Hvilket vaffeljern er bedst?

Palæovafler med bagt græskar

Et af de spørgsmål jeg får ofte på bloggen og de sociale medier, er, hvilket vaffeljern jeg kan anbefale til alle de forskellige vaffelopskrifter jeg har delt herinde. I anledning af vaffeldagen i morgen vil jeg derfor svare på det én gang for alle, og her kan jeg med det samme slå fast; dette indlæg er ikke sponsoreret!

Nå men i bund og grund er det enkelt, for vaffeljern bliver – og her må jeg smide en kliché, (undskyld!:) – kun bedre med alderen. I lang tid har jeg faktisk brugt et latterligt billigt jern til mine vafler, og mange af opskrifterne er fremstillet med netop dette netkøb – også kaldet Princess.

Dog har denne prinsesse det seneste halve år fået selskab af tidligere nævnte “Tefal Snack Collection” som jeg havde hørt en masse godt om. Ikke nok med at den kan lave både de belgiske og hjertevafler (dog i en anderledes hjerteform end den man kender, men der kan Princess så supplere), så er der også en plade til panini, pandekager og en masse andet sjovt. OG den er simpelthen så let at bruge og behøver nærmest ingen fedtstof – heller ikke til de sunde vafler. Jeg er meget meget imponeret!

Hvis du ikke har tid til at varme op under et vaffeljern og vente, til den bliver en “god årgang”, kan jeg virkelig anbefale denne “lille” sag. Eller okay.. alle pladerne og maskinerne kræver lidt ekstra plads i skabet, men hvis man bruger det så meget som mig, er der slet ingen tvivl om, at det er det værd. Den belgiske vaffel-plade bliver brugt non-stop, panini-pladen er perfekt til vaffeltoasts, og selvom jeg først tænkte: “pandekager i en maskine” – ej vel? Så må jeg indrømme, at det bare er så let  – og nøj hvor bliver de smukke og perfekt runde.

Palæovafler med bagt græskar

Summa summarum: laver du kun vafler i ny og næ er en gammel vaffelmaskine slet ikke et minus, men vil du op i vaffel-gear er Tefals kombijern en super god investering. Og hav gerne begge liggende. Tefals laver nemlig ikke de klassiske runde hjertevafler, og de er jo så klassiske og hyggelige!

Nb. disse vafler er mine palæovafler – med pesto og hokkaidogræskar bagt med olie, citron og timian.

…Jep, lad os så vafle den løs i morgen! 🙂

 Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Quinoavafler med blåbærcreme – næsten som en “belgisk” i Nyhavn…

Vafler med blåbærcreme

Yay! Nu kan jeg endelig lave belgiske vafler! Takket være Tefals “Snack Collection” jern, som jeg har hørt så meget godt om, og nu har fået mulighed for at teste gennem et sponsoreret samarbejde med dem. Og dommen? Tja, intet mindre end lutter begejstring. Det jern er genialt! Jeg behøver intet fedtstof (heller ikke til alle de sunde vafler), og så kan jeg med én maskine forme både toasts, panini, pandekager og vafler. Og her er de belgiske især et hit! (Selvom hjertevaflen er og bliver min signaturvaffel:) )

Jeg glemmer aldrig dengang belgiske vafler med softice gjorde deres indtog i herhjemme. Hold da lige op hvor var jeg vild med dem – både som barn og da jeg som teenager arbejdede i en isbutik i provinsen. I dag kan man selvfølgelig opspore dem på Strøget eller i Nyhavn, men da jeg fik dette Tefals Snack Collection-jernet sponsoreret af Tefal røg tankerne partout tilbage til dengang. Selvom de hverken indeholder sukker eller mælk.

Jeg havde ca. 1 dl fra aftenens quinoa bowl og tænkte “dem mixer jeg da lige med æblemos (den økologiske fra Urtekram), lidt blendede butter beans, boghvedemel, kanel, kardemomme, lidt salt, loppefrøskaller, bagepulver og så ellers bare i vaffeljernet.

I mellemtiden blendede jeg 1 dl kokosmælk med en halv pose frosne blåbær, godt med lakrids, lidt salt. Og så var min mælkefri blåbær “softice” ellers bare klar til at hoppe på min vaffel sammen med mynte, kakaonibs, kokos og et par blåbær som slap for blenderens skarpe blad.

Det eneste tidspunkt jeg som barn aldrig guffede belgiske vafler med softice, var om morgenen. Det kan jeg så gøre nu. Helt okay faktisk 🙂

// Vaffeljernet er sponsoreret af Tefal //

Quinoavafler

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme