Anmeldelse: “Bland-selv-salat” hos Wedofood på Halmtorvet

Anmeldelse: "Bland-selv-salat" hos Wedofood i Kødbyen

Salat-pusherne skyder langsomt op i København… endnu stærkere på feltet kunne byen godt være, hvis jeg skal sige det, men jeg synes, der er begyndt at komme kreative og spændende input til byens salatmarked rundt omkring.

Anmeldelse: "Bland-selv-salat" hos Wedofood i Kødbyen

En af de forholdsvis nyere steder er Wedofood på Halmtorvet. Jeg elsker alt med bland-selv foran. Bland-selv-slik, bland-selv-frugt, bland-selv-brunch og derfor naturligvis også bland-selv-salat. Og lige netop bland-selv har Wedofood styr på. En salats grundpris er 55 kr. og konceptet er: 1. vælg en grøn bund (salatmix, hvidkål, iceberg) og herefter vælger du så 4 forskellige ingredienser, der skal ovenpå bunden. Og der er virkelig meget at vælge mellem. Det er alt fra edamame-bønner, nødder, æg og artiskokker – til blandede salater som fx en kikærte/aubergine/langtidsbagte tomater-version. Og som altid med bland-selv kan det være svært, og man vil ha’ det hele. Efter de fire ingredienser vælger man en dressing, så kan der købes ekstra kød ved siden af, bla. fiskedeller eller oksekødsstrimler, pulled pork og varmrøget laks (40 kr. pr. 100 gram).

Det gode er, at alt det man vælger, røres sammen i en seperat skål – så det der med at nå ned til bunden, og så er der kun kedelige salatblade tilbage? Sker ikke her. Godt blandet hele vejen…

Anmeldelse: "Bland-selv-salat" hos Wedofood i Kødbyen

Jeg har været på Wedofood to gange. Første gang med denne kombination; en bund af hvidkål med tangsalat, aubergine/kikærte/tomatsalat, ekstra aubergine, laks (snuppede 50 gram og det passede fint) og dijonsennep. Virkelig en lækker og cremet konstellation. Anden gang var det første gang så godt, at jeg måtte have næsten det samme igen. Denne gang havde jeg desuden et følgeskab med, som valgte en salat med bl.a. pulled pork og gedefeta, og det var virkelig også et hit!

Anmeldelse: "Bland-selv-salat" hos Wedofood i Kødbyen

Wedofood skaber med dette koncept en god konkurrence til de etablerede salatsteder som SMAG, men der hvor Wedofood virkelig kunne positionere sig, som jeg ser det, var hvis de tog kød med som en af de ingredienser man kunne vælge mellem – i stedet for at man skal betale for det seperat. Salaten løber hurtigt op på 80-90 kr. inklusiv kød, og det kan for mange blive en dyr frokost i længden. I hvert fald hvis man, som jeg, synes, at kød ofte giver det ekstra lille touch i maden. Men lækkert er det, og jeg ville ikke klage, hvis den spredte sig til andre steder i byen.

Bonusinfo: I anledning af Distortion på Vesterbro i aften holder Wedofood åbent til kl. 24.

Wedofood
Halmtorvet 21
1700 København V

Anmeldelse: "Bland-selv-salat" hos Wedofood i Kødbyen

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Pulled Pork på GRØD

Det skete i de dage, da Pulled Pork erobrede Danmark … og straks var det alle steder. I alle burgere. I alle cafeer. På alles tunger. Og nu også på GRØD. Og gudskelov og tak for det!

GRØD

Pulled Pork er måske opreklameret, men måske er det fordi, det smager ret så godt? Ligesom GRØD på fine fine Jægersborggade måske er opreklameret, men måske er det fordi, det ikke bare er nytænkende og bæredygtigt, men også virkelig lækkert?

Jægersborggade

Oktober-måneds stjerne på menuen: “lakridsmarineret pulled pork bygotto med coleslaw”. Ja, bare navnet, ik? Man er allerede helt solgt. Og så tager man selvfølgelig derind, får kapret sig et lille hjørne og klamrer sig til sin stol på den trange trange plads… sætter skeen sirligt i den varme hyggelige ‘grød’-masse toppet med lakrids-pulled pork – og PANG… smagsnuancerne springer rundt fra tunge, ud i siderne, til gane og tilbage igen … lander kærligt i maven. Herefter kan man slet ikke vente til at pifte op med den friske coleslaw, som bare fuldender oplevelsen. Wauw!

GRØD

Man går lykkeligt fra GRØD, og en afsluttende slentren ned ad Jægersborggade er den helt velvalgte dessert.

Er du vild med Pulled Pork, vinder et besøg på GRØD over Halloween i Tivoli her i oktober… kunne man få lyst til at sige. Så skyyyyynd dig af sted … og udse dig et tidspunkt, hvor der ikke er for mange i biksen – eller tag ‘grøden’ med hjem… det er også lidt billigere 🙂

GRØD-jægersborggade