Forårssalater med radiser, bagte tomater og syltede rødløg..

Forårssalater med radiser og syltede rødløg..

Mmmmh…. Forår og flotte farver! Da turen kom til, at jeg skulle teste disse to skønne salater fra Nemlig.com, var der to ting, der gik op for mig:

1. Foråret er virkelig over os nu, og det er tid til friske salater med knald på både farver og smag. Før vi har set os om, sidder vi på bænken på Hjertepladsen med en sandwich eller i Ørstedparken med grill, take away salater og en kold flaske vin (to af mine yndlings picnicsteder i byen). Det gør mig så pokkers glad at tænke på! 🙂

Og 2. Jeg laver alt alt for sjældent syltede rødløg!! De smager jo bare sååå godt i både salater, burgere mm. (og sammen med de bagte tomater, er man helt salatlykkelig). Denne løg-opskrift fra Ditsen er så let at gå til, så der er bare ingen undskyldning for ikke altid at have sådan en krukke lækkerhed stående i køleskabet. Sukkeret kan i øvrigt sagtens erstattes med kokossukker, hvis du gerne vil undgå hvidt raffineret sukker.

Forårssalater med radiser og syltede rødløg..Eneste ulempe ved bestillingen over nemlig.com til disse to, var, at der anbefales sorte sesamfrø til salaten med radiser. Dette kan dog ikke bestilles på siden, så jeg måtte til den lokale grønthandler i stedet – for det ser bare bedre ud med den sorte udgave til de smukke pink radiser, som Ditsen også påpeger.

Når det så er sagt, synes jeg, at begge salater er super lækre, hurtige og nemme at lave – og helt sikkert nogle, jeg kommer til at lave igen til min forårs/sommerpicnic. De er tilpas forskellige og passer derfor rigtig godt sammen – evt. som tilbehør til grillet kød.

Her kommer opskrifterne fra hjemmesiden med mine kommentarer i parentes;

Forårssalater med radiser og syltede rødløg..

Salat med radiser og sesamfrø, 4 personer

Et kvart hvidkål (eller et halvt afhængig af størrelse. Det jeg fik var ret småt.)
1 bundt radiser
2 gulerødder
En halv agurk
Sesamfrø (gerne sorte)
Dressing
1-2 spsk. yoghurt (jeg brugte 2 spsk)
2-3 spsk. mayonnaise (her synes jeg godt, man kan nøjes med 2)
1 tsk. æblecidereddike 
1 tsk. mørk sesamolie
En halv tsk. salt

Skær hvidkålen i fine strimler (brug evt. mandolinjern), og skær radiserne ud i skiver eller både (jeg skar dem i både og sørgede for at vende den pink farve opad). Skræl lange strimler af gulerod, og skær små skiver agurk. Alle grøntsagerne kommes op i en skål sammen med sorte sesamfrø.
Bland ingredienserne til dresssingen sammen, og fordel den grundigt i salaten. (Jeg valgte også at pynte med sesamfrø til sidst, så de ses tydeligere. Gem også gerne lidt radiser og agurk, som du kan pynte med til sidst, da dressingen farver de friske farver lidt).

Forårssalater med radiser og syltede rødløg..

Salat med bagte tomater og syltede rødløg

250 g cherrytomater (eller en lille bakke)
Frisk oregano
2 rødløg
1⁄2 dl æblecidereddike
1⁄2 dl vand
3-4 spsk. sukker (eller kokossukker)
150 g rucola
100 g feta  (økologisk fetaost fra Taverna er efter min mening bedste bud på nemlig.com)
1 spsk. olivenolie

Halver cherrytomaterne, drys med salt og frisk oregano, og bag dem ved 140 grader i ca. 65-75 minutter. (Hvis tomaterne er store, kan de godt skæres i kvarte). Skær rødløg i tynde skiver, og kom dem i et sylteglas (Vælg en bred krukke så væden kommer hele vejen rundt.) Hæld eddike, vand, salt, sukker og peber i en gryde, og giv det et opkog. Hæld lagen over løgene, og sæt glasset på køl i min. 45 minutter. (Og gerne længere)

Kom rucola i en skål, og smuldr feta henover. Tilsæt bagte tomater og syltede rødløg. Smag salaten til med salt og en smule god olivenolie.

Forårssalater med radiser og syltede rødløg..

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Anmeldelse: “Bland-selv-salat” hos Wedofood på Halmtorvet

Anmeldelse: "Bland-selv-salat" hos Wedofood i Kødbyen

Salat-pusherne skyder langsomt op i København… endnu stærkere på feltet kunne byen godt være, hvis jeg skal sige det, men jeg synes, der er begyndt at komme kreative og spændende input til byens salatmarked rundt omkring.

Anmeldelse: "Bland-selv-salat" hos Wedofood i Kødbyen

En af de forholdsvis nyere steder er Wedofood på Halmtorvet. Jeg elsker alt med bland-selv foran. Bland-selv-slik, bland-selv-frugt, bland-selv-brunch og derfor naturligvis også bland-selv-salat. Og lige netop bland-selv har Wedofood styr på. En salats grundpris er 55 kr. og konceptet er: 1. vælg en grøn bund (salatmix, hvidkål, iceberg) og herefter vælger du så 4 forskellige ingredienser, der skal ovenpå bunden. Og der er virkelig meget at vælge mellem. Det er alt fra edamame-bønner, nødder, æg og artiskokker – til blandede salater som fx en kikærte/aubergine/langtidsbagte tomater-version. Og som altid med bland-selv kan det være svært, og man vil ha’ det hele. Efter de fire ingredienser vælger man en dressing, så kan der købes ekstra kød ved siden af, bla. fiskedeller eller oksekødsstrimler, pulled pork og varmrøget laks (40 kr. pr. 100 gram).

Det gode er, at alt det man vælger, røres sammen i en seperat skål – så det der med at nå ned til bunden, og så er der kun kedelige salatblade tilbage? Sker ikke her. Godt blandet hele vejen…

Anmeldelse: "Bland-selv-salat" hos Wedofood i Kødbyen

Jeg har været på Wedofood to gange. Første gang med denne kombination; en bund af hvidkål med tangsalat, aubergine/kikærte/tomatsalat, ekstra aubergine, laks (snuppede 50 gram og det passede fint) og dijonsennep. Virkelig en lækker og cremet konstellation. Anden gang var det første gang så godt, at jeg måtte have næsten det samme igen. Denne gang havde jeg desuden et følgeskab med, som valgte en salat med bl.a. pulled pork og gedefeta, og det var virkelig også et hit!

Anmeldelse: "Bland-selv-salat" hos Wedofood i Kødbyen

Wedofood skaber med dette koncept en god konkurrence til de etablerede salatsteder som SMAG, men der hvor Wedofood virkelig kunne positionere sig, som jeg ser det, var hvis de tog kød med som en af de ingredienser man kunne vælge mellem – i stedet for at man skal betale for det seperat. Salaten løber hurtigt op på 80-90 kr. inklusiv kød, og det kan for mange blive en dyr frokost i længden. I hvert fald hvis man, som jeg, synes, at kød ofte giver det ekstra lille touch i maden. Men lækkert er det, og jeg ville ikke klage, hvis den spredte sig til andre steder i byen.

Bonusinfo: I anledning af Distortion på Vesterbro i aften holder Wedofood åbent til kl. 24.

Wedofood
Halmtorvet 21
1700 København V

Anmeldelse: "Bland-selv-salat" hos Wedofood i Kødbyen

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Gedeostsalat – når pengene ikke er til Pastis

Gedeostsalat by meEfter en alt for herlig ferie i Barcelona som solfanger, vandhund, cykeltosse, og ikke mindst vin- og tapas-turist i stor stor stil, er mit indre kødmonster blevet nedkæmpet for en stund. (Spanske lækkerier vs. kødmonster = 1:0). Ikke sådan som i ‘lagt på hylden’, men mere som i ; ‘gedeost er nu indimellem et ganske fornuftigt indslag i aftensmads-repertoiret.’

Salade de chèvre eller -knap så fancy betegnet – ‘gedeostsalat’ laves mange steder i byen. (Gid man kunne nå at smage alle). Særligt er jeg begejstret for den, jeg denne sommer fik på lækre Bistro Pastis på hjørnet af Gothersgade og Adelgade. Men da min studenter-pengepung efter spansk sommerferie måske ikke er så pokkers velkommen på Pastis, må jeg jo selv i gang.

Og derfor: “Salade de chèvre by me”. Et forsøg på at mikse salaten på Pastis med udgaven fra Le Relais Gascon i Paris, som laver de bedste salater, jeg til dato har smagt.  

Salade de chèvre by me, 2 pers.

4 mellemstore Kartofler
1-2 fed hvidløg
lidt olivenolie
2-3 kogte (smilende) æg
1 rulle gedeost
10-12 skiver brød
Lidt balsamico
Iceberg i grove stykker
2-3 tomater skåret i både
En håndfuld gode oliven
En mild dressing, evt. caesar.

Gedeostsalat

Kartoflerne skæres i papirtynde skiver og rystes i en pose med hvidløg og olivenolie. Herefter placeres de ved siden af hinanden på en bageplade og bages ved 180 grader, indtil de bliver lysebrune i kanten. Mens kartoflerne er i ovnen, skære gedeostrullen i skiver, som lægges på brødskiverne. Varmes i ovnen ved 180 grader i 5-10 minutter (til osten er varm og smelter lidt.) Put lidt balsamico på brød/gedeoste-skiverne (eller meget hvis du, ligesom jeg, elsker det), når de kommer ud.
Salaten lægges på tallerkenen og de andre ingredienser lægges ovenpå. Toppes med brød/osteskiverne, kartofler og dressing.

Gedeostsalat

Undskyld må jeg spise min SMAG-salat her?

SMAG salat hos Krummen og Kagen

Præcis sådan lød mit forsigtige spørgsmål i dag, hvor min mave skreg frokost og alverdens håndværkere og malere havde indtaget taglejligheden i forbindelse med efterhånden omfattende “vi-isolerer-taget-og-tager-lige-vinduerne-ud“-projekt. Sagt mellem linjerne (og penslerne); “det er nok bedst du finder et andet sted at være”…

“Skrid” er dog ikke det værste mellem-linjerne-ord til en pige, der hellere end gerne vil ud, og som netop er ved at lære Østerbro ret så godt at kende. Men where to go, når man har lyst til en ordentlig frokost med rugbrød og grønt, men samtidig skal finde et sted med stikkontakt og wi-fi, så computeren kan komme med i cykelkurven og arbejdet alligevel kan gøres ?

Tid kan det tage, underholdende kan det være – og har det helt sikkert været – at se en ‘hjemløs’ pige på beige Raleigh op og ned ad Nordre Frihavnsgade, der nøje studerer hver eneste mulighed. Joe and the Juice -> nope ingen ledige stik og for højt musik (sagde bedstemor!), The Original Coffee -> for proppet. Emmerys -> en mulighed men ikke helt i øjet. Til sidst blev mine cravings for SMAG af de helt slemme uudholdelige, og jeg tog chancen, trampede ned ad trapperne til stamstedet, bestilte rugbrød og tre salater med ærtepuré og mandler. Frokost i hus men ingen wi-fi. Så kort efter stod jeg ydmygt i døråbningen hos hyggelige Krummen og Kagen og her kom spørgsmålet nævnt i overskriften på banen; ‘Undskyld må jeg spise min salat her, hvis jeg køber noget hos jer samtidigt?’

SMAG hos Krummen og Kagen

Svaret var ‘ja da’ fra den rare mandlige ekspedient, og så blev jeg lige vist over i ‘skammekrogen’ blandt Kaj og Andrea-dukker, racerbiler OG en blød sofa med stik, wi-fi og et stort bord med plads til både min SMAG-salat og ‘Kardemommebager-juice’. Smukt!

Mon de forskellige kaffe- frokost- og øvrige madsteder i København er mere fleksible end man tror? I dag har jeg lært, at det i hvert fald kan betale sig at spørge 🙂