Low carb gulerodsboller med hytteost

Low carb gulerodsboller med hytteost

Den bedste sunde hjemmebagte bolle på farten i København!

Jeg kan ikke få nok af de her boller – med squash, skyr og hytteost som her, eller med gulerødder og valnøddestykker som i denne opskrift. Så snart jeg har bagt en plade, er alle væk efter 3-4 dage – også selvom jeg fryser dem ned. Jeg synes, de er lige en tand bedre end palæo-bollerne (broccoliboller mm.), og det er klart hytteosten der gør det (samt skyr i squash-varianten). Skal klart prøve at lave mine broccoliboller med hytteost (og ev.t skyr) næste gang.

Low carb gulerodsboller med hytteost

Low carb gulerodsboller med hytteost

Low carb gulerodsboller med hytteost, 10-12 stk

3 gulerødder af mellem størrelse
3 æg
2 dl hytteost
5 spsk loppefrøskaller (HUSK)
1,5 dl valnødder
1 dl kokosfibermel (eller andet mel)
0,5 dl hørfrø
0,5 dl solsikkekerner
0,5 dl græskarkerner
0,5 dl sesamfrø, gerne sorte
1 tsk bagepulver
Salt
Topping: sesamfrø (gerne sorte) eller birkes

Riv gulerødderne på et rivejern i fine stykker, bland stykkerne med æg, hytteost og loppefrøskaller og rør godt rundt.

Hak valnødderne groft og put dem i dejen sammen med mel, kerner/frø, bagepulver og salt. Rør rigtig godt rundt og tag gerne dejen ud af skålen og ælt den på borden som ved traditionel bolledej, selvom den her kan være lidt mere klistret.

Lad dejen stå i 10 minutter og tænd ovnen. Når hævetiden er færdig former du 10 boller, gerne med våde hænder, placerer dem på en bageplade og drysser med lidt salt og sesam/birkes/græskarkerner og bager dem ved 180 grader i 25-30 minutter eller indtil overfladen og bunden er lysebrun.

Low carb gulerodsboller med hytteost

 

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Glædelig Vaffeldag!

Nordisk Vaffeldag
Vafler, vafler og vafler … I dag må jeg snakke om vafler alt det, jeg vil. Det er nemlig d. 25. marts. Nordisk Vaffeldag – og selvfølgelig min yndlingsdag!

Det kan vist ikke være gået nogen læseres øjne forbi, at jeg har en svimlende svaghed og inderlig interesse for vafler. Jeg vil nyfortolke København med vafler – og jeg vil gøre det både i det salte og det søde køkken. Jeg har desuden en bunke af vaffel-ideer og -opskrifter på vej. Blandt andet halloumivaflen inspireret af Mahalle, Banh mì-vaflen inspireret af Banh Mì Daily og Peanut/pære-vaffeltoasten fra den nye café Wolfie i Sydhavnen. Så dagens spørgsmål til jer, kære læsere: hvilken opskrift vil I så se først?

Mens I tænker over det, kan I se på de opskrifter, der allerede er på bloggen. Fra Vaffeltoast ala Joe & The Juice til hvidløgsvafler og vaffelbruschetta. Og man må gerne lave dem alle i dag. Det er jo vaffeldag! ❤

Bananvafler med alverdens toppings
Blåbærvafler
Broccolivafler med soltørrede tomater
Græskarvafler med pesto, avokado og spejlæg
Hvidløgsvafler (alternativ til hvidløgsbrød)
Kokosvafler (søde vafler uden banan)
Københavnske kernevafler (sundt alternativ til hjemmebagte boller)
Lakridsvafler med fyld
Spinatvafler med laks og rygeost
Sprød vaffeltoast ala “Joe and the Juice”
Tomatvafler med chili og paprika
Vaffelbruschetta med gedeost, tomat, løg og frisk basilikum

Bananvafler stablet med toppings

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Christiansborg-rugboller med ingefær

De tidligere omtalte gulerods- og ingefærsrester fra juiceren har fået en ny dimension. De går nu ikke bare til vegetarbøffer, men også til rugboller.
Og det er store ting, da jeg ellers ikke normalt er den store bage-pige. Men rugboller der rent faktisk er svampede (og ikke “du troede du fik en bolle, men i stedet fik du en sten”-agtige) – de fortjener en kærlig plads herinde.

rugboller med ingefær og gulerod

De legendariske rugboller hedder Christiansborg-rugboller. Simpelthen fordi min medpraktikant i min tid på Borgen havde nogle virkelig gode rugboller med til praktikant-bagedagen, som jeg fik opskriften på – og efterfølgende ændrede lidt, bl.a. ved at tilsætte ingefær som jeg synes giver en fantastisk smag. ‘Hemmeligheden’ bag den svampede effekt er formentlig gulerødderne, skyr og et ildfast fad med vand, som sættes i ovnen under bagningen.

And it goes like this:

Rugboller med ingefær og gulerod

Christiansborg-rugboller med ingefær og gulerod, ca. 10 stk

50 g gær
ca. 10 gulerødder og lidt ingefær (revet eller ‘rester’ fra juiceren)
450 g rugmel
2 dl vand
2 dl skyr
150 g solsikkekerner (gem lidt til at drysse ovenpå)
Lidt citronsaft
2 spsk salt
1 spsk peber

Gæren smuldres i det lunkne vand, og når det er opløst, tilsættes de andre ingredienser. Dejen æltes hvilket kan være lidt svært, da den er meget klæbrig (men det skal nok lykkes:). Dejen hæver en times tid, hvorefter den formes til boller (brug evt. lidt rugmel eller kerner, hvis den er for klistrende) og der drysses solsikkekerner på toppen (tryk dem evt. fast). Bollerne hæver herefter igen en halv time.

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter. Stil et ildfast fad fyldt med vand i ovnen lige inden bollerne sættes ind, og lad det stå under bagningen, så bollerne bliver ekstra svampede og lækre.
rugboller med smørrugboller og palæorugbrød