Foodstyling på københavnsk – tips og tricks

Foodstyling

I går var jeg med til at arrangere Københavns første foodstyling event, og det er bl.a. i en helsides artikel i MetroXpress i dag. Stolt! Som I jo nok har fornemmet, er foodstyling en af mine store passioner. Jeg er pjattet med mad, billeder og at være kreativ, og kender ingen situation hvor netop disse tre ting bliver forenet på bedre måde!

Mit arbejde som community manager på yelp.dk er lidt sjovere, når man omgås SÅ mange andre fotoglade folk, og som nævnt tidligere har vi en fotoklub, som denne gang ville fokusere på foodstyling. Et officielt event hvor det er helt okay at tage billeder i alverdens vinkler og stillinger – uden nogen griner eller synes, man er helt komplet åndssvag. Sådan et forum synes jeg altså er nice, så jeg var begejstret over at kunne holde sådan et event på fineste Fleisch i Kødbyen ( fotogene omgivelser!).

Til eventet havde vi arrangeret workshops inden for kategorierne “naturligt lysfald”, “friske råvarer”, “goodiebag” og “den mørke krog”. Inden alle blev sluppet løs, holdt jeg og gode Maria fra Vanløse Blues et oplæg om den gode foodstyling – tips og tricks, og nu tænkte jeg lige, at jeg vil dele et par af vores tricks til foodstyling udfra min vinkel (som sker hjemme i lejligheden eller “et sted i København”) med jer. Se også i artiklen hvor Maria og jeg har delt vores overordnede tilgang til foodstyling.

Foodstyling på Fleisch

  1. Et godt kamera – of course! Jeg tager dog mange af mine madbilleder med min IPhone 6, da jeg ofte er på farten og ikke har mit kamera med, og det synes jeg faktisk fungerer super godt.
  2. Lyset er alfa omega for at få taget gode billeder. Naturligt lys og I K K E stearinlys eller lamper. Så jep, jeg rykker gerne min tallerken mm. længere hen ad bordet, på stolen eller måske endda på gulvet, hvis jeg kan slippe afsted med det, uden det bliver akavet (det bliver det dog ofte!:))
  3. Aftenbilleder kan godt give et okay resultat. Meeeen jeg undgår helst. Jeg har været til events mm., hvor det har fungeret, men så har jeg taget billederne fra siden eller tættere på maden, så jeg kan få detaljer med og undgår den her . En hvid serviet i tasken kan også hjælpe med at fjerne lidt skygge fra et direkte lys fra standerlampe eller lignende.
  4. Underlag er altafgørende, f.eks. fungerer træ rigtig godt, og derfor tager de fleste af mine billeder på mit hvide træbord eller altanbordet i mørkere træ. Men hvad så når man møder det her skinnende cafébord med grim spejleffekt, hvor man kan se sig selv i og alt muligt? Ja, der kan en hvid serviet som underlag evt. (igen) være redningen. Man kan også fokusere på selve tallerkenen eller flytte den som i punkt 2.
  5. Omgivelserne giver billedet det ekstra lille touch. Hold derfor øje med alverdens halløj som blomster, skåle mm. i nærheden, der kan skabe liv omkring tallerkenen.
  6. Stemning finder jeg frem – ved at holde kameraet hen over al maden. Det er meget karakteristisk for mine billeder, at de ofte er taget oppe fra. Her er det meget vigtigt for mig at komme helt lige hen over maden, holde telefonen stille og fokusére ved at trykke på IPhone-skrærmen.
  7. Kvadratisk billede. Jep jeg er så Instagram-minded i min planlægning, at jeg tænker i kvadrater og helst undgår store tomme områder i “min kvadrat”. “Huller” kan fyldes ud med med skåle, bestik, blomster og hvad der ellers kan skabe balance og liv i billedet!
  8. Redigering. Jeg har altid været en Snapseed-pige, men er også blevet rigtig glad for VSCO. Jeg bruger sjældent filtre, men de enkelte funktioner som beskæring, hældning, mere lys, mindre skygge og måske lidt ekstra farve. Og så er jeg glad for Instagrams lille sol under billedet, som jeg synes giver en ekstra god dybde i billedet.

Hvad er dine udfordringer, når du tager madbilleder?

Foodstyling event