær også peberfrugterne og fetaosten i mindre stykker.

Bland alle ingredienserne sammen (tilsæt evt. feta til sidst) og bland dressingen med det grønne. Drys evt. med solsikke- eller pinjekerner. Perfekt til alt kød på grillen men også lækker og mættende i sig selv.

Salat med butter beans

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme