Kurhotel Skodsborg: Den perfekte getaway!

Dyp i Øresund

Skodsborg! Byen hvor stilheden er gennemgående, og Øresund er lige så tæt på, som en 7-Eleven er inde i byen.  Omtrent 10 minutters gang fra byens station ligger der et palads i eventyret; Kurhotel Skodsborg. Du er nu officielt trådt ind i “nu trækker vi lige stikket ud og kommer helt ned i gear”-himlen. Og tro mig; der vil du gerne være!!

Da jeg i sommers fejrede en fødselsdag med saunagus-event på kurhotellet, var jeg så begejstret, at jeg måtte forbi igen. Jeg foreslog et samarbejde med dem og bloggen, og de inviterede mig + ledsager tilbage for at teste deres “Yd og Nyd”-koncept inklusiv overnatning, morgen-saunagus, morgenmad og spa.

Pejsen
“Yd og nyd” og hva’ sagde du? Jo, det handler om 1) madlavning med Thomas Rode i køkkenet (yd)… og 2) nyd resultatet med ham og dine med-amatørkokke bagefter. Jeg har været på en del madkurser efterhånden, men det her var specielt. At høre den erfarne (stenalder)kok fortælle energisk om alle de gode råvarer han brænder så inderligt for – krydret med insiderviden og tricks. Så sejt og helt unikt!! Vi lavede en lækker muslingesalat til forret og en juleinspireret ret med bl.a. and, appelsin, gulerod og abrikos. Jeg drømmer stadig om den and – hold da fast en sprødhed og smag! Kan i øvrigt virkelig anbefale kurset, hvis du leder efter julegaveideer til en madglad sjæl…

Muslingesalat til "Yd & Nyd"Anderet til "Yd & Nyd"

Efter middagen skålede vi med et par drinks og elgen foran pejsen i de flotte omgivelser, men det måtte ikke blive for sent, for en tidlig morgengus med dyp i Øresund ventede på os. Klokken syv sagde du? Jamen selvfølgelig. Mit – på dagen – distræte jeg havde glemt bikini (don’t even ask…) men jeg fandt en løsning..

Skodsborg

Pga. yderst populært saunahold måtte jeg snuppe den sidste plads i saunaen i det varmeste hjørne. “Er du helt sikker på, du kan holde til det?”, spurgte den dygtige gus-mester, men “ja, ja, det kan ikke blive for varmt for mig”, svarede jeg sådan cirka – ret selvsikkert. Jeg har prøvet saunagus mange gange før (og som sagt også før her på kurhotellet), men pyha og pust, den her var hot hot hot. Aldrig har en spand med is været så belejligt – og selv dyppet i Øresund, som jeg ellers, helt hemmeligt, havde frygtet, var lige pludselig piece of cake-ish.

Spa på Skodsborg

Ned ad stien, svøm svøm svøm. Og op igen. På med morgenkåben og betragt den smukkeste gule farve i horisonten – og mærk så den frisk luft. Hvor svært kan det være? Ja okay, mine fødder sitrede som jeg ved ikke hvad, og jeg følte mig som en elastisk istap, men som alle siger; “følelsen bagefter – halløj hvor er den speciel” (noget som kolde bade ikke engang kan gøre ved dig.) At komme tilbage i saunaen igen var dog heller ikke værst, og så lige en tur i boblebad og spa. Jep, jeg følte godt nok velvære i den reneste form!

Morgenmad på Skodsborg

Og nåhr ja for ikke at glemme afslutningen på det varme gus og kolde gys; sund morgenmad på 3. etage med udsigt ud over hele natur-molevitten. Hello, drømmer jeg? AV, hvor var det bare en lækker oplevelse. Velvære getaway der batter.. Prøv det, ønsk dig det … bare gør det! 🙂

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Tre uger uden sukker – hvor svært kan det være?

Tunsalat med ristede solsikkekerner

I mit indlæg om foredraget med Thomas Rode, luftede jeg tanken om at prøve et civiliseret liv som stenalderpige  i en måned eller måske bare en uge. Og som sagt så gjort. Med fed streg under prøve. En kost sammensat af hvad man kunne samle og jage for aaalt for mange år siden. Ingen sukker. Ingen mel. Ingen alkohol. Intet.af.alt.det.sjove.

Januar måtte være den mindst umulige måned at kaste sig ud i sådan et svært projekt …. tænkte jeg. Der plejer det at være koldt og fristelserne færre, fordi folk har fået sukkerchok i julen og ikke går så meget i byen. Godt nok var det stadig koldt, men min kalender fik i år ret mange attraktive bejlere, som det var meget svært at spise af med et ‘ja tak, jeg vil vildt gerne komme, men der er bare liiige den detalje og bla. bla. bla’. 

Chai latte Baresso

2. januar! Allerede PÅ dagen hvor min mission drønede i luften, fandt jeg pludselig mig selv siddende på Baresso med en stor varm chai latte i hånden og senere stod den på chokolade. Men hov! Det måtte jeg jo slet slet ikke. Men der var jo lige den drilske eksamensopgave, der skulle ud af verden, og så ville det straks blive ‘meget lettere for mig’ osv. osv. Det ser altså ikke lysende lyst ud, når man allerede på dag nr. 1 træder i (sukker)spinaten. Men herefter gik det lidt lettere.
Selve ‘stenalder’måltiderne var en ret smidig opgave. Masser af kød og friske grøntsager i diverse kombinationer kan jo kun være lækkert, og det gode rugbrød hjalp mig godt igennem madpakkeugen på arbejdet.

Billede 4

Men når det kom til caféture og aftenhygge, var det langt sværere end jeg troede. Jeg vidste, jeg var en livsnyder med en utrættelig higen efter mad, vin, chokolade og kager, men jeg var ikke klar over præcist hvor mange øjeblikke jeg/vi forbinder med lige netop sukker og/eller alkohol. Forsøgte iøvrigt at kvæle mine cravings i alt for mange mandler og ristede solsikkekerner. Det lyder sundt, men tror måske mængden i mit tilfælde kan betegnes som ‘godt og grundigt overforbrug’ 🙂

Fredag aften blev den første store udfordring. Skulle man virkelig have pure vand til maden og ingen lækkerier bagefter? En skål ovnvarmet mandler? Jovist det er lækkert… MEN det føltes bare ikke lige så fredags-agtigt. Jeg var måske lige netop den aften en lille smule nedtrykt. Jeg blev advaret af mine omgivelser : Hvis humøret fortsat blev påvirket i sådan en grad, måtte jeg fluks indstille mit lille eksperiment.

Stenaldermad

Men bortset fra lidt humørdrillerier og fredagsudfordringer gik den første uge faktisk overraskende godt. Efter min lille Baresso-affære holdt jeg mig – tangerende til dukse-agtig meget – på måtten, og langsomt begyndte de forskellige hyggestunder at blive udfyldt af gode alternativer, og jeg begyndte at vænne mig til kommentarer, undren og spørgsmål. For ‘nej jeg har ikke brug for at tabe mig’, og ‘nej, jeg kunne ikke leve efter palæo for altid’ men ‘ja, jeg vil egentlig bare gøre noget godt for min krop’. Følte mig dog som den lidt irriterende og besværlige type, da jeg spurgte om tjeneren kunne sammensætte cafémaden på en lidt anderledes måde end beskrevet i menuen. Ikke så ønskværdigt – og måske lidt pinligt. Men nødvendigt. Og tjeneren forstod det fuldstændig… sagde hun 😉

Sidst i uge nr. 2 begyndte det at blive lidt svært igen. Kunne simpelthen ikke sige nej til hjemmebagte boller på ny arbejdsplads og så var der lige den der drinksaften hos en veninde… stor stor udfordring. Alle skulle medbringe ingredienser til en drink – min var dansk vand med citrus – “party party”. Jeg ‘måtte’ godt lige tage en drink. Det blev en halv kaffe/baileys og en halv daiquiri – og måske også lige en halv irish coffee.. det var jo… øh.. nogle små glas. Og så diskede min veninde også lige op med en alt for lækkert hjemmelavet banankage med store chokoladestykker. Kunne ikke sige nej. Simpelthen! Den livede dog op i min regnorme-ryggrad, for den var selvfølgelig præcist så god som den så ud. Smagen af chokolade var overvældende. Efter.bare.halvanden.uge. Wow! Men pyyyyha – det begrænsede alkohol bremsede ikke stemningen. Vi dansede hele natten.

I den tredje uge holdt jeg det nogenlunde, men faldt i et par gange eller tre. Det var noget med lidt rødvin, pizza og chokolade. Og til uge fire, som vi netop er gået ud af, må jeg bare sige: “ingen kommentarer!”
Men jeg gjorde det. ‘Clean’ og ‘Au naturel’ det var jeg – EN HEL UGE. Det er jeg ærlig talt stolt af!

Hjerte pizza

Og après tout – hvad har jeg så lært af eksperimentet? Først og fremmest: 1. jeg forbinder flere ting end jeg troede med sukker eller alkohol, og 2. det kan påvirke mit humør, hvis jeg ved, jeg ikke må få det. Omvendt har jeg lært at 1. man klarer sig rigtig godt uden – det kræver bare en del planlægning – og tålmodige omgivelser. Og 2. nøj hvor er der bare endnu flere mange lækre alternative opskrifter. Dem vil jeg forsøge at dele herinde lidt efter lidt.

Men vigtigst af alt har jeg lært at jeg aldrig igen skal lave regler, når det kommer til mad og drikke. Og lad det så være mit resten-af-året-fortsæt 🙂

Thomas Rode på Vestergade: mindre sukker = bedre liv?

Palæo-princippet (stenalderkost) er som tidligere nævnt et glødende emne. Der sværges til at leve som i stenalderen med en kost bestående af 40% fedt, 35% protein og 25% kulhydrater. Det er kød, det er æg, og så er det grøntsager, grøntsager, grøntsager.. og en smule frugt og nødder og evt. fede mælkeprodukter (Palæo 2.0).

Jeg har af en eller anden grund sat lighedstegn mellem stenalderkost/palæo og unge mennesker – gerne de sporty og sundhedsinteresserede af slagsen.. Men jeg skal lige love for, at det lighedstegn blev bøjet kraftigt, og et nyt tegn blev skabt, da jeg i sidste uge var til foredrag med Danmarks stenalder-guru, Thomas Rode, til et Politiken-arrangement i Vestergade. Her blev min fordom skyllet ned lige så hurtigt som den medbragte Riccos-drik, da jeg spottede unge og gamle, tykke og tynde og alle mulige vidt forskellige typer. Ingen tvivl. Det her fænomen favner langt bredere end -af mig – først antaget.

Men egentlig undrer det mig ikke, for den mand er, som jeg ser det, ikke bare inspirerende – han er også sjov og har fødderne anbragt i barefoots (!) helt nede på jorden. Meget morsomt indledte han med en gennemgang af beslutningen om at leve sundere, som skete i de dage, hvor hans ‘hængebryster’ roterede rundt i vilde cirkler under det daglige tandbørstnings-ritual, og hans karakteristik af os Peach Melba-spisende danskere, der alle går ‘sukkerkolde’ præcis kl. 15.00 dagligt, var måske overdrevet, men utroligt smil-fremkaldende (og man kan jo ikke lade være med at genkende visse (kage)elementer).

Og når han så snakker om mad! Jeg elsker det! En ordentlig bunke begejstring, detaljer og levende billeder. Energien er så vild og indlevende, at han kan få selv et koldt stykke blomkål til at lyde som den nye ‘can’t-live-without-gourmetspise’. Rode giver kød og grøntsager en helt ny dimension. Kvalitet og lækkerhed. Og når han samtidig i sin powerpoint stiller det retoriske spørgsmål; Hvorfor ikke gå efter den bedste version af sig selv?  Kan man da kun få lyst til at sværge til Palæo fremover … eller hvad?
Rode har i hvert fald fået skovfulde af energi af det, siger han. Han kan træne to timer i træk uden at føle sult og har hverken humørsvingninger eller træthedsangreb i sin stenalderverden uden stivelse, sukker og tilsætningsstoffer.

Lyseslukker?
Øh, undskyld føler du dig aldrig som en lyseslukker?” sad jeg og overvejede at spørge ham (som en anden Silas på teltturen i Terkel i Knibe.) Turen kom dog aldrig til mig, men til gengæld fik jeg mere eller mindre svar på mit spørgsmål undervejs. Rode må ofte finde et passende svar, når børnene plager om ‘noget lækkert’. Han mener ikke, det er lækkert at fylde ‘gift’ i dem, og så har han umiddelbart ingen skrupler ved at sige nej til kager mv., der ikke lige ser specielt lækre ud. Men okay, måske er det lettere, når man dagligt jonglerer med vagtelæg, kronhjort, dådyr, sommerbuk og andre specielle og på ingen måde lettilgængelige Kong Hans-ingredienser.

Da vi stod i kø til den signerede kogebog (man skal vel have det hele med), afslørede han sin last. Vin. Øl. Alkohol! Det er på det punkt han i ny og næ hænger sine ‘synder’. Og det handler om at vælge sine synder med omhu, slog han fast, mens han skrev en lille hilsen i kogebogen, hvis opskrifter afgjort skal prøves af.

Jeg forlod Rode og Vestergade stadig med en følelse af, at palæo all the way er for ekstremt… men alligevel med en nagende nysgerrighed. Tænk hvis man kan få endnu mere energi ved at forlade sukkerhapserne alene på hylderne. Burde man prøve det, inden man forkaster det?

Stenalderpige for en måned. Ingen træstammer, kanelsnegle – for slet ikke at nævne rødvin, drinks og chokolade, av av! En uge må være muligt. En skønne dag. Man skal aldrig sige aldrig, Det er sundt at prøve nye græsgange og alt det der.

Hvorfor ikke gå efter den bedste version af sig selv?

(Så kan man jo altid efterfølgende konkludere om den bedste version af sig selv, stadig er den, der elsker at forsøde livet med sukker-lækkerier.  Og hvor må kagerne fra La Glace være vilde efter sådan en kold tyrker:) )

Tilbage til hulestadiet

Så kom den endelig, den kære Palæo i Torvehallerne! Jeg synes efterhånden, det er lang tid siden, man første gang hørte om Thomas Rodes ultimative mandomsprøve aka hulestadie-projektet ‘spis-som-i-stenalderen’, hvor man jo levede af det, man jagede og samlede, som kun bestod af protein, fedt og sunde kulhydrater. Jeg synes, det er et små-fascinerende koncept, og i det amagerkanske køkken er der da også blevet leget flintstone og eksperimenteret med bl.a. meatzza (pizza med kødbund) og wraps med ‘brød’ af omelet. Så ja, forventningerne til Rode var store.
Og at bedømme på de fremmødte i lørdags var vi tydeligvis ikke de eneste, der længselsfuldt havde glædet sig til at se, hvordan blandt andet ringriderpølse svøbt i svamperemoulade og omelet ville se ud, når det blev langet hen over disken i Torvehallerne.
Fin fin ‘bod’; ægte og indbydende råvarer, som stråler ud af især hotdog og wrap. Vildt flotte juices lavet af bl.a. rødbede og glaskål. og gode detaljer. Må.fremhæve.totalt.sej. lyserød.kettleball.på.disken, som genialt link til hans crossfit-obsession.
Vi prøvede ‘wrappen’ med laks, som var et stort hit, som jeg dog en anden gang ville vælge uden løg. Jeg blev stærkt inspireret af den måde ‘brødet’ var lavet på – god tykkelse som er svær ved at lave magen til.

Først tilbage til hulestadiet og så tilbage til barndommen med et INaCUP-frossen yoghurt-bæger. Wow! Det er altså ikke småting, der kan proppes i den kop. Og sikke mange valg. Først skal yoghurtisen udpeges, og her snakker vi altså ikke kun ‘au natural’, som når der vælges soft-ice – nej, her er både avancerede smage som mojito og granatæble i spil. Og sørme om ikke man kan vælge flere smagsvarianter på én gang.
Så skal der vælges toppings, MEN skal det nu være frugttoppings, tørre toppings eller flydende toppings?
Sørme om man ikke også her kan være flere toppings på én gang. What’s not to love?

Nu går den ikke længere. Det er vist på tide, at jeg på mine på-det-seneste-manglende-blogs vegne beklager deres fravær. Det er hårdt at indrømme, men jeg har været CopenhagenByMe utro med ‘Yelp’ – et nyt socialmedie, der går i luften om 5 uger, som jeg er blevet anmelder for.  20 timer. 45 anmeldelser skal skrives. 45 billeder uploades. Om ugen. Bum!
Men jeg klager ikke. Jeg nyder det som aldrig før!

På Borgen er der fart over feltet. Jeg har fået skrevet en del debatindlæg, og det har nu langt om længe lykkedes mig at få dem alle trykt.
Ellers har det handlet om bl.a.

  • at finde løsninger der kan indskrænke landmændendes store antibiotikaforbrug, som årligt koster menneskeliv.
  • at diskutere sundere fødevarer i det offentlige – i sportshaller osv., som har været det store emne til møderne i Fødevareministeriet
  • Veterinærforliget som snart skal til forhandling (igen bliver I nok overraskede over mit skjulte dyretække:)

Den næste opgave bliver at skabe fokus på et forslag om at fjerne tolden på klimavenlige produkter. Et tiltag der kan skabe flere danske arbejdspladser OG forbedre miljøet. Jeg ved godt, jeg brugte det om isen før, men bliver nødt til lige igen at spørge; What’s not to love?

Ida er jo fødevare- og landbrugsordfører, mens Karina er på barsel, så derfor er det mest de områder, jeg har at gøre med nu. Når Karina kommer tilbage, bliver dagsorden tunet i en integrations- og retspolitisk retning.
Men vi sidder med mange forskellige ting. Jeg skal nok til at skrive en længere artikel om enten børn, der lever i vanrøgt eller alternative muligheder for ældre mennesker på lykkepiller. Kedelig og ensformet – det er min hverdag helt bestemt ikke..