Weekendglimt: MasterChef, Altanfest og Bloody Mary Brunch

Bloody Mary Brunch på NIMB

Jeg troede egentlig ikke, jeg havde så mange planer denne weekend. Men hov hvor tog den pludselig fart. Fredag: Grillet fisk, bagte søde kartofler og fantastisk Biodynamite-hvidvin fra Meny (efterfulgt af chokolade, sofa og Shawshank Redemption (kan man overhovedet blive træt af den film?)

Søde bagte kartofler MasterChef

Lørdag: MasterChef med Maria fra Vanløse Blues arrangeret af Tefal Danmark (Og øv, vi vandt ikke, men det var sjovt.) efterfulgt af altanfest i Louise fra Love Copenhagens fine Vesterbro-lejlighed med lækker æblecider fra Meyers og Nørrebro Bryghus. Den må pt. være min sommeranbefaling nr. 1! Ikke for sød og uden smag af øl. Har fået et par stykker sponsoreret, men må klart ud og købe flere til mit “livet er godt” sommerhyggelager.

Jeg bilder mig selv ind, at den er lavet af æbler og ikke andet. Super sundt ik? 🙂

Nørrebro Bryghus og Meyers æblecider

Søndag: Var jeg inviteret til Nimbs nye Bloody Mary brunch. Meget fornemt!

Her vælger man simpelthen mellem 11(!!) forskellige bloody mary til sin brunch. BM er egentlig ikke en drink, jeg har været så vild med, men Sangrita med bl.a. koriander og grenadine smagte overraskende godt. Derudover får man juice og kaffe ad libitum og mulighed for at vælge to brunchretter.

Bloody Mary Brunch på Nimb

Min sultne personlighed endte dog lige med at vælge tre; Eggs benedict (savlende god og med briochelignende bund), røræg og trøfler (jeg elsker trøfler!) og laks (også god men ikke så stor en portion). Min brunchmakker valgte tatar, som jeg på det seneste også har fået øjnene op for. Behøver jeg sige, at det var med trøffelmayo? Svimlende fornemmelser!

Udsigt fra Nimb

Røræg med trøfler og laks

Omgangen koster 350 kr., hvilket jeg synes er lige i overkanten, men bonus er, at servicen er så dejlig nede på jorden og ordentlig herinde. Jeg er i bund og grund vild med Nimb. Og så er terrassen jo fantastisk, når solen skinner. Vi sad udenfor og observerede Tivoli vågne langsomt. Magisk!

Og magisk var det også, da København søndag aften (endnu engang) blev pink. Jeg fangede dette øjeblik fra lejligheden, og mon ikke der var en del andre, der også fik knipset løs? 😉

/Nogle af tingene i dette indlæg er sponsoreret. Holdning er 100% min egen//

Pink Sky i København

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Weekendglimt: uge 11

En weekend hvor der (igen) blev tanket godt og grundigt op må lækkeri-kontoen! Fra Afternoon Tea med Yelp på Leckerbaer fredag eftermiddag. (Deres cream puffs med peanutbutter og chokolademousse.. for pokker da!)

Leckerbaer

Cream puff med chokolademousse og peanutbutter – jep, det er den nede i venstre hjørne!

.. Og så direkte til Vanløse, hvor jeg var blevet inviteret på prøvesmagning af blomkålspizza (med rødvin se’fø’li) og sunde desserter – alt sammen lavet af dygtige Maria fra Vanløse Blues. Hun udgiver en kogebog (“Geniale Grøntsager”) her til efteråret, og med hendes kreative talent og i betragtning af de spændende sammensætninger jeg smagte i fredags – kan det kun blive en succes 🙂

En kogebog "Geniale Grøntsager" bliver til :)

En kogebog “Geniale Grøntsager” bliver til 🙂

Turen gik også til Vesterbro, hvor jeg endelig fik besøgt Kaffeslaberasen med en god veninde på den anden side af “træstamme”-bordet. Hun “knuselsker” stedet, som hun siger. Og med en morgenkomplet af blødkogt æg, yoghurt med bircher-lignende müsli, rugboller, ost, kaffe, kanelsnurre fra Meyer’s og skøn kokostop – alt sammen krydret med  hendes selskab, kunne jeg heller ikke andet.

Lørdagshygge på Kaffeslabberasen

Lørdagshygge på Kaffeslabberasen

Og apropos bircher-lignende müsli så fik jeg kastet mig ud i en opskrift ala den jeg fik til morgenmad på Nimb sidste onsdag. Den kommer snart på bloggen. Ligesom jeg fik lavet 5-6 andre opskrifter, som jeg også arbejder på at få på hurtigst muligt. Der sker en masse herinde i øjeblikket, så jeg håber I hænger i…

Birchermüsli ala Nimb by me:)

Birchermüsli ala Nimb by me:)

En anden god også meget mad-begejstret veninde kom til middag søndag aften, og så var det min tur til at få en “prøvekanin” til middag fra dagens fangst i køkkenet. Det gik rigtig godt. Men jeg havde også sørget for vin, haha! Det er nu herligt at have så mange livsnyder-folk omkring sig 🙂

Søndagsmiddag. Sådan burde hver weekend slutte!:)

Søndagsmiddag. Sådan burde hver weekend slutte!:)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

High tea på Nimb: Brændende scones og ovn…

High Tea på NimbHigh Tea på NimbHigh Tea på Nimb

Deroppe på toppen hvor resten af byen lukkes helt ude for en stund, hvor scones’ne er lune efter et perfekt krumspring fra ovnen – og servietten mærket fra det flydende chokolade der løb ud af dem. Hvor hver eneste dråbe af teen er passet og plejet med omhu, og hvor man sidder i mere end bare almindeligt behagelige lænestole foran pejsen og bare lader de rejsende på Hovedbanegården, metro-kaosset ved samtlige stationer og klagerne over Jensens Bøfhus køre deres helt eget løb. I hvert fald i et par timer eller fire.

Tro det eller ej, men jeg har aldrig før været på Nimb… Det blev der så lavet om på i lørdags, hvor jeg var inviteret til deres nye koncept “High Tea” serveret i Nimb bar i det smukke og meget storslåede lokale, som dog bliver holdt ganske meget down to earth med den hyggelige brændeovn og en yderst venlig og sympatisk tjener.

High Tea på NimbHigh Tea på Nimb

Slet ikke dårlige rammer at flygte fra hverdagens sysler med en god veninde under armen sådan en lørdag eftermiddag. Det var faktisk lige, hvad jeg trængte til efter en travl, men dog sjov, uge på jobbet!

High tea er “Afternoon tea med et skandinavisk twist”, og her lagde jeg først og fremmest mærke til grøntsagsstavene med dip, frugten (uhm – de smagfulde ananas) samt æblekompotten, som afveg lidt for den traditionelle kage- og sconeplatte. Men ellers var det meget, som man kender det: sandwiches med laks, agurk/purløg og skinke, sidstnævnte var pikant og bedre end forventet og laksefætteren fik mig til at tænke. “Laks og “toastbrød” – det er faktisk en ret undervurderet kombination.

High Tea på Nimb

Men det der får alvor gjorde oplevelsen ekstra hot, var de lune scones (med og uden chokolade) med lemon curd, stikkelsbærmarmelade (det er jo bare et must) og den her overlækre nutella med gennemtrængende smag af nødder. Uh ja, og konditorens hjemmelavede chokolader med hhv. kokos og hvid chokolade/passionsfrugt. Av av! Jeg havde gerne byttet æblekompotten med en kage i chokoladegenren og en ekstra chokoladescone i kurven havde ikke gjort noget (jep – mere chokolade, tak!), men måske var det meget godt, at legen stoppede der. Teen var fin. Vi startede med en hvid og skiftede senere over til en Earl grey efter råd fra den kyndige tjener. Jeg havde nu gerne taget en kaffe undervejs, men altså – man skal jo holde sig til konceptet ik?

Og sådan gik de fire timer hurtigt og straks var man igen ude i mylderet, heldigvis med sol på kinderne og lykke i maven. High på High Tea!

High Tea på Nimb

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme