Low carb gulerodsboller med hytteost

Low carb gulerodsboller med hytteost

Den bedste sunde hjemmebagte bolle på farten i København!

Jeg kan ikke få nok af de her boller – med squash, skyr og hytteost som her, eller med gulerødder og valnøddestykker som i denne opskrift. Så snart jeg har bagt en plade, er alle væk efter 3-4 dage – også selvom jeg fryser dem ned. Jeg synes, de er lige en tand bedre end palæo-bollerne (broccoliboller mm.), og det er klart hytteosten der gør det (samt skyr i squash-varianten). Skal klart prøve at lave mine broccoliboller med hytteost (og ev.t skyr) næste gang.

Low carb gulerodsboller med hytteost

Low carb gulerodsboller med hytteost

Low carb gulerodsboller med hytteost, 10-12 stk

3 gulerødder af mellem størrelse
3 æg
2 dl hytteost
5 spsk loppefrøskaller (HUSK)
1,5 dl valnødder
1 dl kokosfibermel (eller andet mel)
0,5 dl hørfrø
0,5 dl solsikkekerner
0,5 dl græskarkerner
0,5 dl sesamfrø, gerne sorte
1 tsk bagepulver
Salt
Topping: sesamfrø (gerne sorte) eller birkes

Riv gulerødderne på et rivejern i fine stykker, bland stykkerne med æg, hytteost og loppefrøskaller og rør godt rundt.

Hak valnødderne groft og put dem i dejen sammen med mel, kerner/frø, bagepulver og salt. Rør rigtig godt rundt og tag gerne dejen ud af skålen og ælt den på borden som ved traditionel bolledej, selvom den her kan være lidt mere klistret.

Lad dejen stå i 10 minutter og tænd ovnen. Når hævetiden er færdig former du 10 boller, gerne med våde hænder, placerer dem på en bageplade og drysser med lidt salt og sesam/birkes/græskarkerner og bager dem ved 180 grader i 25-30 minutter eller indtil overfladen og bunden er lysebrun.

Low carb gulerodsboller med hytteost

 

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Glutenfri hirseboller ala Naturbageriet

Hirseboller ala Naturbageriet

Kender I Naturbageriet på Frederiksborggade? Og deres hirseboller? Det gør jeg. Og min mave siger tak, mens min pung efterhånden siger noget i retning af “aaaah, er det nu nødvendigt?” Men det ved man jo bare, det er. For det her sted er unikt! Det er økologisk, meget af brødet er glutenfrit, naturligere, og flere af kagerne er enten uden sukker eller med eksempelvis honning eller rissirup.

Hirsebollerne er dog min største must-have, need-to-have, “ikke nu, men NU” craving! De lækreste små kuglerunde boller, der ikke bare er sunde og smager godt, men også er super svampede og smager endnu mere fantastisk, hvis du køber dem med rosiner i (og det her kommer altså fra pigen, der normalt forbander rosiner i brød… Hmmm.. Que pasa?!) Jeg ved ikke, hvor mange boller, jeg efterhånden har købt – og det er ikke blevet bedre efter, det gik op for mig, at Sund Fornuft på Østerbro også sælger dem (formidabel mirakuløs, “simply can’t believe it” opdagelse). Det gjorde dog ikke, forbruget mindre. All right, 10 kr stykket er ikke alverden, men det er det, hvis man ikke kan finde ud af at begrænse det der “stykket”. Ja, så må man prøve at lave en pladefuld hjemme i sit eget køkken. Det har jeg nu gjort. Og jeg er hjemmebager-tilfreds. Ikke helt så svampede som Naturbageriets (hvad mon de gør af magiske ting?!), men de smager rigtig godt og kan virkelig anbefales. Med mandel- eller peanutbutter. Eller godt med smør og den gode økologiske høost fra Naturmælk. Mmmh! Men også bare som de er, da rosiner, gulerødder og kerner giver dem en masse smag. Opskriften kommer her:

Hirseboller ala Naturbageriet

Hirseboller ala Naturbageriet, 12 stk. 

2,5 dl vand
50 gram gær
1 tsk salt
1 dl mælk (jeg brugte en rismælk med kokos)
0,75 dl olie
3 mellemstore gulerødder, revet
3 dl hirseflager
3 dl (glutenfri) havregryn (eller mandelmel/fuldkornsrismel)
1 dl mandler
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
4 spsk loppefrøskaller
1 dl rosiner
Pynt: lidt vand eller æg og solsikkekerner

Put vand i en skål og tilsæt gær og salt (så gæren let opløses) og bland olie og mælk i. Tilsæt herefter de revne gulerødder og blend derefter mandler og havregryn i en løghakker eller blender. Når de to ingredienser er blendet til en fin mel, puttes denne i skålen sammen med hirseflagerne, sesamfrø, hørfrø, loppeføskaller og rosiner. Rør hele massen godt sammen, og lad den stå og trække i ca. 40 minutter. Efter hævetiden ruller du nogle finde hirseboller i hånden (pres dem godt sammen med begge hænder) og pensler dem med æg eller vand og dækker dem med solsikkekerner (pres gerne godt til, så de bliver siddende.) Anbring de færdige boller på en bageplade og lad dem til sidst efterhæve 30-40 minutter.

Bag bollerne ved 200 grader i 20-25 minutter og spis straks (hvorfor vente? 🙂 )

Hirseboller ala Naturbageriet

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme