Kervans blomkålsfrikadeller (by me)

Blomkålsfrikadeller inspireret af Kervan

Hos fine Kervan på Nordre Frihavnsgade har de alverdens frugt og grønt, som jeg lige går og mangler, delikatesser, som jeg løbende fristes af – samt blomster som jeg bare må eje (og kaktusser som jeg for nyligt sad godt og grundigt fast i. Av, av.)

Det, jeg oftest har købt herinde, er deres veggiedeller, som fås i tre varianter; squash, blomkål og aubergine. De smager alle super godt, fyldt med bid og friske krydderurter, og for 20 kr. stykket, kan de hurtigt gå hen og blive en temmelig dyr last. Så sidst jeg var forbi efter en delle, besluttede jeg mig for at købe et frisk økologisk blomkål og gå hjem og eksperimentere lave en stor portion selv. Jeg har ofte lavet vegetardeller, men aldrig så gode som denne gang, hvor jeg brugte både blomkål, kikærter, spinat og tomater inspireret af Kervans sammensætning. Jeg spiste dem uafbrudt i tre dage – til bønnepasta, hummus (lavet af de resterende kikærter), sammen med æg og avokado om morgenen eller bare som en sund snack på farten. Gode til alt er de bare.

Blomkålsfrikadeller inspireret af KervanBlomkålsfrikadeller inspireret af Kervan

Kervans blomkålsdeller, 15-20 stk

1 halvt blomkål
3 dl kikærter (lagt i blød i 12 timer og herefter kogt i en time)
2 tomater
2 håndfulde spinat
1 løg
1-2 fed hvidløg
3-4 æg
1 dl kokosfibermel
1 spsk loppefrøskaller (HUSK)
2 håndfulde hakket frisk persille
1 håndfuld frisk koriander (alternativt 1 tsk stødt koriander)
1 tsk spidskommen
Salt og peber

Blend blomkål og kikærter i en foodprocessor, blender eller løghakker (blendes lidt efter lidt), hak tomater, spinat og løg og bland sammen med blomkål og kikærter i en stor skål. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det hele rigtig godt sammen i ca. 5 minutter. Lad “farsen” stå i ca. 5 minutter og find en pande og kokosolie/olivenolie frem. Put godt med olie på panden og form dellerne med hænderne i den ønskede størrelse. Steg på panden i 10-15 minutter og vend dem undervejs. Put lidt ekstra fedtstof på panden, hvis du ikke vil have dem for mørke (jeg er opvokset med mørke, næsten sorte deller og elsker det, selvom jeg godt ved, at de ikke er anbefalelsesværdigt. Men altså…. det smager bare godt! ) Servér med det samme til en salat, hummus, bøf i en burger eller bare som de er. Er også virkelig gode i madpakken. Og billige og sunde. Ren hurra-mad!

Blomkålsfrikadeller inspireret af Kervan

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Kødtærte med aubergine og chèvre (paleo tærte)

Meatpie med aubergine og gedeostMeatpie med aubergine og gedeost

Endnu en ‘wow-kan-det-virkelig-smage-så-godt-alternativ-opskrift’… altså hvor man erstatter de traditionelle ting med noget helt andet. Denne gang var det tærtedejen, der blev erstattet med kyllingekød og krydderier – and nothing else!

Har man ikke lavet meatpie før, er det svært at forstå, at det virkelig er en bund af kylling, man kaster sig over. Den gør det fantastisk som dej, og så er den ekstremt nem at lave. Der er mange forskellige varianter af bunden, men jeg fandt én på den fine økologiske grøntsags-blog Vanløse Blues, som virkede nemmest at gå til. And so it was…! Og så valgte jeg at tilsatte mine yndlingskrydderier for at se, hvad det kunne blive til.

Man kan jo putte alverdens ting på, men den her kombination af gedeost og aubergine er klart min favorit. Og så især når man flotter sig og køber gedeosten fra den lækre nyåbnede La Fromagerie på Nordre Frihavnsgade.
Faktisk blev tærten så god, at jeg blev nødt til at lave den to dage… i træk…

Meatpie

Kødtærte med aubergine og chèvre, 2-3 pers.

