Broccolisuppe med gedeost og tomatpesto – til ære for ny “Cappuccino”

Broccolisuppe med gedeost

På Nordre Frihavnsgade på Østerbro er der åbnet en ny italiensk café “Café Cappuccino”. Navnet kan måske være lettere misvisende, for selvom der serveres kaffe og te, så er det i den grad de italienske rødder i panini, antipasti og desserter/kager, der slås ud og frister herinde. Jeg tænker i hvert fald mere på delikatesse- og vin-hygge, når jeg træder herind.

Udvalget er bredt og stort, og da jeg var forbi et par dage efter åbningsdagen, bestilte jeg en ærte/broccolisuppe med pesto og brød (til 50 kr.) Og så med et par syltede, grillede grøntsager til. Suppen var god. Ikke en af de bedste jeg har fået, men ganske udmærket – og varm.

Broccolisuppe med gedeost

I anledning af Cappuccinos åbning vil jeg da også lige dele min opskrift på broccolisuppe med jer. Den er med pastinak i stedet for ærter. Og så toppes den med gedeost (eller skyr hvis du ikke er gedeost-fan), tomatpesto, avokadoolie og så selvfølgelig lidt ristede solsikkekerner og græskarkerner (eller rugchips). Fordi knas på toppen skal der til!Broccolisuppe med gedeost

Broccolisuppe med gedeost og tomatpesto, 2-3 personer.

1 broccoli
3-4 pastinakker
1 stort løg
2 fed hvidløg
1 bundt frisk basilikum eller persille (gem lidt til pestoen hvis du laver den selv)
1/2 rød chili med kerner
1 dåse kokosmælk
1 liter vand
Salt og peber

Topping
1 halv rulle gedeost
Avokadoolie (kan købes i de fleste supermarkeder
Tomatpesto – enten den hurtige løsning (købt) eller hjemmelavet af 2 dl soltørrede tomater blendet med 1 dl olie, 1 fed hvidløg, 1 dl mandler (bagt i ovnen i 10 minutter ved 180 grader), lidt citron, frisk persille, frisk basilikum, evt lidt parmesan og salt og peber)1,5 dl mix af ristede solsikkekerner og græskarkerner

Servér med tomatvafler med paprika/chili eller hvidløgsvafler

Broccolisuppe

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Broccolivafler med soltørrede tomater

Broccolivafler

Vafler … Dem er jeg fan af! For dem, der følger med på min Instagram-profil, er det nok ikke nogen overraskelse, for der er nok en smule vaffel-spam på den konto i ny og næ. De fleste morgener får jeg vafler til morgenmad, men jeg får dem også gerne på andre tider af døgnet med grøntsager og kød. I den kommende tid vil jeg derfor komme med nogle forskellige bud på vafler i det salte københavner-køkken.

Jeg starter med en broccolivaffel med soltørrede tomater, som de lækre broccoliboller gav mig inspiration til at lave. De soltørrede tomater giver dem kant og passer perfekt til et godt lag tunsalat, avokado og tomat, og så er de et oplagt alternativ til æggewrappen med tunsalat.

Broccolivafler med soltørrede tomater og tunsalatBroccolivafler med soltørrede tomater og tunsalat

Broccolivafler med soltørrede tomater, 2 stk

2 mellemstore gulerødder
1 håndfuld broccoli
2 æg
1/2 dl havregryn eller mandelmel (fuldkornsmel mm. kan naturligvis også bruges)
1/2 dl hørfrø og/eller sesamfrø
En spsk loppefrøskaller
2-3 halve soltørrede tomater hakket fint

Lidt frisk basilikum
Salt og peber

Tilbehør:
CopenhagenByMes Tunsalat
1 tomat
1/2 avokado
Lidt hjertesalat

Blend gulerødder og broccoli helt fint i en blender/løghakker. Hæld de blendede grøntsagerne i en skål, tilsæt de øvrige ingredienser og rør godt rundt. Lad massen hvile i 5 minutter. Efter 5 minutter hælder du kokos- eller olivenolie på jernet og laver to vafler – enten i et dobbeltjern eller to omgange i et almindeligt vaffeljern.

Mens vaflerne bager, skærer du avokadoen og tomaten i skiver og gør klar til at anrette: vaffel med evt. lidt pesto og tunsalat – pyntet med hjertesalat, tomat og avokado. Perfekt både som frokost og aftensmad.

Ps: Har I været ude og heppe på de seje løbere til Copenhagen Marathon i dag? Selv var jeg den stolte ejer af hele to nære familiemedlemmer på ruten, som fik god marathon-pastaret inden løbet i går. Den gode ret kommer på bloggen i morgen. Rigtig god søndag!:)

Broccolivafler med soltørrede tomater

Broccolivafler med soltørrede tomater

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Broccoliboller: faste og fantastiske

Broccoliboller

Broccoliboller

Det er ved at være lang tid siden, jeg sidst har eksperimenteret med grøntsagsboller. Der var en årgang hvor jeg lavede mange boller med både gulerod, pastinak og rødbeder. En opskrift, som I kan finde her – (selvom billederne, mildest talt, godt kunne bruge en grundig make-over )..

Jeg kan desværre ikke huske, hvor det var henne, men en dag så jeg så et billede af broccoliboller på Instagram, som gav mig inspiration til at prøve at lave bollerne i broccoli-skikkelse og med en masse kerner og gode ting. Og ding ding ding… Resultatet er blevet så godt og jeg-kunne-spise-dem-hver-dag-agtigt. Simpelthen. De er solide og sprøde på ydersiden, men svampede indeni. Og så nedtones broccolismagen en del af de forskellige solsikkekerner, sesamfrø og hørfrø.

Bollerne må være det tætteste, man kommer på “the real deal”, som vi finder i Meyer og co.’s vinduer. Hvis man da kan tillade sig at lave den sammenligning. De er gode til morgenmad med tandsmør, ost, nøddesmør osv. De er gode som sandwich og burgere. De er gode uden noget. De er bare gode! …Og ekstra sprøde efter en tur i brødristeren.

BroccolibollerBroccoliboller

Broccoliboller, 10 stk.

1 broccoli
4-5 æg
3 spsk loppefrøskaller
1,5 dl havregryn (eller (mandel)mel)
1 dl sesamfø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
Pynt: blå birkes, sesamfrø eller andre frø/kerner.

Blend broccoli i en blender/løghakker (lidt af gangen) og tag gerne stilken med i baduljen (i bedste undgå madspild-ånd). Put det fine broccoli i en skål og blend med det samme havregryn, sesamfrø og hørfrø til en ensartet mel. Bland herefter ingredienserne sammen: broccoli, æg, loppefrøskaller, bagepulver, salt og til sidst melet af havregryn og frø samt solsikkerkernerne. Rør godt rundt i dejen med en grydeske i ca. 5 minutter og lad dejen stå i yderligere 5 minutter, så loppefrøskallerne kan nå at binde væden.

Form herefter til 10 runde boller med hænderne (dejen skal være lidt klistret), læg dem på en bageplade, drys med birkes/frø og bag dem 20-25 minutter ved 200 grader.

Ærtepure

 

 

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme