Low Carb “Kylling og Vafler” som på The Union Kitchen

Kylling og vafler

Hurra! Når man endelig ser nogle københavnske cafeer integrere vafler i deres menukort, må det jo afprøves. Derfor var der ingen tvivl da jeg så, at The Union Kitchen havde valgt at udvide deres brunchudbud med en omgang “Chicken & Waffles”. Ingen tvivl og tøven… Den skulle jeg ha’. Jeg var nysgerrig omkring det her “sød møder salt koncept”. Det er ligefrem ikke så ofte set i det nordiske køkken, at vi kombinerer en vaffel med sirup(!) med chili-krydret kylling og yoghurt.

Jeg kan dog rigtig godt li’ krydrede variationer til morgenmad/brunch, så kyllingen var jeg hurtigt gode venner med, hvorimod vaflen simpelthen blev for sød. I sig selv, men endnu mere sammen med siruppen. Jeg endte faktisk med at levne lidt af vaflen, men den gav mig selvfølgelig inspiration til at gøre det bedre hjemme i mit eget køkken. En mindre sød vaffel, stadig lidt sirup og så krydrede kyllinglår og friske krydderurter. Det var ret let at lave, og jeg håber snart at kunne få mulighed for at servere den for et par brunchgæster 🙂

Kylling og vafler “The Union Kitchen” way, 4 stk

Vafler:
4 æg
2 dl kokosfibermel
4 spsk skyr
4 spsk hytteost
4 spsk loppefrøskaller/HUSK

8 stk kylling underlår
1-2 dl chilisauce (på flaske eller ketchup rørt op med lidt æblecidereddike og chili)
2 dl skyr
1 bundt frisk koriander
Lidt agavesirup

Tilbered kyllingelårene i ovnen som anvist på pakken. (Drys blot med lidt salt og placér dem i et smut ildfast fad.)

Ca. 20 minutter inden kyllinglårene er færdige, blandes alle ingredienserne til vaflerne sammen og dejen står og trækker i 5-7 minutter. Tænd for vaffeljernet og fordel dejen med en ske, så dejen når ud til kanterne. Supplér opskriften når du når til 2. eller 3. vaffel, hvis du kan se, at dejen er ved at slippe op. Bag vaflerne til de er lysebrune og hold dem varme i ovnen indtil alle fire er klar.

Når både kylling og alle fire vafler er klar, forberedes hver portion således: Placér vaflen på en tallerken og læg to kyllinglår ovenpå den, fordel først 1-2 spsk chilisauce og derefter samme mængde skyr (eller lidt mere) på lårene. Top med koriander og lidt agavesirup som pynt henover og anret dem fluks på brunchbordet.
   Kylling og vafler

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Stenalderbrødsvafler til påskefrokosten

Stenaldervafler til påskefrokosten

Påskefrokost er hyggelig og traditionel og brødet vi spiser hertil skal gerne stadig være hyggeligt, men det behøver ikke nødvendigvis være traditionelt. Hvorfor ikke snuppe en stenalderbrødsvaffel under pålægget i stedet? Det gjorde jeg her til morgen under min smilende ægge-mad og basilikumspesto, og det smagte helt fantastisk.

Dygtige Maria fra Vanløse Blues har på sin blog kaldt mine kernevafler for stenalderbrødsvafler, og det synes jeg er et super godt navn, for de er nemlig præcis som stenalderbrødet helt uden mel og sukker og kan spises til alt!

I dagens anledning tilsatte jeg også lidt hakkede mandler til vaflerne og havde jeg haft hasselnødder og valnødder var de også røget i. Det må jeg få købt til i morgen. I får lige opskriften som jeg lavede den i dag.

Stenalderbrødsvaffel, 1 person.

1 æg
1 lille gulerod
2 spsk hakkede mandler
2 spsk hørfrø
2 spsk solsikkekerner
2 spsk sesamfrø
2 spsk græskarkerner (eller 2 dl frø og kerner efter eget valg)
0,5 dl kokosfibermel (kan også være mandelmel, havregryn eller andet mel)
1 spsk loppefrøskaller
1,5 spsk vand eller (nødde)mælk
1 knivspids salt og lidt peber

Hak mandlerne og riv guleroden fint. Slå ægget i en skål, rør rundt i det med en gaffel og tilsæt de øvrige ingredienser. Bland dejen rigtig godt sammen og lad den stå og trække 5-7 minutter. Put godt med kokosolie på vaffeljernet og fordel dejen med en gaffel, så den når helt ud til kanterne. Kog i mellemtiden dit æg eller stil påskefrokost-pålægget på bordet – og vupti: Alternativ men stadig hyggelig påskefrokost 🙂

Stenaldervafler til påskefrokosten

Sundt morgenbrød: “Københavnske kernevafler”:

Sunde kernevafler

Der er ikke noget som en god kernebolle … jo vent – det skulle da lige være en god sprød kernevaffel.

Selvom stenalderbrødet og broccoliboller er gode naturlige og sundere alternativer til den “gode bolle med ost”, så kan stenalderbrødet efter min mening godt blive lidt for hårdt og “kernet” til at bestå ostemadstesten, mens broccolibollerne kan smage lidt for meget grøntsagsagtigt igennem sammen med ost (men de er stadig perfekte til sandwich, burgere mm.)

Kernevafler

Men men håb i sigte… for bedste alternativ til kernebollen på den lokale bagers hylder er nu født! Kernevaflen har jeg døbt den, og I er nu med til barnedåben (mere poetisk bliver det vist ikke?! :0))

Denne kernevaffel indeholder mange af de ting, som indgår i stenalderbrødet – tilsat kokosfibermel og lidt gulerod, og så er det bare 15 gange så hurtigere at lave. I med dejen og 5 minutter efter, er der lune kernevafler, som smager godt med ost, avokado og kødpålæg – såvel som de sødere toppings som nøddesmør, marmelade og nutella.

Sunde kernevafler

Kernevafler

Kernevafler, 2 stk

2 æg
1 mellemstor gulerod
0,5 dl hørfrø
0,5 dl solsikkekerner
0,5 dl sesamfrø
0,5 dl græskarkerner (eller 2 dl frø og kerner efter eget valg)
1 dl kokosfibermel (fås i de fleste større supermarkeder – erstat evt. halvdelen med havregryn)
3 spsk HUSK/loppefrøskaller
3 spsk vand
1 knivspids salt

Riv guleroden, gerne groft og blandt det i en skål sammen med de øvrige ingredienser. Rør dejen rigtig godt sammen og lad den stå og trække 5-7 minutter. Put godt med kokosolie på vaffeljernet og lav de to vafler én efter én, som når du laver de søde vafler.

Servér med en god skive ost, jordbærsyltetøj, kaffe og juice. Mere behøver man vel ikke for at forkæle morgenhumøret? 🙂

Kernevafler

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme