Indisk mad på hjernen: Raita med et twist!

Raita

Raita – er det lige totalt godt eller hvad? Nu har jeg desværre ikke været i Indien, så jeg tror første gang, jeg fik fornøjelsen af at smage det, var på Spicey Kitchen på Christianshavn. Her har jeg flere gange fået en stærkt krydret (og billig) kylling i karry-ret med godt med yoghurt i dippen (Raitaen) såvel som drinken (Mango Lassien) – det dur!

Desuden var jeg i går i Dagmar og se Hundrede-fodsrejsen med fokus på indisk madkultur (og fransk), og jeg siger jer; den kan anbefales! Lang tid siden jeg har set sådan en varm, kærlig, interessant og sjov film – med mange smukke elementer. (Go for it!) Nå, men det gjorde ikke ligefrem min lyst til Raita mindre, og jeg skal helt sikkert lave den her udgave fra sidste weekend meget snart igen. Helt præcist kom den til verden sidste søndag, hvor jeg ikke havde nogen tomater liggende, men fandt inspiration i den dejlige og nyeste kogebog fra River Cottage, som udkom forrige uge; “Tre gode ting” til test fra Strandberg Publishing.

Raita med et twist - og tre ingredienserRaita med et twist - og tre ingredienser

OG sørme om der ikke heri er en opskrift på Raita, hvor æble simpelthen har fejet tomaten brutalt af pinden. De tre ingredienser er dermed yoghurt, agurk og æble, og det er temmelig godt. Især hvis man som jeg i bund og grund ikke altid er så vild med tomater, men til gengæld har et æblecrush af de helt alvorlige af slagsen. Jeg havde ikke yoghurt liggende, så det blev skyr i stedet. Æblerne var syrlige i klassisk efterårsstil og godt med spidskommen gjorde det til en super smagfuld dip som tilbehør til kylling, rodfrugter og svampe. I får lige opskriften, som jeg lavede den ud fra “Tre gode ting”. Super simpelt!

Raita med et twist - og tre ingredienser

Raita med et twist – og tre ingredienser

1 stort dansk æble
1/2 agurk
2 dl skyr
2 tsk spidskommen
Salt og peber
1 lille håndfuld mynte
Evt. lidt hvidløg

Start med at riste spidskommen og lad det afkøle. Skær agurken i små tern og lad den trække med lidt salt. Skær herefter æblet i tern, hak det meste af mynten (gem lidt til topping) og bland det hele sammen; agurk, æble, mynte og skyr. Stød spidskommen og kom det i blandingen sammen med salt og peber. Tilsæt evt. lidt hvidløg (jeg undgår det ofte, da jeg ikke altid bryder mig om smagen i munden bagefter, men det smager jo godt i middags-øjeblikket :))

Pynt med mynte og friskkværnet peber og servér.

Raita med et twist - og tre ingredienser

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Alternativt hvidløgsbrød: Hvidløgsvafler

Alternativt hvidløgsbrød: Hvidløgsvafler

Er det ikke bare noget med, at man lige nu går rundt med sådan en never disappearing-grilllyst i maven. Som om man hele tiden kan mærke suset, smage strejfet og dufte den der helt ubeskrivelige og meget nostalgiske røgede grillaroma i næsen? En stemme der råber; “afsted til Fælledparken, Amager Strand, Ørstedparken, Bryggen.. et eller andet. Nu!”

Eller er det bare mig? Jeg elsker at grille! Det er måske min yndlings-sommerting. Og i min barndom har vi tit fået hvidløgsflütes til grillmaden, så det hører ligesom til. Og det gør det stadig. Dog i en anden form. Jeg har nemlig lavet min egen fortolkning af hvidløgsflütes i disse hvidløgsvafler, som er uden mel og konserveringsmidler, men fyldt med spændstige vitaminer, godt med fedt (smør) og en intens smag af hvidløg. De bliver fast inventar på mine grilleventyr her til sommer – så meget kan jeg sige 🙂

Alternativt hvidløgsbrød: Hvidløgsvafler

Alternativt hvidløgsbrød: Hvidløgsvafler

Hvidløgsvafler, 2 stk

2 håndfulde broccoli (brug gerne stilken)
2 æg
1/2 dl mandler blendet til mel (almindeligt mel, fuldkornsmel mm. kan naturligvis også bruges)
1/2 dl sesamfrø (evt. blendet)
En spsk loppefrøskaller
1 spsk vand
4-5 spsk smør
1-2 fed hvidløg
Lidt timian
Salt og peber

Blend broccoli helt fint i en blender/løghakker. Hæld det herefter i en skål, tilsæt (mandel)mel, æg, sesamfrø, loppefrøskaller, vand, lidt timian, salt og peber og rør godt rundt. Lad massen hvile i 5 minutter. Efter 5 minutter hælder du godt med kokos- eller olivenolie på vaffeljernet og laver to vafler – enten i et dobbeltjern eller to omgange i et almindeligt vaffeljern. I mellemtiden laves hvidløgssmørret sådan: blødgør smørret i en skål og bland det med presset hvidløg, lidt timian og salt og peber.

Når vaflerne er færdige, kan du enten smøre hvidløgssmør på og servere dem enkeltvis, eller du kan “klappe dem sammen” (det synes jeg fungerer bedst), så de ligger dobbelt og har en masse hvidløgssmør i mellem sig. Denne dobbeltvaffel varmes i ovnen (eller en toaster) og kan dermed holdes lun, til den skal serveres. Skær den herefter i mindre snitter og server til den komplette grilltallerken eller andre lækkerier.

Alternativt hvidløgsbrød: Hvidløgsvafler

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme