Ferieglimt: Skiathos (#UtroMedSkiathos)

Skiathos

Ude godt, hjemme bedst! Kliche-agtigt? Jep! Men sandt. Endnu mere jep! Men lad det nu ikke lyde som om jeg ikke har nydt at lave absolut *nada*i det græske; ligge på langs med kun øjnene sat i sprint (hint: boglæsning), drikke baileys on the rock og spille 500 på altanen til lyden af absolut ingenting (og lidt bølger) og så lige slutte dagen af med at indtage billigt vin og moussaka, kleftiko og souvlaki “en masse”.

SkiathosKaffe

Hvis du trænger til at komme helt ned i gear, kan jeg virkelig anbefale Skiathos! Der er smukt, fredfyldt, solidt serviceniveau og lækkert mad (…when in Greece…. )

Snyd i øvrigt endelig ikke dig selv for et madlavningskursus hos Ergon i Skiathos by. Jeg gav min bror det i fødselsdagsgave – og det var genialt. Kokken var tidligere ansat hos Noma, hvilket jo var pudsigt og bonus-agtigt. Vi lavede dolmades (fyldte vinblade), tunsalat og tzatziki (the one and only) af lækre råvarer. Vi besøgte også kokkens anden restaurant, hvor vi fik Noma-inspireret asparges med trøffel.

Madkursus på ErgonAsparges med trøffel

På ferien snakkede vi med grækerne om det faktum, at danskere ikke bruger mange penge på gode råvarer i forhold til resten af Europa (gennemsnittet). Det synes jeg jo er en skam. Men mon ikke det er på vej til at ændre sig lidt? Man kunne jo håbe, for så er jeg endnu mere forelsket … og måske ikke utro foreløbig 😉

Skiathos

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Klar til ferie #UtroMedSkiathos

Ferie, bøger

København, du er god og dejlig. Men lige nu blæser du og er lidt kold, så jeg smutter en tur til Grækenland for en stund. En uge og Skiathos nærmere betegnet. Nogle af jeg der læser med, der tilfældigvis har været der og har anbefalinger?

Jeg har selv boet på i Grækenland (på Kreta) i 7 måneder, men det er ved at være 8 år siden nu (yaks!) Så jeg glæder mig som bare pokker til at komme tilbage til det græsk klima, natur og mad(!) Og til at geare helt ned. Eller prøve i hvert fald! Jeg er jo nok typen, der har 27 bolde i luften; er på sociale medier, foodstyler, arbejder og følger med i alt muligt, så nu kommer prøvelsen: en uge på langs med bøger og stille og roligt tempo. Mon ikke godt jeg kan klare det? Ellers er jeg vist et værre skarn 😉

Kufferten er i hvert fald pakket med bl.a. solcreme fra P20 fra Riemann, som jeg har fået sendt til test sammen med et lækkert strandtæppe fra House Doctor. Derudover lange sommerkjoler og ny bikini fra gode gamle H&M med masser af blomster og farver.

Drengen der løb med Gud

Og så bøgerne: de fylder det meste! Havde glædet mig til at læse Morten Sabroes nyeste “Drengen der løb med Gud”, men lur mig om jeg ikke når at læse den færdig inden afgang fra Kastrup. Den er nemlig for spændende til at lade ligge! Heldigvis har Politikens Forlag også sendt mig “Køgekrøniken” til test, som er pakket sammen med et par krimier, der har ligget herhjemme på reolen i noget tid. Anmeldelse – og forhåbentlig anbefalinger følger! Jeg vil også vildt gerne høre jeres boganbefalinger til sommerferien, hvis I har nogle.

#UtroMedSkiathos 🙂

//Bøgerne er sponsoreret af Politikens Forlag og solcremen af P20 //

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme