Giveaway: Få Price (uden smør og fløde) i dit køkken!

// Der er nu trukket to vindere af “Uden smør og fløde” (via socialpunch.dk) og de heldige er Lisa Katharina Tschammer og Anahita Ghorbani. Stort tillykke og tak til alle jer der deltog!

Hvem vil ikke gerne have James Price i sit (københavner)køkken – både med og uden smør og fløde?

Som nævnt i forrige indlæg var jeg for et par uger siden på besøg hjemme hos selveste storebror Price – og hustru Anette – og jeg må nok lige love for, at det er den mest fornemme bogreception, jeg nogensinde har været til!

Sammen med Gastromand, Ditsen og Mette Lindgaard + forlaget Lindhardt og Ringhof nød jeg en lækker middag fra James’ nye bog “Uden smør og fløde” bestående af bl.a. en fantastisk marokkansk salat med gulerod og dadler, blomkålspizza med kartoffel, de omtalte kyllingslikkepinde og en fantastisk squashtærte. I går aftes lavede jeg også grønkålssalaten, som I kan se på billedet, og i dag tænker jeg så, at det må være på tide med en lille give away, til dig kære læser + en ven.

Alt hvad du skal gøre, er at tagge den person du vil invitere på middag næste gang i dette opslag og skrive, hvad du vil lave til ham/hende. Den heldige vinder OG ven får begge den nye fine kogebog fra Price. (Vinderens eksemplar er endda signeret af hr. Price selv).

Giveaway’en slutter på tirsdag kl. 12, og den starter lige akkurat NU!:)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Picnic på Kastellet: Porretærte med bund af kylling (meat pie)

Paleotærte: Porretærte med soltørrede tomater og mandler

Tærter er en af de få ting, der er et populært indslag året rundt. Perfekt på en kold og blæsende dag, men i den grad også oplagt, nu hvor vi alle drøner i pendulfart mod byens parker og grønne spots og nedlægger græsset med vores tæpper som våben. Mit sunde bud til picnicen er denne kødtærte på en bund af kylling.

Paleotærte: Porretærte med soltørrede tomater og mandler

Jeg har tidligere lagt en opskrift op på min variant med aubergine og gedeost, som mine smagsløg har fortalt mig er fantastisk. Dog er det jo ikke er alle, der er gedeost-elskere, og når nu jeg jævnligt eksperimenter med andet tærtefyld, er det vist på tide at udvide repertoiret. Et voila: kødtærte med porrer, soltørrede tomater og mandler (og hvis man er til ost: parmesan. Jeg synes simpelthen, det passer så godt til porrer.)

Lige fra jeg var helt lille, har jeg haft et enormt crush på porretærter. Dengang var det med butterdejsbund, porrer og skinketern. Nu får I den i en slags voksen-udgave, hvor porrerne faktisk er det eneste, der går igen – og så oregano, som, jeg synes, giver den et lækkert pizza-touch (100% voksen bliver man vel aldrig 🙂 )

Paleotærte: Porretærte med soltørrede tomater og mandlerPaleotærte: Porretærte med soltørrede tomater og mandler

Porretærte med soltørrede tomater og mandler

En pakke hakket kyllingekød
Tandoori Masala
Paprika

Et bundt porrer
6-8 halve soltørrede tomater
1 lille håndfuld hakkede mandler
Lidt revet parmesan (kan undlades)
2 æg
1 dl skyr
Oregano
Salt
Peber

Bland kyllingkødet med krydderierne (tandoori og paprika) og pres det forsigtig ned i en smurt tærteform og helt op ad kanterne, som hvis det var en ‘rigtig’ dej. Sæt den i ovnen i 20 minutter ved 175 grader. Skær i mellemtiden porren i skiver, som anbringes i kogende vand i en gryde i 4-5 minutter. Hak mandlerne, riv parmesanen (hvis du er til det) og bland æg og skyr i en skål med salt og peber og gerne 3-4 spsk porrevand. Når “køddejen” har fået 20 minutter i ovnen, og porrerne har kogt og vandet er helt fra, lægger du først porrerne på kødbunden og hælder derefter æg og skyr over. Drys derefter med parmesan, fordel de soltørrede tomater og top med de hakkede mandler, oregano, salt og peber. Put til sidst tærten tilbage i ovnen i 30 min (igen ved 175 grader).

Kan serveres med en salat, hummus, pesto eller lignende, men den er også rigtig god, som den er (og derfor meget picnic-egnet.)

Hvis du er til mere kød på tærten, er lidt stegt kalkunbacon slet ikke dårligt at toppe med.

Paleotærte: Porretærte med soltørrede tomater og mandler

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Kødtærte med aubergine og chèvre (paleo tærte)

Meatpie med aubergine og gedeostMeatpie med aubergine og gedeost

Endnu en ‘wow-kan-det-virkelig-smage-så-godt-alternativ-opskrift’… altså hvor man erstatter de traditionelle ting med noget helt andet. Denne gang var det tærtedejen, der blev erstattet med kyllingekød og krydderier – and nothing else!

Har man ikke lavet meatpie før, er det svært at forstå, at det virkelig er en bund af kylling, man kaster sig over. Den gør det fantastisk som dej, og så er den ekstremt nem at lave. Der er mange forskellige varianter af bunden, men jeg fandt én på den fine økologiske grøntsags-blog Vanløse Blues, som virkede nemmest at gå til. And so it was…! Og så valgte jeg at tilsatte mine yndlingskrydderier for at se, hvad det kunne blive til.

Man kan jo putte alverdens ting på, men den her kombination af gedeost og aubergine er klart min favorit. Og så især når man flotter sig og køber gedeosten fra den lækre nyåbnede La Fromagerie på Nordre Frihavnsgade.
Faktisk blev tærten så god, at jeg blev nødt til at lave den to dage… i træk…

Meatpie

Kødtærte med aubergine og chèvre, 2-3 pers.

En pakke hakket kyllingekød (400-500 g)
Tandoori Masala
Mill og Mortars ‘pasta pasta’-krydderi (eller paprika)
1-2 aubergine
1 rulle gedeost
2 æg
1 dl skyr
Oregano
Salt
Peber
Ruccola

Bland kyllingkødet med krydderierne og pres det forsigtig ned i en smurt tærteform, som hvis det var en ‘rigtig’ dej. Sæt den i ovnen 20 min ved 175 grader. Skær i mellemtiden auberginen i skiver, som steges på en grillpande. Skær også gedeosten i skiver/mindre stykker og bland æg og skyr i en skål med salt og peber. Tag dejen (kødet) ud og læg først et lag med aubergineskiver og gedeost. Hæld derefter æg og skyr over, og put endnu et lag aubergine og gedeost og top med salt, peber og oregano.

Put tærten i ovnen i 40 min (igen ved 175 grader) og server med ruccola. Très facile n’est-ce pas?

Meatpie med aubergine og gedeost

Følg CopenhagenByMe på Facebook

Og på Instagram: @copenhagenbyme