En pakke hakket kyllingekød (400-500 g)
Tandoori Masala
Mill og Mortars ‘pasta pasta’-krydderi (eller paprika)
1-2 aubergine
1 rulle gedeost
2 æg
1 dl skyr
Oregano
Salt
Peber
Ruccola

Bland kyllingkødet med krydderierne og pres det forsigtig ned i en smurt tærteform, som hvis det var en ‘rigtig’ dej. Sæt den i ovnen 20 min ved 175 grader. Skær i mellemtiden auberginen i skiver, som steges på en grillpande. Skær også gedeosten i skiver/mindre stykker og bland æg og skyr i en skål med salt og peber. Tag dejen (kødet) ud og læg først et lag med aubergineskiver og gedeost. Hæld derefter æg og skyr over, og put endnu et lag aubergine og gedeost og top med salt, peber og oregano.

Put tærten i ovnen i 40 min (igen ved 175 grader) og server med ruccola. Très facile n’est-ce pas?

Meatpie med aubergine og gedeost

Følg CopenhagenByMe på Facebook

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Honningmarineret laks med mandler, bønnefritter og karry/tomatsauce

Laks og bønner

Har du smagt bønnefritter? Hvis ikke kan jeg kun anbefale at lave dem. Allerede i aften faktisk. For de smager så godt, at jeg … Så snart jeg kan slippe afsted med det … laver en helt bradepande fuld, putter dem i en tallerken med noget lækkert dyppelse til og sætter mig med hele baljen i sofaen 🙂

Og Laks. J’adore! Er og bliver min yndlings. Og meget gerne fra Odin fisk på Nordre Frihavnsgade. 40 kr. pr. styk – det er da en super pris, når man tænker på, hvad man ellers bruger penge på (kaffe f.eks.:)) Og denne her gang er det så med honning og mandler. Og så er der den her sovs, som jeg har eksperimenteret med. Karry/tomatsovs har jeg døbt den, og så tilhører den faktisk palæo-familien. Disse tre ting passer godt sammen og er den perfekte vinterspise.

Laks og bønner

Alt i alt lyder en ret der lyder:

Honningmarineret laks med mandler, bønnefritter og karry/tomatsauce,
2 personer

2 Laksefiletter
12 hakkede mandler
1/2 spsk honning
1 spsk olivenolie
Lidt balsamico
Lidt citron
Salt og Peber
1 pose frosne bønner
1 spsk karry
1/2 dåse flåede tomater
1 lille dåse kokosmælk

Hæld bønnerne på en bradepande og vend dem i olivenolie og salt. Put dem i ovnen ved 180 gader i ca. 45 minutter til de er sprøde og gyldne. Rør rundt i dem et par gange. Bland honning med citron, balsamico, olie og salt og peber og hæld blandingen over de to laksefiletter. Drys med hakkede mandler og giv laksen 15-20 minutter i ovnen (altså når bønnerne har været inde i en halv times tid). Når bønner og laks er ved at være færdigt, laves saucen: put olie på en pande og steg karryen i et minuts tid. Tilsæt de flåede tomater og kokosmælken og lad saucen koge op.

Tre steps og wupti – a wonderful dinner is served!

Laks og bønnerLaks og bønner

Følg CopenhagenByMe på Facebook

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Nyt år – uden burgere fra SMAG

1. januar. Den nationale fastfood-dag. Hvordan blev den fejret? Og med hvilken fastfood?

20140102-163328.jpg

Jeg havde egentlig håbet på alt for ekstremt gode og ikke alt for usunde burgere fra SMAG. Men ak og ve! Det gode åbningsskilt var borte, og kun rakethylstre og glimmer i alle nuancer og farver havde indtaget fortovet på Nordre Frihavnsgade.

SMAG. Har jeg sagt, at jeg elsker det sted? Deres salater med spændende toppings, deres ‘dagens retter’ og ikke mindst deres burgere. Den traditionelle med et twist. Avokado. Gulerodshummus og ‘fritter’ der ikke er friturestegt men varmet i ovnen. Jeg er slet ikke til friture og synes det er en hån mod friske, gode og smagfulde produkter. Det har SMAG forstået, og bl.a. derfor er jeg fan.

20140102-163237.jpg

Men altså i går: lukket for SMAG-brugere! Til gengæld fik jeg på luksuriøs vis serveret en hjemmelavet spaghetti med kødsovs. En meget undervurderet dagen derpå-ret i virkeligheden.

Hvad var menuen hos jer … Hjemmelavet, takeaway eller måske slet ingenting?

Håber det nye år er startet godt. Jeg er frisk – og så klar på at blogge videre her i 2014 🙂

Følg CopenhagenByMe på Facebook

Og på Instagram: @copenhagenbyme